Læsetid 5 min.

Er kæmpesuccessen Venligboerne en døgnflue eller en bæredygtig bevægelse?

Venligboerne er blevet en kæmpesucces. Spørgsmålet er, om bevægelsens kan overkomme den interne splittelse mellem dem, der ønsker at styre uden om politiske diskussioner om asylregler, og dem, der mener, at man som venligbo ikke kan holde sig ude af den slags
Venligboerne opstod i Hjørring i 2013, og i løbet af et år fik bevægelsen over 150.000 medlemmer på Facebook og op mod 100 lokale afdelinger. Her tager frivillige imod flygtninge på Thisted modtagercenter i november 2015.

Venligboerne opstod i Hjørring i 2013, og i løbet af et år fik bevægelsen over 150.000 medlemmer på Facebook og op mod 100 lokale afdelinger. Her tager frivillige imod flygtninge på Thisted modtagercenter i november 2015.

Casper Holmenlund Christensen
16. marts 2017
Delt 120 gange

Da Fawaz Taha Alzatto kom til Danmark som asylsøger fra Syrien, stiftede han allerede i asylcentret Hyttebyen i Hjørring bekendtskab med Venligboerne. Organisationen kendte han ikke på forhånd, men dens værdier var ikke fremmede for ham:

»Kernen i Venligboerne har eksisteret i tusinder af år og vil eksistere endnu om 10.000 år. Venligboerne er blot en ramme for den i en periode. Det handler om menneskelighed – og med eller uden Venligboerne vil de værdier være noget, vi alle har, men som vi kan glemme, når livet fører os på vildspor. Heldigvis er der så nogen, der minder os om det, vi har glemt. Så fremtiden er Venligboernes – med eller uden navnet.«

Da Alzatto fik asyl og flyttede til Hobro, etablerede han en lokal afdeling af Venligboerne dér og blev dermed et eksempel på flere af Venligboernes særkender og styrker: den lokale forankring, den uformelle organisering samt evnen til at inddrage flygtninge og asylsøgere som ligeværdige medlemmer.

Der er en god chance for, at Alzatto får ret i, at Venligboerne vil overleve. Men det kræver, at bevægelsen formår at overkomme en række udfordringer.

Det gælder ikke mindst tendensen til intern splittelse og balancen mellem den uformelle struktur og den mere forpligtende organisering. Venligboerne adskiller sig netop fra andre bevægelser og fra foreninger, der arbejder med flygtninge, ved sin uformelle organisering og sit meget brede – og i udgangspunktet – upolitiske koncept.

Disse karakteristika er baggrunden for bevægelsens hurtige vækst og umiddelbart store succes, men det er samtidig svagheden og en trussel mod bevægelsens langsigtede overlevelse.

Tre husregler

Venligboerne opstod i Hjørring i 2013, og konceptet bag blev udviklet af en sygeplejerske, Merete Bonde Pilgaard. Hun oprettede en Facebook-gruppen med tre ’husråd’:

1. Vær venlig i mødet med andre.

2. Vær nysgerrig, når du møder mennesker, der er forskellige fra dig.

3. Mød forskellighed med respekt.

Initiativet spredte sig i det små, men udviklede sig først i sensommeren 2015 til en landsdækkende bevægelse, der – ført af politiske vinde, globale begivenheder og sociale mediers dynamik – blev drevet i en noget anden retning, end stifteren havde tænkt sig.

Baggrunden for Merete Bonde Pilgaards initiativ var en stor gruppe asylsøgeres ankomst til Hjørring. Herfra spredte ideen med at udvise venlighed over for nytilkomne asylsøgere sig – boostet af massiv medieopmærksomhed. Det tog for alvor fart i efteråret 2015, hvor bevægelsen – inspireret af de mange mediebilleder af migranter og flygtninge på de danske motorveje – spredte sig med eksplosionsagtig fart.

I løbet af mindre end et år fik Venligboerne 150.000 medlemmer på Facebook og op mod 100 lokale afdelinger. Løst organiserede grupper, der arrangerede aktiviteter på asylcentre, gav flyttehjælp til flygtninge, lavede skovture og fællesspisning – alt sammen koordineret via Facebook og uden krav om medlemskab, kontingentbetaling, deltagelse i bestyrelsesmøder eller tilslutning til detaljerede vedtægter og strategiplaner.

Viceborgmester Lolan Marianne Ottesen holder døren for Abou og en af venligboerne, mens de bærer en doneret sofa ind på den gamle mølle. Ballerup Kommune er et af de steder i landet, hvor samarbejdet mellem frivillige venligboere og kommunen er sat helt i system.
Læs også

Kunne man tilslutte sig de tre ’husråd’ fra Hjørring, kunne man kalde sig venligboer, og det var der mange, der valgte at gøre. Så mange, at ingen formodentlig har overblik over, hvor mange forskellige typer af aktiviteter, der er sat i værk under Venligboernes ’brand’.

De tre husråd har således manifesteret sig i alt fra etablering af fælles kolonihave i Skive til debatmøder om menneskerettigheder i København, møbelcentral i Ballerup og lektiehjælp i Hobro. Masser af positive og opbyggelige historier, som styrker Venligboernes brand – men strengt taget ikke er hverken deres opfindelse eller er noget, de har patent på.

Samtidig truer bevægelsens brede grundlag med at udløse intern splittelse – primært mellem dem, der ønsker at fastholde venligheden som neutral praksis, der ikke har noget med (parti)politiske diskussioner om asylregler at gøre, og dem, der mener, at man som venligbo ikke kan holde sig ude af den slags diskussioner.

