Kronik

Folkeskolen er ikke kun til for elevens skyld

Forældre leder i stigende grad efter en skole, der passer til den personlighed, deres barn allerede har. Individet er blevet vigtigere end fællesskabet. Det er helt modsat den oprindelige tanke med folkeskolen, der var til for at danne eleverne og gøre dem til en del af fællesskabet
Folkeskolens egentlige mål er ikke at uddanne kampklare soldater til konkurrencestaten, som nogen vil mene. Det er derimod at danne individer til fællesskabet og sameksistens.

Folkeskolens egentlige mål er ikke at uddanne kampklare soldater til konkurrencestaten, som nogen vil mene. Det er derimod at danne individer til fællesskabet og sameksistens.

Jacob Ehrbahn

25. marts 2017

Det var nærmest en revolution, da vi i folkeskolen begyndte at tale om læring i stedet for undervisning. I skoleverdenen fik vi et fælles sprog, der gjorde os i stand til at flytte fokus i undervisningssituationen fra det, læreren gør, til det, eleven gør. Jeg var stor fan!

I dag må jeg desværre pointere, at der i kølvandet på dette paradigmeskifte er dukket en ny problemstilling op: Skolerne begyndte at koncentrere sig alt for meget om den enkelte elev.

Nu differentieres undervisningen helt ned på den enkelte elevs niveau, med individuelle læringsmål. Lærerne laver elevplaner for alle elever flere gange om året.

Klasserumsledelse og metoder, som egentlig er beregnet på at inkludere autismebørn eller andre børn med særlige behov for støtte, bruges nu bredt for at skabe klasserum, hvor der er plads til alle, uden at nogen behøver ændre sig for fællesskabets skyld.

Et fast punkt i skole/hjem-samtalerne er blevet: »Hvad kan skolen gøre for at støtte dig«. Og vi har fået programmet Meebook, som er en digital læringsplatform, designet til at støtte op om en endnu mere individualiseret undervisning i fremtiden.

Selv om folkeskolen har holdt stand i mange år, har også den måttet lade sig flyde med på individualiseringsbølgen.

Brede skuldre skubber mest

Vores samfund er gennemsyret af individualisering i en grad, vi aldrig tidligere har kendt.

Konkurrencen om at score det fedeste job, den højeste løn og den flotteste kæreste kører 24/7. Det er alle mod alle, og dem med de bredeste skuldre skubber hårdest.

Livsprojektet er at skabe sig et image, man kan tjene penge på. Tid er derfor blevet en investering, som det groft sagt kun kan betale sig at bruge på sig selv. Det kvæler fællesskaberne. Selv forældrene forsømmer deres børn.

Vores børn vokser op med forældre, som skærmer dem fra virkeligheden. De bliver pakket ind i vat og serviceret mere end, hvad godt er. Børnene tror, at de er i centrum, at deres behov er de vigtigste, og at de ikke skal tage hensyn til andre end dem selv.

I forhold til folkeskolen oplever jeg som lærer et massivt pres udefra. Det virker, som om alle er enige i, at individualiseringen ikke må bremses, og at folkeskolen uden kritik skal omfavne den. Med så meget fokus på den enkelte elev glemmer vi, hvorfor vi har en folkeskole.

Hos forældrene er det blevet en trend at shoppe mellem skolerne for at finde en skole, der passer til den måde, deres barn er på i forvejen. Tendensen er, at individet er blevet vigtigere end fællesskabet. At skolen er til for, at individet kan udfolde sig som den, det allerede er, når det træder ind ad døren. Det er helt omvendt af den tænkning, der oprindeligt ligger bag folkeskolen. Tanken om, at folkeskolen skal bidrage til at forme og danne barnet. At man bliver til sig selv gennem fællesskabet.

Samfundet er os

I farten glemmer vi noget meget vigtigt. Nemlig, at alle mennesker er en del af samfundet, og ingen kan eksistere uden for det. Man kan ikke melde sig ud af samfundet, for det er også en måde at være en del af samfundet på. Om vi vil det eller ej, hænger vi sammen. Vi har derfor alle en interesse i, at samfundet har det godt. For hvis det har det godt, har vi det også godt.

Et samfund af rendyrkede individualister, som konkurrerer mod hinanden, modarbejder sig selv og fører til splittelse og stilstand. Splittelse, fordi uligheden stiger, og fællesskabet bryder sammen, og stilstand på grund af egoisme og navlepilleri. Den enes lykke bliver den andens ulykke. Den ene generations succes, bliver den næstes forfald.

De elever, som i dag tror, de er centrum af verden og ikke skal tage hensyn til nogen, sidder måske i morgen på magten og skal træffe beslutninger på mange menneskers vegne og med konsekvenser langt ud i fremtiden. Kan vi leve med, at de kun har lært at tænke på sig selv?

