Kronik

Tillad mig at begå demokrati-blasfemi … demokratiet har brug for det

Hvorfor har man kun én stemme ved et folketingsvalg og ikke flere, så man kunne sammensætte en regering med en integrationsminister fra DF og en miljøminister fra SF? Og hvorfor ikke lave flere folkeafstemninger og lade vælgerne overdrage deres stemme til en person, de synes er klog på det pågældende område?
’Det er så nemt at skyde folk i skoene, at de er anti-demokrater, hvis de sætter spørgsmålstegn ved indretningen af vores folkestyre – og så er man jo pludselig sat i bås med jihadister, kommunister, tyranner og fascister. Men jeg tager chancen,’ skriver dagens kronikør Silas Harrebye.

’Det er så nemt at skyde folk i skoene, at de er anti-demokrater, hvis de sætter spørgsmålstegn ved indretningen af vores folkestyre – og så er man jo pludselig sat i bås med jihadister, kommunister, tyranner og fascister. Men jeg tager chancen,’ skriver dagens kronikør Silas Harrebye.

Finn Frandsen

1. april 2017

Vi bryster os af at være et innovativt samfund, og vi udvikler da også hele tiden nye måder at gøre produktionen af unødvendige dimsedutter og vigtige fødevarer nemmere, billigere og mere effektiv. Men når det kommer til noget så fundamentalt afgørende og højt skattet som vores demokrati, så stiller vi os mærkeligt nok tilfredse med det vi har – som efterhånden er en gammel model.

Når vi chokeres over, at et demokrati, der trods alt ligner vores eget, kan vælge en mand som Donald Trump som præsident, så bliver det kun endnu mere relevant og påtrængende at forsøge at løse nogle af de indbyggede paradokser, der stadig hjemsøger vores politiske system.

Hvad gør vi for eksempel, når en antidemokrat bliver valgt af folket? Hvordan kan vi vinde krigen mod diktatoren, men samtidig tabe det demokrati, som vi gik i krig for at beskytte? Og hvorfor mister borgerne tilliden til det repræsentative system, selv om vi aldrig har haft så megen kritisk debat og så mange åbne invitationer til at deltage?

I al for lang tid har demokratiet været helligt. Havde det været et software-styresystem, var det brudt ned for længst.

Nogle af de uintenderede konsekvenser, som vi ser hos mange forskellige demokratier verden over, ville almindeligvis lede til justeringer. Hvorfor sker det så ikke? Det skyldes nok til dels politikernes egeninteresse i at fastholde status quo. Men det skyldes også vores frygt for at begå ’demo-blasfemi’. Det er så nemt at skyde folk i skoene, at de er anti-demokrater, hvis de sætter spørgsmålstegn ved indretningen af vores folkestyre – og så er man jo pludselig sat i bås med jihadister, kommunister, tyranner og fascister. Men jeg tager chancen.

Demokratiske eksperimenter

Her følger derfor seks konkrete bud på mulige demokratiske opgraderinger.

1. Direkte demokrati: Der findes lande i verden, såsom Schweiz og USA, hvor man i langt højere grad dyrker den direkte indflydelse på spørgsmål som f.eks. ’skal man legalisere hash?’ eller ’skal man tillade homo ægteskaber?’.

Nogle af ulemperne er vælgernes begrænsede detailviden og træthed ved valghandlingen, hvilket kan resultere i lav valgdeltagelse. Og så er vi lige vidt. Men ofte skal vi jo som land træffe store beslutninger, der ikke nødvendigvis følger de ideologiske partiskel, vi ellers navigerer i forhold til. EU-medlemskabet er til selvstændigt valg. Men hvorfor ikke også vores krigsdeltagelse, finanslovens store linjer eller mulige løsningsmodeller for integrationskrisen? Offentlig deltagerdrevet budgettering kan også være med til at skabe større engagement, legitimitet og ejerskab. Udviklingen af digitale værktøjer til netop sådanne øvelser gør forsøg i direkte demokrati både hyppigere og stadigt mere kvalificerede.

2. Flydende mandater: Forbeholdet vedrørende den enkeltes manglende tid og kvalifikationer er stadig ikke adresseret. Måske skulle vi prøve at operere med flere repræsentationsniveauer. Lad os sige, at jeg ikke kan overskue at sætte mig ind i den foreslåede uddannelsesreform. I det flydende demokrati kan jeg vælge at give min mor mit mandat. Hun er tidligere uddannelseschef og har sat sig ind i forslagets mekanik. Jeg stoler på hendes dømmekraft, og hun vil derfor nu i denne omgang have to stemmer ved valget om spørgsmålet.

