Jeg har gennem 11 år været bisidder for en halv snes asylsøgere. Bisiddere er der ikke mange af, så langt de fleste asylsøgere er mutters alene over for Udlændingestyrelsen. Ifølge Forvaltningsloven har asylansøgerne ret til bisiddere, så i Udlændingestyrelsen er jeg accepteret, men uvelkommen.
Flygtningenævnet afviser bisiddere undtagen for meget svage asylsøgere, selv om det burde være alle ansøgeres ret. Hvorfor? Måske fordi asylsøgeren her har en advokat? Udlændingestyrelsens jurister er ofte purunge. Det burde kræve stor livserfaring og dybt kendskab til asylsøgernes hjemlande at kunne forstå og bedømme asylsøgernes beretninger. Disse unge mennesker har ingen af delene. Det synes jeg, er graverende.
Her er nogle af mine oplevelser under mine møder med systemet.
Samtalen ordnes således: Personen fra udlændingestyrelsen styrer samtalen og spørger på dansk. Asylsøgeren må kun berette af sig selv, hvis der bliver givet lov. En tolk oversætter til asylsøgerens sprog og asylsøgeren svarer tolken, som oversætter til dansk.
Under første samtale spørges om asylsøgerens data fra det hidtidige liv, asylmotivet samt hændelserne, der førte til flugten. Alt noteres, og en samtalerapport udskrives på dansk. Proceduren tager gerne fem lange timer, og asylsøgeren er træt efter at have berettet sin ofte belastende historie. Efter en kort pause oversætter tolken rapporten hurtigt side for side.
Den trætte asylsøger skal være vågen. Han skal fange alle fejl og få dem rettet. Efter hver side skal han underskrive. Herefter hænger han ifølge Udlændingestyrelsen på indholdet, uanset om der senere viser sig at være fejl.
En anden hensigt
Den anden samtale går i dybden med asylmotivet og hændelserne, der førte til flugten. Asylsøgeren instrueres i at fortælle alt, der vedrører sagen og lægge det til, som ikke blev fortalt ved første samtale. Alt sammen for at Udlændingestyrelsen kan forstå det hele og vurdere sagen på et oplyst grundlag. Det lyder godt og rigtigt. Men hensigten er en ganske anden: Når asylansøgeren supplerer sin første beretning, undrer Udlændingestyrelsen sig over, hvorfor han ikke sagde det første gang?
Det kaldes i styrelsens sprog for, at han »udbygger« sin forklaring, en negativ term trods det, at Udlændingestyrelsen har bedt om at få alt på bordet, også det asylsøgeren ikke fik med første gang.
Styrelsen er nu på vej mod at erklære asylsøgeren for utroværdig, men der er flere værktøjer: I anden samtale spørges til samme begivenheder som fortalt i første samtale. Med mindre han/hun har lært lektien udenad, vil den samme historie helt naturligt blive fortalt med andre termer. F.eks. at man den ene gang hører om en »ukendt person«, som næste gang omtales som en »anonym person«. Dette er for Udlændingestyrelsen to divergerende forklaringer.
Et andet eksempel, jeg har oplevet, var da en yngre asylsøgerkvinde fortalte om, at hun i sit hjemland var blevet hentet af sikkerhedspolitiet til afhøring i en sort firehjulstrækker med tonede ruder. Dette skete fem gange med omkring en måneds mellemrum. De samme tre betjente var med hver gang, og hver gang endte det med, at kvinden blev udsat for tre voldtægter.
I første samtale spørger Udlændingestyrelsen, om det var samme sorte bil med mørke ruder hver gang. Ja, siger kvinden. I næste samtale er hun i tvivl og mener nu, at det var to forskellige biler. Dette er ifølge Udlændingestyrelsen to ’divergerende forklaringer’.
Tænk engang, Udlændingestyrelsen afkræver svar på et for sagen fuldstændig irrelevant spørgsmål, fra en i situationen rædselslagen kvinde, der har haft alt andet at lægge mærke til, end om to sorte biler var ens.
Samme kvinde bliver med barn i løbet af de fem måneder. Om det er hendes mand eller en betjent vides ikke. Men i en af de sidste afhøringer siger kvinden til voldtægtsmændene, at hun venter sig, i det håb, at de lader hende slippe. Men det hjælper ikke. Hos Udlændingestyrelsen spørger man i første samtale, om hun sagde det før eller under voldtægten. Hun svarede, at det var før. I næste samtale sagde hun, at det var under voldtægten. Udlændingestyrelsen erklærer også dette for ’divergerende forklaringer’.
