Kommentar

Under krisen tog arbejdsgiverne vores lønforhøjelser. Nu tager de vores fritid

Da der var krise, skulle vi udvise løntilbageholdenhed. Nu hvor der er gang i økonomien, skal vi tilpasse os virksomhedernes behov for overarbejde. Hvornår er det virksomhedernes tur til at vise samfundssind?
Da der var krise, skulle vi udvise løntilbageholdenhed. Nu hvor der er gang i økonomien, skal vi tilpasse os virksomhedernes behov for overarbejde. Hvornår er det virksomhedernes tur til at vise samfundssind?

Joachim Adrian

29. marts 2017

3F og arbejdsgiverne har indgået forlig om en ny overenskomst, og nu er afstemningen blandt alle os 3F’ere i gang. Der er flere gode grunde til at stemme nej. For det første indeholder forliget ikke et kædeansvar eller andre redskaber til at bekæmpe social dumping.

Arbejdsgiverne i Dansk Byggeri vil åbenbart ikke bidrage til at komme social dumping til livs. Det ville ellers klæde dem at vise, at de også ønsker et arbejdsmarked, hvor overenskomsterne bliver fulgt, og hvor der ikke fuskes med løn, skatteindbetalinger og arbejdsmiljø.

For det andet har vi fået alt, alt for små stigninger på lønningerne. Det er simpelthen for tyndt i en tid, hvor aktionærerne skovler penge ned i lommerne. Sidste år havde danske virksomheder et overskud på 227 milliarder kroner efter skat.

For det tredje åbner den nye overenskomst for systematisk overarbejde fem timer om ugen. Arbejdsgiverne kan med fire dages varsel pålægge os 42 timers arbejdsuge. Timerne skal afspadseres inden for 12 måneder. Men det er virksomheden, der kan bestemme, hvornår afspadseringen skal foregå.

Bevares, overenskomsten indeholder da et par vigtige forbedringer. F.eks. fuld løn under forældreorlov og bedre vilkår i forbindelse med barnets første sygedag. Men det kan ikke være grund nok til at opgive kædeansvar og retten til 37 timers arbejdsuge.

Dårlig planlægning

Lad mig lige vende tilbage til det med systematisk overarbejde. Denne del gælder ikke kun byggeriet, men kommer i grove træk til at gælde alle overenskomster på det private område. Det er et alvorligt brud med 37 timers arbejdsugen.

I byggeriet kan jeg godt se scenariet for mig. Der er rigtig mange byggesager, der bliver forsinkede. Det skyldes mange ting, men i høj grad dårlig planlægning og det faktum, at man ikke kun vinder en sag på lav pris, men også hurtig produktion. Derfor laver mange firmaer en for optimistisk tidsplan, når de giver tilbud. Får virksomhederne mulighed for systematisk overarbejde, så bliver det os – der ikke har indflydelse på planlægningen – der skal arbejde over, så de urealistiske tidsplaner kan holde. Det er ikke rimeligt.

Skal ungerne blive en time ekstra i institutionen, fordi mester planlagde dårligt? Skal vi være klar til bare at opgive eftermiddagsplanerne, når tidsplanen ikke holder? Jeg tror, at rigtig mange ofte tager overarbejde, fordi de gerne vil have enderne til at mødes og tidsplanerne til at holde, men at skrive systematisk overarbejde ind i vores overenskomst, det er over stregen.

Stem nej

Nogle vil måske indvende, at der også i mange andre brancher er kutyme for overarbejde, for at tage arbejdet med hjem og smide alt, hvad man har i hænderne, når virksomheden har brug for det. Men netop derfor skal vi kæmpe for retten til at have vores fritid i fred. Netop derfor skal den kamp også tages i andre brancher.

Jeg holder meget af mit arbejde. Men jeg lever ikke for at arbejde – jeg arbejder for at leve. Og derfor skal vi også stå fast på, at det ikke bliver arbejdsmarkedet og arbejdsgiverne, der dikterer hele vores liv. Det er en vigtig kamp, som vi burde bakke hinanden op i på tværs af fag og brancher og samfundslag.