3. Jury-modeller: En model, der er inspireret af retssystemet, opererer med randomiserede medborgergrupper og fagspecifikke udvalg som filter for de lovforslag, de professionelle politikere ofte uden selv at have nogen praktisk erfaring med det givne felt strikker sammen. Det kunne for eksempel være 200 pensionister fra hele landet, der skal rådføres om reform af hjemmeplejen. Eller 4.000 børn, der skal stemme om skolereformen for at give politikerne en indikation af behov og præferencer, før loven vedtages endeligt.

4. Personvalgets forrang: Vi kunne også overveje at tage partiernes faldende medlemstal alvorligt og lade dem stå som et flettet bagtæppe af sammenslutninger, foran hvilke enkeltpersoner stiller op til valg. I dag er de enkelte politikere i alt for høj grad begrænset af den hierarkiske partilinje, de er underlagt, hvis de vil have nogen forhåbninger om at gøre deres partipolitiske arbejde til en karriere (hvilket alt for mange i øvrigt får lov til). Flere uafhængige politikere tror jeg også ville resultere i flere kreative løsninger og flere brede kompromiser på kryds og tværs.

5. Matrix-demokrati: I dag tvinges vi til at stemme på ét parti, selv om vi måske kun er enig i dets politik på fem ud af otte politiske kernespørgsmål. Vi kunne i stedet ved folkeafstemninger have mulighed for at sætte mere end et kryds. Et hvad angår det overordnede finanspolitiske spørgsmål – og herefter et kryds for hvert af de centrale ressortområder. Det kunne resultere i en socialdemokratisk statsminister, men at Venstre ville få ministerposter inden for sundheds-, erhvervs- og uddannelsesområdet. DF ville måske få en integrationsminister og SF en miljøminister.

6. Valgtesten: I dag skal indvandrere tage en test for at kunne blive danske statsborgere. Hvorfor ikke sikre sig, at alle de medborgere, der gerne vil stemme til vores folketingsvalg, møder en lignede foranstaltning? Hvis man skulle gå radikalt til værks, kunne man for eksempel forestille sig, at testen inkluderer elementer, der har at gøre med ens empatikvotient, basal viden om vores demokrati og selvfølgelig selve det forslag, der skal stemmes om. Faldgruberne er mange. Men så lad os falde og rejse os klogere og stærkere.

Mod til at turde

Ovenstående er selvsagt ikke nogen udtømmende liste af muligheder. Men vi må begynde et sted. Nogle af de her idéer fungerer måske ikke, som de står her nu. Men det er for lille et grundlag at afvise dem på. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg synes, at de optegnede forslag er rigtig gode. Men jeg er sikker på, at vi, hvis vi afprøver nye forslag, vil stå tilbage med en mere dynamisk demokratisk kultur og et stærkere demokratisk system.

Derfor skal vi fortløbende have samlet, tryktestet og vurderet alle de forslag, der kommer på tværs af det politiske spektrum – fra Asger Aamund til Uffe Elbæk, fra Jesper Jespersen til Kristian Thulesen Dahl.

Demokrati er ikke noget, man må tage for givet eller have blind tillid til. Det er noget, vi må arbejde for, vedligeholde, udvikle og gøre os fortjent til. Derfor efterspørger jeg rettidig omhu i forhold til de eftersyn af vores demokrati, som vi alt for sjældent foretager. Havde vores demokrati været en elevator, var den sat foreløbigt ud af brug.

Jeg plæderer ikke for pludselig indførelse af radikalt nye modeller, men for kommunal og sektoriel afprøvning af alternative modeller. Som man for eksempel gør det i Skanderborg, Holbæk og Gentofte Kommune (§ 17, stk. 4–udvalgene), hvor nye politiske organiserings- og arbejdsformer giver politikere og borgere mulighed for sammen at finde innovative løsninger på komplekse problemstillinger. Samskabelse har ikke kun demokratisk værdi i sig selv, men også instrumentel værdi for kvaliteten af den politikudvikling, der former vores verden.

I Danmark har vi velfungerende lovgivningsprocesser, ytrings- og pressefrihed og valgregler. Men det substantielle demokrati halter. Derfor skal vi turde teste nye modeller. Og hvis ikke politikerne og embedsmændene tilbyder os løbende opdateringer af vores styresystemer, så må vi hacke demokratiet og skrive vores egen kode.

Silas Fehmerling Harrebye er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Charlotte Ardal
  • Knud Ejstrup Larsen
  • Poul Solrart Sørensen
  • Steffen Gliese
  • Niels Nielsen
Charlotte Ardal, Knud Ejstrup Larsen, Poul Solrart Sørensen, Steffen Gliese og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor spændende! Demokratiet skal udvikles løbende, til gavn for alle og fordi vi sjældent synes om partiernes #politikPakkeSystem

lol ja det vel sår aprilsnarren. hahah :) jeg var først god konfus..2 stemmer... hahahahahahaX2.. den var god.

