Kronik

Danmarks Naturfredningsforening vil hellere slå på landmændene end beskytte naturen

DN’s formål er at passe på naturen. Det går ikke så godt, efter at man i 2006 skiftede kampen for den rige natur ud med kampen for økologisk landbrug og modstand mod konventionelt landbrug. En kamp, som – modsat, hvad mange tror – ikke har noget at gøre med at passe på naturen
Danmarks Naturfredningsforening er blevet en smal miljøorganisation, hvor naturen er blevet væk, skriver dagens kronikør.

Danmarks Naturfredningsforening er blevet en smal miljøorganisation, hvor naturen er blevet væk, skriver dagens kronikør.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

7. april 2017

I 2006 fandt et voldsomt opgør sted i Danmarks Naturfredningsforening (DN), som endte med, at præsidenten, journalist Poul Henrik Harritz, blev frosset ud af foreningens hovedbestyrelse.

Harritz var af den overbevisning, at man skulle passe på naturen for menneskers skyld og ikke for naturens egen skyld. Derfor var det ham magtpåliggende at sikre tilpas adgang til fredet og beskyttet natur.

Den indstilling var en hård kerne i foreningens hovedbestyrelse imod. Oprøret ulmede i årevis efter en sag om fredning af Lille Vildmose – en af de største fredningssager i Danmarkshistorien. Harritz mente, der skulle være en vis adgang for offentligheden. Opponenterne i hovedbestyrelsen med biologen Poul Hald-Mortensen i spidsen ville beskytte natur for naturens egen skyld. Der skulle ikke være adgang for mennesker, og den hårde kerne samlede efterhånden et flertal mod foreningens formand.

Konflikten endte med, at Harritz trak sig i 2006. Det skete så sent i forhold til foreningens vedtægter, at den nuværende præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, reelt blev indsat af Hald-Mortensen og hans støtter. Ingen kunne nå at finde modkandidater.

Krig mod landmændene

Jeg var dengang naturpolitisk medarbejder i foreningens sekretariat. Den nyvalgte præsident havde – ligesom Hald-Mortensen – et anstrengt forhold til sekretariatets medarbejdere. Ved hendes tiltrædelsesreception var sekretariatets ca. 50 menige medarbejdere slet ikke inviteret.

Bisschop-Larsen hadede sin forgænger og alt, hvad han stod for. Naturpolitikken, som DN sammen med Verdensnaturfonden, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening havde udviklet, publiceret og rundsendt til alle Folketingets medlemmer, betragtede hun som Harritz' og sekretariatets værk. Så hun skrottede den og erstattede den med sin personlige kæphest: Kampen for 100 procent økologisk landbrug i Danmark og mod konventionelt landbrug. Det blev umuligt at arbejde fagligt med naturpolitik i sekretariatet. I januar 2008 besluttede jeg derfor at forlade jobbet.

I 2011 samlede Hald-Mortensen et flertal i DN’s hovedbestyrelse mod Bisschop-Larsen. Hald-Mortensen ville indføre en endnu mere uforsonlig linje over for landbrug og industri og flytte sekretariatet til Jylland. Han og jeg stillede op til DN’s præsidentvalg i 2012. På repræsentantskabsmødet valgte forsamlingen, hvad de kendte, altså Ella Maria Bisschop-Larsen. Mødet sluttede med en tåkrummende fællessang om, hvordan landmænd bør frygte DN.

DN’s direktør, René la Cour-Sell, valgte herefter at forlade foreningen, og foreningen fortsatte siden uden direktør. Bisschop-Larsen styrkede sin egenrådighed som ’direktør for det hele’, som hun sagde. Noget usædvanligt.

Efter kursskiftet i 2006 modarbejdede Bisschop-Larsen de fælles naturpolitiske mål, som var vedtaget af sammenslutningen af grønne organisationer i Danmark, Det Grønne Kontaktudvalg. Da foreningerne i 2007 skulle fremlægge deres samlede visioner for naturen i Danmark ved Teknologirådets store høring på Christiansborg om natur, prøvede DN’s nye præsident således at forhindre det for selv at komme til fadet med sine alternative budskaber.