Da der var krise, skulle vi udvise løntilbageholdenhed. Nu hvor krisen i den grad er slut, og byggeriet buldrer derudaf, skal vi være mere fleksible og tilpasse os til virksomhedernes produktionsplaner. Hvornår det er arbejdsgivernes tur til at give nogle indrømmelser?

Svaret er enkelt: Så længe arbejdsgiverne ikke er bange for, at vi strejker, så står vi alt for svagt i forhandlingerne.

3F’s forhandlere har opnået så godt et resultat, de kunne. Men det er ikke godt nok. Nu må vi fortsætte kampen uden for forhandlingslokalerne. Lad os stemme nej til den nye overenskomst og vise, at vi er klar til at strejke.

Helga Mathiassen er tømrer og fagforeningsaktiv

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Pia Qu
  • John S. Hansen
  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Mortensen
  • Vivi Rindom
  • Esben Lykke
  • Flemming Berger
  • Sup Aya Laya
  • Ib Christensen
  • jørgen djørup
  • Ervin Lazar
  • Ole Christiansen
  • Randi Christiansen
  • Torben K L Jensen
  • Hans Larsen
  • Torben Skov
  • ingemaje lange
  • Kim Strøh
  • Søren Roepstorff
  • Torsten Jacobsen
  • Poul Sørensen
  • Ole Frank
  • Anker Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ulla Søgaard
  • Morten Blicharz Nielsen
  • Lars Steffensen
  • Ivan Breinholt Leth
  • Carsten Munk
  • Gustav Alexander
  • Jørn Andersen
  • Viggo Okholm
  • ulla enevoldsen
  • Dorte Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
Alvin Jensen, Pia Qu, John S. Hansen, Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Esben Lykke, Flemming Berger, Sup Aya Laya, Ib Christensen, jørgen djørup, Ervin Lazar, Ole Christiansen, Randi Christiansen, Torben K L Jensen, Hans Larsen, Torben Skov, ingemaje lange, Kim Strøh, Søren Roepstorff, Torsten Jacobsen, Poul Sørensen, Ole Frank, Anker Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ulla Søgaard, Morten Blicharz Nielsen, Lars Steffensen, Ivan Breinholt Leth, Carsten Munk, Gustav Alexander, Jørn Andersen, Viggo Okholm, ulla enevoldsen, Dorte Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Kunne næppe være mere enig, og har lige netop elektronisk stemt nej til overenskomstfornyelsen.

Lad os stå sammen - og vise styrkeforholdet, i den aktuelle situation.

Vi skal arbejde mindre - ikke mere.

Alvin Jensen, Hanne Ribens, Allan Stampe Kristiansen, John S. Hansen, Carsten Mortensen, Mikael Nielsen, Flemming S. Andersen, Flemming Berger, Sup Aya Laya, Ib Christensen, Grete Bjorholm-petersen, Torben Bruhn Andersen, Ervin Lazar, Hans Larsen, Torben Skov, Kim Strøh, Søren Bro, Janus Agerbo, Morten Blicharz Nielsen, Lars Steffensen, Gustav Alexander og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

Vi er gået fra ret til magt:
Samfundets elite har over 30 år eller mere bevæget sig fra at basere sig på ret til at basere sig på magt. Penge-magt, politisk magt og magt over arbejdsmarkedet. Og der er ikke noget der tyder på at den udvikling er på retur.

Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Egon Stich, Eddie Pier, Flemming S. Andersen, ulla enevoldsen, Sup Aya Laya, Bjarne Bisgaard Jensen, Grete Bjorholm-petersen, Ervin Lazar, Kim Strøh, Mads Kjærgård, Torben Skov, Poul Sørensen, Jens Erik Starup, Janus Agerbo og Morten Blicharz Nielsen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Arbejdsgiverne er vampyrer der suger liv og kreativitet ud af arbejderens liv for at konvertere det til "kapital", som kan geninvesteres på baggrund af de tusinder af ulevede "liv" som bruges på lange arbejdsuger til dårlige lønninger.

Jeg ærindrer en parafrase ang. forholdet mellem kapital og arbejdskraft i Ernst Nolte's "Three Faces of Fascism"

" Only because the unlived lives of countless human beings are absorbed by capital has IT now become the real life on which all existing things depend. It only appears to bring profit and pleasure to its owners, the capitalists, who can in fact only survive in a pitiless struggle against each other if they become mere exponents of the productive forces. What counts now everywhere is not the human being but an inhuman being which, although dead, "comes to life like a vampire by sucking in living labor" and which is actually an object although it is the dominant subject of the age""

Den fordømte arbejdsmoral som hyldes af arbejdsgiverne (den konstante selvopofrelse af privatlivet i bytte for det "produktive" arbejdsliv) slavegør generation på generation af arbejdere til ufuldendte liv, hvis eksistentielle mening undermineres af arbejdsgivernes banale profitmotiv. Hvordan kan nogen føle sig eksistentielt fyldestgjort ved blot at biddrage til bundlinjen hos en beslipset kapitalist? Handlingen er meningsløst. Liv der leves efter et sådan mål er ligeledes meningsløse. Hvor mange millioner - for ikke at sige milliarder - af mennesker har måtte forspilde chancen for en meningsfuld og opfyldende tid på jord, fordi kapitalens trældom har tvunget dem ud i meningsløst arbejde og frygt for sin egen basale subsistens? Også fortæller den puritanske arbejdsmoral os at vi skal vore stolte over at smide vores liv væk på den måde! Det er jo at spytte os i ansigtet. Det er mig et under at der overhovedet eksisterer mennesker, som ikke dagligt bliver næsten fysisk vrede over denne tingenes tilstand.

Undskyld tangenten. Jeg håber flertallet af 3F'ere stemmer nej!

Alvin Jensen, Hanne Ribens, Egon Stich, John S. Hansen, John Christensen, ulla enevoldsen, Grete Bjorholm-petersen, Torben Bruhn Andersen, Kim Strøh, Hans Larsen, Torben Skov, Torsten Jacobsen, Poul Sørensen, Ebbe Overbye, Peter Hansen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

35 timers arbejdsuge NU! Har jeg lyst til at råbe.... arbejdslivet fylder i forvejen for meget i hverdagen og i livet, og nu skal man så også være klar til, at stå ekstraordinært til rådighed ud over de 37 timer, med alt hvad det indebære af nødplanlægning mht. afhentning af børnene, indkøb, fritidsinteresser osv. det er den forkerte vej, STEM NEJ!

Alvin Jensen, Hanne Ribens, Allan Stampe Kristiansen, John S. Hansen, Torben Bruhn Andersen, Kim Strøh, Torben Skov og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar

I hele branchen er rækkefølgen : Bygherre, rådgivere, total/hovedentreprenører, delentrepriser, underentrepriser og håndværkere/ufaglærte.
Alle er involverede, når borgerne ikke passer til samfundet og når samfundet ikke er i stand til at tilpasse sig til borgerne.
Et eksempel er udliciteringer, hvor det vindende firma opdager, at der ikke er arbejdskraft nok og lønnen er større end indregnet. De går konkurs på stribe.
Man må jo regne med at overenskomst forhandlingerne har været opmærksom på alt dette.

Som et korriosum : Engang skulle det billigste bud ved licitationer udelukkes. Nr to fik arbejdet !

Lige indsparke ideen om Basisindkomst.
Den enkeltes ret, til selv at sige farvel til presset med denne tryghedssikring fra første dag, bliver kollektivt til at kunne "strejke" ! Både i det enkelte firma/arbejdsplads og i større omfang.
Men det forkaster fagforeningerne - mig bekendt.

Alvin Jensen, Egon Stich og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Når strejkekassen er tom, som det skete for sygeplejerskerne og lærerne, hvad så? Generalstrejke?