Højtuddannede jurister fra Udlændingestyrelsen ydmyger altså skånselsløst en asylsøgerkvinde med et hovedløst spørgsmål: Hvordan afgør Udlændingestyrelsens jurister, hvornår voldtægten af asylsøgerkvinden begyndte? Og hvordan skulle kvinden vide, hvad juristerne præcis mente? Eksemplet viser en modbydelig side af det danske asylsystem.
Utroværdige asylsøgere
Ja, men sikken en forestilling. Herefter indgår tilfældet i den meget høje statistik over utroværdige asylsøgere, og asylmodstanderne i Danmark får endnu en god grund til at mene noget dårligt om flygtninge.
Jeg har forgæves forsøgt at blive klar over, hvorledes man på psykologisk holdbar vis kan blive erklæret »utroværdig«. Kan nogen sagkyndig forklare det? I Udlændingestyrelsen autoriserer man sig selv til denne indsigt.
Jeg har ikke oplevet, at de ansatte i Udlændingestyrelsen forsøger at forstå asylsøgernes situation, som den ser ud fra asylsøgerens stade. På mig som bisidder virker det, som om man kun interesserer sig for asylsøgerenes beretninger som middel til at udnævne dem som utroværdige. Med det prædikat kan de nemlig afvises, uden at man skal bekymre sig om selve asylmotivet. Deres beretninger er jo defineret som utroværdige.
Der kan anføres mere angribeligt i Udlændingestyrelsen. Tolkenes kundskaber f. eks. De bør virkelig kunne asylsøgerens modersmål og kulturen i asylsøgerens hjemland. Det er ikke altid tilfældet. Tolkene skal dertil være meget kyndige i dansk sprog og dansk kultur. Det er heller ikke altid tilfældet. Danskere misforstår ofte hinanden.
I asylsamtaler er to meget forskellige sprog indblandet, hvilket øger misforståeligheden betragteligt. Dette anerkendes tilsyneladende ikke i Udlændingestyrelsen, hvor man hænger sig i danske sprogdetaljer, som måske ikke engang kan forstås på det fremmede sprog.
Udlændingestyrelsen kræver, at asylansøgeren skal kunne forklare tingene fra det fjerne land, så de ansatte selv kan forstå det og finde det begribeligt i deres egen danske forståelsesramme. Hvis forklaringerne ikke lever op til dette, er vejen kort til at blive opfattet som utroværdig.
Det står på Flygtningenævnets hjemmeside, at det er et uafhængigt organ. Men når en af de tre i Nævnet er fra Udlændingestyrelsen, så er Nævnet aldeles ikke uafhængigt.
Udlændingestyrelsen behandler asylsøgere uanstændigt. Det er ekstra uværdigt ved fysisk og psykisk hårdt ramte mennesker. Jeg vil stærkt opfordre andre med bisiddererfaringer til også at melde ud. Der må også være en del advokater, som har bidrag til det skræmmende billede af udlændingemyndighederne.
Søren Vibe er pensioneret ingeniør
Kære Søren,
Jeg er tidligere asylcenterlæge på Dansk Røde Kors' Center Kongelunden for torturramte flygtninge. Jeg har siden være medlem af Amnesty Internationals Lægegruppe, der dokumenterer tortur, og har derigennem haft kontakt til flygtninge og deres advokater. Mine erfaringer frem til 2005 i DRK og senere i AI er fuldstændig i overensstemmelse med det du beskriver. Min vrede næres når jeg selv erfarer og nu læser, at udviklingen i det danske asylsystem går fra slemt til værre!
Jeg kan kun bifalde, hvis flere som du tager bladet fra munden og arbejder for en anstændig asylbehandling. Det må alle der ønsker retfærdighed og et retssamfund kunne bifalde!?
Dernæst må vi fortsætte debatten om flygtningepolitiken generelt, så Danmark igen tager et internationalt ansvar - men det er egentlig denne sag uvedkommende.
M.v.h.
Benny Ehrenreich
Hvor bliver jeg vred, når jeg læser dette! Kan man ikke lægge sag an mod Udlændingestyrelsen ved menneskerettighedsdomstolen? Det er jo fuldstændig kafkask og absurd. .
Kan hænde, at Udlændingestyrelsen arbejder kafkask og absurd, men omvendt kan der måske være en vis pædagogisk ræson i, at vise de nyankomne hvordan myndighederne her i landet behandler arbejdsløse, pensionister, syge og andre fattigrøve.
Det kan eventuelt give flygtningene et incitament for, at tage tilbage til det første sikre land de flygtede til, og søge asyl og lykken dér istedet!
