Kronik

-ismen i gulerodshåret

De historieløse despoters nye medlem af klubben
De historieløse despoters nye medlem af klubben

Kevin Dietsch

Debat
10. marts 2017

Et bemærkelsesværdigt træk ved Donald Trump, som med et mere rimeligt valgsystem end Amerikas var endt på historiens mødding, er den egocentriske mands mangel på fortidsbevidsthed.

Historien eksisterer ikke for præsidenten, kun i skikkelse af dem der var imod ham, dem der stod i vejen og sagde fra. Folk på tværs knuses uden hensyn til historiske fakta med tilbagevirkende kraft. Trump har ingen bevidsthed om dværgen på kæmpernes skuldre eller hæmmes af filosofiske betragtninger om en større sammenhæng.

Make America great again. Again, men ikke i forhold til hvad og hvornår. Udsagnet er tydeligvis ikke en historieopfattelse bygget på viden og kilder eller dialektisk dimension, som i større og mindre grad har karakteriseret amerikansk politisk kultur. Med Kennedys ord: at faklen rækkes fra slægt til slægt.

Fortiden som andet end gødning for uhumske tweets er irrelevant for Trump, det fremgår af taler og tilkendegivelser. Fortiden var jo uden Trump. For den nye præsident er forgængernes liv og levned luft. Kun anvendt i skandaliseringer af præsident Obama, der fremstilles på linje med modkandidat Hillary som a devil in disguise, en »syg fyr«.

Lysende vanvid

Den vanlige tyran og despot opfatter tidens begyndelse eller år nul fra egen fødsel subsidiært fra magtovertagelsen. Før da er afgrunds mørke dyb, efter findes ikke. Trump er i egen fremstilling den præsident af alle, der på kortest tid har udført mest, hvilket er grønt lysende vanvid. Men uden fortiden er alt, hvad Trump gør, jo pr. definition uendeligt meget mere end dem, der ifølge despotens verdensbillede ikke var der.

I den forstand er Trump ikke politisk konservativ. Klassisk konservatisme finder sine fineste øjeblikke i aktører, der viderefører tingenes kvalitative tilstand og forandrer (gerne så lidt som muligt) for at bevare.

Sådanne tanker er ikke inden for Trumps rækkevidde, snarere oser den ene udtalelse efter den anden af trang til destruktion af andres værk og nedbrydning af samfundets regulerende institutioner. Det sker i første ombæring enten pr. dekret eller ved systematisk undergravning eller begge dele.

Selv det retssystem, som er helligt i Amerika, det som samler fløjene i institutionel respekt, og hvorfra de væsentligste dele af samfundsdebatten udgår – jævnfør endeløse tv-serier om advokater og dommere – opfattes af Trump som trussel og sammensværgelse.

Dommere, der går ham imod, skal knækkes. Logisk nok eftersom retssagen som centrum i den formidlede debat i tv og ikke at forglemme i de rigtige amerikanske retssale kendetegnes ved dramaets og de retslige funktionærers stadige henvisning til fortid og fortilfælde i historisk sovs. Måske vigtigst: i loyalitet over for den tredje, den dømmende statsmagt som Trump modarbejder i foragt.

Historieløsheden

Kan man i amerikansk almen opfattelse ellers ikke stole på andet, kan man stole på domstolene, og kan man ikke stole på domstolene, er der altid Højesteret, hvis ord er som støbt i Liberty Bell og (næsten så) bestandige som stjerner og striber i flaget.

Her kan man tale om Trump som revolutionær anarkist med fascistoide træk og med klare paralleltræk i den ende af jungleideologien til systemantagonister i de moderne vestlige samfund. Næppe et tilfælde at hjemlige borgerlige neoliberale med kontakter til LA i og bag partiet, utilfredse med adagioen i den bebudede afvikling af velfærdssamfundet, lufter sympati for Trump.

Den tendens blandt højreliberale er efter godt en måned med realitystjernen i Det Hvide Hus stadig mere klar, mens den trods alt mere saglige og historisk funderede interesseorganisation CEPOS til raseri for fundamentalisterne slår syv kors for sig.

Historieløsheden i forhold til Trump-fænomenet deles af de stadig mere udtalte og formulerende sympatisører. Præsidenten defineres nu positivt pr. den radikalitet, han præsterer på områder, der er nyliberalismens og neonationalismens kerneydelser: moderne antisemitisme i fjendskab mod fremmede og islam, politisk og kulturel afglobalisering, forståelse for diktaturet i Rusland og generel militær oprustning, alt sammen fænomener, hvis konsekvens forudsætter løsagtig læsning af historien eller snarere dens fraskrivelse.

Der er som bekendt klar sympati mellem de historieløse bag Brexit, bag Gert Wilders, Marine Le Pen, den radikale del af dansk højrefløj og populismen i Dansk Folkeparti. Det sidste kom forleden til udtryk her i avisen, da en af partiets fremtrædende folk udtrykte lun forståelse for trumpismen, i hvert fald den del af den rastløse ideologi, der passer i paratforestillingerne om grænsekontrol og fremmede. Opposition mod Trump finder DF angiveligt direkte latterlig.

Trumpismen er løs

Trumpismens sympatisørerne synes – foruden den historiske distraktion – grebet af det korttidshukommelsestab, der skåner dem for erindringen om Trumps tweet i går og forgårs, og hvad han lukkede ud af horribelheder under valgkampen.

Talen forleden, State of the Union – hvor præsidenten overrumplende undlod sine rablede forbandelser og trusler om at kastrere presse og opposition, bliver nu markedsført som det store vendepunkt, præsidenten som den opstigende sol og en stor amerikansk leder.

