Læsetid 3 min.

I X Factor lærte jeg lidt om livet

Jeg møder ofte fordomme om, at deltagere i talent- og reality-programmer må være selvoptagede og ureflekterede. Det undrer mig. Jeg oplever, at den senmoderne identitetssøgen ofte fører til nye erkendelser, selvindsigt og lyst til at bidrage til fællesskabet. Sådan virkede X Factor på mig
Sidsel Lieknins Vestertjele deltog i X Factor i 2009

Sidsel Lieknins Vestertjele deltog i X Factor i 2009

Mads Winther
31. marts 2017

Jeg var netop begyndt på læreruddannelsen og kiggede måbende på min underviser. Havde jeg hørt rigtigt? Jo, den var god nok. »Har du ikke været med i X Factor? Du må være en af de der senmoderne personer, der konstant går til auditions,« havde han sagt.

Med den enkle konstatering havde han fejet et halvt år af mit identitetsgrundlag bort for i stedet at kategorisere mig som repræsentant for 00’ernes negative individfrisættelse.

Det tog kun et par minutter, før jeg resolut vandrede op til hans bord og venligt forklarede ham, at jeg ikke var enig i den udmelding. Selv om min underviser endte med at blive en af de dygtigste, jeg har haft, glemmer jeg ikke min første ordudveksling med ham.

Udtalelsen eksemplificerer de reaktioner, jeg ofte er blevet mødt med efter min deltagelse i DR’s store underholdningsshow. Mange opfatter unge, der deltager i talent- eller realityshows som ureflekterede og selvoptagede. Den slags forestillinger undrer mig.

Blød bristende boble

Da jeg som 16-årig mødte uvidende, men velforberedt op hos DR Aarhus, anede jeg ikke, at jeg de næste mange uger skulle pendle mellem mit gymnasium og Ørestaden som deltager i X Factor. Efter mange års musikundervisning, sangskrivning, indspilninger og optrædener, var jeg nysgerrig på at blive vurderet. Kald det endelig identitetsonani, men min lyst til at stille op i programmet skyldtes intet andet end musikalske ambitioner.

Og mit forløb i X Factor lærte mig meget. Jeg så det som et musisk kursus i at optræde på tv, et lille højskoleophold i en blød, men bristende boble.

Uden X Factor havde jeg ikke lært, at uddannelse rummer mere end karaktersystemer og korrekte kildehenvisninger. Uddannelse er også selvindsigt i praktiske evner og handler om at øve sig i at forstå verden.

Uden X Factor var jeg ikke blevet kontaktet af Aktion Børnehjælp, der foreslog mig en ambassadørrolle hos dem. I august 2016 rejste jeg til Indien og forsøgte at iværksætte små pædagogiske tiltag for en skole med fattige børn. Det var et indblik i min egen indiske identitetsforståelse, men også en motivation til at gøre noget for andre.

Og uden X Factor havde jeg muligvis ikke opdaget, at jeg tilhørte den gruppe af programdeltagere, som kommer med ressourcer. Jeg opdagede, at der er forskel på menneskers udgangspunkt, og at personer, der faktisk er stærke, desværre af og til præsenteres som svage i offentligheden. Også i X Factor.

I dag forsøger jeg at berige andre med de ressourcer, jeg er vokset op med. Både i Indien og i Danmark. Og der er ingen tvivl om, at mit halve år hos DR var en del af processen. Jeg tror, at mange mennesker i deres senmoderne identitetssøgen opnår nye dannelseserkendelser og selvindsigt, der giver dem lyst til at bidrage til fællesskabet.

Med eller uden X Factor.

Skru ned for hånen

Når alt dette er skrevet, kan jeg sagtens se, hvad min tidligere underviser forsøgte at forklare. Jeg ser også mennesker, der kæmper en kamp for sig selv i en verden af globaliseringsangst og præstationskrav. Jeg ser individet i en flydende kontekst af selvudråbte virkeligheder.

Og derfor ser og forstår jeg også behovet for at møde sig selv i DR-byen og alle mulige andre steder. Men jeg kan ikke se, at dét altid skulle være så farligt. Derimod genkender jeg mod og lyst til at indgå i fællesskaber og finde sig selv sammen med mange andre.

Min intention med dette indlæg er ikke at forsvare samtlige tidligere og nuværende deltagere i talentprogrammer. Det er heller ikke mit ønske at fremstå selvtilfreds, for jeg har stadig meget at lære resten af livet.

Men jeg håber, at jeg kan forholde mig nysgerrigt og nuanceret til mennesker, der stiller op i tv-programmer, løber maraton for derefter at poste processen på Instagram, eller bryder sammen over et 10-tal til den afsluttende studentereksamen. Den måde, vi diskursivt hjælper hinanden til at forstå os selv, er vigtig for selvværd og trivsel.

Jeg har et ansvar for at give flere perspektiver på vores senmoderne adfærd, når jeg videreformidler viden om verden til fremtidige generationer. Det er derfor min opgave at undersøge, hvorfor mekanismer opstår, hvad de vil, og hvor de kommer fra – frem for kun at håne dem.

Faktisk tror jeg, det er alles opgave, selv om den er svær. Det betyder ikke, at vi skal være enige, men vi kan altid forsøge at forstå, inden vi konstaterer og dømmer. På den måde får vi måske nemmere ved at være individer i fællesskaber, der giver mening for flere end os selv.

Sidsel Lieknins Vestertjele er lærerstuderende, musiker og ambassadør hos Aktion Børnehjælp. Hun deltog i X Factor, sæson 2009

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Sidsel Lieknins Vestertjele

Din tidligere underviser var helt klart et fjols -
man underviser ikke ved at starte med at genere eleverne.

Karsten Aaen, Erik Bavngård Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for emil groth

Jeg tror også der er mange som har fordomme mod de reality deltagere i vild med første blik, hvor de bliver gift med det samme, i stedet for, at se dem som hele mennesker med ny selvindsigt.
De der har fordomme mod realitydeltagere, er indebrændte sure mennesker.

Brugerbillede for Peter Salling
Peter Salling

Mon ikke hin unge dame, forveksler den smiger og opmærksomhed der systematisk tilfalder, ellers ulønnede, selv-ekshibitionistiske deltagere i ræset mod laveste fællesnævner, med reel ære og nytte ?
Det er en udbredt misforståelse, der ikke er svær at forstå.
Det er sjovest at være den lykkelige luder - men ynkeligt bliver det hurtigt hvis man forsøger at udstille gerningen som andet end skamløst udsalg med henblik på kortsigtet overfladisk belønning.