Klumme

Post-skandalen vidner om, at kammeratkapitalismen blomstrer

I sin komiske kammerherreuniform overlæsset med medaljer er den liberale erhvervsmand Fritz Schur det mest eklatante symbol på den særligt danske blanding af amatørisme og kammeratkapitalisme. Han er en dygtig købmand, men intet kvalificerer ham til at stå i spidsen for halvoffentlige mastodontvirksomheder som PostNord, SAS og DONG
Fritz Schur i snak med sin afløser Thomas Thune Andersen til den årlige generalforsamling i Dong. (Arkivfoto)

Fritz Schur i snak med sin afløser Thomas Thune Andersen til den årlige generalforsamling i Dong. (Arkivfoto)

Joachim Ladefoged

23. marts 2017

Hvad har PostNord, DONG og SAS til fælles? De er store, halvoffentlige skandalevirksomheder, og de har alle haft rigmanden Fritz Schur som bestyrelsesformand i den periode, hvor tingene begyndte at køre skævt.

I Post Danmark/PostNords tilfælde fra 2002 til 2013, hvor brevmængden gik ned, portoen gik op, mens ledelsen udskrev lønforhøjelser og bonusser til sig selv.

Fritz Schurs minder om kaptajnen på Titanic, der nidkært sørger for, at dækstolene står på pæne lige rækker og dørhåndtagene bliver poleret grundigt, mens isbjerget langsomt vokser sig større ude i horisonten. En ledelsesstil, hvor man søger for, at politikerne ikke skal høre noget brok og ikke skal tage svære beslutninger, før det hele er ved at kæntre. Typisk deromkring hvor Kaptajn Schur som den første går fra borde.

Men hvem er kammerherren, og hvordan endte han i toppen? Schur ynder at fremstille sig selv som arvtageren til et hæderkronet gammelt familieforetagende og har udtalt »jeg har jo meget af den ånd, som ligger i en gammel familievirksomhed, og som jo også præger Mærsk Møller-koncernen«.

Det sjove er, at han reelt startede fra scratch med faderens fallitbo og en godsvogn fuld af lokumsruller. Schur grundlagde sin formue på at sælge toiletpapir, vatpinde, fryseposer og grillkul til detailhandlen.

Kammerherren skulle efter sigende afsky, når man gør opmærksom på hans ydmyge udgangspunkt. Den slags vækker ingen anerkendelse i kongehuset, hvor en persons værdi afhænger af forfædrenes navn. Men reelt er det en kraftpræstation og klart den del af Schurs karriere, der fortjener størst respekt. At skabe og drive en virksomhed fra bunden er noget de færreste, og da slet ikke denne klummeskribent, kan præstere.

Ifølge bogen Kammerherrens nye klæder råder Schur over et uigennemtrængeligt konglomerat af små selskaber, der handler med hinanden og hele tiden købes og sælges. Schur er notorisk uglad for at betale skat, men det tager man ikke så tungt i de royale kredse, der ellers godt kan bruge andres penge.

I 2012 havde han 250 ansatte, en egenkapital på 320 millioner og et overskud i 2011 på 9 millioner kroner. Det er flotte tal, men ikke i nærheden af det niveau, kæmpevirksomheder som DONG, SAS og PostNord opererer med. Schur er groft sagt en meget lille fisk, og det kan undre, hvad det er, der gør ham så populær, når politikerne skal udpege bestyrelsesformænd.

Børsens chefredaktør Niels Lunde har rost Schur for at være velegnet til bestyrelsesposterne, fordi han kender det politiske spil, og det må man sige er tilfældet. Ud over forbindelserne til kongehuset er Schur nemlig særdeles gode venner med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og forskningsminister Helge Sander. Han oprettede i 1998 Den Liberale Erhvervsklub, hvor han som formand i 14 år sikrede anonymitet for partiet Venstres donorer.

Hvorfor Socialdemokraterne ikke har skiftet ham ud, kan være svært at forstå, men det er oplagt at tænke i en form for gentlemanaftale imellem de store partier, hvor man lover at lade hinandens kammerater være i fred.

Ideen med markedsgørelsen af de offentlige monopoler var, at konkurrencen skulle sikre forbrugerne bedre og billigere service. I stedet fik vi hyttefade for partiernes venner og tagselvborde for private aktører. Kammeratkapitalisme.

Men hvis vi som skatteydere gang på gang skal dække underskuddene, så må vi også kunne kræve, at politikerne sætter kompetente ledere og ikke operetteofficerer på broen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Anders Graae
  • Maiken Guttorm
  • Anne Eriksen
  • Hans Larsen
  • Per Klüver
  • odd bjertnes
  • Erik Nissen
  • Karen Grue
  • jørgen djørup
  • Oluf Husted
  • Poul Anker Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Grethe Preisler
Torben K L Jensen, Anders Graae, Maiken Guttorm, Anne Eriksen, Hans Larsen, Per Klüver, odd bjertnes, Erik Nissen, Karen Grue, jørgen djørup, Oluf Husted, Poul Anker Sørensen, Niels Duus Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Erik Starup

Man kan jo kalde det, hvad man vil, men dygtige til at drive virksomhed, det er de ikke.

Einar Carstensen, Torben Arendal, Anne Eriksen, jørgen djørup og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Hele privatiseringsprojektet ligner en kæmpe malkemaskine, som både udhuler det fællesskab, som staten er, og plukker skatteyderne for milliarder.
Hvor er de fantastiske projekter, som overstråler de statslige og kommunale institutioner?
Hvor ser vi reelle fordele af privatiseringen? TDC? DONG?

Carsten Wienholtz, Britt Kristensen, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Allan Stampe Kristiansen, Anders Jensen, Egon Stich, Jesper Nielsen, Einar Carstensen, Torben Arendal, olivier goulin, Lise Lotte Rahbek, Peter Jensen, Carsten Munk, Carsten Svendsen, Anne Eriksen, Flemming S. Andersen, Niels Duus Nielsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

DONG er ikke en fejlslagen virksomhed.

DONG er milliarder værd stadigvæk, selvom Bjarne Corydon forærede et betydeligt antal milliarder til Goldman Sachs.

Einar Carstensen, Anne Eriksen, Flemming S. Andersen og Jens Winther anbefalede denne kommentar

De er virkelig ulækre i deres iver efter at formøble fællesskabets værdier. Med eller uden ideologisk støtte fra samfundets virkelig velhavende kontanthjælpsmodtagere og kuglestødere. Klamt.

Carsten Wienholtz, Egon Stich, Einar Carstensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar