Tillykke, du er praktisk begavet!

Regeringen, med undervisningsminister Merete Riisager (LA) i spidsen, vedtog for nylig, at eleverne på 8. og 9. klassetrin fra næste skoleår også skal vurderes på praktiske evner og færdigheder.

Alle elever skal nemlig kunne vurderes uddannelsesparate. Og vi skal have langt flere til at vælge håndværkervejen. Nu er der bare den lille hage ved det, at fagrækken på 8. og 9. klassetrin ikke indeholder nogen praktiske fag ud over idræt.

Latinskolen har sejret ad helvede til, og den danske folkeskole underviser med sigte på gymnasiet. De praktiske fag som madkundskab, håndværk og design, billedkunst etc. eksisterer kun som sparsomme indslag i en skoledag præget af matematik, dansk, engelsk, fysik-kemi, kulturfag og fremmedsprog efter 7. klassetrin.

Udskoling uden praktik

Fra min barndom husker jeg de voksne omtale nogen som »praktisk begavet«. Det betød noget i retningen af, at vedkommende ikke var »den skarpeste kniv i skuffen«, underforstået havde svært ved skolens boglige krav. Det var der råd for.

Vi havde mange valgfagsmuligheder i ungdomsskolens frivillige tilbud efter skoletid: motorlære, fotolære, landbrugsuddannelse etc. Og vi brugte dem flittigt. Flere af mine klassekammerater tog efterfølgende en erhvervsuddannelse med henblik på et håndværk eller servicefag.

I dag er jeg selv folkeskolelærer og vurderer og vejleder eleverne i 8. og 9. klasse i forbindelse med valg af videregående uddannelsesforløb. De vil alle sammen på gymnasiet som en naturlig forlængelse af den boglige opdragelse, de har modtaget i et 10 år langt grundskoleforløb. Det er også der, prestigen ligger. Eleverne og deres forældre, ikke mindst, går efter jakkesæt og slips frem for plettede malerbukser og en tommestok i sidelommen.

Den eksisterende uddannelsesparathedsvurdering, UPV, foretages af lærerne i november i 8. klasse. Vi vurderer en række parametre: Personlige og sociale kompetencer, evne til at møde til tiden, evne til at arbejde selvstændigt, evne til at samarbejde.

Herudover kigger vi på den enkeltes karaktergennemsnit. Det skal være på minimum fire, før man kan erklæres parat. De elever, der ikke møder parathedskravet, og her vejer karaktergennemsnittet tungest, tilbydes et intensivt forløb med skolens uddannelsesvejleder. Resten må stort set klare sig selv med assistance fra forældre, læreren og den oplysning, de kan finde på internettet.

UPV’en er født med to formål: 1. At indfange de elever, som halter bagud, på et så tidligt tidspunkt, at alle kan nå at blive parate til et uddannelsesforløb efter folkeskolen. 2: At reducere uddannelsesvejledningen for den store gruppes vedkommende. De må forlade sig på forældrenes evne til at vejlede, og satse på, at de evt. kan se andre uddannelsesveje end den, de selv har betrådt.

Nu skal vi så have endnu en dimension føjet til UPV’en: En vurdering af elevens praktiske kompetencer. Jeg hilser den velkommen som den fortabte søn, vi længe har spejdet efter. Jeg er bare bekymret for, at vi bliver budt en skinløsning på det alvorlige samfundsproblem, det er, at alt for mange unge søger gymnasiet på et for spinkelt grundlag.

Linjeopdelt skole

Hvis vurdering af elevernes praktiske kompetencer skal give mening, skal den følges op af gennemgribende forandringer af måden, vi driver skole på i folkeskolens ældste klasser. Der skal fokus på praktisk faglighed, hvilket betyder, at de praktiske fag skal genoprettes i udskolingen og det på et tilsvarende højere niveau. Ellers ender vi med, at vurderingen af den praktiske kompetence bliver en skønssag – og så har tanken om at kvalificere ansøgningerne til de erhvervsfaglige uddannelser for alvor spillet fallit.

Vi skal øge differentieringsmulighederne. Hvem siger, at alle elever nødvendigvis skal undervises i de samme fag? Flere danske skoler har allerede gjort sig erfaringer med linjeopdelte udskolingsforløb med specialisering inden for et fagligt område. Den globale linje med sprog, geografi og samfundsfag, den naturfaglige med idræt, fysik, kemi og biologi. Hvorfor ikke en håndværkerlinje? Eller en linje med fokus på servicefag?

Vi sender allerede elever i droppraktik. Det vil sige, at eleven går i skole halvdelen af tiden og f.eks. arbejder i en tømrervirksomhed den resterende halvdel. Mer’ af det! Og ikke kun for elever som er skoletrætte og utilpassede. Vi kan ikke få håndværkerfagene ind i skolen, med mindre vi åbner for et udvidet samarbejde med erhvervslivet.

Endelig skal vi have uddannelsesvejledning til alle, ellers kan vi ikke kvalificere elevernes uddannelsesvalg. Søren med et snit på syv, og hænderne godt skruet på, kan nemlig også gå rundt med en hemmelig drøm om at blive tømrer.

Gitte Riishuus er lærer