Klumme

Mens DR trues med sparekniven, opruster vores naboer på mediefronten

Debatten om DR og mediestøtten lider under snævre ideologiske fantasterier og politiske slagsmål. Hvis parterne kunne få hovedet op af andedammen og kigge over Sundet, Nordsøen eller Skagerrak, ville de opdage, at de fleste af vores naboer styrker medierne i stedet for at beskære og tøjle dem
15. marts 2017

Det kunne være forfriskende, hvis danske mediepolitikere løftede blikket en anelse ud mod verden i stedet for tilsyneladende at klistre blikket på den snævre, nationale ideologiske dagsorden, som synes at præge mediedebatten i denne tid, hvor alle synes enige om, at DR skal skæres ned (enten til sokkeholderne eller i hvert fald, så det sender et signal, som kan mærkes).

At licensen skal både ned og måske afløses af en skattefinansieret model. Og at DR’s meget brede definition af Public Service skal erstattes af noget mere snævert, som kan tilfredsstille både den snævre kulturelites krav om mindre folkelighed (Væk med X Faktor og Bagedysten!) og de private mediers udokumenterede påstand om, at hvis DR blev begrænset på nettet, ville gratisbrugerne flokkes om at betale langt mere end licensen for at abonnere på en enkelt avis.

En debat, hvor man også hører faretruende toner om øget politisk detailkontrol med DR.

Løftede mediepolitikerne blikket, ville de måske få øje på det såkaldte Mediemangfoldighedsudvalg i Norge, der i sidste uge publicerede sin rapport. Den kan vi lære meget af i Danmark. Udvalgsmedlemmerne kommer fra dagspressen, Public Service-stationerne, universiteter og folkeoplysende organisationer, og de foreslår omfattende reformer.

Vigtigst, at det norske DR, der hedder NRK, omdannes til en »stiftelse« (fond) for at øge armslængden til politikerne. De foreslår også en massiv lettelse af de privatejede mediers vilkår, øget direkte mediestøtte og fjernelse af den såkaldte arbejdsgiverafgift. Et smukt eksempel på en dialog og et samarbejde om en fremtidig mediepolitik, som er ukendt i Danmark.

Den samme dialog finder sted i Sverige. Her er en af de klare konklusioner i en stor medieudredning fra november, at staten må øge støtten til private, publicistiske medier (altså primært dagblade på print og web) markant, hvis journalistikken skal kunne klare sig på langt sigt. I Finland har de for flere år siden afskaffet den socialt uretfærdige licens og erstattet den med en særlig medieskat. Hverken i Norge eller i Sverige synes en licens-nedsættelse at være en del af dagsordenen.

Det er den heller ikke længere i Storbritannien, tværtimod. Første januar i år trådte en ny BBC-ordning i kraft, det såkaldte Royal Charter. Det er, med en enkel beskrivelse, regler og vilkår for, hvordan BBC skal drives, styres og finansieres.

Efter en årelang debat sikrede den konservative regering den store britiske Public Service-organisations eksistens og stabilitet i de kommende 10 år. Om 14 dage mærker briterne så småt ændringerne på deres pengepung: Licensen stiger fra 145,5 pund til 147 pund – den vil i charterperiodens første fem år blive pristalsreguleret, efter at den har været totalt fastfrosset siden 2010.

Enkelt fortolket er både den britiske, norske og svenske mediedebat præget af en enighed om, at der er brug for en stærk Public Service-organisation med en stabil økonomi. I vore nordiske søsterlande hersker der ingen tvivl om, hvad der udgør den største trussel mod den nationale formidling af nyheder, debat og kultur: De amerikanske teknologi-organisationer Google og Facebook, udenlandsk ejede sociale medier og deres voldsomt stigende andel af forbrug og ikke mindst annonceindtægter i de respektive lande.

Præcis det samme sker i Danmark, men her er det tilsyneladende sat nederst på dagsordenen. Hvorfor står en udvidelse af nul-momsen, så den også omfatter publicistiske medier på nettet, ikke øverst? Den ville betyde måske en milliard mere til dagblade og andre private medier.

Hvorfor kigger vi ikke ud over kanten på de nærsynede, nationale briller og konstaterer, at flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, faktisk styrker eller vil styrke både kommercielle og offentligt ejede journalistiske medier? Og overvejer, om vi måske har samme behov.

Man kan kun håbe, at kulturministeren, medieordførerne, dagbladenes lobbyister og DR’s fastlåste embedsmumier i det kommende års sonderinger vil slippe de snævre ideologiske fantasterier og slagsmål og tage ved lære. Det er ikke så svært. Bare kig over Sundet, Nordsøen eller Skagerrak.

Lasse Jensen er mediejournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Dorte Sørensen
  • Runa Lystlund
  • Christian Mondrup
  • Malan Helge
Mikael Velschow-Rasmussen, Dorte Sørensen, Runa Lystlund, Christian Mondrup og Malan Helge anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu