Lasse Ellegaard beretter i artiklen »Og snakken går i Geneve – men ikke om Syrien« (den 23. februar) om, at amerikanernes rolle i Syrien-konflikten generelt er reduceret, og at CIA har indstillet forsyninger af våben og penge til USA’s klienter i det væbnede opgør. Men som sædvanligt indgår kurdernes rolle ikke i Informations dækning af konflikten.
Den øverstbefalende for de amerikanske styrker under U. S. Central Command, general Joseph Votel, har netop været i Kobane for at forhandle slaget om Raqqa med Syriens Demokratiske Styrker (SDF). De har leveret tungt pansrede køretøjer, der nu er på vej mod Raqqa, hvor de syrisk-kurdiske og syrisk-arabiske SDF-styrker står få kilometer uden for byen. Disse styrker har gennem de sidste dage afskåret Islamisk Stats sidste flugtvej mod øst, nord for Eufrat.
Men der er et problem: Det forlyder, at den tyrkiske hær og dens tilknyttede FSA-grupper om et par dage vil forlade Al-Bab og kampen mod Islamisk Stat for i stedet at styre mod nordøst til Manbij-området, som SDF befriede fra Islamisk Stat i sommeren 2016. Syriens Demokratiske Styrker, der ledes af de syrisk-kurdiske styrker, har derfor meddelt amerikanerne, at hvis det sker, afblæser de indtagelsen af Raqqa og tager til det syrisk-arabisk-dominerede Manbij i stedet for.
Det har fået amerikanerne til at love at sikre Manbij-området mod tyrkiske angreb. Vi får se, om det holder. Men hvornår indser Information, at den syriske krise ikke løses uden inddragelse af de syriske kurderes indsats? Denne går ikke blot ud på at sikre deres egne basale etniske rettigheder, men også rettighederne hos syriske arabere og andre grupper i det syriske samfund.
Det er ikke nogen let proces, men forståelsen af den øges heller ikke af, at man lukker øjnene for den.
