Kommentar

Merkel versus Bannon – hvem vælger Vesten?

Skal Vestens samfund være åbne eller lukkede? Så enkelt kan hovedmodsætningen i disse års store politiske idékamp stilles op. Den personificeres i to skikkelser: Trumps chefrådgiver og Tysklands kansler
Skal Vestens samfund være åbne eller lukkede? Så enkelt kan hovedmodsætningen i disse års store politiske idékamp stilles op. Den personificeres i to skikkelser: Trumps chefrådgiver og Tysklands kansler

Polfoto

Debat
11. marts 2017

Denne æras afgørende strid kan med fordel anskues som en kamp mellem to magtfulde individer med to vidt forskellige verdenssyn: Steve Bannon, Trumps chefrådgiver, versus Tysklands kansler, Angela Merkel. Vestens fremtid kan blive bestemt af, hvem af de to som vinder. 

Bannon ser den vestlige civilisation som evigt fastslåst i kamp med Islam.

»Vi står ved begyndelsen af en blodig konflikt,« sagde han i en tale til konservative religiøse ledere i Vatikanet i 2014.

»I tilbageblik på den lange jødisk-kristne kamp mod islam, mener jeg, at vores forfædre gjorde ret i deres standhaftighed.«

Krigsmetaforik gennemsyrer Bannons taler og interview.

»En stor global krig er under opsejling,« sagde han i 2014.

»Vi befinder os i en krig af uhyre proportioner – en global krig mod islamisk fascisme.«

Modsat Bannon, der ikke forstår at skelne 1,7 milliarder praktiserende muslimers religion fra en radikal variant af samme tro, som vil herske ved vold og undertrykkelse, mener Merkel, at islam er forenelig med vestligt demokrati.

I 2015, da titusinder af demonstranter i Dresden protesterede imod ’islamiseringen af ​​Vesten’, erklærede kansleren, at »Islam hører hjemme i Tyskland«, og at demonstranterne havde »had i deres hjerter«. 

Det globale ’tea party’

Det bør ikke overraske, at Bannon, hvis historiesyn hylder cykliske voldsomvæltninger og bygger på dialektisk materialisme, har erklæret sig ’leninist’. Merkel derimod er en kølig pragmatiker, der sjældent træffer dramatiske beslutninger – undtagelserne er opgivelse af tysk a-kraft og åbningen over for flygtninge.

Ironisk nok vil visse europæere finde Bannons økonomiske filosofi tiltrækkende. I sin tale i Vatikanet kritiserede Bannon ’statskapitalismen’ i Rusland og Kina og Ayn Rand-skolens libertære kapitalisme, som ifølge ham favoriserer – »Davos-partiet« – men svigter »arbejdende mænd og kvinder«.

Selv om hans protektionisme er inkompatibel med verdens største frihandelszone, Den Europæiske Union, kan Bannons system ligne den sociale markedsøkonomi, som favnes af en konsensus af tyske politikere, erhvervsledere og borgere.

Hvis Bannon er økonomisk kristen eller socialdemokrat, er han også stenalderkonservativ i forhold til national identitet. Hans fjendskab over for indvandrere kommer af troen på, at ikkevestlige indvandrere er ude afstand til assimilation.

Bannon var hjernen bag Trumps første indrejseforbud for borgere fra syv lande med muslimsk flertal, og i sin tale i Vatikanet talte Bannon positivt om »en global tea party-bevægelse«, hvis europæiske forbundsfæller tæller britiske UKIP, franske Front National, Polens PiS-parti og Ungarns Fidesz.

I erkendelse af disse bevægelsers »etniske og racemæssige bagage« ønsker Bannon dem succes, fordi »stærke lande og stærke nationalistiske bevægelser skaber stærke nabolande«. Den holdning strider imod alt, hvad den samvittighedsfulde, historisk bevidste kansler Merkel står for. Det samme gør Bannons isnende udtalelse til Hollywood Reporter: »Vi kaster det op ad væggen for at se, om det holder. Det bliver lige så spændende som i 1930’erne.«

NATO’s betydning

Bannon og Merkel har væsensforskellige visioner for Europa.

Kansleren, som voksede op i det kommunistiske DDR, opfatter intuitivt Vladimir Putins Rusland som en trussel mod vestlige værdier og sikkerhed og har over for pres fra venstre (Grækenlands Syriza-regering) og højre (Ungarns Viktor Orbán) fastholdt EU’s sanktioner mod Rusland for dets ulovlige annektering af Krim og sniginvasion af Ukraine.

Bannon ser derimod Rusland som en potentiel allieret i kampen mod islamisk terrorisme og et bolværk i forsvaret for traditionelle værdier. Bannon og Putin støtter de samme illiberale populister, der er på fremmarch i de fleste europæiske lande, mens Merkel understreger ​​NATO’s betydning som grundlag for vestlig sikkerhed og afskrækkelse mod russisk revanchisme. Som Trump ser Bannon alliancen som et irritationsmoment.

Ifølge The New Yorker har Bannon beordret USA’s nationale sikkerhedsråd til at udarbejde en liste over alle de bidrag, hver enkelt medlemsstat har ydet til alliancen siden 1949 – en sær besættelse, han deler med Trump. Tydeligvis stræber begge efter at så tvivl om NATO’s legitimitet.

Naiv forestilling

Med forbundsdagsvalg til efteråret bør ikke kun russisk indblanding bekymre Merkel, men også amerikansk. Trump har gjort klart, at han er ligeglad med eller endda åbenlyst fjendtlig over for det europæiske projekt, og Bannon har tilkendegivet, at anti-EU-populisterne har en ven i Det Hvide Hus.