Klart vi skal strejke, nok må være nok, og det, helga beskriver, er meget mere end nok. Det er langt over stregen. Hvad kan der gøres? Vi må lobbye for, at vore partnere kan se, at den fornuftige forretningsmodel hedder, at bundlinjerne er i balance. Og det betyder, at nogen skal give slip .... på forestillinger, mindset, økonomi, privilegier mv. Klassekampen er ikke slut, der er udskiftning på rækkerne, men et dysfunktionelt økonomisk hierarki tyranniserer os stadig. Svaret er omstilling til den permakulturelle matrice, hvilket betyder at vort økologiske aftryk er i optimal balance md sin biotop. At de vigtigste bundlinjer balancerer.

Alvin Jensen, Søren Roepstorff, ulla enevoldsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Fagforeningerne er blevet nytteløse og nosseløse, men det er medlemmernes skyld, fordi de ikke konsekvent har forkastet dårlige overenskomster og er så pissebange for at strejke eller bare nedlægge arbejdet for en dag. Tilbage i 70'erne var en arbejdsnedlæggelse en helt normal ting at gøre og en arbejdsnedlæggelse kunne nemt blive til en strejke, uden de store armbevægelser og dengang var medarbejderne langt mere loyale over for arbejdsgiveren end folk er i dag. Så smid forhandlerne på gaden og vælg nogle ny der tør tage konflikterne, der hvor de er og som bliver stående på det de vil selv om det koster kassen ;-)

Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Egon Stich, Søren Roepstorff, Torben Skov, Flemming S. Andersen, ulla enevoldsen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

Arbejdsgiverne trænger til en alvorlig huskekage.
Men hvis arbejderne ikke vil holde sammen dur det ikke. Sygeplejerskerne havde ingen opbakning. Heller ikke lærerne.
Blå Bjarne er for grådig til at strejke.

Alvin Jensen, Charlotte Svensgaard, Allan Stampe Kristiansen, Egon Stich, John S. Hansen, Kim Strøh, Flemming S. Andersen, ulla enevoldsen og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Generalstrejke med andre ord

Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Søren Roepstorff, Torben Skov og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

konkurrencestaten må og skal bekæmpes

Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, John S. Hansen, Søren Roepstorff, Randi Christiansen, Eddie Pier, Torben Skov og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar

Forleden fik jeg en mail fra min fagforeningsformand, hvor han bad folk om at stemme nej. Lidt senere på dagen fik jeg muligheden for at stemme over nettet, det blev naturligvis et nej. Men det ville også være mærkeligt, hvis jeg ikke havde gjort det. Jeg har været medlem af Metal i 46 år, og jeg har aldrig stemt ja til overenskomsten.

Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Egon Stich, John S. Hansen, Søren Roepstorff og Torben Skov anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Vi er nogle der hver eneste dag føler fysisk vrede over samfundsudviklingen!!
Jeg har selv i mange år været i den situation, at min strejkeret var deponeret da jeg var ansat som tjenestemand.( Noget som i øvrigt betragtes som en overtrædelse af menneskerettighederne)
Jeg har altid stemt yderst til venstre, og i tide og utide agiteret flittigt for at en form for "oprør" var nødvendigt - det kunne være en generalstrejke!

Men vi er for bange, os i arbejderklassen og underklassen - vi tør ikke. Vi er bange for at miste de små privilegier som vi alligevel synes at vi har.

Alvin Jensen, Torben Skov, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Palle Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gustav Alexander og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Randi Christiansen
29. marts, 2017 - 15:30
Når strejkekassen er tom, som det skete for sygeplejerskerne og lærerne, hvad så? Generalstrejke?

Naturligvis, hvad ellers?
Og fortsætte en sådan, uanset hvor mange korrupte politikere, der "ophøjer" et mæglingsforslag til lov.
Er det først gjort, kan man være temmelig sikker på, at det vil tage nogen tid, får magthaverne har glemt lektien.

