Forfatteren Aksel Haaning mener i interviewet »Hver enkelt europæer bærer den ydre katastrofe indeni« (den 7. marts), at »Jung og Freud hele livet nærede dyb agtelse for hinanden«. Det passer mildest talt ikke.
Freud mistede sin agtelse for Jung, da Freud omkring 1910 opdagede, at Jung forgreb sig på sine patienter. Og da nazisterne i 1933-34 brændte Freuds bøger på bålet, stillede Jung sig på nazisternes side og skrev, at »det ariske ubevidste har et højere potentiale end det jødiske«.
Jung skrev også, at jøden Freud aldrig havde forstået den germanske psyke, men at »det formidable fænomen nationalsocialismen« nu kunne lære ham noget andet. Jung mente ligeledes, at jøderne »aldrig har og aldrig vil være i stand til at skabe deres egen kulturform«.
Herefter lod Jung sig udpege som formand for det nazistisk styrede tyske selskab for psykoterapi. Udpegelsen skete efter, at den tidligere formand var trådt tilbage i protest mod, at Hitlers Mein Kampf skulle indgå som selskabets arbejdsgrundlag.
Det er indlysende, at Freud ikke kunne have nogen agtelse for Jung.
Med hvilken berettigelse bringes dette læserbrev, der forelægger dette synspunkt?
Måske hjælper det at gense dette indlæg:
https://www.information.dk/2003/04/kvinde-mellem-jung-freud