Kommentar

I de virtuelle fællesskaber bliver alting ligegyldigt

På de sociale medier bringes vi på afstand af virkelighedens erfaringskilder. Som 4chan.org og PewDiePie viser, er konsekvensen en fatal politisk fordummelse, der gemmer sig bag ironisk distance
På de sociale medier bringes vi på afstand af virkelighedens erfaringskilder. Som 4chan.org og PewDiePie viser, er konsekvensen en fatal politisk fordummelse, der gemmer sig bag ironisk distance

Youtube/AP

6. marts 2017

Alt er muligt. Intet er muligt. Intet gør ondt længere. Når vi er blevet nær permanent nedsænket i virtuelle verdener, kan vi ikke kontrollere, det vi får at vide, ved at holde det op imod en håndgribelig virkelighed.

Er det noget under, at vi lever i en postsandhedsverden, når vi på den måde har afskåret os fra erfaringskilder?

Det er i dag ikke usædvanligt at møde voksne, der aldrig har svømmet andre steder end i en swimmingpool, aldrig har besteget et bjerg, aldrig er blev stukket af en hveps eller aldrig har brækket et ben. Uden at have følt på krop og sind, hvordan det føles at blive såret og helbredt, at fryse, sulte, være udmattet og være ekstatisk af glæde mister vi holdepunkter for vores erfaring.

Vi er adskilt fra verden gennem lag af skærmglas. Klimaændringer, fjerne krige, udhuling af demokratiet, genopstået fascisme – i vores afsondrede, temperaturkontrollerede komfortzoner bliver det alt sammen reduceret til abstraktioner.

Højreekstreme memer

Jeg skriver dette af to grunde. Den første er den fascinerende, foruroligende fortælling om det virtuelle fællesskab 4chan.org, som vi har fået fra et af ​​dets tidligere medlemmer, Dale Beran.

4chan.org er det forum, hvor mange af de giftigste højreekstremistiske memes er vokset frem, og hvis nederdrægtige forfølgelse af kvinder, der har vovet at udvikle deres egne videospil, voksede sig til en syndflod af kvindehad via den såkaldte Gamergate. Netværkets millioner af medlemmer bidrog også aktivt til Donald Trumps valgsejr.

Er 4chan så et snedigt påfund fra fascistiske sammensvorne? Nej, det er et onlinefællesskab, der har udviklet sig organisk blandt unge, ofte arbejdsløse, ofte seksuelt frustrerede mænd, der søgte tilflugt i en verden af ​​egen tilvirkning, og som de beboede i næsten alle døgnets vågne timer.

I takt med at deres onlineverden af ​​ironisk selvrefleksion ekspanderede, skrumpede også deres kontakt med den virkelige verden, indtil ingenting længere blev taget alvorligt – undtagen deres had til kvinder.

Når onlinesamfundet iklædte deres maskot, frøen Pepe, et nazistisk kostume og gav fuckfingeren til venstreorienterede og farvede, var det hele bare joke på joke. Det samme var deres idolisering af fænomenet Milo Yiannopoulos, hvis offentlige gennembrud, de var med til at bane vejen for. 

Milo Yiannopoulos kalder sig selv for ytringsfrihedsfundamentalist. Han er typen, der møder op til en demonstration mod voldtægt med et skilt, hvor der står ’voldtægtskultur og Harry Potter. Fri fantasi begge dele’, typen, der udtaler, at ’bag enhver racistisk joke findes en sandhed’, og typen, som i juli sidste år fik livstidskarantæne fra Twitter på grund af sin ledende rolle i en racistisk mobbekampagne mod komikeren og skuespillerinden Leslie Jones.
Læs også

Som så mange andre teenageknægte og umodne mænd er 4chans brugere »uhyre sensitive og vagtsomme«, noterer Belan. Denne følsomhed holder de skjult bag en ekstrem ufølsomhed over for andre menneskers lidelser – ufølsomhed af den art, som kun »mennesker, der aldrig har lidt« kan udvise.

Uanset hvad de gør eller siger – når de poster hagekors, racistiske memes og mobbeopfordringer – er det altid kun for lulz (4chans variant af LOL – laughing out loud).

Ondskabsfuld troll

Når 4chans unge mænd for en gangs skyld bevæger sig ud i den virkelige verden – f.eks. for at følge Yiannopoulos på hans roadshow – må de konstatere, at den kan være et barsk og skræmmende sted, som journalisten Laurie Pennys reportage i sidste uge viste.

