Klumme

Det gamle Danmark findes i byen, det moderne Danmark er ude på landet

Opgøret mellem land og by, som definerer det politiske Danmark, er ikke en kamp mellem den gamle verden og den nye virkelighed. Det er derimod betegnelsen for den sociale kamp
Opgøret mellem land og by, som definerer det politiske Danmark, er ikke en kamp mellem den gamle verden og den nye virkelighed. Det er derimod betegnelsen for den sociale kamp

Joachim Adrian

Debat
1. april 2017

Den konflikt, som definerer dansk politik, står ikke mellem folket og eliten, sociale klasser, eller humanister, som er positive over for indvandrere og flygtninge, og realister, der vil lukke grænserne. Den står ifølge de valgforskere, som har udgivet den store undersøgelse af folketingsvalget i 2015, Oprør fra Udkanten, mellem by og land.

»Vælgernes kryds i 2015 var udtryk for en skærpelse af modsætningerne mellem land og by,« skriver Rune Stubager og Kasper Møller Hansen:

»Modsætningerne mellem ’udkanten’ og ’den hippe stenbro’ var således stærkere ved folketingsvalget i 2015, end de har været de seneste 25 år.«

Det forekommer umiddelbart mærkeligt, at det sted, man bor, skulle være afgørende for, hvordan man stemmer. At adresse betyder mere end uddannelse, indkomst, social og kulturel kapital. At de, som bor på landet, skulle være så politisk anderledes end dem, der bor i byerne.

Jo tættere man bor på hinanden, des mere skulle man være tilhænger af EU, indvandring og have tillid til fremtiden. Og jo længere man bor fra hinanden, des mere skulle man være skeptisk over for indvandring, pessimistisk i forhold til fremtiden og modstander af EU.

Forskernes konklusion er også en anden: »Vores analyser viser imidlertid, at dette geografiske oprør reelt var et oprør fra den sociale udkant.«

Opgøret mellem de sociale klasser, de privilegerede og de udsatte er således stadig definerende for dansk politik, men det finder sted som en kamp mellem byen og landet. 

Længe har der været tale om Udkantsdanmark. Selve pinligheden omkring betegnelsen Udkantsdanmark er afslørende. Det siger sig selv, at der er et centrum og en periferi i ethvert samfund.

Men når det er blevet nærmest tabuiseret at kalde udkanten for Udkantsdanmark, er det fordi, det ikke kun handler om geografi. Det er magtforholdet, det er centrums magt til at regere over udkanten, som bliver afdækket af begrebet Udkantsdanmark. Udkanten er således ikke bare samfundets margin, den er marginaliseret.

Betegnelsen for den forskel var så belastende for det mondæne Danmark, at Politiken udskrev en konkurrence om at opfinde et acceptabelt synonym for det farlige Udkantsdanmark. Men det pinlige magtforhold mellem byen og landet forsvinder ikke, bare fordi man skifter ’Udkantsdanmark’ ud med ’Baglandet’, som vandt konkurrencen.

Forholdet mellem land og by har historisk været delikat, indimellem endda revolutionært. Ofte er det beskrevet som en forskel i modernitet.

Fremtiden er i byerne, fortiden skulle være på landet. Man forestiller sig, at man rejser væk fra det 21. århundrede, når man kører ud af København med Olafur Eliassons kulørte broer, verdensberømte restauranter, vidunderligt design, de økologiske bagerier og de kaffebarer, hvor de urbane ikke føler sig til grin over at købe en kop i papirkrus til 35 kroner, som de kan promenere på gaden som den urbane overklasses sutteflasker.

Og at man kommer ud til mere traditionelle samfund på landet og mindre byer. Livet på landet skulle være gammeldags, det skulle være rester fra en verden, som endnu ikke er blevet modernitet.

Men det forholder sig lige præcis omvendt: Livet på landet er ikke gammeldags, men voldsomt moderniseret. Landområderne er på mange måder langt mere forandrede end storbyerne, hvor de gamle bykerner bliver fredet, middelalderbyen musealiseres i København, og de gamle monumenter er turistattraktioner.

Den gamle verden, der dyrkes som attraktion i byerne, bliver revet ned på landet. Strukturreformen nedlagde lokale institutioner og skabte kolossale administrative centre, den udfasede udkanten og effektiviserede kontrollen fra centrum. Og i byer, som tidligere havde købmænd, kroer og butikker, ser man tit kun de obligatoriske pizzariaer og solcentre.

Små landbrug er blevet til store industrilandbrug, hvor ingen ansatte taler dansk. Livet på landet i dag er ikke rester fra gamle dage, men skabt af de ny tider.

Konflikten mellem by og land er således ikke et møde mellem fortiden og fremtiden, men mellem to forskellige former for modernitet.

Den chokerende modernitetserfaring, som digterne prøver at opnå ved at vælge storbyerne som deres sted, findes nu på landet. Hvis du virkelig vil se det moderne Danmark, skal du forlade byen og tage ud på landet. 

