Kronik

Ukvalificeret brug af konsulenter koster staten milliarder

Det har ikke skortet på milliardskandaler i staten de seneste år, herunder kæmpetab i Skat og salget af Dong til en alt for lav pris. Problemerne har rod i en problematisk forvaltningskultur, hvor uerfarne politikere ukritisk støtter sig til ansvarsfrie konsulenter
Anders Eldrup blev fyret i DONG med Fritz Schur som bestyrelsesformand, men senere frikendt for anklagerne. Forløbet omkring salget til Goldman-Sachs står imidlertid stadig noget mere sløret frem – også hvilken rolle konsulenter har spillet i forløbet.

Anders Eldrup blev fyret i DONG med Fritz Schur som bestyrelsesformand, men senere frikendt for anklagerne. Forløbet omkring salget til Goldman-Sachs står imidlertid stadig noget mere sløret frem – også hvilken rolle konsulenter har spillet i forløbet.

Tycho Gregers

Debat
23. marts 2017

Problemerne i Skat, hvor inddrivelsen halter og udenlandske svindlere har malket statskassen for milliarder, forarger.

Valget af otte skatteministre fra 2010 til 2015 viser den ringe respekt for viden, praktisk erfaring og ledelsestalent. Endnu før ministeren er fortrolig med sagsområdet, kommer efterfølgeren, hvorefter embedsværk og rådgivere begynder forfra. Alligevel forventes nye skatteministre at udtale sig troværdigt straks. Det klares med akutbistand og talepapir til oplæsning, mens partisekretariaterne leverer holdninger.

Beslutningstageres medarbejdere, embedsmænd og rådgivere hjælper med meninger, anbefalinger, talepapirer og spin. Det flytter vægten fra det saglige og faglige til det spektakulære og populistiske. Resultatet er, at ansvarsfrie konsulenters og lobbyisters indflydelse i praksis kan blive større end de rådgivningsafhængige beslutningstageres.

Ringe rådgivning

Dansk Erhverv har opgjort det offentliges udgifter til konsulenter. I 1976 var den 0,7 procent af det offentliges samlede driftsudgifter, men steg til 4,5 procent i 2006. Især fra 1996 til 2001 var væksten høj, fra 2,1 til 3,8 procent. Derefter er procenten formentlig stabiliseret.

Men automatbrug af konsulenter fører til fejl og skandaler. For når fagligt uerfarne beslutningstagere udvikler projekter bag lukkede døre sammen med eksterne rådgivere og embedsmænd, svinder befolkningshensynet til fordel for særinteresser. Et par eksempler kan illustrere følgerne.

I rapporten Potentialet ved en fusioneret skatteadministration fra 2005 konkluderede Boston Consulting Group, at antallet af ansatte i Told og Skat og kommunale skattemyndigheder kunne reduceres fra 8.438 til 6.125 årsværk. Med rapporten tilsidesatte politisk beslutsomhed advarsler fra fagfolk såsom Ligningsrådets formand Ole Bjørn, der advarede om alvorlige skader.

Daværende skatteminister Kristian Jensen (V) udtalte, at det endnu ikke var besluttet, om konklusionerne skulle følges, men gennemførte så nedskæringen. Rapporten taler om store synergifordele, men går let hen over risikoen ved at undergrave kontrollen i dårligt fungerende systemer.

Samfundet tabte mange, mange milliarder, fordi kontrolkapaciteten svandt. Men både den daværende statsminister og Skatteministeriets daværende departementschef var tilfredse med rådgivningen og blev senere senior advisors i Boston Consulting Group.

Der begås også fejl i den private sektors virksomheder, men her kan store fejl føre til virksomheders ophør. I Skat fører milliardtab ikke til nedlæggelse, men snarere til flere ressourcer til opkrævning.

Uforståeligt salg

Salget af Dong er en anden uheldig sag, der har drænet skatteborgerne for milliarder.

