Læserbrev

Pressen glemte Tyra-feltet

25. marts 2017

Nå for katten. Så fik Møller forhandlet en aftale hjem med staten om lempelige vilkår for en 30 milliarder kroner dyr udbygning af Tyra-feltet i Nordsøen.

Og her gik jeg ellers og troede, at den altoverskyggende nationale begivenhed var et notat, der havde forputtet sig for en minister.

Har der været særlig presseomtale af Tyra- eller Hejre-feltet? Næ, for det er vel for indviklet for almindelige danskere.

For 30 milliarder kunne man opbygge en enorm eksport af CO2-fri havvindmøllestrøm. Nationen kunne beholde værdifulde reserver i undergrunden og efterleve Paris-aftalen.

Men pressen står derimod klar med den næste bagatel: Har Løkke afholdt en privat konfirmation på Marienborg? Fy!

Hvorfor ydmyger pressen os med en pseudovirkelighed, når der er et ekstremt behov for en seriøs debat om vilkårene for vores fremtid?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu