Klumme

Trump kan da ikke ske i Danmark

Danmark er fredelig og stabilt. Men alle de tendenser, som skabte Brexit og Trump findes også i Danmark. Måske vil vi om ti år sige: Vi burde have set det komme
Debat
4. marts 2017

Systemerne vakler i den vestlige verden, de regerende kan ikke regere, og de protesterende truer med det totale opgør. Udmeldning af EU. Kamp mod pressen. Trusler om opsigelse af de internationale konventioner og overvældende foragt for det etablerede system og den politiske klasse.

Den amerikanske præsident Donald Trump har angrebet de liberale institutioner, som begrænser hans magt, og hans rådgiver Steve Bannon har annonceret »dekonstruktionen af den administrative stat«.

Det er sket i USA, det skete sidste år i England, og vi ved, at Geert Wilder står stærkt i Holland, og Marine Le Pen fører i meningsmålinger i Frankrig. 

Men angrebet på staten og det store opgør med det politiske system, som vi troede, var lige så sikkert som sejren over kommunismen og fascismen, er ikke nået til Danmark.

Vi står stadig uden for den rystede verden. En forklaring er, at protesterne i årtier har været repræsenteret og er blevet integreret i dansk politik. 

Vi havde allerede i 1970’erne Fremskridtspartiet, som ville nedlægge forsvaret, erstatte overførselsindkomster med havregrødsautomater, nedlægge Statsministeriet og oprette et ministerium for afvikling af offentlige anliggender.

Men det systemkritiske Fremskridtspartiet brød sammen og udbrydere skabte Dansk Folkeparti, som er modstandere af eliten, kritikere af EU og skeptiske over for menneskerettigheder. Men Dansk Folkeparti betragter trods alt systemet som en del af den nation, det vil bevare. Og det kræver ikke det totale opgør med konventionerne, det vil ikke ud af EU, og det laver forlig med de gamle partier.

Opgøret er i Danmark kvalt med en krammer, protestpartier bliver en del af systemet, og vi har rimeligt stor opbakning til det politiske system.

Vi havde Liberal Alliance, som udfordrede det parlamentariske system med røde linjer, religiøse besværgelser og trusler om at vælte regeringen, hvis de ikke fik deres vilje. Men de kom med i regeringen, og så erklærede de, at de røde linjer bare var argumenter i en forhandling. Og nu regerer Liberal Allaince sammen med to af de gamle partier. 

Den danske strategi er ikke uden omkostninger: Vi får en økonomisk politik, som skaber større ulighed, efter  Liberal Alliance er kommet i regering, og vi har fået en demonstrativt brutal udlændingepolitik, fordi Dansk Folkeparti dikterer præmisserne for den. Men vi har haft regeringer, som har kunnet regere effektivt, og vi har stadig relativt høj politisk legitimitet.

Spørgsmålet er naturligvis, om Danmark undgår rystelserne i den vestlige verden, eller om vi bare bliver ramt lidt senere. Bortset fra De Radikales leder, Morten Østergaard, som siger, at vi står ved en korsvej mellem åbne og lukkede samfund, lader det til, at de danske partier mener, at vi kan fortsætte ned ad den danske sidegade i verdenshistorien.

Det interessante er, at det danske politiske system på den ene side synes anderledes stabilt, men at vi ser de samme tendenser i Danmark, som har været med til at skabe totalopgøret i andre lande. Vi har et allestedsnærværende opgør mellem det, de kalder Udkantsdanmark, og de store byer. Mellem periferi og centrum.

Vi har med vores skattepolitik ladet den økonomiske ulighed vokse over årtier, og en analyse fra Cevea viste i denne uge, at den danske middelklasse bliver mindre, fordi der skabes flere jobs i bunden og i toppen.

Den middelklasse, som bærer det liberale demokrati, bliver svagere. Også i Danmark. Og ligesom i lande med en samfundsnedbrydende populisme ser vi i Danmark, at spørgsmålene om indvandrere og flygtninge bliver ved med at være alarmerende dominerende. Og vi har i årtier set politiske udfordringer af liberale instanser, som begrænser regeringens magt: konventioner, menneskerettigheder og EU-Domstolen.

Populismens triumf i England og USA kom som et chok for de regerende klasser. Men bagefter kunne enhver se, at opgøret med det åbne samfund var en konsekvens af tendenser, som havde præget samfundene i årtier.