»Trods al deres mod bag en computerskærm er disse mennesker slet ikke klædt på til den mindste antydning af konsekvenser i den virkelige verden,« skrev hun.

Indtil de løb ind i antifascistiske demonstranter, var de unge mænds højreekstremisme bare more lulz. Beran forklarer også, hvordan Trump kan ses som den perfekte inkarnation af 4chans etik. Som taberen, der mirakuløst blev vinder og nu plager hele verden som en stor ondskabsfuld troll, har han fået deres fantasiverden til at blive virkelig.

Min anden grund til at skrive dette er en tilsvarende onlinesensation – nemlig den bizarre adfærd hos den enormt populære youtuber PewDiePie. Hans absurd pludrende shows, som samler 53 millioner følgere, de fleste af dem teenagere, omfatter nazihilsner, indsættelse af klip med Hitlers taler og billeder af hagekors.

Klassekammeraterne Zacharias Overgaard Schrøder og William Larsen (til højre), 13 år, sidder og ser på videoer af YouTube-stjernen PewDiePie. De synes, at han er allermest sjov, når han er rigtig grov, og de vil højst sandsynligt kun tage afstand fra ham, hvis han bliver mere 'børnevenlig'. Foto: Marie Hald
Læs også

Senest har han betalt to indiske mænd for at fremholde et skilt med teksten DØD OVER ALLE JØDER. PewDiePie diskuterede også, hvorvidt Leslie Jones (en skuespiller, der brutalt blev mobbet af Yiannopolous og tilhængere, alene fordi hun var sort og kvinde på et offentligt sted) kunne sammenlignes med Harambe, en gorilla i Cincinnatis zoo, der for nylig måtte aflives.

Adskillige mennesker har forsøgt at forklare mig, at det alt sammen kun er for sjov. PewDiePie mener ikke noget med det. Men præcis her ligger efter min mening problemet. Når holocaust, nazisme og racisme bliver et påskud for ironisk distance og lulz, bryder vores forsvar imod den virkelige verdens konkrete og potentielt katastrofale trusler og rædsler sammen. 

Normalisering af nazier

At nedbryde barrierne for det acceptable med latterliggørelse synes i dag at være blevet bevidst taktik for det yderste højre. PewDiePie opfatter sine ’vitser’ som harmløs morskab, men de flyder sammen med dagsordenen, som ikke er spor harmløs.

Som en skribent på den nazistiske hjemmeside Daily Stormer bemærker: »PewDiePie prøver at piske en stemning op for at få gratis reklame, men i sidste ende er virkningen den samme: Han normaliserer nazisme og marginaliserer vore fjender.«

Indskrænkningen af vores kontakt med den håndgribelige verden finder nu sted med en hastighed, vi må kæmpe for at tilpasse os og med konsekvenser, vi endnu ikke kan fatte. Jeg frygter, at processen kun lige er begyndt. Den virtuelle virkelighed er endnu kun i sin vorden.

Problemet er mere fundamentalt end de sociale mediers ekkokamre. Det handler om, hvad det vil sige at være menneske, når vi mister et afgørende element i vores eksistens: vores kontakt til den virkelige verden. De politiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af en så gennemgribende fremmedgørelsesproces kan vi endnu kun gisne om.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivare Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Esben Lykke
Esben Lykke anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Jespersen

En underlig lugt af tryksværte og støv. Måske er det på tide at lægge avisen fra dig, papa, og tale lidt med de yngre generationer.

Niels Duus Nielsen

Først ophøjer man nazismen til indbegrebet af alt ondt - så ondt, at man automatisk taber en diskussion, hvis man forsøger at sammenligne nutidens politiske tendenser med forholdene omkring nazismens opkomst - og når vittige hoveder så hiver denne karikatur af "det, hvorom intet ondere kan tænkes" ned fra piedestalen og gør grin med den, tages det af borgerlige moralister som udtryk for verdens snarlige undergang.

Nazisterne var også mennesker, og at gøre dem til særlige monstre, som man ikke kan tillade sig at gøre grin med, forhindrer enhver selvrefleksion. Men historisk selvrefleksion er nødvendigt - vi har alle en fascist i maven, og at tro, at vi er hævet over ondskaben er den hurtigste måde at genindføre den i verden på.

Internettet er kommet for at blive, på godt og ondt, og uanset hvor meget moralisterne vrider deres hænder, forsvinder det ikke igen. I modsætning til Trump, som forsvinder fra Det hvide Hus om senest otte år.