Fra oktober 2011 til januar 2012 fortalte Dong Finansministeriet, at selskabets værdi var langt større end før antaget. Årsagen var Dongs verdensførende position på havvind. Dongs værdi ville stige med 50 milliarder kroner på få år, oven i ministeriets tidligere vurdering af Dongs værdi på 70 milliarder.

Selskabets overskud var syv-otte milliarder kroner før og fire milliarder kroner efter skat i 2010 og 2011 med likviditetsreserve på 23 milliarder. Dong var i storform, og danske finansieringsaftaler var forberedt. Staten skulle godkende havvindinvesteringen. Enhver med Finansministeriets viden, men med økonomisk ekspertise, ville påskønne merværdien, men ministeren kaldte det finansiel nød og krise, selv om likviditetsreserven var 35 milliarder kroner ved aktiesalget i januar 2014.

Virksomhedsejere i privatsektoren glæder sig over gode nyheder, men ikke ministeriet. I stedet hæftede man sig ved, at ledende medarbejdere, som sikrede den store værdistigning, blev fyrsteligt betalt – flere gange departementschefgage.

Forargelsen var grænseløs. Dong-chef Anders Eldrup blev bortvist. Statsrevisorerne besluttede helt usædvanligt at undersøge Dong, og to dage efter bortvisningen af Eldrup foregreb statsrevisorformanden Rigsrevisionens konklusion med ordene: »Nu er der gået hul på bylden, og betændelsen vælter ud.« Samlet var det et karaktermord på Eldrup.

Da Rigsrevisionens beretning udkom, kaldte statsrevisorformanden den en frifindelse og gættede på, at rygterne måske havde til formål at få Eldrup fjernet. Voldgiftsretten afgjorde senere, at Eldrup handlede inden for sine beføjelser.

Med Eldrup ude vedtog finansministeren med Dongs tilslutning, at Dong var i finansielt uføre og kun 31,5 milliarder kroner værd. Staten solgte aktier til Goldman Sachs på ydmygende vilkår trods folkelig, faglig og politisk protest. Finansministeriet og aktiekøberne kendte dokumentationen for Dongs virkelige værdi, men henviste til vurderinger fra eksperter, som ikke kendte den. Finansudvalget fik som sælger på statens vegne heller ikke købernes viden. Politikerne skulle ikke tænke, kun underskrive.

Da selve Dongs koncernchef og Danmarks finansminister kaldte Dong kriseramt og økonomisk nødlidende, skadede det Dongs omdømme og værdi. Men trods et næsten uændret driftsresultat i 2015 og 2016 (omkring 19 milliarder kroner), blev resultatet efter skat 25 milliarder kroner bedre i børsnoteringsåret 2016 end i 2015. Som illusionskunst befinder det sig i topklassen. Dongs merværdi har udviklet sig helt, som Eldrup forudsagde.

Hemmelighedskræmmeri

Finansministeriet misbruger offentlighedsloven til at skjule forløbet. Samfundet forærede Goldman Sachs 12 milliarder kroner, skattefrit med statens tilladelse. Gavetrangen nedtromlede alle advarsler og protester, herunder SF’s udtræden af regeringen. McKinsey & Company var konsulent i ministeriet. Det skabte ikke kvalitet i ministeriets arbejde, men ministeren blev international direktør i McKinsey kort efter ministertiden.

Jeg har rejst kritikken af Dong-salget flere gange, Dongs eneste svar er, at den er grundløs. Andre kritikere har fået samme tur af Finansministeriet –f.eks. Nyrup Rasmussen, efter at han gav interview til Altinget under overskriften »Der var ekstrem mangel på kompetence i Finansministeriet«.

Dongchef Henrik Poulsen meldte sig også med kritik af Nyrup, og sagde, at »de insinuationer imod Dongs ledelse og medarbejdere er helt grundløse og ret grove. De indebærer reelt, at ledelsen i Dong skulle have ageret i modstrid med aktionærernes og bestyrelsens interesser med henblik på at opnå en personlig økonomisk gevinst. Det kan jeg helt afvise.«

Ingen kritiserer medarbejderne. Men ministeriet og Dong besvarer aldrig vores konkrete kritikpunkter. De utallige afvisninger afklarer intet, og selv den stærkeste mediepåvirkning kan ikke erstatte sandheden. Forløbet er en alvorlig plet på den danske statsforvaltning.

