Klumme

Jeg har samlet urter i naturen og hadet teknologi – men frelsen kom ikke

Jeg har gjort alt, hvad jeg troede, man skulle gøre for frelsen: Brugt mere tid sammen med mine børn, prioriteret håndens arbejde, hadet teknologi, samlet urter i naturen, ’christ’; jeg gjorde det hele! Men nej, frelsen kom aldrig
Vi bør tage et opgør med vores søgen efter fresle, skriver dagens klummist (modelfoto)

Vi bør tage et opgør med vores søgen efter fresle, skriver dagens klummist (modelfoto)

Polfoto

30. marts 2017

Lad os tale lidt om frelsen. Du ved; paleo, detox, yoga, bæredygtighed, ’det naturlige look’. Jo mere strukturerne omkring os visner, smuldrer, des vildere jagter vi den, frelsen. Som stenaldermænd med økser i hånden, ud over stepperne.

Det er, som om det er den sidste ting, vi ikke vil slippe, nu da vi er tvunget til at slippe alt det andet; fællesskabet, solidariteten, velfærdsstaten, fornuften, troen på fremtiden.
 Nej. Vi slipper ikke ideen om frelsen. Vi vender hver en sten for at finde den – for den er den allermest grundlæggende ide i vores kultur. 
Den ene sandhed. Den ene gud. Paradis. Fraværet af smerte. Rod. Blod. 


Så ser jeg, at bæredygtighed lige pludselig bliver italesat som dydighed (altså frelsen) eller protestantisk arbejdsmoral (altså frelsen) eller selvpineri (altså frelsen) eller kosmisk næstekærlighed (altså frelsen).

Problemet med frelsen er, at dens modsætning bliver det syndige.
 Jeg er enormt syndig. Jeg spiser nogle gange ostepops. Det er ikke altid, jeg gider bage mit eget brød. Du kan finde mig inde i byerne, på cafeerne, hvor jeg sidder med solbriller og drikker latte – også selv om jeg er hende, der flyttede på landet og blev selvforsynende.
 Det hele er ikke så stift, ser du, det hele er ikke så enkelt: Så finder man frelsen og vupti, så bliver man et helt nyt menneske, skinnende og hvid, som en engel.


Jeg forstår godt, vi jager frelsen, jeg jager selv frelsen, stadigvæk – men jeg tror desværre, vi bliver nødt til at tage et opgør med den. Ideen om det ophøjede, det rene. Ideen om sandheden som monokrom, monoteistisk.

Jeg tænker meget over frelsen for tiden, fordi jeg føler mig snydt for den. Jeg gjorde jo alt, hvad jeg troede, man skulle gøre for at få den; jeg brugte mere tid sammen med mine børn, jeg prioriterede håndens arbejde, så hadede jeg også lige teknologi i en periode.

I 2011 trak familien Hejlskov stikket til det storforbrugende højhastighedssamfund og flyttede langt ud i den svenske skov, hvor livet føles tæt på og ægte. Familien er del af en ny autenticitetsbevægelse
Læs også

Jeg sad rundt om lejrbål og samlede urter i naturen, Christ; jeg gjorde det hele! 
Men nej, frelsen kom aldrig, og så kan vi jo diskutere, om det er mig der er noget i vejen med (en fuldstændig legitim mulighed), eller om man måske skulle sætte lidt spørgsmålstegn ved selve konceptet. Altså frelsen.



I kulturen ser jeg, at naturen lige pludselig er blevet megapopulær.
 Nærmest gud. Når man er ude i naturen, er man i hvert tilfælde et mere helt menneske, ikke?

