Læserbrev

Nye rammer giver stærkere bestyrelser på universiteterne

24. marts 2017

Universiteterne skal gøre os klogere som samfund, og de danske universiteter skal kunne tænke langsigtet og strategisk for at imødekomme universiteternes store samfundsmæssige ansvar og betydning. Det skrev Camilla Gregersen og Lisa Ferbing – formand for henholdsvis Magisterforeningen og DJØF – i sidste og forrige uge, og det er jeg fuldstændig enig i.

Universiteterne spiller en helt afgørende rolle for Danmarks vækst og udvikling. Derfor er det også helt afgørende, at universiteternes ledelser har gode rammer for at varetage deres vigtige opgave. Det lovforslag, som blev sendt i høring for nogle uger siden, skal styrke ledelserne på universiteterne.

Lovforslaget tydeliggør bestyrelsernes samfundsmæssige ansvar og lovfæster en løbende dialog mellem bestyrelsesformændene og ministeren, så skiftende ministre og formænd gensidigt er forpligtet til at drøfte emner af betydning for universiteterne. Vi ændrer kontrakterne med universiteterne, så de i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte institutions udfordringer og opgaver med fokus på universiteternes kerneopgaver – forskning og uddannelse. Det har været meget efterspurgt. Og vi justerer måden, man udpeger bestyrelserne på, fordi den nuværende model for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer ikke i tilstrækkelig grad afspejler universiteternes vigtige rolle. Justeringen sker med respekt for de grundlæggende principper om fagligt selvstyre og armslængde i forhold til det politiske system.

Som uddannelses- og forskningsminister har jeg det overordnede ansvar for universiteternes virke. Den til enhver tid siddende uddannelses- og forskningsminister står til ansvar over for Folketinget, og derfor giver det også mening, at den siddende minister fremover skal godkende udpegningen af formændene for universiteternes bestyrelser.

Lovforslaget skaber bedre mulighed for, at de udfordringer, der altid opstår, kan løses af bestyrelserne selv eller i dialog med minister og ministerie, i stedet for at Folketinget eller regering skal blande sig med ny detaljeret lovgivning, som vi for eksempel har set med fremdriftsreformen eller dimensioneringen af uddannelserne. Det må være idealet.

Universiteterne er afgørende for Danmarks fremtid, og det er en vigtig prioritet for mig og regeringen at fastholde universiteternes politiske uafhængighed. Jeg er derfor forbløffet over at læse Gregersen og Ferbing påstå det modsatte. De nye ledelsesrammer kommer til at styrke bestyrelsernes rolle på universiteterne, så vi får bedre muligheder for fremover i fællesskab at løse de udfordringer, der opstår, frem for at gribe ind politisk. Det går jeg ud fra, at også Gregersen og Ferbing foretrækker.

Søren Pind er uddannelses- og forskningsminister

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dengang politikerne afskaffede demokratiet på universiteterne og overlod magten til bureaukrater og erhvervsledere lovede man, at nu ville universiteterne blive sat fri. I stedet fik man detailstyring og en usund konkurrence mellem universiteterne om at ekspandere mest muligt. Nu afskaffer man de sidste rester af indflydelse for ansatte, forskere og studerende, men det er skam også, for at give universiteterne mere frihed. Derfor skal ministeren godkende lederen. Jeg tillader mig at være skeptisk overfør Pinds sleske tale og billige portvin.