Rune Lykkeberg er chefredaktør ved Dagbladet Information. Klummen er udtryk for skribtens egen holdning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Thaarup Nyberg

" Man forestiller sig, at man rejser væk fra det 21. århundrede, når man kører ud af København ... "
Gør man det ? Nej, man forstiller sig man rejser ud i provinsen - og des sjældnere man tager turen, des større overraskelse over de ændrede fysiske forhold, men fortsatte mentalitet.

Anders Jensen

Vi flyttede fra stenbroen og til udkanten og vi har ikke kigget os tilbage.
Hvis det betyder at jeg er marginaliseret og mindre bemidlet økonomisk og åndeligt, så må det være sådan.

De intellektuelle finder snart ud af at verden ikke er som de forestillede sig.
VI vil ikke globaliseringen for enhver pris, vi vil ikke afgive suverænitet, og vi vil ikke finde os i at vores velfærd er fuldstændigt udhulet.
Det er vores børn der er forsøgskaniner i dette syge spil.
Det er os som forældre der har ansvaret for at beskytte vores børn mod dette overgreb.

Vi ses på sletten ;) o/

Egon Stich, Benta Victoria Gunnlögsson, Flemming Berger, Morten Blicharz Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Vibeke Hansen, Peter Hansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Det sjove er, at det i virkeligheden er hovedstaden der, som et levn fra fortiden, ligger i yderste udkant, og langt væk fra alfarvej...måske man skulle overveje at flytte hovedstaden til en mere central placering, det ville måske give mere interaktion, større forståelse, og styrke sammenhængskraften hele vejen rundt.

Søren Kristensen

Genkeder problematikken fra mit år i Grønland, hvortil jeg kom med en forestilling om at skulle væk fra storbyen og ind i en verden af afsavn, alkoholisme, jægerkultur og dårligt isolerede huse. Grønland viste sig at rumme hele spektret af gammelt og nyt, enkelt og avanceret, rige og fattige. Det hele bare lidt mere ekstremt. Hvis det er som det var, så er de fattige virkelig fattige i Grønland, i hvert fald økonomisk mens den nyeste teknologi på tandlægeklinikken og i musikbutikken stadig er state of the art. Fremskridt og fattigdom finder, ligesom Coca Cola, altid frem til selv den fjerneste afkrog.

Henrik Petersen

Jeg ved ikke hvor store forskellene i virkeligheden er. Vi er alle udsat for en "modernisering" som er styret af økonomisk rationalitet.

Vi må som mennesker underkaste os den økonomiske rationalitet - komme hvad der vil. Det er så meget mere synligt i de små landsbyer, hvor alt liv snart er suget ud - ingen forretninger - ingen skoler - ingen daginstitutioner - ingen busser osv osv.

Alle disse institutioner, som før var tegn på, at vi havde fælles værdier og drømme er rationaliseret bort. Den samme åndsfattigdom er også flyttet ind til byerne. Vi har bare ikke set det endnu. For indtil videre blinker neonlysene stadig og skaber en illusion om liv og fællesskab.

Vi har boet over 40 år på 7 hektar husmandssted ude på landet med fugleliv, automobil og internet.
Fire måneder om året bor vi i Ungarns hovedstad Budapest.
På min Facebookside har jeg lige lagt 148 videoer fra 2017 fra de to lokaliteter: https://www.facebook.com/people/Eskild-Nielsen/100011293628486
Gode hilsner
Eskild Nielsen

Rune Lykkeberg synes ikke at have fantasi til at forestille sig, at det præcist var dette som Venstre - med Lars Løkke Rasmussen - i spidsen stod bag: centraliseringen af livet på landet! Hvorfor? Fordi Venstre gerne ser en hel masse store kommuner i DK, som selv kan bestemme alt, det er det som Venstre i 1970'erne kaldte 'for det nære samfund' - et samfund, hvor der i DK kun er 40 til 50 storkommuner, som bestemmer alt. Og hvor staten bare en natvægterstat, som kun tager sig af ting forsvar, politi, udenrigspolitik mm.

Venstre ønskede desuden også et så effektivt som muligt; det får man kun, hvis godsejerne, og de store proprietærgårde på landet, hvor manden altid har stemt Venstre, bliver styrket og bliver stærkere og stærkere overfor småbønderne og familiebrugene i dette land, i dette DK. Så kan de nemlig dyrke jorden mere intensivt, ansætte øst-europæere til a billiw peng'...og lade resten af livet på landet sejle deres egen sø, herunder de kulturinstitutioner, der var engang som skoler mm.