Man mærker sig selv. Kodeord: autentisk.
 Nu har jeg bare været en del ude i naturen, og sådan her ser jeg den: stor, udsmattet, halvrådden svamp; jeg trådte i noget ulækkert med bare tæer i sommer, et ådsel; mider, der kravler; knækkede fugleæg; en rævelort med bær i; sneglesporsslim; at gå ind i spindelvæv, hovedet først; svirpende grene; bål, der ikke vil gå ild i; sort røg nede i lungerne, det svier på huden om vinteren; uglegylp; lugten af prut, når man træder på skovsøens bund; sommerens uendelige kedsomhed; den absolutte stilstand; det stillestående vand; når hjortene brøler, lyder det som dæmoner.

Nogle gange ligner det hele noget urovarslende fra en zombiefilm. Uld på tænderne, splinter i fingrene. At fryse. At svede. Ukomfortabelt. Der er meget ukomfortabelt i naturen. Man svæver i hvert tilfælde ikke rundt som en halvfed baby på dunede skyer, bare lige så du ved det.

Gad vide om frelsen måske kunne være noget andet? Altså noget andet end det perfekte ...

Andrea Hejlskov er journalist og forfatter


. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Charlotte Ardal
  • Benno Hansen
Charlotte Ardal og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Teologi er dæmoners kampplads.

Monoteismen er en sprængfarlig og omdiskuteret genstand med alle dens volds-implikationer, som har pint og plaget folk gennem tiderne, og alle, der har tænkt sig at sige noget mod dette gør bedst i at forsyne sig med visse forsigtighedsregler – f.eks. ikke overdrive sin ytringsfrihed afhængig af genstanden for sin opmærksomhed …

Som regel handler prælaternes tale, uanset konfession eller teisme, om fjerne begreber som gud, almagt, frelse og fordømmelse i en syndig blanding af selvpåført skuespilagtig masochisme og udadvendt sadisme mod ens medmennesker på de mest intime områder …

Derfor gælder det om i oplysningens tjeneste at etablere et solidt dæmonværn mod de værste udskejelser og trusler fra den kant, og i stedet vende sig mod fredsstiftende bevægelser og selv være med til at skabe en form for ’frelse’ i humanismens navn i erkendelse af, at monoteismen bare er en potentielt voldsparat karikatur på polyteismen og tage på en vandre- og overlevelsestur i Alperne eller bare gå ud i den lokale natur …

Man kunne til slut forslå, i munter ironisk distance iblandet ateistisk sarkasme, at fordele den akademiske disciplin på universiteterne i to fakulteter, teater- og sportsvidenskab, prælaternes eneste nødvendige kernekompetencer – som umiddelbart vil kunne meddele klummeskriveren den eftersøgte frelse ved minimal fysisk og mental indsats, men, særligt i disse tider, nødvendig support til den forstands- og fornuftsmæssige ’frelse’ inden for oplysningsprojektet … ;-)

Jeg undrer mig over hvad skribenten forventede der ville ske; hvad denne frelse, hun åbenbart søger skulle indebære... det står der ikke noget om. For mig lyder det mest som endnu engang navlepilleri, hvor skribenten tror at hendes vildfarelse er en generel tendens, og fordi der pludselig er gået et lys op for hende, skal vi andre nu reddes ud samme vildfarelse. Jeg behøver altså ikke blive reddet fra nogen frelse...

Anton Bentzen, Britt Kristensen, Henrik L Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Søren Roepstorff, Flemming Berger, Janus Agerbo, Morten Blicharz Nielsen, Ole Kresten Finnemann Juhl, Michael Kongstad Nielsen, Anders Sørensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Jeg har et problem med, at et er en teolog der er blevet frelst... Men jeg står med et lidt tilsvarende problem. Jeg tror på et videnssamfund, og at politik skal være baseret på viden. Men min viden konflikter med min humaniste holdning, hvor jeg ikke længere kan støtte f.eks. nødhjælp til sultne børn, fordi min viden siger, at mine børn og børnebørn vil stå med et henholdsvis 5x eller 10x større problem. -Er jeg blevet frelst? Eller blevet realist? -Men det er desværre konsekvensen af, at gå ind for et samfund baseret på viden, når der føres, og vil blive ved at blive ført, en politik, der absolut ikke løser problemer, men kun gør dem værre... Problemet med overbefolkning løses ikke med nødhjælp til sultne børn!

