Læserbrev

Tak for rosen, men…

Debat
3. marts 2017

Holger Overgaard Andersen roser den 10. februar mit plastikposedirektiv, som jeg var hovedforhandler på i Europa-Parlamentet.

Ros er jo herligt, tak, men det er vigtigt lige at rette en fejl, så presset på regeringen rammer rigtigt. Der er ikke tale om et forbud, men en kraftig reduktion af antallet af de lette plastikbæreposer (’knitreposer’), der udleveres gratis i mange butikker.

Enten skal medlemslandene sætte en pris på poserne senest i 2018 eller leve op til et fast reduktionsmål: højst 90 poser pr. person årligt i 2019 og højst 40 årligt i 2025. Det vil nedbringe forbruget med 80 procent.

I hele EU blev der brugt mindst 100 milliarder poser i 2010. Heraf endte de otte milliarder som affald i naturen.

Den danske regering bilder sig ind at være i mål allerede og har ikke tænkt sig at gøre mere, men vi regner anderledes end mange andre lande. For at nå målet kræves en troværdig regnemetode. Den er Kommissionen blevet pålagt at komme med, og det skal ske nu.

Men ikke kun antallet betyder noget. Kommissionen er også pålagt at fremlægge et studium i ’OXO’-plast, der foregiver at være nedbrydeligt, men bare falder i stumper og bliver til mikroplast i jord og hav.

Miljøorganisationerne hader det, ligesom plastikindustrien gør, da OXO ikke kan pilles fra og derfor ødelægger den øvrige plastmasse ved genindvinding. Det produceres af en indflydelsesrig engelsk virksomhed, Symphonie, og promoveres heftigt især i Sydeuropa og Afrika.

Men selv i Danmark er de lykkedes at bilde folk ind, at det var bionedbrydeligt. For eksempel måtte et dansk bibliotek købe nye bæreposer, da det blev opdaget, at deres poser aldeles ikke var ’miljøvenlige’, men af det fæle OXO-plast.

Den danske regering må se at komme i sving. En kampagne imod at smide plastik i naturen er ikke nok. Der er behov for en ambitiøs handleplan for at få antallet kraftigt ned og helt forbyde brugen af OXO-plast.

Når 90 procent af alle havfugle har plastik i maven, og der er fare for, at der i 2050 er mere plastik end fisk i havet, er det om at tage affære nu.

Margrete Auken, Medlem af Europa-Parlamentet for SF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Jeg oplever tit, at når jeg siger nejtak til en ekstra pose omkring tekstiker eller kød i supermarkedet eller f.eks på apoteket, i tøjbutikker, i matas eller hvor det nu måtte være,
så så personalet sært på mig for bare 3-4 år siden, mens de nu tager min plastikmodstand med et smil og forståelse.
Se - det er sørme en positiv udvikling.
Mere af det, tak. :)

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Søren Roepstorff og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Euw.. tekstiler, naturligvis. Srry.
Freudian slip.

Trond Meiring

Det tænkte jeg nok... ;-)