Jeg tænkte lidt det samme da jeg læste artiklen: Det er god træning inden jobcentret
Overgreb på "klienterne" sker i hobetal hver dag overalt i systemet. Vi har brug for et hylekor af whistleblowere for at få denne organiserede terror frem i lyset.
Tak til Søren Vibe for hans bidrag. Lad os få flere.........
Embedsmænd arbejder efter reglerne.
Der er (for) mange regler dels for at beskytte borgere dels for at beskytte de ansatte dels for at sikre at Danmark ikke give forkerte opholdstilladelser.
Ja mange triste historier. Men vi lever i en tid, hvor vi er ved at indse at Danmark ikke kan løse alverdens problemer.
I virkelighed vil de fleste lande gerne åbne op for potentielle skattebetalende indbyggere. Så er der flere penge til alle de krav der er imod staten fra arbejdsledige, handikappede, syge, pensionister og administationen.
En udfordring for indvandrede fra ikke vestlige lande til Danmark er at deres erhvervdeltagelse er for lav.
"Embedsmænd arbejder efter reglerne."
- og så behøver man ikke behandle asylansøgere på en menneskelig værdig måde?
Er det det, du prøver at sige?
Olav Bo H. Det jeg prøver at sige er at jeg nægter at hænge den enkelte sagsbehandler ud for at føre Folketingets politik ud i livet. Nuvel nogle sagsbehandlere er nok bedre end andre men lad os gå efter bolden ikke manden.
Jeg har tillid til at embedsmænd gør deres bedste for at følge reglerne. Alternativet er nogle sagsbehandlere er onde eller racistiske og det tror jeg ikke på.
Mette F udtalte for nyligt at 75% af folketinget var enige om flygtningepolitiken.
Måske lidt flot at betegne en medarbejder/sagsbehandler i udlændingestyrelsen for Embedsmand. Selv om historien er tårevædet kan man ikke se bort fra , at mange åbenmundede tolke, flygtninge og immigranter fortæller MANGE historier om MANGE som er instrueret i hvad de skal sige for at opnå asyl. Man skal altså være meget venstresnoet for at undgå at have hørt eller læst om disse tilfælde. Derfor er det naivt og ensidigt at mene sagsbehandlerne udelukkende spørger ind for at chikanerer mennesker på flugt. Faktisk uartigt at dæmoniserer de sagsbehandlere som har det utaknemmelige job at undersøge om der er basis for asyl.
Artiklen omtaler den gentagne voldtægt af kvinden som om, at det er et uigendriveligt faktum at det virkelig er sket. Men vi har kun kvindens ord for at det er sket, så selvfølgelig kan det ligeså godt være løgn.
Og det er jo den svære position udlændingestyrelsen står i - De skal vurdere hvem der er ægte flygtninge, og hvem der er bekvemmeligheds immigranter. I en perfekt verden ville vi hjælpe alle, men Danmark er et lille land, og når vi hjælper den ene, kan vi ikke hjælpe den anden. Kan man ikke forstå det, så er der en god chance for, at man lever i en humanistisk fantasiverden.
Udlændingestyrelsens behandling er nok ikke det værste den kvinde er blevet udsat for, hvis hun er virkelig er ægte flygtning. Og til gengæld for at fortælle en sammenhængende historie, får hun til gengæld adgang til familiesammenføring på den danske stats regning, samt adgang til alle velfærdsparadisets goder til hende og hendes familie for evig tid.
Det kan godt være jeg tager fejl, men jeg har stærkt indtryk af, at meget asyl gives udelukkende på grundlag af situationen i det land mand kommer fra, for eksempel Syrien.
Og desuden har Danmark givet asyl til 80% af ansøgerne de sidste par år, hvor imod den humanistiske supermagt Sverige for eksempel kun har givet asyl til 50%. Andelen af tildelte asyl i Danmark er i år faldet, men det udelukkende pga færre ansøgere fra Syrien.
Sorry, det kan godt være at verden er hård ind i mellem, men jeg kan personligt ikke se at det skulle kunne være anderledes.
Måske bisidderen, Søren Vibe, også burde foreslå, ud fra sin åbenbart omfangsrige erfaring, hvorledes dette humanpsykologiske detektivprojekt ellers skulle angribes uden at blive stemplet som modbydeligt og helst løses på en optimal humanistisk måde efter gældende konventioner uden at støde nogen, ligesom f.eks. omme på Flopcentrene …
Birgitte Tibor
Mange tak til Søren Vibe for dit indlæg, hvor du som et etisk og engageret menneske ønsker at fortælle danskere uden kendskab til asylsagsbehandling, hvordan det rent faktisk foregår.
Da jeg læste indledningen, tænkte jeg: Hvem skriver dog helt ordret det, som jeg selv erfarede som bisidder for snart 20 år siden????
Intet har ændret sig, kan jeg konstatere.
Dette handler ikke om enkelte sagsbehandlere, men derimod om hvordan de alle er blevet instrueret og trænet i at foretage disse interview.
Bliver de stadig trænet sv.t. politiet, hvilket indebærer, at asylansøgeren som udgangspunkt betragtes som potentiel kriminel og utroværdig, og at fokus derfor netop er at finde/skabe utroværdighed, som du redegør for?
Selv uden større psykologisk indsigt er det ellers muligt at iagttage, hvordan et menneske, der har været udsat for voldtægt, tortur, krigstraumer mm. får åbenlyse fysiske reaktioner på spørgsmål, der vedrører disse oplevelser.
Tilsvarende reaktioner vil ikke forekomme hos de ganske få, der forsøger at snyde sig til asyl.
Disse reaktioner ignoreres fuldkommen i referaterne, selvom de er åbenlyst relevante ift. vurdering af netop troværdighed. Det er desværre ikke svært at forstå hvorfor.
Jeg kan bekræfte, at det menneskesyn, der lægges for dagen, ikke tåler dagens lys.
Du beskriver det så konkret og desværre helt genkendeligt.
Det gjorde mig i sin tid så skamfuld over det danske asylsystem, at jeg de sidste 14 år ikke har fortalt, at jeg er dansker, men derimod grønlænder, når jeg rejser i udlandet.
Hvis borgerne i Danmark havde et reelt kendskab til, hvordan asylinterviews reelt foregår, så ville debatten lyde anderledes.
Desværre er der nok andre end Chrisoffer Pedersen og Bastian Barx, som ikke ønsker at få kendskab til virkeligheden, hvilket den nedladende tone indikerer.
Men Søren Vibe, der er findes utvivlsomt mange, som kan bekræfte din erfaring og jeg håber, at de vil give sig kende, så røsten kan få større styrke.
TAK.
@ Birgitte Tibor
Min egen familie omfatter efterkommere af mellemøstlige indvandrere. De har en inside viden om den "rådgivning og erfaringsudveksling", som sker i forbindelse med ansøgninger af offentlige ydelser og asyl. Det gjorde mig ked af det, vred, skuffet og navnlig ked af det på vegne af de flygtninge som ER traumatiseret og forfulgte. Du kan have ret i, at jeg måske ikke ønskede at få kendskab til ovennævnte del af virkeligheden. Og det lader til der er andre der heller ikke ønsker at acceptere den del af virkeligheden. Men det bliver ikke mindre virkeligt fordi den ubehagelige del af virkeligheden, som du og flere fokuserer på - måden udlændingestyrelsen gennemfører interviews af asylansøgere på - trækker sympatien langt væk fra udlændingestyrelsen.
Jeg anfægter ikke der er mange trælse skæbner. Heller ikke at det at først være offer, derefter føle sig mistænkeliggjort er forfærdeligt for alle. Kvinder, voldtaget her til lands føler sig også tit umenneskeligt behandlet når de skal afgive forklaring.
Jeg undskylder og beklager mange gange hvis min kommentar blev opfattet som nedladende. Dog har jeg svært ved at forstå hvori det nedladende består.
Jeg mener stadig det er forkert at udnævne alle sagsbehandlerne i udlændingestyrelsen som onde skurke.
PÅ forhånd undskyld
Chrisstoffer Pedersen, det er jo ikke sagsbehandlerne, men den praksis, de sættes til at udføre, der er under anklage.Og nej, sådan kan man ikke behandle mennesker i et retssamfund: hvis man ønsker at behandle dem som potentielt kriminelle, måde også have retssamfundets hjælp i form af en beskikket advokat.
Mennesker er, som man behandler dem, og i vores efterhånden temmelig forråede mistillidssystem, der engang gik ud på at sikre folk adgang til en offentligt administreret velfærd, kommer der flere snydere og bedragere, herunder mange, der bliver snydere og bedragere af frygt for, at den barske sandhed ikke vil være barsk nok.
Og fri os nu for al den snak om de enorme horder og folkevandringer: der har på intet tidspunkt været tale om mere, end vi burde kunne klare, hvis vi ellers ikke havde forsømt vores samfund til fordel for grådighed og begær.