Benta Victoria Gunnlögsson, Flemming Berger, Jørgen Lejf Hansen, Ebbe Overbye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Som jyde bosat på Nørrebro tror jeg problemet måske er meget simpelt: Det er ikke københavnerne, der lokker folk til storbyen, det er "udkant Danmarks" børn, der flygter til de store byer, så snart de får mulighed for det! Det gør de fordi, deres forældre, som forældre alle steder, ønsker de får et bedre liv, og det kræver for de fleste en uddannelse, og den (& de høje lønninger), er i de store byer! Men prisen for det ses (bl.a.) også på udligningsskatterne, hvor de store byer i høj grad financierer, at udkanten (selvfølgeligt!) skal have det samme velfærdsniveau som de store byer. Løsningen kunne være, at få flere ældre med høje pensionsopsparringer til at flytte fra byerne, hvor "vores" friværdier tit kan købe huse, man som "københavner" dårligt kan forestille sig. Men det vil nok ikke løse problemet.

Karsten Aaen, Flemming S. Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Henrik Leffers

Men hvem siger, at de højere uddannelser og bedre muligheder kun skal være i København, og det med hvem der finansiere hvem, den tror jeg du skal passe lidt på med.. og med hensyn til højere løn, så er det også væsentligt dyrere at både bo og færdes i København, mange kunne spare rigtig mange penge ligefra husleje til mad, at flytte udenfor København, så jeg synes din argumentation er lidt tynd.

Man dræner "udkantsDanmark", når man nedlægger i stor stil folkeskolerne og daginstitutionerne i landsbyerne, når man reducerer busdriften, når man fjerner seminarier og statslige institutioner. Når man prioriterer en-times drift mellem de store byer og glemmer at folk mangler en lokalbus i yderområderne, og denne mangel gør at de må flytte væk.

Og, når man så ovenikøbet kontinuerligt kræver ekstra-regional-særskat for at passere Storebælt, selv om broen allerede er betalt af brugerne med det dobbelte beløb af hvad den kostede, så er der tale om asocial usolidarisk opførsel fra samfundets side af værste slags.

Hvis det kostede 240 kr. hver vej i ekstra regionalskat, når du skulle til Amager fra København, så ville Amager dø og blive til udkant.

Det er de forhold man byder Storebæltsregionen og øerne omkring. Det er billigere at flyve til London end at besøg bedstemor på Fyn.

Ikke en eneste krone har fællesskabet leveret til Storebæltsbroen, men i stedet har politikerne malket broens brugere, så regionen bliver fattiggjort, erhvervslivet bliver hæmmet i udvikling, bosætning mishandlet og folk har ikke råd til at besøge deres slægtninge på den anden side af broen.

Samtidig manipuleres der med tilbagebetalingstidspunktet, som bliver kunstigt opskrevet fordi pengene er gået til huller i statskassen f.eks. politiforlig og til andre trafikanlæg.

Det værste er den manipulerende propaganda, som har domineret politikere og dagspresse om at Storebæltsbroen skal være den eneste bro i landet som skal vedligeholdes, og at andre broer og vandtunneler i landet tilsyneladende har større krav på fælleskassens finansiering og folk tidligere har svævet over vand her. Løgnen og manipulationen driver ned ad væggene, og alle andre broer og trafikanlæg betales af fællesskabets kasse. Kun Storebælt bliver mishandlet.

Med store ord snakker politikerne om at gøre noget for UdkantsDanmark, mens de samtidig kræver ekstrem Storebæltstold af UdkantsDanmark.

Egon Stich, Karsten Aaen, Anders Jensen, Peter Hansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Kirsten Hofset

@Lilli Wendt jeg kan kun være enig . @Henrik Leffers ja, man det er uddannelse og arbejde, der lokker de unge til storbyerne. Men hvorfor skal uddannelsesinstitutioner og afledte arbejdspladser centraliseres i storbyerne ????? Se f.eks. Sønderborg (hvor jeg er vokset op) der på de sidste 10 år har mistet både sygeplejerskeskole og sergeantskole !
Jeg flyttede selv til København for mange år siden, men det var udelukkende for at gå på det nye spændende universitetscenter RUC (det har jeg aldrig fortrudt :-) ) . Jeg blev hængende i 30 år men er nu flyttet til "Udkanten" ! Jeg er hverken lavtuddannet eller mindrebemidlet økonomisk som åndeligt. Desuden føler jeg, at folk herude på landet kommer hinanden langt mere ved end i min opgang på Østerbro ! Der finder en ENORM skævvridning af DK sted i disse år, økonomisk og geografisk. Hvis vi - eller dem på Christiansborg ikke snart får øjnene op, så får vi en hovestad med store velhaverghettoer ved siden af ghettoer som Mjølnerparken og tomme, døde velhaverkvarterer med lejligheder som er ejet af rige forretningsfolk fra Emiraterne og andre steder (se det nye Nordhavnskvarter omkring Oslobåden). Og døde provinsbyer med tomme butikker og forfaldne huse. Er det det Danmark vil ? Faktisk kan vi lære MEGET af alt det der foregår af aktiviteter i Landsbyerne idag :-) Støt det :-)