Svigter naturen

Siden har DN svigtet kampen for naturen. Under regeringens ophævelse af brakordningen i 2008, hvor man kunne have sikret de bedste arealer som god natur for eftertiden, brugte DN krudtet på en indædt kamp mod landbruget uden forsøg på forhandling med politikere om at sikre arealer til natur. DN’s devise var, at landbruget havde fået så rigeligt i landbrugsstøtte allerede, at erhvervet bare skulle afgive dyrkede arealer til natur uden kompensation. Det spillede ikke. Al brakken blev opdyrket. DN og danskerne sad tomhændet tilbage.

Bisschop-Larsen fortsatte sin kamp for økologisk landbrug og rent drikkevand. Det er der ikke noget galt i, men det redder ingen natur. Miljøbeskyttelse er naturbeskyttelsens følgesvend. Ikke omvendt. Et rent miljø garanterer ikke en rig natur. Og økologisk landbrug sikrer ikke naturens mangfoldighed. Måske tværtimod, for det kræver langt mere plads.

DN’s linje over for landbruget gravede grøfter og medvirkede til, at protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug fik vind i sejlene. DN holdt sig væk fra al dialog med bevægelsen med det misvisende navn. Det var dumt – specielt da protestforeningen kom med en ide om regelforenkling og opkøb af jord til naturbeskyttelsesformål for landbrugsstøttemidler.

Den ide havde DN’s sekretariat og Harritz arbejdet for i årevis. Men da de politiske handlemuligheder kom, kendte DN ikke sin besøgelsestid. Kampen mod landbruget stod i vejen for kampen for naturen.

Unødvendige slåskampe

I 2007 fik Danmark en lov om etablering af Nationalparker. Loven blev rummelig og ikke, som DN og andre grønne organisationer ønskede den. Men der kom dog en lov, og nu kunne Danmark etablere nationalparker, hvilket DN havde arbejdet for siden den såkaldte Wilhjelmrapport En rig natur i et rigt samfund kom i 2001.

Danmark fik sine første tre nationalparker: Thy, Mols Bjerge og Vadehavet. Naturbeskyttelsen bevægede sig dermed i retning af den markedsføring og vildskab, som ligger i nationalparkbegrebet i andre lande i verden.

DN’s præsident kunne imidlertid ikke leve med, at nationalparkloven ikke fradømte lodsejere retten til at anvende deres jord, og ytrede ønske om stramninger af loven, så den juridisk ramte lodsejerens råderet uden økonomisk kompensation. Det satte en kæp i hjulet for nationalparkarbejdet.

DN insisterede på trods af faglige og strategiske advarsler på, at landbruget uden kompensation skulle udlægge 10 meter brede dyrkningsfri bræmmer ved alle vandløb. Denne femdobling af bredden af de hidtil gældende vandløbsbræmmer var fagligt svagt begrundet og udløste ramaskrig i landbruget på grund af manglende finansiering og forkerte udlæg.

Alle med indsigt vidste, det ville give ballade, og det hele endte da også med at blive spild af tid og penge. DN havde igen mere travlt med at tæske landbruget end med at kæmpe for naturen. Bræmmerne blev opgivet. Naturen og skatteyderne tabte.

Thorning-Schmidts regering kom i 2014 med Naturplan Danmark. Den blev ikke det, som mange havde håbet på, men indeholdt dog et forslag til et generelt forbud mod brug af gødning og pesticider i beskyttet natur. For at få forbuddet til at virke uden store protester fra landbruget var det imidlertid nødvendigt at undtage de såkaldte kulturenge, som er intensivt dyrkede græsmarker. Men DN insisterede på, at de skulle med. Hvorpå det hele faldt på gulvet. I dag er der stadig intet forbud mod at gøde og sprøjte beskyttet natur.