Jeg vil næsten gå så langt som at sige, at fortsætter vi ned ad dette spor, kan det blive enden på vores civilisation. Vi ser allerede konsekvenserne. Prøv bare at tænke på, hvor svært det er for os at samarbejde om vigtige problematikker som klimaforandringerne, global opvarmning og overbefolkning.

Folkeskolen som førstevalg

Hvis vi ønsker at gøre noget godt for vores samfund i fremtiden, er det på tide, at vi tør tale lidt imod individualiseringen.

Vi kunne begynde med at diskutere, hvilken rolle folkeskolen skal spille i den forbindelse?

Først og fremmest er det på tide, at man fra politisk hold bakker op om folkeskolen.

Jeg er ikke imod privatskoler eller friskoler, men flugten fra folkeskolen kan få alvorlige konsekvenser for vores samfund, fordi den bidrager til individualiseringen og skaber en kultur, hvor det enkelte individ aldrig møder det repræsentative samfund.

Som et minimum burde man ikke hæve tilskuddet til de private skoler, sådan som man har gjort, men i stedet sænke det. Og så burde man tilføre en i forvejen økonomisk presset folkeskole ekstra midler.

Det skal være tydeligt, at politikerne vil folkeskolen. Det er det ikke i dag. Mit håb er, at folkeskolen bliver førstevalget, når man skal vælge skole til sit barn. Det er samfundets opgave at sikre det. Hvis det ikke er førstevalget, må man gøre det til førstevalget, alt andet er uansvarligt.

At vores politikere er i gang med at sælge folkeskolen for besparelser, er blot ét eksempel af mange på den kortsigtede økonomiske tænkning, som har forurenet vores politiske handlekraft siden krisen i 00’erne, og siden individualiseringen for alvor tog over. Det er farlig gambling med fremtiden.

Fællesskabet over individet

Samfundet har en interesse i at have en stærk folkeskole. Ikke kun her og nu, ikke kun for den enkelte elev, ikke kun for uddannelsens skyld, men også fordi vi gerne vil bevare vores samfund og videreudvikle det.

Det kræver, at vi værdsætter fællesskabet over individet. Vi må huske på, at fremtidens samfund defineres af eleverne fra tidligere tiders skole.

Folkeskolen er sammenhængskraften, der får samfundet til at trives, fordi det er her grundstenene til fællesskabet lægges. Det er her, du lærer at tænke på andre end dig selv, og det er her din forståelse for verden udbygges og udfordres.

Folkeskolens egentlige mål er ikke at uddanne kampklare soldater til konkurrencestaten, som nogen vil mene. Det er derimod at danne individer til fællesskabet og sameksistens.

Andre vil måske sige, at et samfund har brug for at dyrke sine talenter. Måske vil de endda bruge det som argument for individualiseringen. Men hvad hjælper det, at vi dyrker vores talenter, hvis de kun tænker på at bruge deres talent til gavn for sig selv.

Så lad os for guds skyld blive enige om, at folkeskolen er til for os alle og ikke kun eleven. Lad os finde tilbage til rødderne og grundtanken med folkeskolen. Folkeskolen er ikke kun et sted for elevens bedste, den er også et sted for samfundets bedste.

Allan Bech er folkeskolelærer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tommy Mortensen
  • Søren Roepstorff
  • Dorte Sørensen
  • Carsten Munk
  • Peter Jensen
  • Lars Bo Jensen
  • Morten Blicharz Nielsen
  • ingemaje lange
Tommy Mortensen, Søren Roepstorff, Dorte Sørensen, Carsten Munk, Peter Jensen, Lars Bo Jensen, Morten Blicharz Nielsen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anna Sørensen

Glemmer Allan Bech ikke at alle fællesskaber består af stærke individer? Det giver ikke mening at tale om fællesskab, hvis ikke det enkelte menneske står så stært som muligt.
Et menneske kan ikke undvære fællesskabet ( vi trækker fx vejret i en fælles vild natur ;o), men fællesskabet er også ingenting uden det enkelte individ.
Derfor er der heller ikke nogen modsætning mellem at styrke hver enkelt elevs personlighed og udvikling og dermed sikre et stærkt fællesskab.
"Ingen kæde er som bekendt stærkere end det svageste led..."

ingemaje lange

Noget af de klogeste , jeg længe har læst. Stor relevans, ikke kun for folkeskolen, men for hele samfundet.
Tak Allan.

Søren Kristensen, Søren Ferling og Birgitte Gøtzsche anbefalede denne kommentar
Henning Nielsen

Jeg er også folkeskolelærer.

Jeg har ikke været begejstret.

Jeg har så mange elever, som kun er betinget stærke. Det er vel næsten dem alle.

Elever kan ikke udfolde deres potentiale i et konkurrence og præstationspræget klasseværelse med stærke individer, der får lov til at være stærke i forhold til de svage. Jeg kan ikke løfte sådan en flok uden samhørighed. Hvorfor skulle den stærke dog give plads til den svage, så denne kan blive stærk i sådan en kultur?