Torben K L Jensen, Karsten Aaen og Sus johnsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Artiklens forfatter skriver:
"I Danmark har vi velfungerende lovgivningsprocesser, ytrings- og pressefrihed og valgregler. Men det substantielle demokrati halter."

Øhhh NEJ. Vi har ikke en velfungerende lovgivningsproces, når vi kan have love, der modsigende. Vi har ikke en velfungerende lovgivningsprocess når der for et område som f.eks. dagpenge området eksistere 30.000 siders vejledning. Og vi har ikke en velfungerende lovgivningsproces når en minister kan stå for åben skærm og sige at han ikke vil rette sig efter loven med mindre folketinget pålægger ham det.

Og Nej vi har ikke ytringsfrihed, når alle vores telefonopkald, internettrafik og hvor vi befinder os konstant logges og gemmes. Det gør at folk (i det mindste dem der forstår det) lige tænker sig om før man ytrer sig.

Og Nej vi har ikke en 'generel' fri presse, når pressen er afhængig af politikernes luner, når den politisk valgte bestyrelse for DR blander sig i hvad journalister siger, og når dele af ledelsen derfor også udpeges politisk. Når medierne er afhængige af politisk bestemte støttekroner for at kunne eksistere.

Det politiske system vi har nu har alt for mange rester fra enevældens tid i sig. En maskine der er rettet mod at udføre og eksekvere 'de enevældige' fås mindste vink. Vi kan se hvordan ministerier fordrejer, fortier og glemmer faglige fakta, kun for at imødekomme det magtmenneske, som har kæmpet sig til en partitop, som er adgangen til en ministerbil.

Og vi har accepteret at 'Ingen Over Folketinget' er Demokrati.

Det er det bare ikke... Dagens partier har ikke folkelig opbakning, et partis politik bliver nærmest produktudviklet på baggrund af fokus grupper, menings målinger og hvad sponsorerne mener.

Men for at vi skal rykke os kræver det nok en ny forfatning og et nytænkning af hele den politiske struktur... problemet er bare at det er der ingen på borgen der er interesserede i. Nu går det jo lige så godt........

// Jesper

Mikael Velschow-Rasmussen, Pascal Horanyi, Knud Ejstrup Larsen, Torben Skov, Niels Nielsen, Flemming Berger, Søren Roepstorff, Flemming S. Andersen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Hej Silas.
Det er godt nok 1. april - men derfor kan man godt tage dine forslag seriøst.
Men før vi kan eksperimentere et kortfattet udsagn.....
Med de folketingspolitikere og den regering vi har p t behøver Danmark ingen fjender...!!
God week-end.

Torben Skov, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

"Havde vores demokrati været en elevator, var den sat foreløbigt ud af brug."
Næ, som Jesper Frimann er rundt om så fungerer det fint - Skat er decimeret, overførselsindkomster decimeret, topskatten sænket, pensionsalder hævet, lømmelpakker, bandepakker, sygedagpenge reduceret, lønforhøjelser til FT-medlemmer og lav pensionsalder + meld din nabo....ja, nævn det .....og ikke et øje på Christiansborg slotsplads!
Folk har nemlig ikke tid og lyst - de skal på arbejde og ud at løbe en tur.....inden de skal i Realkreditinstituttet og have omlagt et lån.
Så at give dem en stemme mere tjener vist ikke noget formål udover at stikke blår i øjnene.
Alt afhænger af øjnene som ser.

Jens Falkenberg

Vi kunne jo starte med at indføre et skel mellem lovgivende og udøvende magt, ligesom man har i rigtige retsstater. Ministerierne skal være embedsmandsdrevne og uden nogen politisk funktion. Derimod skal Folketinget lovgive på baggrund af den uvildige støtte fra ministerierne.
Omvendt, det ville jo selvfølgelig være surt for de uduelige Esben Lunde Larsen-typer der ikke både kan hamstre folketings- og ministerløn i den korte periode hvor et parti lider under dillusionen af de er fremragende og visionære politikkere.

Erik Daugaard

Yeees ! Hvor er jeg glad for, at nogen overhovedet nævner at tingene kunne være anderledes og jeg har selv flere idéer. Men at få Folketinget til at beslutte, at noget skal laves om, bliver nok svært. Selv en kæmpe demokratibevægelse og en million demonstranter på slotspladsen, vil ikke være nok - eller det vil ihvertfald tage flere generationer. At få den politiske klasse til blot at overveje systemændringer, er vel bedst sammenligneligt med at snakke en ko baglæns ud af en kløvermark. Tak for at tage hul på snakken !

