Kommentar

I Trump-æraen er kvindens krop den ultimative kampplads

En alliance bestående af stater som Saudi-Arabien, Rusland, Nigeria, Egypten, Polen og med USA som nyeste medlem har de seneste år fået tiltagende gennemslagskraft. De kæmper imod individuelle rettigheder – ikke mindst kvinders – under påskud af at ville styrke familien
Vi lever i en brydningstid, og tiden er kommet til at kæmpe for disse værdier, som nu er truet. Så deltag i kampen. Det er nu, der er brug for dig, skriver Tania Dethlefsen

Vi lever i en brydningstid, og tiden er kommet til at kæmpe for disse værdier, som nu er truet. Så deltag i kampen. Det er nu, der er brug for dig, skriver Tania Dethlefsen

Natan Dvir

8. marts 2017

Donald Trump har højnet vigtigheden af kvindernes internationale kampdag. Den 20. januar genindførte han som en af sine første beslutninger den såkaldte ’Global Gag Rule’, der begrænser abortrelateret arbejde i udviklingslande. Det kommer til at ramme millioner af kvinder verden over og deres mulighed for at bestemme over egen krop.

Men Trump er egentligt bare det seneste medlem af en antirettighedsalliance, som i mange år ivrigt har bekæmpet kvinders og LGBT-personers rettigheder.

Ruslands præsident Vladimir Putin underskrev i februar en lov, som nedsætter straffen for hustruvold betragteligt. I Polen prøvede regeringen sidste efterår med Andrzej Duda i spidsen at indføre en lov, der hævede straffen for abort med op til fem års fængsel. Det blev først afblæst efter massive folkelige protester.

Læs også

I Vatikanet har Pave Frans forsøgt verbalt at slå en ny tone an, men den katolske kirke er stadig imod prævention, abort og ægteskaber mellem homoseksuelle. Og i Egypten har præsident Abdel Fatah Al-Sisi i flere år slået hårdt ned mod kvinderettighedsforkæmpere.

Kroppen er desværre fortsat den ypperste kampplads for kvinders rettigheder.

Familieværdier som våben

I Sex & Samfund har vi – sammen med søsterorganisationer i 147 lande – i årevis kæmpet mod denne antirettighedsalliance, hvor stater som Saudi-Arabien, Rusland, Nigeria, Vatikanstaten, Egypten og Polen indgår.

Disse stater påkalder sig såkaldte ’traditionelle familieværdier’ i en indædt kamp imod alle de fremskridt for kvinders rettigheder, vi her i Danmark har opnået igennem mange årtier: retten til fri abort, anerkendelse af LGBT-personers menneskerettigheder og ikke mindst adgang til prævention og seksualundervisning.

Hvis en folkelig modstand mod Trumps politik skal få magt, må det være kvinderne, der fører an. Ikke alene har kvinderne mest at tabe, men de er også den eneste samlende kraft, der både har mængden og viljen
Læs også

I 2014 stod denne gruppe af lande samt andre bag en resolution i FN’s Menneskerettighedsråd, der netop hyldede en såkaldt ’beskyttelse af familien’. Beskyttelse af familien og traditionelle familieværdier er kodeord for deres forsøg på at underkende menneskerettigheder for blandt andet kvinder og homoseksuelle ved at henvise til ’religion og kultur’ som argument for, hvorfor disse personers rettigheder skal begrænses.

Denne antirettighedsalliance kæmper konstant i Menneskerettighedsrådet og i globale politiske processer i FN for at få bolværket om de universelle menneskerettigheder til at smuldre.

Skiftende danske regeringer på tværs af partifarver og et enigt Folketing har meget længe været involveret i kampen mod disse konservative reaktionære stater både i FN-regi og andre internationale fora.

Det uhyggelige er, at disse kræfter hele tiden vokser, bliver stærkere og mere sofistikerede i deres kamp.

Intensiveret kamp

På tværs af progressive regeringer, politikere og civilsamfundsorganisationer må vi konstatere, at vi sammenlignet med vores modstandere har været for svage, for langsomme og for ukoordinerede. Det står klokkeklart, at tiden er kommet til yderligere at intensivere vores kamp mod antirettighedsalliancen.

Den danske regering har givet 75 millioner kroner i år til at afbøde konsekvenserne af Trumps Global Gag Rule. Det har en række andre EU-lande også gjort – og signalerne om at ville stå sammen politisk kommer heldigvis fra flere lande rundt omkring på kloden.

Ulla Tørnæs er også gået forrest ved at kalde på en stærk EU-konsensus på området. Det er vigtige markeringer. Men der er både politisk og økonomisk brug for så meget mere i de kommende år og for samtidig fortsætte kampen for kvinder i hele verden.

Trump har været et seriøst vækkeur, og i Sex & Samfund ser vi et behov for en endnu mere systematisk prioritering af dette område i al dansk udenrigspolitik. Vi opfordrer alle partier i Folketinget til at holde fanen højt, når finanslovsforhandlingerne går i gang i løbet af foråret og forsommeren.

Men denne kamp hører ikke bare til på Christiansborg. Vi har også brug for et folkeligt globalt modsvar. I Danmark er det kun tre generationer siden, at vi også måtte kæmpe for disse rettigheder. Vi skal ikke tro, at de rettigheder vi – og generationerne før os – har tilkæmpet os, bare er ’naturgivent’ til stede.

Vi skal ikke længere væk end til Polen, før abort er ulovligt undtagen i tilfælde af voldtægt, hvis kvindens liv er i fare eller ved alvorlige misdannelser. Og i USA troede millioner af kvinder for få måneder siden, at deres ret til selv at bestemme over egen krop var sikret.

Vi lever i en brydningstid, og tiden er kommet til at kæmpe for disse værdier, som nu er truet. Så deltag i kampen. Det er nu, der er brug for dig.

Tania Dethlefsen er vicegeneralsekretær for Sex & Samfund

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan disse angreb på kvinder kan basere sig på kristendom - som netop understreger kvinders lighed med mænd og derfor også tiltræk undertrykte grupper såsom slaver og kvinder til de første menigheder.
Der står absolut intet om abort, men til gengæld er der andre praksisser til at slippe af med uønskede børn, som ikke fordømmes. Som demokrater må vi af al magt bekæmpe ulighed mellem mennesker og skarpt holde fast i, at dette netop er kristendommens inderste kerne.