Læsetid 1.9257142857143 min.

Finanskapitalismen tror på den politik, som resten af verden frygter

Donald Trump har skabt vrede, rædsel og frygt for fremtiden. Men han har også som præsident skabt optimisme på Wall Street og sensationelle stigninger på aktiemarkederne
Trump lover store investeringer i byggeri, som skal skabe arbejdspladser og binde USA bedre sammen, og enorme skattelettelser for erhvervslivet og fjernelse af begrænsninger og reguleringer. 

Trump lover store investeringer i byggeri, som skal skabe arbejdspladser og binde USA bedre sammen, og enorme skattelettelser for erhvervslivet og fjernelse af begrænsninger og reguleringer. 

Pablo Martinez Monsivais
18. marts 2017
Delt 185 gange

Warren Buffet er den gode kapitalist. Han rejste rundt med Barack Obama og erklærede, at han og alle de andre rige i Amerika skulle betale mere i skat.

Det var ikke til at leve med, sagde han, at hans assistent betalte en højere skatteprocent, end han selv gjorde. Et lovforslag om, at alle, som tjener over en million dollar om året, skulle betale mindst 30 procent i effektivt indkomstskat blev opkaldt efter ham, The Buffet Rule.

Buffet bliver kaldt »oraklet fra Omaha«, fordi han skulle være en eminent investorer, der med enkle strategier placerer investeringer nærmest profetisk. Og han bor stadig i det lille hus i Omaha, som han købte for 31.500 dollar, selv om han i dag har en formue på små 80 milliarder. Men han lever ikke i lukkede luxuscirkler. Økonomisk tilhører han den rigeste promille, men han lever som en almindelig amerikaner – med rigtig mange penge.

Buffet er også filantrop og har investeret mange millioner i vindenergi. Han troede på Demokrateres vej fremad for Amerika og støttede offensivt og offentligt Hillary Clinton under valgkampen,.

Men straks efter valget satsede han voldsomt på Donald Trumps politik. Buffet foretog investeringer for 12 milliarder i tillid til, at Trumps løfter ville skabe forventninger om økonomisk fremgang og kursstigninger. Og for et par uger siden fortalte Buffet, at han havde have tjent 11 milliarder dollar på kursstigninger.

Politisk engagerer Buffet sig i et opgør med Republikanernes politik og investerer i et mere retfærdigt skattesystem, men økonomisk går han den modsatte vej og søger gevinst på det, han ellers er imod.

Moralen er ikke, at den gode kapitalist er forbandet dobbeltmoralsk. Men derimod at det økonomisk rigtige for ham som storinvestor går direkte imod det, han som borger i Amerika finder retfærdigt.

Det bedste for aktiemarkederne er ikke det bedste for samfundet. Og eftersom Buffets arbejdsplads er aktiemarkederne, må han skelne mellem sin professionelle interesse og sin interesse som borger.

Vi har historisk set kapitalismen skabe ulighed, uretfærdighed og miljøødelæggelser. Men de mest velfungerede demokratier i verden har været baseret på en markedsøkonomi, og de mest socialt retfærdige samfund med liberale rettigheder, ligestilling og sociale overførsler har været kapitalistiske. Vi har været vant til at antage, at det var godt for samfundet, at kurserne steg, og at markedsoptimisme også førte til politiske optimisme.

Nu ser vi det modsatte: Den amerikanske præsident annoncerer opgør med FN og ulandsbistanden, angriber alle de liberale institutioner, som begrænser hans magt, truer sine alliancepartnere, skaber tvivl om den vestlige forsvarsalliance og spreder politisk frygt og social usikkerhed. Hans måde at være præsident på udfordrer verdens stabilitet og orden.

Men hans løfter om massive skattelettelser, opgør med reguleringer og massive investeringer i infrastruktur skaber jubel på markedet, aktiernkurserne slår nye rekorder og de toneangivende indekser stiger og stiger.

Trump annoncerer en politik, som skulle være umulig: Han er klassisk socialdemokrat og offensiv nyliberalist på samme tid.