Charlotte Ardal, Knud Ejstrup Larsen, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Jeg kan rigtig godt lide dine refleksioner omkring den måde, vi har valgt at realisere vores demokrati. Dem er der intet antidemokratisk ved.

Personligt synes jeg, det er vigtigt at komme væk fra partivalget og tilbage til personvalget. Og derfor kan jeg rigtig godt lide din "Personvalgets forrang", da vi i højere grad bør stemme på en person hvortil vi har tillid, end til netop et hierakisk, og i mange situationer, topstyret parti.

Topstyrede partier er, i min optik, antidemokratiske fordi partitoppen udnytter en stemme, der er givet til en person, og der derfor ikke er nogen garanti for, at der bliver handlet efter, hvad den pågældende person står for. Og vores folkestyre skal jo netop repræsenteres af et antal personer, der bliver valgt ind med baggrund i deres egne holdninger; og disse holdninger skal ingen tage fra dem. Det står endda i Grundloven.

Vi er vant til det repræsentative demokrati i Danmark og derfor er vores kultur ikke vant til direkte demokrati; nogle af de afstemninger, der har været omkring f.eks. EU har derfor været direkte stupide i deres retorik. Dette handler ikke direkte om valgresultatet men om processen hen imod valgresultatet, hvor en afstemning er kommet til at handle om noget helt tredje end, hvad afstemningen oprindelig var defineret som. Virkelig ubehageligt at tænke et demokrati misbrugt på den måde. Skal vi have et mere direkte demokrati, handler det derfor også om viden og om at opbygge en kultur omkring politiske emner; et direkte demokrati er et stort ansvar og skal som sådan omfattes af stor viden. Alternativt, og her kommer dit andet forslag i spil, at bruge sit "flydende mandat" til at sikre at en person, den enkelte har stor tillid til, også er den person, der afgiver den rigtige stemme.

"Valgtesten", ja, en rigtig god ide som en underbygning af det store ansvar, der ligger i at stemme på vegne af et HELT land.

Charlotte Ardal, Steffen Gliese, Knud Ejstrup Larsen, Torben Skov og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Solrart Sørensen

Vi har i årevis valgt de mænd og kvinder der råber højst samt har de de skarpeste albuer eller alternativt er børn af tidligere folketingsmedlemmer og jeg er helt enig i, at der skal gøres noget seriøst for at ændre vores demokrati i retning af mere demokrati.
- Personligt så jeg gerne valgbarheds alderen sat op til 25 år. Jeg ved godt at genier også er genier når de er to år gamle, men det er de færreste genier der stiller op til folketinget og under alle omstændigerheder, så er der mange erfaringer som man ikke kan regne eller på anden måde tænke sig til og de tæller også.
Mulighed 4 er også meget tiltalende og i den sammenhæng vil en ældre valgbarhedsalder også være fornuftig.

Som Carsten Mortensen er inde på, står vi med en kulturel udfordring i form af demokratisk passivitet/apati, fordi hovedparten af befolkningen er curlet, subsidiært presset ind i selvrealiseringens afsondrende kredsløb - eller simpelthen tillært hjælpeløse tilskuere til magtens eksercits. Hér kunne noget som demokratisk værnepligt i et år eller to, hvor man for en beskeden løn løser folkedemokratiske opgaver på såvel praktisk som administrativt som politisk niveau. Man kunne endda gå så vidt som at trække lod til vore lovgivende organer via cpr-systemet og de udtrukne kunne således tjene deres demokratiske værnepligt. Også den 3. april.

Men allerførst skal folket overtage produktionsmidlerne og stille om til genuin bæredygtighed og fredsskabende politik. Så der er et stykke fra fantasterierne indenfor den kendte systemramme til de mangfoldige alternativer, vi reelt har til disposition at udvikle.

Hér kunne noget som demokratisk værnepligt i et år eller to, hvor man for en beskeden løn løser folkedemokratiske opgaver på såvel praktisk som administrativt som politisk niveau, måske være virksomt, skulle der ha' stået.

Christian De Thurah

Der er meget i vores nuværende demokrati, der kan diskuteres, f.eks.partisystemet. Men de fleste af forslagene forslagene i artiklen synes at pege i samme retning, nemlig mod et mere direkte demokrati. Det er en sympatisk tanke, men næppe særlig praktisk i et samfund så stort og kompliceret som vores.
Forslag nr.2 om flydende mandater vil jeg meget nødigt se realiseret. Det vil sikkert resultere i sortbørshandel med stemmer.