Breitbart News, som Trumps chefrådgiver var med til at grundlægge, åbner en redaktion i Berlin og leder lige nu efter medarbejdere – en udvikling, der risikerer at tilføre tysk journalistik den form for rå og konspiratorisk fremmedhad, som Forbundsrepublikken ellers har været forskånet for i efterkrigstiden.

Efter Trumps valgsejr er det gentagende gange blevet pointeret, at Tyskland nu er sidste tilbageværende vogter af den liberale verdensorden, men forestillingen om Merkel som ’den frie verdens nye leder’ er naiv. 

Tyskland er ikke i nærheden af at have militærmagten til at påtage sig et så stort ansvar, og landets skandaløse retsforfølgelse af en komiker for at fornærme Tyrkiets autoritære præsident undergraver dets engagement i ytringsfrihed. Men i den spirende konfrontation mellem bannonisme og merkelisme, der kendetegner tidens opinionskamp i Vesten, bør vi ikke være i tvivl om, hvilken Weltanschauung vi må støtte.

James Kirchick er amerikansk journalist og forfatter. Han har netop udgivet bogen, ’The End of Europe – Dictators, Demagogues and the Coming Dark Age’ på Yale University Press 

© James Kirchick og Information, Oversat af Niels Ivar Larsen

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mihail Larsen

Kolonisering af Europa?

Det er let nok at feje Bannon af banen, men også lidt for let. Den dagsaktuelle nyhed om den tyrkiske stats forsøg på at føre valgkamp i europæiske lande (endog med trusler om repressalier, hvis disse lande ikke vil tillade det), viser, at frygten for 'islamisk kolonisering af Europa' ikke er grebet ud af luften - og heller ikke længere kun kan tilskrives nogle få, forstyrrede fjolser blandt europæiske muslimer.

http://sol.dk/debat/kolonisering-af-europa

Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Bastian Barx og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Hvad sker der nu lige i Tyskland og Sverige.
Og herhjemme har vi stadig en dansk forfatter, der skvadronerer rundt i avisspalterne med sine selvafslørende essays for egohumanismens bagtrop, som bare afslører for de mere vågne læsere, at han næppe har opfanget noget som helst anderledes fremmed eller er i stand til at se de nye farer hobe sig op – mao. fattet en bønne af de nye tiders invasion og begyndt at tænke over, som svenskerne langt om længe, og næsten for sent, har opdaget – ”Islamism är inte någon egen typ av muslimsk tro. Det är en politisk ideologi baserad på och sprungen ur islam varifrån den hämtar sin legitimitet.” …

Bastian Barx, Anne Eriksen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Lasse Schmidt

Jan, det er en fin definition, den svenske dér. Den understreger jo med al tydelighed, at islam og islamisme ikke er det samme, men at islamisme er noget halløj, som rabiate narrøve har gang i, og at islamismen udelukkende benytter islam til at få noget backing til sine sindssyge tanker.

Det er sådan lidt ligesom rabiate kristne, der slår abortlæger ihjel. De er heller ikke kristne og bruger kun bibelen som et skalkeskjul for deres rabiate tanker.

Mange tak for det. Rart at se, at du forstår at skelne mellem religionen og ideologien.

Nazisme og fascisme om igen.
Hvis man vil studere den letantændelige og religiøst fordummede ’varme masse’ fylde gader og pladser med store opbud af tankeløse dusinmennesker med sværmintelligens, ligesom det skete i 1930-erne op til de totalitære systemers indtræden på den politiske arena i Europa, skal man bare se på erdoganismens demagogiske appeller til populationen af det tilsvarende sammenlignelige sociale klientel og dets lydhørhed i dagens eneste eksplosive massebevægelse lige ved Europas grænser, en bevægelse som udelukkende henter sin legitimitet i den militaristiske del af islam, fortolket af en social opkomling med religiøst ’knald i låget’ – det er rimeligt faretruende déjà-vu …

Touhami Bennour

Forskel mellem Islam og Islamism er at sætte lighed mellem nationer eller religioner (og for mig er de samme) for i alle samfunds flertallet er troende. og flertallet som er troende har brug for en privat religion, uanset hvilke. I det tilfælde vi taler om Islam. Det er ikke fordi muslimer er mere perfekte end Islamister men Islam er inders inde Privat og moderat. Og jeg tror udtrykket "moderat eller middelvej"findes" i Coranen. Det er en kamp for lighed mellem nationer. Det nytter ikke noget at gentage fordums fejl og erklære sin religion som overlegen, Så ved man også man skal opleve de samme konsekvenser, Og det er dumt. Jeg tror de fleste muslimer forstår Islam på denne måde, det har jeg hørt mange gange. Jeg ved de fleste vesterlændige akcepterer ikke lighed mellem nationer, men de er nød til, kamp for lighed er udelelig.Og det er modern og kan gøre forskel.

Runa Lystlund

R ikke SL
Hvem ved mere om det lukkede samfund, end et menneske, der er vokset op i et lukket samfund. Det gør Angela Merkel.

Steve Bannons opvækst foregik i et superliberalistis samfund, hvor hans fars firma gik konkurs. Her var der ikke noget velfærdssamfund, der tog i mod faderens fald. Dette har skabt i Bannon en twisted personlighed, der taler om Lenin og agerer for ekstremsuperliberalister. Der er måske ikke så langt imellem de to yderligheder, superkommunismen/monoteistiske nationer og superliberaliberalismen, alle har de knust menneskeds frihed og ånd. Hvor megen frihed er der i fattigdommen?

Runa Lystlund

Superliberalismen skulle der stå.

Touhami Bennour

Søren Lystlund
Vi vil håbe at alle børn der er født i det danske velfærds samfund bliver skånet for de plage fra barndommen. vi vil håbe virkeligt, forudsat at du tror på det velfærd samfund. Jeg tror der er naivt alligevel.