Nå jamen så skal Inger Støjberg vel have facebook kage. Endnu et lavmål nået, tillykke Inger. Og selvfølgelig endnu et søm i kisten der skal begrave det sympatiske, medfølende Danmark.
Michael Friis mener, man skal værne om de offentlige ansatte, hvilket jeg også syntes.
- Men jeg syntes også, der findes altså moralske grænser, man som offentligt ansat ikke bør overtræde, heller ikke selv om der er lovgivet for disse. Og jeg syntes, at hvis embedsmænd lader misbruge til, og overskrider disse moralske grænser for at passe deres jobs, så bør de også kunne "hænges offentligt ud" så borgerne kan se, hvem der er, og tage stilling til hvad de har gjort.
Og dette må gælde alle embedsmænd, både militære, politifolk - eller som her embedsmænd. I Udlændingestyrelsen. I forvejen har Genevekonventionens 3. del for mange år siden gjort op med, at militærfolk "blot" kan henholde sig til, at "de var under kommando", samt at de ville blive sat for en militærdomstol, hvis de ikke havde udført ordren. Så burde de have overvejet situationen i forvejen, og valgt et andet job, og det sammen kan man sige om andre embedsmænd, der også overtræder borgernes moralske linje.
@Gert Romme
Mener du virkelig, at offentligt ansatte skal behandle sager udfra deres egne moralske standarder, og nægte at efterleve love og bekendtgørelser vedtaget af demokratisk valgte politikere?
Ville du i givet fald så mene det samme, hvis disse embedsmænd udfra egne moralske standarder vælger at tolke lovene strengere end tiltænkt, eller gælder dette anarki kun hvis beslutningerne passer til din moral??
Og hvor længe tror du de ville kunne pisse på loyalitetsforpligtelsen, før de blev fyret?
Tja. Ja. Det hele bunder jo i bund og grund i den linje der kommer oppe fra toppen. Nemlig ministeriet og ministeren. Politik i Danmark er blevet blevet om, at 'køre på nogen', piske en stemning op, så følelserne kommer i kog. For følelser kan meget nemmere manipuleres med kampagner og spin.
Det er straks sværere at indgå i seriøse diskussioner, der er baseret på fakta, og et forsøg på at nå til en konsensus.
Så I går var det de arbejdsløse, der var 'grunden til at det går dårligt', i dag er det flygtningen.. i morgen er det .
Og det som mange af de folk der kommenterer her og ikke har gennemskuet dette spil ikke har forstået, er at vi er alle medlem af en eller anden form for minoritet. Det vil sige at vi alle er et potentielt mål for disse politiske spin på folks følelser. Så det kan godt være, at man i dag er en del af 'flertallet'. Men hvem ved.. i morgen kan det være du er arbejdsløs, syg, gammel, under uddannelse eller ....?
Det eneste bolværk mod det her er at sige nej til at politikerne kører det her spil. At styrelser og embedsmænd skal administrere efter loven.. og ikke efter hvad en eller anden minister mener.
Det man bare skal huske på.. er at de selv samme politikere, der bruger flygtninge til deres politiske agenda.. har selv været med til at skabe problemet... det gør det bare endnu mere ulækkert.
// Jesper
Og det er sku' lidt med beklagelse
Det man bare skal forstå, som borger i Danmark e
Kender systemet indefra, så jeg har desværre ikke mulighed for at stå frem uden at risikere retsforfølgelse for brud af tavshedspligten. Alt hvad der beskrives i artiklen er 100% som jeg selv oplever det. Medarbejderne er såmænd flinke folk, men procedurerne er tilrettelagt så asylansøgere behandles som kriminelle. Forskellen er bare at asylansøgere som regel ikke har nogen advokat og får de gode råd fra andre flygtninge udløser det kaskader af forargelse i befolkningen. Tak til artiklens forfatter for at være bisidder.
Bureaukraten Adolf Eichmann arbejdede også udfra gældende regler og love.
Men dermed var alt som bekendt ikke sagt.
Problemet er, at den foghske undergravelse af velfærdssamfundets principper har givet staten en selvstændig interesse - på en hel lang række områder.
Det kan staten selvfølgelig ikke have, den skal være upartisk, lade den moralsk rigtige afgørelse vinde, lade tvivl komme klienten til gode.
Hvis det ikke forholder sig sådan, har vi ikke en retsstat. Allerede det forhold, at forvaltninger kan træffe domstolslignende afgørelser, er helt ude i hampen.
@Steffen Gliese
Du glemte "Og at politikerne ikke føler sig forpligtet til at følge loven, og åbenlyst bryder den selv".
// Jesper