Han lover store investeringer i byggeri, som skal skabe arbejdspladser og binde USA bedre samme og enorme skattelettelser for erhvervslivet og fjernelse af begrænsninger og reguleringer. Det kan ødelægge naturgrundlaget i USA, de offentlige finanser på lang sigt og den økonomiske stabilitet i landet.

Men de amerikanske forbrugere siger ifølge en ny Gallup-måling, at de tror på mere vækst og velstand i USA.

Karl Marx skrev om kapitalens civiliserende tilbøjeligheder, for hvis en kapitalisme skal kunne opretholde sig selv, er den afhængig af en stærk retsstat, som forsvarer ejendomsretten og en social kontrakt, som sikrer nogenlunde orden og stabilitet. Men det uhyggelige, vi iagttager i øjeblikket, er, at en politik, som kan rive verden i stykker, kan blive en finanskapitalistisk succes.

Og vi ved fra den sidste finanskrise, at dem, der vinder mest på opturen, ikke vil blive dem, som betaler for nedturen. Warren Buffet vil have solgt videre i god tid.

Så må vi håbe, at han har et bedre og stærkere forslag med på sin næste politiske turné om, hvordan han som kapitalist kan leve op sit gode politiske hjerte. Alle dem, der protesterer, kan hjælpe ham med at formulere det. Han vil gerne gøre det godt.

Rune Lykkeberg er chefredaktør for Information. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Hans Aagaard
    Hans Aagaard
  • Brugerbillede for Torben Skov
    Torben Skov
Robert Ørsted-Jensen, Ejvind Larsen, Hans Aagaard og Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Nørgaard
Søren Nørgaard

Der er intet overraskende i, at en finanskapitalist reagerer på og følger de muligheder, det finansielle marked byder på. Moral, som jo i denne sammenhæng blot er et andet ord for idealisme, hører slet ikke til i den verden. Når Nordea og mange andre banker har understøttet og til stadighed vil fortsætte med at søge veje til lavere skattebetaling for dem selv og deres kunder, så skyldes det ikke moralsk defekt men det finanskapitalistiske rationale. Sådan fungerer det! Vil vi have finanskapitalisme og dermed kapitalisme overhovedet, da vil alene regulering ved lov og hertil knyttede sanktionssystemer, der vil gøre det utiltrækkende at agere på bestemte måder, udgøre en relevant respons.

Erik Feenstra, Henrik Brøndum, Flemming Berger, Kim Øverup, Karsten Aaen, Peter Salling, Nille Torsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Dejligt at se verdens bedste kapitalist behandlet i Informations spalter. Jeg er dog uenig i vurderingen. En dygtig kapitalist vurderer ikke hvad han selv tror en ny præsident, eller en hurtig krig i mellemøsten, eller en ny måde at bruge bitcoins på vil betyde for økonomien, men kun hvad han tror de andre markedsdeltagere vil tro. Med Buffets egne ord: "The market is always wrong!" Kapitalistens opgave er at forøge sin kapital, og i Buffets tilfælde gør han det ved at købe andele i realinvesteringer andre foretager - det giver ingen mening at forsøge at koble det til støtte eller modstand imod Trumps politik.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Bare redaktionen dog havde valgt at illustrere indlægget med et billede af Warren Buffet i stedet.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Ja, det er forfærdeligt, at politikerne naivt lod sig besnakke til at afskaffe de rammer, som holdt kapitalismen fast på at være et værktøj for stadig større demkratisering af samfundet.

Brugerbillede for Stig Bøg

Hillary Clinton eller Donald Trumps
The New York Times
Sunday, November 26, 2006
” There`s class warefare, all right, but it`s my class, the rich class, that`s making war, and we`re winning.”
Warren E, Buffett

Brugerbillede for Robert  Kroll

Problemet er, om USA kan nedbringe sin gæld, eller om den vokser med større hastighed som følge af Trump's politik.

Aktiernes faren op og ned er i forhold til USA's gæld et sekundært problem, som reelt kun berører aktieejerne - gælden berører derimod alle.