Dette skønt taleren i det højtidelige, traditionsrige øjeblik løj så lodret og flere gange i træk, at medierne og flere politikere, i lettelse over, at det ikke var værre, opfattede præsidentens adfærd som et sådant opsigtsvækkende fremskridt. I det mindste var der et par af talens udsagn, der kun delvis var løgn.

At manden er livsfarlig, burde med den erfaring verden har gjort med despoter i det frygtelige 20. århundrede ikke være til diskussion. I sproget grundlægges handlingen, løgnen definerer tyrannens færd. Trumpismen er løs i Laksegade. Det må gå galt, når den halve sandhed er undtagelsen fra det totale bedrageri.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Postfaktuel historieløshed.
Trumpy er da helt i synk med mange nuværende danske folkeskoleelever, der heller ikke kan se noget som helst formål i, at lære noget om historien fra før de blev født … ;-)

Torben K L Jensen

Historieløshed og ansvarsforflygtigelse eller en omskrivning af økonomiske dogmer,der strammer buen så højt at den brister med et brag af økonomisk nedtur ikke set siden 30´erne i sidste århundrede.
Markedets skjulte hånd og Laissez-faire var populær som forklaring på den "nødvendige" de-regulering af de indgreb der blev foretaget af Roosevelt som svar på børskrakket i 1929.
I dag står vi i en situation der ligner den fra sidste århundrede med en Putin,en Erdogan og nu en Trump i stedet for Hitler,Stalin,Mussolini og Tojo - i en tid hvor demokratier der skulle være svaret på diktaturer er under et voldsomt populistisk pres fra højrefløjen - i en højspændt situation hvor den eneste forskel ligger i at verden har fået atomvåben der kun venter at blive brugt. Det farlige ved Trump og hans ligesindede er at de af indenpolitiske grunde synes at parate til ragnarok.
Ja - de er alle dødsensfarlige.

Kurt Svennevig Christensen

Om ikke andet blev valget af D. Trump en stor gave til alle andre politiske banditter i denne verden. Han suger det hele til sig. Hvor vores energi skulle bruges på alle de andre politiske banditter, ingen nævnt ingen glemt, bruger vi nu det hele på D. Trump.

Prøv at Google "Donald Trump" det giver 357 mio. "Barack Obama" giver 154 mio link (200 millioner mindre end det hundehoved der nu sidder på magten i verdens mest magtfulde land) og Obama har altså været præsident i 8 år, jeg synes da ikke han var tavsheden selv i de 8 år.

By the way, "Georg Metz" 32.000 det er mange for "Kurt Bertelsen Christensen" giver kun 2100, men "Lars Løkke" giver 157.000. D. Trump skal ties til tavshed. Brug krudtet på Lars Løkke, det fortjener han i det mindste. Hvad fortjener D. Trump andet end tavshed?

Randi Christiansen

Ja, det er nemt nok at udfolde sin intelligens og oratoriske begavelse over den fremtrædelsesform, som kalder sig trump - der er fortvivlende rigeligt at pege fingre ad og blive enige om. Men arbejdet stopper ikke der. Den vigtige fortsættelse handler om at præcisere de bagvedliggende dynamikker og dernæst at identificere den genoprettende kurs. Grædekoret over civilisationens død har været baggrundsmusikken så længe, jeg kan huske, og hvad har det hjulpet? Det er utidigt - for sent og for ukonstruktivt, hvis det er alt, hvad man har at komme med.

Når man forstår det ellers indlysende faktum, at alt er forbundet og derfor interagerer, kan vi måske komme i gang med at forholde os konstruktivt til de fremtrædelsesformer, som er skabt af vores egne begrænsede forestillinger.

Spørgsmålet er stadig : vil vi have en konkurrencestat eller en samarbejdsstat? Privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om naturressourcerne, som er fælleseje, er ondets ophav. Hvilket derfor er kernen i vores udfordring med den permakulturelle omstilling - som det jo er eksponentielt fremadskridende selvmord at undvige.

Michael Kongstad Nielsen

Georg Metz havde en lang årrække med Anders Fogh Rasmussen som top hadefigur. Nu har han fundet en ny.

Runa Lystlund

R ikke SL
Folkeskoleelever er børn, som gerne burde undervises i historie af kyndige historielærere og derved blive oplyse mennesker. Trump er en voksen mand, hvis navle verden drejer om, i hvert fald i henhold til ham selv. Bemærk hvor ofte han rækker til dekonstruktion fremfor konstruktivitet. Mennesker uden det lag fernis, som vi kalder etik og kultur er fanget i deres egen krybdyrhjerne. Hvorfor stemmer nogen på dem og der er mange af dem? Er det aggressionen og hadet til netop kultur, der binder disse vælgere sammen? Er det gabet mellem de velbjergede og de fattige, der er blevet for stort? Det er måske også dette underskud af kultur, der får Trumps vælgere til at identificere sig med ham. De tænker desværre ikke på, at han er rig og de er fattige. Han kommer aldrig til at opfylde, det han lovede, for eksempel flere arbejdspladser i kulindustrien. Teknologien har for længst fjernet de jobs, som han har lovet arbejdere i denne industri. At love flere ansatte i denne industri er usandhed. Der er ikke et behov. Havde det ikke været mere fornuftigt, at skabe nye jobs med nye og grønne tiltag. Han vil også intensivere cracking, som er en meget forurendende teknologi, til udvindelse af olie bl. andet. At tale om ham som en historieløs mand er evt. korrekt, samtidigt er han fortidens mand.

Poul Sørensen

Nærtagenhed og tyndskinnethed eller måske en konstant nagende dårlig samvittighed gør at trump er fastholdt i nu'et uden overskud til at tænke på andet.