Demokratisk tragedie

Også i andre ministerier koster kritisable beslutninger penge og/eller service til borgerne. Konsulenter påvirker politikere og embedsmænd uformelt og ansvarsfrit. De får indtægter fra det offentlige, og verdenskendte konsulentfirmaers autoritet skaber positive illusioner.

Når beslutningskraft tæller mere end beslutningskvalitet, opstår elementære fejl, skader og skandaler og dermed behov for hemmeligholdelse, som medfører endnu flere skandaler.

Selvrådighed, hemmeligholdelse, bortforklaringer og dækningsløs informationsspredning deformerer forvaltningskulturen, nedbryder tillid og skaber grobund for udemokratiske forandringer. Vælgerne forstår, at politikere gerne afslører deres vellykkede gerninger, og at hemmelighed signalerer noget mislykket.

Dette er ikke kritik af konsulenter, men af ukvalificeret brug af konsulenter. Det stærke finansministerium bør være forbillede og vogte økonomisk moral og retssikkerhed. Spildte milliarder rammer kun andre formål, men når svag økonomisk indsigt og dømmekraft skader forvaltningskulturen med politisk accept, er det en demokratisk tragedie.

Ole T. Krogsgaard er direktør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ok, men hvad kan vi helt konkret gøre fremadrettet?

John Christensen

"Ok, men hvad kan vi helt konkret gøre fremadrettet?"

Vi kan sætte udsalg af arvesølvet - i stå!

Vi kan fjerne mørklægningsparagraffer, og arbejde for åbenhed og transperens

Vi kan bortvælge de belastede partier (regeringsbærende), som ikke vil fælleskabets bedste, men mest EU og deres eget bedste.

Der er nok at gøre - sæt igang

God dag der ude

Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Britt Kristensen, Tue Romanow, Allan Stampe Kristiansen, Jens Falkenberg, Helene Kristensen, Britta Hansen, Søren Nielsen, Kim Houmøller, Carsten Svendsen, Niels Bent Johansen, Flemming Berger, Ken Sass, Henrik Klausen, Torben K L Jensen, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Christiansen, Peter Knap, Anne Eriksen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
John Christensen

Jeg spurgte engang (i 2003) en dygtig kollega, som havde titel af konsulent:
"Hvad er i grunden konsulentarbejde"?
Han svarede:
"Det skal jeg sige dig, Stik mig mig 1.000,-kr. og dit ur - Så skal jeg fortælle dig hvad klokken er"!

Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Britt Kristensen, Carsten Munk, Tue Romanow, Allan Stampe Kristiansen, jens peter hansen, Britta Hansen, Søren Nielsen, Hans Aagaard, Carsten Svendsen, Niels Bent Johansen, Flemming Berger, Henrik Klausen, Per Klüver, Torben K L Jensen, Hans Larsen, Erik Nissen, john andy houbo Pedersen, Ole Christiansen, Ebbe Overbye og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Meget diplomatisk at sige Finansministeriet, men sagen er, at konsulent rapporten var bestilt arbejde, at det hele var tilrettelagt til at undgå retsligt efterspil?
At Corydon, Vestager og Morten Østergaard stod som bagmænd til denne fantastiske handel med Dong til stor glæde for jobmulighederne fremover for nogen, hos McKinsey. Det skulle have haft følger. For nok er der mange inkompetente i ministerierne og mange forkerte valg af konsulenter og IT-supportere, men direkte føren bag lyset er bestemt udbredt også.
Eldrup er bestemt udnyttet.

Samfundet kan ikke fungere på denne måde...

Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Britt Kristensen, Helene Kristensen, Kim Houmøller, Carsten Munk og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

John Christen. Ja det kunne vi, men det sker ikke. Så ikke hvordan gentager vi os selv til bevidstløshed, men hvordan kommer vi videre?