Søren Kristensen

Det er kun umodne eller meget optimistiske mennesker der leder efter frelse. Hvilket ikke er det samme som at man skal opgive håbet. Alt i alt lidt ligesom i Lotto.

Henning Nielsen

Er der ikke en eller anden der kan fortælle mig hvordan ind i helvede dét der kan blive til søgen efter frelse?

Det var dog en ustyrlig overfladisk tilgang til livet at please et eller andet tilfældigt ideal for at opnå selvtilfredsstillelse og så synes at det er frelse.

Måske skulle du blive buddhist og gå efter nirvana, så kunne du måske lettere fatte din egen lidelse qua din stræben efter mere og mere. Som kristen dur du ikke.

Anton Bentzen, Britt Kristensen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

' Problemet med overbefolkning løses ikke med nødhjælp til sultne børn!'
Nej det er heller ikke det der er meningen med nødhjælp!
Man løser heller ikke problemet ved at undlade at hjælpe mennesker i nød.
Overbefolkningsproblemet løses ved langsigtet udvikling.
Skæg for sig og snot for sig

Helene Hindberg

Man må sikkert ikke linke til andre aviser her. Men altså for hulen: Verden er ikke ved at bukke under af overbefolkning! Hold nu op med at kolportere den myte igen og igen og igen og igen. Denne artikel er langt fra den eneste, der handler om det. Det har været velkendt i mange år, at det ikke har noget på sig. Det er simpelthen faktuelt forkert. http://www.b.dk/globalt/myten-der-ikke-vil-doe-nej-jordens-befolkningsta...

Henrik L Nielsen, Søren Roepstorff, Marie Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Helene Hindberg

Man må sikkert ikke linke til andre aviser her. Men altså for hulen: Verden er ikke ved at bukke under af overbefolkning! Hold nu op med at kolportere den myte igen og igen og igen og igen. Denne artikel er langt fra den eneste, der handler om det. Det har været velkendt i mange år, at det ikke har noget på sig. Det er simpelthen faktuelt forkert. http://www.b.dk/globalt/myten-der-ikke-vil-doe-nej-jordens-befolkningsta...

Colin Bradley

Du er tættere på end du drømmer om. Men opgiv søgen. Det er ikke meningen du skal ved det; det er ikke en destination du bevidst kommer til. Liv bare som var du allerede frelst. Din artikel er halvvejs til at blive en digt, så omskriv den og følg den hele vejen til en genfødsel som digt. Det du i virkeligheden leder efter er poesiens unikke sammensmeltning af smerte og ekstase men du skal lade den finde dig i stedet.

Jens Christensen

Jeg er i tvivl, om du har fremstillet din egen tilgang til at opnå frelse på denne måde, fordi du har skrevet din klumme som svar på en generel tendens. ELLER om du rent faktisk har troet, at du kan finde indre ro ved at ændre på alle ydre ting omkring dig.
I begge tilfælde må jeg sige, at jeg ikke synes, det gavner mig at læse det, selvom jeg også søger frelse (eller: indre ro!).
Hvis jeg skal give mit bud på, hvordan den opnås, så er det ved at holde op med at have forventninger til alting. Mål, strategier, opgivne mål, nye strategier (som denne klumme prøver at hjælpe os (eller dig selv?) med). Ved at stoppe op, kigge indad og spørge dig selv: "hvorfor føler jeg mig ikke frelst?", vil du kunne finde svaret, det lover jeg dig. Du skal bare kigge dybt nok, fokuseret, koncentreret. Hvis man vil plante et stort træ, skal man grave dybt til rødderne. Så nytter det ikke noget at grave en masse små huller rundt omkring. Namaste!