Klumme

Har du husket at opfylde din oralsexkvote i dag?

Historisk set er det kvindens lyst, der er blevet forfordelt. Så måske er der brug for, at vi holder regnskab. Men jeg vil i hvert fald hellere være fri, end jeg vil have en omgang pligtfisseslikkeri for at opnå et mål, der intet har med mit eget underliv at gøre
27. marts 2017

Jeg har lovet min debatredaktør at skrive en klumme om oralsex. Hun ville nok sige, at jeg har truet med det. Det er jo et tolkningsspørgsmål.

Men det er åbenbart blevet et debatemne. Det med oralsex. Mere specifikt: Det med at slikke fisse. Og jeg er lige dele nysgerrig og blufærdig, for jeg vidste ikke, at det var noget, vi gik og sammenlignede.

Senest har Twerk Queen, en af den nye feminismes mediebevidste bannerførere, erklæret, at hun får langt mindre oralsex, end hun giver. Og det er for dårligt

Det er det sgu da også.

Vi talte ikke så meget om oralsex, da jeg var yngre. Det var implicit, at det var noget, vi dyrkede, men det var ligesom bare en del af pakken. I det hele taget talte vi ikke så meget om sex. Vi talte om hvem og hvor, men aldrig hvad og hvordan. Eller hvor meget. 

Nu har vi lettere ved at få tungen på gled. Så at sige. Faktisk har jeg og en ven udført en sikkert uvidenskabelig, men ganske oprigtig undersøgelse af fordelingen af oralsex i vores udvidede netværk. Det var mest min idé. Men jeg aner ikke, hvad jeg havde regnet med at finde ud af.

For helt ærligt. Jeg tæller ikke selv. For tiden er jeg ret sikker på, at jeg får flere orgasmer, end jeg giver. Men det er mere en naturlig konsekvens end et mål i sig selv. I hvert fald for mit vedkommende. Og hvem skal bestemme, hvad der er nok, og hvad der er rigtigt og forkert? Der findes lige så mange forskellige lyster, som der findes mennesker.

Jeg ved det godt. Det er sådan en enerverende hippieagtig tilgang. Det er ikke målet, men rejsen, der er det vigtige. Det handler ikke om at vinde, men om at være med.

Det er jo ikke, fordi jeg ikke bemærker det, hvis en mand konsekvent nægter at gå ned. Jeg tager det bare mindre som et udtryk for et samfundsproblem, og mere som et udtryk for, at han er et dårligt knald. Det kan også være slemt nok. 

Flere af mine mandlige bekendte påstår, at kvinder er stride, når de taler om sex. Måske har de ret. Men der er vel ikke nogen, der er uenige i, at det historisk set er kvindens lyst, der er blevet forfordelt. Adams første kone blev strittet ud, fordi hun ikke ville ligge under ham. Både i overført og i bogstavelig betydning. Manden er viril, mens kvinden er syndig og beskidt. Luk øjnene og tænk på England, mens manden sikrer arverækken mellem dine lår. 

Måske er der brug for, at vi holder regnskab. At vi ikke lader os nøjes, eller lægger bånd på os selv (vi, man og ikke mindst jeg), blot fordi vi er kvinder. Jeg har da også skullet lære, at det er okay at tage, hvad jeg vil have.

Omvendt er feminister ikke nødvendigvis bedre knald. Slet ikke de mandlige. En ven sagde engang, formentlig delvist i spøg: Jeg vil have en socialist på gaden og en liberal i sengen.

Jeg vil i hvert fald hellere være fri, end jeg vil have en omgang pligtfisseslikkeri. Undersøgelsen viste i øvrigt, at de fleste mener, at de får lige så meget, som de giver. Eller også giver de langt mere, end de får. Der var i hvert fald kun få, der svarede, at de fik uden at give. Hvem vil dog også indrømme det?

Men det er fandeme svært at holde styr på kønskvoteringen og give los samtidig. Den anden dag læste jeg om et såkaldt smartkondom. The future of wearable technology in the bedroom, kalder de det. Det skulle kunne måle stødfrekvens, variation i stillinger og hastighed. Så er der styr på tingene. Jeg kan ikke forestille mig noget mere usexet – og jeg har set Nymphomaniac i sin fulde længde. 

I virkeligheden ville jeg bare ønske, at vi talte mere om det. (Oral)sex i praksis, og ikke nødvendigvis i tal eller ud fra målsætninger og idealer. I den føromtalte undersøgelse var der også mange, der svarede, at de først skulle vænne sig til det, før de kunne lide det. Ikke at give, vel at mærke, men at modtage. 

Måske er det bare der, jeg vil hen. At seksualiteten er flydende og kompleks, og vi for helvede bare skal bolle, som vi kan lide det, og ikke for at føle, at vi skal nå et mål, der intet har med vores eget underliv at gøre. Ro på. Det er jo bare det vigtigste i livet.

Mikka Tecza er publikumsudvikler ved Information. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Henriksen

Hold da kæft. Jeg har Mikka lidt mistænkt for at hun vildt gerne vil med i Girl Squad. I hvert fald er der et link til Twerk Queens lidt forfejlede univers i alle hendes indlæg.

Men jo tag det som en opsang til alle feministerne selv. At de er så ynkelige at det er en samfundsopgave at de skal have mere oralsex. Det skal debatteres om de får nok. Tænk at spørge deres partner kunne måske være nemmere men det har de åbenbart ikke nok cojones til.

I øvrigt kunne det være interessant at vide om Mikka vil arbejde mere på at give hendes partner mere oralsex siden hun mener hun får mest, eller i hvert fald flest orgasmer. Eller det er måske kun et problem når en kvinde får mindre end en mand?

Lasse Schmidt

Mikka skriver skidegodt, og det er altid en fornøjelse at læse hendes indlæg.

Det er selvfølgelig lidt trist, at enkelte pointer går hen over hovedet på enkelte mandlige debattører, men det må man leve med.

Troels Brøgger

Det er rigtigt at Mikka skriver godt, men emnerne.....suk,... og så har jeg også nogle af de mandlige debattører mistænkt for at være lidt for positive af andre end helt saglige grunde når det drejer sig om Mikka.