Jeg kunne foreslå at sætte antallet af folketingsmedlemmer ned til det halve. De fleste er alligevel stemmekvæg til overpris. Vælge 600 folketings-emner og trække lod mellem disse om pladserne.
Genskabe de gamle amter og som minimum de gamle kommuner, helst de gamle sogne, så vi kommer tæt på vores valgte ledere. Det kunne eventet være blandt dem vi valgte folketings-emnerne.
Idéen er at sikre, at magtdynastier ikke opstå i politik og og gøre de sværere for for demagoger at komme til fadet.
Beskatte personlige pensioner og aftrædelsesgodtgørelser med 90 % og indføre borgerløn for alle over 60 år.
Overtage pengeskabelsen.
Staten overtager alle fonde.
Rabatter ved storkøb og lignende beskattes som indtægt med 50 %.
Idéen er at nedbryde gamle formuer og give plads til nye driftige personer.

Egon Stich, johnny volke og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Når der tales om en demokratisk tragedie og når fællesskabets værdier bortødsles på en mafiaagtig måde, så må det være muligt at drage nogen til ansvar, så dem, der har muligheden, tænker sig meget bedre om og handler efter andre sigtelinier end personlig grådighed og vinding, eller hvad pokker det er, der motiverer dem på denne samfundsnedbrydende facon.

Eva Schwanenflügel, Britt Kristensen, Anne Eriksen, Allan Stampe Kristiansen, Helene Kristensen, Britta Hansen, Anders Jensen, Egon Stich, Ole Christiansen, Ib Christensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Det er betænkeligt at påstå at problemerne har rod i en forvaltningskultur, når de er tilstrømmet i takt med at vi i den offentlige sektor har bevidnet et paradigmeskifte i retning af virksomhedstænkning og forretningsorganisering (særligt iht. styring og økonomisk planlægning).

Ét af hovedproblemerne er netop at forvaltningens udviklingsspor (for der var ved Gud meget at forbedre i dansk forvaltningskultur) blev smadret og drejet mod forretning, mens etiske idealer blev drejet mod produktionsidealer, hvilket har korrumperet systemet nærmest fuldstændigt - og svøbt det i magtfuldkommenhed. Og det tragikomiske er vel at netop dén udvikling har gjort det offentlige næsten uhjælpeligt afhængige af private konsulenter, fordi de offentlige instanser og komplekser har mistet faglig volumen og kompetence, foruden at være bebyrdet med endeløs omstillingsstress på alskens niveauer.

Eva Schwanenflügel, Britt Kristensen, Anne Eriksen, Ole Christiansen, Henrik Klausen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Noget andet er den religiøse overbevisning, som har indfundet sig i Finansministeriet om, at det private simpelthen er bedre end det offentlige i alt. Private konsulenter har derfor bare bedre forstand på at drive det offentlige end embedsfolk med årtiers erfaring, uanset hvad erfaringerne faktisk viser. Og så er deres fantasifulde økonomiske modeller, der altid viser, at det er bedst at skære ned på det offentlige - uanset erfaringerne.

Nedlæg Finansministeriet nu. Det er en svøbe om Danmark.

Eva Schwanenflügel, Britt Kristensen, Britta Hansen, Egon Stich, Steffen Gliese, Peter Jensen og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Kejserens nye klæder blev skrevet fro flere hundrede år siden. Der er ingen undskyld for først nu, at se vi har dette problem på halsen igen.

Der er alt for mange teoritekerer med antagelser og fordomme, hvor de skulle ha haft viden og indsigt på partiernes valglister. Og i nogle tilfælde vælger partierne teoritekerer til poster selv om deres vælgere pegede på andre.

Da det ellers forventes, at det er voksne modne mennesker bag disse partier, er det vel passende at tænke over hvorfor disse voksne modne mennesker fortrækker uerfarne "unge" mennesker uden indsigt og erfaringer?