Efter chokket viste det sig at være historien om et sammenbrud, man burde havde forudset. Og hvis det skulle ske, at også den danske verden bliver ramt af rystelserne, ville vi se på uretfærdigheden, indvandringskampen, udkantsopgøret, uligheden, opgøret med eliten og konventionerne og sige: Vi burde have set det komme. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

lærke Grandjean

Toppen af oprøret mod det globale konkurrencestatssamfunds affærdigelse af demokrati- og velfærdssamfundstanken, så vi i Danmark i den forgangne uge på Nørrebro: Først indskrænker man velfærdssamfundet til et minimum samtidig med, at man systematisk nedlægger de demokratiske fora i samfundet og så undres og forarges man og fordømmer reaktionerne. Træd i karakter, politikere og sæt demokrati og velfærd øverst på den samfundsmæssige dagsordenen! Start med folkeskolen, hvor navngivne pædagogiske ledere imod bedreviden, helt åbent, sætter kursen VÆK fra folkeskolens formål om åndsfrihed, ligeværd og demokrati - hen imod den katastrofale lærings- og målingsdiskurs, der er ved at sende uddannelse og pædagogik ud over afgrundens kant, fordi den hylder det menneskesyn: At børn og unge er objekter, man skal dueliggøre og robustgøre, så der produceres samfundsborgere til økonomisk vækst. Nej! Børn og unge skal mødes med åndsfrihed, ligeværd og demokrati, så de reelt kan videreføre og viderebygge et menneskeligt samfund. Pædagogikken er samfundets vugge. Hvor pædagogiske er vi voksne over for de unge på Nørrebro? Hvor pædagogiske er vi, når vi bygger en skole, hvor formålet nedbrydes dag for dag - er I journalister, og du Rune Lykkeberg, klar over, at vi med digitale læringsplatforme og et kæmpe nationalt infrastruktursystem er ved at sætte den enkelte lærers særegne dømmekraft ud af spillet to fordel for central styrede læringsmåls-og kontrolbaser, rent Orwellsk? Det er i pædagogik og uddannelse at de 9/10 dele af demokrati-isbjerget er ved at nedsmeltes - Nørrebro i den forgangne uge viser, hvor galt det kan gå. Vi er en del i den pædagogiske uddannelsesverden, der forsøger at fastholde og gen-italesætte åndsfrihed, ligeværd og demokrati som formål i skole og samfund og i pædagogik og uddannelse, men gribes stafetten? I tide - inden der går Trump i Danmark?

Poul Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ian Borges R. Salmandar, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Hanne Larsson og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg tror at danskhedsdebatten i de forgangne måneder har haft en kvalmeeffekt hos mange danskere som endnu ikke er gået op for politikerne. Heldigvis lader det til, at danskerne er ret populismeresistente når det kommer til stykket..

Poul Sørensen, Mette Poulsen, Ian Borges R. Salmandar, Vibeke Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Er Lars Sejer Christensen ikke sådan en Trump én? Han manifesterer sig dog politisk by proxy. ( Hired guns) Men ellers...

Per Hansen, Elisabeth Andersen og Ian Borges R. Salmandar anbefalede denne kommentar

Undrer mig over, hvem Rune egentlig mener, når han så ofte taler om gruppen "Vi"
Findes begreberne "De" eller "I" ikke i Informations begrebsverden?
Eller hvad med "Dem" ?
Jo, de findes skam. Det er "Dem, vi er bange for. "Dem", som stemmer forkert.
Fordi "Vi" har ret, og "Dem, eller De" er dumme.
Er det ikke sådan, man tænker, i et klassesamfund?
Et klassesamfund, som åbenbart flere og flere opdager, ikke, som ellers påstået af "VI" gruppen, forlængst er afgået ved døden?
Derfor de tendenser, som ses omkring i verden.
Det bør vi, og her tænker jeg på alle, tage alvorligt.

Jan Henrik Wegener

Det er da ikke kun fremadrettet spørgsmålet kan stilles, men også bagudrettet: Hvad er allerede for længst sket og hvad er gamle nyheder?

Marine Le Pen fører nok i meningsmålingerne i Frankrig! Men Rune Lykkeberg glemmer helt, at i Frankrig er der to valgrunder, hvor de bedst placerede kandidater går videre til anden runde! Og Marine Le Pen kan nok komme videre til anden runde.....men hun kan bestemt ikke vinde her!

"Trump kan ikke ske i Danmark".

Det skete så alligevel, for 10år siden.
Vi fil en regering, der ville gøre alle danskere til højt-uddannet ekspertise, bosat i storbyerne i Danmark.
Planen var vel så, at landkommunerne skulle opfyldes med billig arbejdskraft, i form af kinesere og indere.
Men "slaverne" kom aldrig i de mængder, de havde selv højere ambitioner,
og i stedet blev mange danskere hængende ude i intetheden,
uden hospitaler, uden politistationer, uden uddannelsesinstitutioner, ja uden noget som helst andet end faldende boligpriser, hvilket jo også i sig selv er ganske godt.

Leo Nygaard@ - når det går hurtigt, så ryger bogstaverne også hurtigt - jeg bruger den nye, ikke vindende film "La - La - Land" fra nu af, så glemmer jeg det ikke :)

Ole Christiansen

Efter årtier med arrogante politikere, der nægter at lytte til folket, er den fornødne vrede etableret. -nu mangler vi bare manden.

Ole Christiansen

fed humor, Leo, fed humor.............