Kommentar

Vi er kvinder, vi er fakta

Denne 8. marts må kampen rettes mod alverdens autoritære demagoger, som hævder de stærkes ret. For det er kvinderne, som er allermest afhængige af retssikkerhed, lighed for loven og demokrati. Uden de rettigheder er der nemlig ingen kvindefrigørelse
Debat
8. marts 2017

Engang har jeg skrevet speciale om den tyske kvindebevægelse fra martsrevolutionen i 1848 til udbruddet af Første Verdenskrig 1914.

Derfor ved jeg, at det var den tyske socialdemokrat Clara Zetkin, der var leder af SPD’s kvindekontor, og at det var hende, der den 28. august 1910 holdt tale på II Internationales kongres og fik vedtaget en international kampdag for kvinder.

Kongressen blev afholdt i København, og socialdemokrater fra hele Europa strømmede til Folkets Hus, hvor den fandt sted.

Huset lå på Jagtvej, og det eksisterer ikke længere. Det blev stormet af politiet den 1. marts 2007 og derefter jævnet med jorden. Forinden have Folkets Hus skiftet navn til Ungdomshuset eller bare ’ungeren’.

Kvindernes første internationale kampdag blev fejret i marts 1911. Dengang var det især kampen for kvinders stemmeret, det gjaldt. Siden har kampene drejet sig om modstand mod vekslende former for patriarkalsk magtudøvelse. De har eksempelvis handlet om retten til uddannelse, til fri abort og til ligeløn. Hver tid har sine kampe, hvert land sine egne måder at udtrykke sig på.

I Italien går kvinderne på gaden med mimoser i håret. De er nemlig sprunget ud nu.

I USA er det blevet foreslået, at alle i år skal være klædt i rødt.

I Europa er rød socialisternes farve – fra Clara Zetkin til Socialdemokraternes roser. Men i USA tilhører rødt jo højrefløjen, det er republikanernes farve og farven på Donald Trumps lidt for lange slips.

Desuden må man vel sige, at den republikanske farve, med Trumps anneksion af den, mere end nogensinde er blevet løgnens farve, de alternative faktas farve. Så ved at demonstrere i rødt, ved at samles i millionvis, tilbageerobrer kvinderne på en måde farven. Kvinderne manifesterer, at de – vi – findes, at virkeligheden findes. Vi er fakta, og jo flere vi er, des sværere er det at benægte fakta.

Hvad angår demonstrationernes indhold, er der heller ingen tvivl: Det gælder om at øge det demokratiske pres på det nye regime i Washington. Jeg vil også klæde mig i rødt i dag. I solidaritet med de amerikanske kvinder og med kvindernes internationale kampdag, der blev født i rødt.

For det er en international kamp, vi kæmper. Alene Trumps abortdekret, der blandt andet forbyder amerikansk støtte til alle organisationer i hele verden, som hjælper kvinder med aborter, demonstrerer det med al ønskelig tydelighed.

Forud for i dag er imidlertid gået en anden demonstration. Den 1. marts 2017 gik omkring 1.000 mennesker på gaden under parolen »Intet glemt, intet tilgivet«. Der kom lidt flimmer i demonstrationens formål med nogle smadrede bankruder, men det skygger ikke for det skændige i demoleringen af huset på Jagtvej. Både som folkets – og kvindernes – hus og som ungdomshus burde det have været bevaret.

Men de unges demonstration var bagudrettet, for selv om de hverken glemmer eller tilgiver, er huset væk, og det kommer ikke igen. Men den kamp, der blev begyndt der, lever i bedste velgående.

Rødklædte kvinder demonstrerer ved deres tilstedeværelse, at kvinderne findes. At vi ikke lader os lyve bort. Vi er virkelige, virkeligheden findes, og den betyder, at alt det, der forsøger at gemme sig under løgn og alternative fakta: xenofobi, nationalisme, racisme – og ikke mindst kvindehad – vil blive mødt med konkret modstand, som ikke kan lyves bort eller bortforklares. En massiv menneskemur, til forskel fra den fantasmagoriske Mexico-mur.

Så denne 8. marts må kampen rettes mod alverdens autoritære demagoger, som magtfuldkomment vil hævde de stærkes ret på bekostning af minoriteters, marginaliserede gruppers og ikke mindst kvinders rettigheder.

For det er kvinderne, som er allermest afhængige af retssikkerhed, lighed for loven og demokrati. Uden demokratiske rettigheder er der nemlig ingen kvindefrigørelse.

Glædelig 8. marts.

Karen Syberg er forfatter og kulturjournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her