Helene Kristensen, Anne Eriksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Ib Christensen
Vi ser det overalt i disse årtier:. Akademikere ansætter akademikere.
Det er et "stammefolk" som kun vil omgås andre, hvis de taler "samme sprog"
Deres næste skridt er at erstatte folketingsvalg med en en adgangs kvotient på 12,5 for at få job i folketinget.
"Så slipper vi for folket, -det rakkerpak, som ikke kan forstå hvor geniale vore beslutninger er....

Måske kan man sige at den akademiske megastrømning har opsuget fagprofessionerne, såvel i disses uddannelser som i det offentlige, hvormed akademiseringen ikke blot understøttes af universitetsuddannedes vækst i offentlig ansættelse.

Og mangen akademiseringsøvelse skyldes bl.a. to forhold:
- Det politisk-administrative topniveaus trang til at præstere innovation og drive resultatledelse.
- Det konstante politisk-ideologiske krav om omkostningsreduktion og -effektivisering.

Især sidstnævnte motiverer/tvinger ledelsesniveauerne i embedsværket og længere nede i forvaltningshierarkierne til at præstere rapide forandringsprocesser under tvivlsomme ressourcebetingelser, med det hovedmål at forringe ressourcebetingelserne yderligere. Og da sådanne initiativer ofte vil kalde på naturlig modstand blandt de, som skal have ressourcen beskåret, blive bedre faglige udgaver af sig selv, indgå i strategiske organisationsudviklingsprocesser og samtidig præstere 'social kapital', bliver det nødvendigt at være opfindsom på vegne af de nedre ledelseslag, som i praksis skal drive de fagprofessionelles forandringsproces. Og det bliver en fornøjelse i sig selv; et underforstået krav for den videre akademiske proces og vækst, under antagelse af det i sig selv er en forbedring for den fagprofessionelle udøvelse af sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, infrastrukturelle m.m. indsatser. Ledelse af forandring, paradoksledelse, innovationsledelse og lignende bliver dermed diminutive academica-discipliner, som nedre ledelseslag i det offentlige skal kende og mestre. Og anvende tid på, mens der spares på basisdriften. Og hér virker det tiltrængt og fornyende og inspirerende at hyre konsulenter og investere i akademiske læringsprocesser, som ofte har ualmindeligt svære betingelser for at knytte an til praksis og tillige er uhyre vanskelige at lære, selvom nogle faktisk, under undtagelsesvist gunstige vilkår, kan kvalificere fagprofessionerne.

Steffen Gliese

Der er sket det fuldkommen surrealistiske, at man er kommet til at betragte at ville tjene penge som uskyldigt, så hvis det er det, der er motivet, betragter man naivt en konsulent eller rådgiver som neutral.
Det offentlige skal ikke bruge private rådgivere, de har adgang til den højeste ekspertise, vi har, på landets universiteter, og den rådgivning er i hvert fald uhildet.

Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Morten Hansen

Der er ikke tale om "uerfarne politikere", der naivt og ukritisk anvender konsulentbureauernes rapporter, men om kynisk bestillingsarbejde fra topembedsfolk og -politikere (læs: ministre), der får lavet dette bestillingsarbejde hos konsulentbureauerne for at legitimere de (politiske) beslutninger, de reelt allerede har truffet og skærme beslutningstagerne i både embedsværk og ministerbiler. Derefter kan topembedsfolk og ministre nemlig reelt skyde ansvaret fra sig ved at henvise til komsulenternes bestillingsarbejde, først som argument for tiltaget, efterfølgende som røvdækning, hvor rapporterne bruges som (sø)forklaring på, at man sandelig ikke kunne have forudset, at X, Y og Z kunne gå galt.

Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Britt Kristensen, Ivan Breinholt Leth, Henrik Klausen, Allan Stampe Kristiansen, Helene Kristensen, Tue Romanow, Ole Christiansen, Anne Eriksen, Egon Stich, Ebbe Overbye, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Hansen

Det, man skal være klar over, er, hvad det egentlig er for en service, som konsulentbureauerne leverer: Artiklen lader til at gå ud fra, at konsulenterne rolle er at levere fagligt, sagligt input til beslutningsprocessen, men min anke er, at konsulenternes egentlige service først og fremmest er at levere legitimitet, og så kommer fagligheden og sagligheden i anden række.