Alvin Jensen, Torben Skov og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Fra 'Arbejdskonflikter i Danmark' : "I årene efter 1956 var der et stigende antal overenskomststridige arbejdsstandsninger. Den faglige uro nåede et højdepunkt i sommeren 1960. Ved overenskomstforhandlingerne i 1961 lykkedes det ikke at nå til enighed i 2 af de afstemningsgrupper, som forhandlingerne var blevet opdelt i, og strejker brød ud på både jern- og metalområdet og i transportfagene. I Folketinget krævede de borgerlige partier et indgreb. Det lykkedes for parterne i jern- og metalindustrien at blive enige, men på transportområdet blev endnu et mæglingsforslag forkastet (af arbejdsgiverne); herefter greb regeringen ind og ophøjede det forkastede mæglingsforslag til lov."

Min far var smed, jeg husker tydeligt ængstelsen i vort hjem, og hvor svært dilemmaet var imellem på den ene side at stå fast på sine rimelige krav og på den anden de temmelig store konsekvenser ved at fastholde arbejdsnedlæggelsen.

Det kræver stort mod og en bundsolid strejkekasse at gå imod et mæglingsforslag ophøjet til lov. Derfor bør vi se på de grundlæggende strukturer for miljø-og socioøkonomien, som i bogstaveligste forstand er forbundne kar. Hvis fundamentet er forkert, vil resten blive dysfunktionelle lappeløsninger. Se det i øjnene - skal vi fortsætte med at lade os ydmyge i kampen, lade os nøje med mindre end vores retmæssige andel af fællesejet og kæmpe om rationerne på fængselsgangene, eller skal vi bryde ud af det fængsel, som vi har ladet os indfange i af konkurrencestatsrytterne? Hvis vi vil forkaste de eksisterende løsninger, er det klart, at alternativet må være til stede. Og det er det.

I efterkrigstiden var de fattige nemme at købe med de forbrugsgoder, der havde været så savnet, og jeg kan ikke bebrejde de mennesker, som var glade for at komme ud af den direkte fatttigdom. Men prisen var høj i timer og livskvalitet, og nu sidder vi her med et system, der nationalt og internationalt på alle områder er under hårdt pres og på flere er mere eller mindre brudt sammen. Hvad kan der gøres? Vi burde vide det : samarbejde med biotopens iboende lovmæssigheder i stedet for hæmningsløst at tillade økologiske aftryk som skubber alt ud af balance. Den permakulturelle matrice skal ses og respekteres, ellers går det selvfølgelig galt.

Der er tale om en stor eso-og eksoterisk omstilling, som er nødvendig, og som kræver samarbejde, hvis vi skal have en kinamands chance for at overleve her på planeten. Ja, så alvorligt er det, og der bliver stadig mindre tid til omstillingen.

Randi Christiansen

Og ja, måske er tiden inde til generalstrejke, som fastholdes på trods af mæglingsforslag, der ophæves til lov.

Ib Christensen, Torben Skov og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

»Bourgeoisiet har, hvor det er kommet til magten, ødelagt alle feudale, patriarkalske, idylliske forhold. Det har ubarmhjertigt sønderrevet de brogede bånd, der i feudaltiden knyttede mennesket til dets naturlige foresatte, og har ikke ladet andet bånd tilbage i menneskenes forhold til hinanden end den nøgne interesse, den følelsesløse ’kontante betaling’. Det fromme sværmeris, den ridderlige begejstrings, det spidsborgerlige føleris hellige stemning har det druknet i den egoistiske beregnings iskolde vand. Det har opløst den personlige værdighed i bytteværdi, og i stedet for de utallige tilsikrede og velerhvervede friheder har det sat den samvittighedsløse handelsfrihed som den eneste. Det har, kort sagt, i stedet for den udbytning, der tilsløres af religiøse og politiske illusioner, sat den åbne, skamløse, direkte, beregnende udbytning.«

1.maj nærmer sig:
https://www.youtube.com/watch?v=OKelng-uuHk

Ib Christensen

Måske vi kunne finde på noget nyt. Egentlig er det politikerne der ikke kan/vil bære deres ansvar overfor det danske folk der er problemet.
Vi har flertals demokrati her i landet, og flertallet er altså ikke arbejdsgivere/aktionærer.