Medierne har beskrevet uenigheden indgående, bl.a. via interview med Merete Bonde Pilgaard, der insisterer på en apolitisk udlægning af de tre husråd, og markante personligheder i Københavnsafdelingen som forfatterne Mads Nygaard og Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som begge er markante i deres kritik af danske asylregler.

Forgrening på forgrening

Spørgsmålet er, om bevægelsen vil dø af intern strid og af den afmatning, der naturligt kan forekomme efter den første nyhedens interesse? Mange af de 150.000 sympatisører er formodentlig allerede faldet fra. Men samtidig er Venligboerne i løbet af de sidste knap to år blevet forankret mange steder som lokalafdelinger med hver deres særpræg.

En del af disse afdelinger minder mere og mere om traditionelle foreninger. De får lokaler og stabil økonomisk støtte til gengæld for at gøre en vigtig indsats. Spontaniteten bliver mindre udtalt, til gengæld bliver afhængigheden af likes på Facebook og branding på sociale medier mindre.

Andre lokalafdelinger fastholder mere af det spontane og har drejet bevægelsen i retning af venlighed med mere kant. Det gælder f.eks. gruppen i København, hvor den asylpolitiske dagsorden fylder meget. Også den type afdelinger kan gøre en reel forskel, men de risikerer at bruge en stor del af deres energi på at kæmpe for likes og lydhørhed på sociale medier.

Balanceakt

Det positive scenarie er, at bevægelsen forgrener sig, og at medlemmerne af de enkelte forgreninger vil se bevægelsens mangfoldighed som en styrke. Sådan som det til dels skete med både kvindebevægelsen og studenterbevægelsen i 1970’erne.

Så hver afdeling kan bruge energi på det, der giver mening lokalt, uden at spekulere så meget på det fælles brand eller de mediebårne konflikter. Mit indtryk fra besøg i lokalafdelinger og interviews med medlemmer er, at det faktisk er sådan, de fleste venligboere agerer.

Samtidig er det mit indtryk, at Venligboerne en del steder er kommet i konflikt med allerede etablerede foreninger, som oplever, at Venligboerne ’maser sig ind’ på deres domæne, f.eks. i forbindelse med modtagelse af flygtninge. Der kæmpes om lokale støttekroner, og den ’nye vilde elev i klassen’ risikerer at blive mobbet ud, hvis han eller hun ikke tilpasser sig en smule.

Med andre ord er den uformelle organisering både Venligboernes styrke og deres svaghed. Lykkes det ikke at skabe gode, lokale alliancer med andre aktører, både frivilligforeninger, politikere, embedsmænd og erhvervsliv, vil den gode energi fra opstartsfasen, som blev boostet via opslag på sociale medier, næppe holde over tid.

Venligboerne skal med andre ord bevare balancen mellem spontanitet og organisering, mellem stærkt brand båret frem af sociale medier og jordnært arbejde, som ikke kan væltes omkuld af splittelser, der forstærkes af en hård debattone på Facebook. Man må som venligboer anerkende den mangfoldighed, der er bevægelsens største styrke – også selv om det vil gøre branding og en klar profil på de sociale medier mere besværlig.

Malene Fenger-Grøndahl er journalist og forfatter. Hendes bog ’Venligboerne – historien om en bevægelse’ udkommer i dag på Bibelselskabets Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Ebbe Wagner Smitt
    Ebbe Wagner Smitt
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
Viggo Okholm, Hans Larsen, Ebbe Wagner Smitt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Marianne Olsen
Marianne Olsen

Den balancegang, som anmelderen så fint skitserer til sidst i anmeldelsen, er lige præcis den livsnerve der betinger den veltempererede etik, hvis formulering vi skylder den kloge tænker Andreas Simonsen. Han kalder den for en dis-konjunktion. Dermed mener han et positivt begrebspar, der kun tilsyneladende er modsætninger, men som ved nærmere eftertanke ikke kan undvære hinanden. Venligboerne har fundet ud af det. Meget i politikerkrisen skyldes politikernes ensidighed, at de netop ikke evner at medtage den tilsyneladende modsætning, der betinger et lykkeligt udfald. Malene Fenger-Grøndahls klare blik for Venligboernes potentiale kan være med til at holde denne betydningsfulde bevægelse i live - og således i nogen grad lette os her i landet for den skam, som regeringen og dens støtter roder os ud i.

Sus johnsen, Torben Kjeldsen, Rikke Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Ebbe Wagner Smitt og Birgitte Marfelt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Jeg har åbenbart været uendeligt naiv i min forestilling om, at blot behøver at være venlig og hjælpsom for at være venligboer. :)

Henrik L Nielsen, Rikke Nielsen og Robert Kroll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Madsen
Martin Madsen

Så bliver bevægelsen splittet op i to:
Venligboerne og Ligesåvenligboerne.

Carsten Wienholtz, Rikke Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Peter Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Venligboerne bliver sikkert "overtaget" af de "professionelle" meningsdannere/debattører, og så forsvinder bevægelsens særlige kvalitet .

(Så bliver det bare en ny NGO på linje med en række andre typiske NGO'er ?)

Brugerbillede for Ole Christiansen
Ole Christiansen

Det går nok som på venstrefløjen for 20 år siden:
De får så travl med indbyrdes skænderier om, hvad det vil sige at være venlig, -at de ikke får tid til at være det..............