En kommunaldirektør udtalte spydigt og med en god del sarkasmen, at han ikke forstod, hvorfor ministrene og deres topfolk smed så mange penge efter konsulentrapporter, for de siger jo altid, at der er et besparelsespotentiale på 400 mio. kr.

Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth, Henrik Klausen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Man kan koge det hele ned til simpel korruption. Det er hvad der foregår, sovset ind i konsulenter der slører hele bedrageriet.

Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Britt Kristensen, Jens Falkenberg, Helene Kristensen, Anne Eriksen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sagen er, at konsulenterne jo ikke aner noget om det, de skal være konsulenter for. De kender ikke de specifikke markeder, de kender ikke aktørerne, de kender ikke de skjulte konventioner, og de kender ikke det faktiske indhold bag regnskaberne.
Konsulenter ville alene give mening, hvis de kunne levere indsigt i substansen i en institution eller virksomhed.

Eva Schwanenflügel, Egon Stich og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Alle fokuserer på det offentliges brug af konsulenter

- i sandhedens interesse må man nok erkende, at det private erhvervslivs brug af konsulenter nok lige så ofte fører til fejldispositioner ( - man skjuler det blot for ikke at blive til grin i medierne og blandt investorerne/långiverne m v ) .

Der er for mange , som tilbyder en ukvalificeret/utilstrækkelig rådgivning - det gælder blandt egentlige konsulentformaer, blandt finansielle institutioner, blandt advokatfirmaer, blandt revisorer o s v.

Eva Schwanenflügel, Henrik Klausen og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Den mest korrupte politiker i nyere tid: Bjarne Corydon, der har kostet fællesskabet milliarder, er nu ansat i et konsulentfirma.
Med denne viden, behøver jeg ikke få yderligere information, for at danne mig en mening om disse virksomheder.

Torben K L Jensen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Britt Kristensen, Henrik Klausen, Thomas Petersen, Ib Christensen, Anne Eriksen, Egon Stich, Morten Heinild, Helene Kristensen, Kim Houmøller og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Torben Pedersen

Indføj en klausul om at konsulenterne hæfter for fejlskøn. Hvis de stoler på deres arbejde burde det ikke udgøre et problem for dem.

Eva Schwanenflügel, Britt Kristensen, Henrik Klausen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Britt Kristensen

Bananstat!
Jeg er født i 1951, og hvor er jeg glad for, at mine forældre og bedsteforældre for længst er døde og derfor ikke skal opleve disse korrupte og onde tider. Men jeg bekymrer mig for børn og børnebørn.

Eva Schwanenflügel og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Konsulenter er som måger. De flyver ind over, de overskider det hele, og de flyver så væk igen.

Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det gør stadig ondt i mig, når jeg husker den dag hvor vi solgte ud af DONG.
Det var næsten ligeså slemt som da Trump vandt.
Eller måske var det værre.
Det var for alvor et tegn på at politikerne havde favnet markedsliberalisterne og skrevet sig ud af anti-korruptionen.
Danmark som det mindst korrupte land ? Historien vil nok gøre den påstand til skamme.
Vi er bare et hygge-nygge korrupt land , hvor det er helt okay at fremme store organisationers virksomheder for bagefter at blive deres ansatte.

Torben Bruhn Andersen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Laurids Hedaa

Hvorfor betaler vi topembedmænd stigende lønninger og andre vilkår, når de kun kan klare sig ved hjælp af konsulenters bidrag? En nærliggende tanke (fantasi) er at nedlægge folketinget og de store tunge ministerier og overlade hele 'forretningen' til Mc Kinsey.

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

"Beslutningstageres medarbejdere, embedsmænd og rådgivere hjælper med meninger, anbefalinger, talepapirer og spin. Det flytter vægten fra det saglige og faglige til det spektakulære og populistiske."
Uden at lyde alt for Sir Humphrey-agtig: Politikeren er aldrig mere forelsket end i sin taburet. Det er vel i hans embedsmaskineri, at fagligheden og sagligheden skulle komme i spil?