Hvis vi skal have stærke børn, så skal vi have et fællesskab der bygger på værdier i stedet for kompetencer.

Folkeskolereformen er den helt forkerte vej at gå.

Kim Houmøller, Karsten Aaen, Ulla Søgaard, Flemming Høy, Søren Roepstorff, Jørn Andersen, Carsten Munk, Birgitte Gøtzsche og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Birgitte Gøtzsche

Anna Lønne Sørensen, den enkelte skal styrkes i og gennem fællesskabet. Ellers bliver det på bare lidt længere sigt på ruinerne af det. Og du vil vel ikke alles kamp mod alle?

Hvorfor skal vi have stærke børn? Hvad med dejlige børn, rare børn, hensynsfulde børn, solidariske børn? Eller bare børn, som har det godt? Eller hvad med børn? Bare børn, uden alle disse flydende betegnere, som har mange forskellige tolkningsværdier.

Stærke børn er indstillet på kamp; det ligger indlejret i begrebet om styrke.

Jens Illum, Karsten Aaen, Tommy Mortensen, Hans Larsen, Søren Roepstorff, Niels Duus Nielsen, ulla enevoldsen, Jørn Andersen, Carsten Munk og Lone Sæderup anbefalede denne kommentar

"Hvis vi skal have stærke børn, så skal vi have et fællesskab der bygger på værdier i stedet for kompetencer"

Det hed i gamle dage 'indoktrinering'. Hvilke værdier skal fællesskabet bygges på. De røde, de blå, de kristent religiøse, de multikulturelle, de centraliseringsbegejstrede, de EU kritiske eller måske de frelste ?

Nej giv ungerne kompetencer, så de selv bliver i stand til at skelne skidt fra kanel. Din metode så vi i Kina i 1970erne, i Tyskland i 1930erne og for den sags skyld i Danmark i 1970erne.

Folkeskolen har gennem de sidste fire årtier været på en lang rejse gennem utallige eksperimenter, udtænkt af velmenende værdikrigere med guldske i munden, men som fremtiden tegner sig nu, er det ved at være på tide, folkeskolen vender hjem fra den lange rejse og kommer tilbage til læring, faglighed og dygtiggørelse. Måske kan vore børnebørn så få DSB, Post Danmark og Skattevæsenet til at fungere igen.

Mette Petersen

Allan får det til at lyde simpelt. Faktum er at folkeskolen forsøger at ensrette eleverne i stedet for at de får lov til at være forskellige. Er man særligt sensitiv og har problemer med at skulle forholde sig til mange forskellige mennesker og hurtige skift, Ja så er det op ad bakke at være i folkeskolen. Jeg siger ikke at privatskolerne altid er bedre, langt fra. Men det er trist at skolen skal være så ensrettet at der kun er plads til dem der råber højt og er udadreagerende. Hvis sammenhængskraften samfundet bryder sammen, er det måske fordi man er for lidt rummelig i folkeskolen.

Karsten Aaen, Tommy Mortensen, Søren Roepstorff og Henrik Glensbo anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Der er ikke noget i vejen med privatskoler, så længe vi sørger for at folkeskolen er mindst lige så god. Så kan privatskolerne stå for den lidt mere individuelle undervisning, mens folkeskolen kan videreføre de stolte tradition med fokus på fællesskabet. Det der bare ikke må ske, er at folkeskolen ender som en discountskole forbeholdt de fattige og uduelige, hvilket kun kan undgås ved at tilføre passende midler og i øvrigt omtale folkeskolen respektfuldt.

Henrik Glensbo

Nu er det der sker på skoleområdet helt sikkert ikke tilfældigt. Det er også SOCIALdemokratiets drøm om en skole med begrænset indsigt til kommende generationer, central regulering og styring og en total afkobling af lærerindflydelse. Jeg tror heller ikke at det er tilfældigt at socialdemokratiet også stod bag indførelsen af en indsigtsbegrænsende offentlighedslov. Jeg ser det derfor som et sundhedstegn at der er kompetente forældre der tager ansvar og former deres barns skole og engagerer sig i deres barns udvikling.

Tommy Mortensen

Der er så mange foranstaltninger for børnenes faglige udvikling, jf. målstyring, elevplaner, nationale test etc. Disse foranstaltninger, som grundliggende handler om elevens udvikling, overlader ikke meget plads til det, som Folkeskolelovens paragraf 1, stk. 3 lover for skolens virke : "Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati."
Den er gal. Vi bør primært være formålstyret og sekundært målstyret, men det omvendte er desværre tilfældet for tiden.

Jens Mølgaard

Ved at sænke tilskuddet til de frie skoler, vil forældrebetalingen notorisk øges, hvorfor de frie skoler bliver for de velstillede. Tænker ikke, det er en bedre løsning. I øvrigt er det kun 20%, der vælger de frie skoler. Hvis det var et politisk parti, er 80% tilvalg vel ret godt gået...hvad er succes-kriteriet...