Til at begynde med så anbefaler jeg, at vi forsøger at tjene og bruge så få penge som muligt. Vi kan delvist på den måde, selv bestemme hvor meget vi vil bidrage med til lønfesterne, våbenkøb, enhversstøtte der skader konkurrenceevnen hvis giverne fik agtindsigt, politiker pensioner, osv.

Kort sagt, find ud af om deres grådighed er din grådighed.

Henrik Plaschke

Hvornår er det virksomhedernes tur til at vise samfundssind? Spørges der yderst rimeligt i manchetten til denne artikel.

Der findes sikkert flere måder at vise samfundssind på, måder kan være mere eller mindre radikale og samfundsforandrende.

Jeg finder det i alle tilfælde opmuntrende, når også erhvervsfolk erkender, at

”Der er brug for et alternativ til utålmodige analytikere og aktionærer, som konstant kræver optimeringer og investeringer, der kan give jackpot i næste kvartal.”

Og det er synspunktet hos en administrerende sparekassedirektør, der under overskriften ”Vi skal kæmpe mod kvartalskapitalismen” i Politiken plæderer for en alternativ og mere langsigtet orienteret form for kapitalisme - fremfor hvad der udspringer af de kortsigtede finansielle interessers krav om hurtige afkast.

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5891358/Vi-skal-k%C3%A6mpe-mod...

Susanne Kaspersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Når lønnen (læs lønforhøjelsen) og fritiden er væk, hvad er der så tilbage - hvis man ikke lige har et af de der jobs hvor man næsten ikke kan vente med at komme på arbejde igen?

Randi Christiansen

Ja ib, en generalstrejke ville kræve en høj grad af samarbejde. Og det ville nok også være en god ide at polstre strejkekassen og at optimere ressourcetilgangen inden en sådan aktiveres.

Så lige, at samtlige fagforeninger i Horsens har stemt NEJ.

Alvin Jensen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

@Michael Pedersen
Sådan ser det måske ud fra din stol. Muligvis er du en af dem som "ligger lunt i svinget", og som derfor har en fornemmelse af at "the system works"
Det at der ikke er tilløb til konflikt af nogen slags, er jo netop en del af problemet, sådan som det opleves af os på bunden. Vi står igen med en fornemmelse af, at det at bevare freden på arbejdsmarkedet har været det vigtigste. Naturligvis påvirket af en historik med regeringsindgreb når der har været konflikter!
Det er da muligt at der stilmæssigt sniger sig noget studentikost ind - men derfra og så til at konkludere, at der intet er at løfte øjenbrynene over........

Alvin Jensen, Torben Skov og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Wtf mener du med studentikost michael? Sikke noget overfladisk, studentikost pladder at fyre af i stedet for at forholde dig respektfuldt til andre medborgeres bidrag til den offentlige samtale. Men det er jo din stil, og hvad synes du egentlig selv, at du får ud af den? Konstruktivt samarbejde?

Man skal naturligvis kende hele aftalen for at kunne kommentere relevant.
F.eks - hvor lange perioder på 32 timer og på 42 timer ? Hvor lange perioder til at afspadsere ?
Det nævnes ikke i artiklen.

Antag, at en arbejdsgiver har ret til at gennemføre 32 timer i hele firmaet, uanset begrundelsen :
- Han undgår at afskedige nogen.
- Han får bedre arbejdskraft og den ansatte (i hårdt arbejde) lettes i sin dagligdag.
- Han kan ansætte flere ledige (hvis de er til rådighed).

Der er megen tale om nedsat arbejdstid i fremtiden - og ikke længere, hvilket strider mod tendensen.

Randi Christiansen

Michael, bare fordi du selv er en af dem, for hvem 'systemet virker', behøver du jo ikke at være døv og blind for, at andre ikke er lige så priviligerede.