Giv os biller og blomster

DN’s formål er at passe på naturen. Det går ikke så godt mere. Den store fejltagelse skete i 2006, hvor foreningen skiftede kampen for den rige natur ud med kampen for økologisk landbrug og en generel kamp mod konventionelt landbrug. En kamp, som – modsat, hvad mange tror – ikke har noget at gøre med at passe på naturen.

Derfor bør foreningen skifte kurs og sætte naturen i højsædet. Naturen og dens mangfoldighed er en vindersag. Vi vil have natur for vores egen skyld. Fordi det gør os rige og glade. Vi vil have smukke landskaber, fugle, sjove biller, flagrende sommerfugle og blomster i grøftekanterne.

Vi vil have gamle træer, blanke søer, vilde moser og enge med sjældne orkideer. Og vi vil have bølgende marker og et bæredygtigt landbrug i ordets rigtige betydning. Vejen dertil er visioner, regelforenkling, samarbejde og forståelse for, at Danmark har plads til både vild natur og landbrug.

Danmarks Naturfredningsforening er blevet en smal miljøorganisation, hvor naturen er blevet væk. DN bør finde sin store bredde og igen sætte naturen forrest.

Michael Stoltze er biolog, ph.d. og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skulle Indlægget her stå til troende er jeg da utroligt glad for at jeg ikke betaler fast til Dansk Naturfredningsforening. Det er fint at passe på naturen, men vi har altså også et erhverv, som trods dumheder, er en vigtig del af vores samfund.

Thomas Christensen

Rønnebærrene er godt nok sure for Michael Stoltze
Hvordan han kan komme til den konklusion at økologisk landbrug nærmest skadeligt for naturen er svært at se.
Det må da være i naturens interesse at vi får et mere ekstensivt landbrug fri for sprøjtemidler tungmetaller (zink, kobber mm), medicinrester mm. Et landbrug der ikke fokuserer så ensidigt på produktion af svin og andre animalske produkter, optager også væsentlig mindre plads end et landbrug der skal brødføde millioner af grise.
Så et økologisk producerende landbrug der fokuserer langt mere på vegetabilske produkter, vil være bedre for natur, co2 udledning og vores alle sammens helbred.

Frank Wille, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Dina Hald og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er det industrialiseredekonventionelle landbrug, der presser naturen og forringer en stor del af biodiverseteten i Danmark. Derfor er DN's nuværende strategi helt rigtig.

Fra foreningens hjemmeside:
"Harer, viber og lærker har svært ved at finde føde. Sommerfugle, bier og blomster presses på deres levesteder. Den danske natur har det elendigt, og alle rapporter peger på, at det store industrialiserede landbrug er årsagen.
Men bag landbruget står EU med massiv støtte og en landbrugspolitik, der i dag ikke tager hensyn til biodiversitet. Nu er chancen her for at ændre EU’s landbrugspolitik."
http://www.dn.dk/nyheder/fremtidens-landbrugsstotte-skal-give-mere-natur/

Frank Wille, Mette Eskelund, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Dina Hald anbefalede denne kommentar

Jeg kan se jeg står alene med min "glæde" over ikke længere at være fuld medlem af denne forening.
jeg går bestemt ind for økologi, men priserne på varer er bare for dyrt for mange mindrebemidlede.
Jeg så lige kyllingebryst fra Himmerland i Meny til 134 kr pr halv kilo. Vores landbrug (uanset frelsthed og dumhed) en vigtig del af vores samfund. DN er da en forening med en appel til at vi tænker os om, men i mine øjne er de altså også så frelste at de "glemmer" lidt nødvendigheden af erhverv i vores lille idyl.

Jørn Rasmussen, Jørn Andersen og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar

Michael:
Tak det ved jeg godt og min anke her skal også ses med forbehold, men jeg er altså bare ikke enig med DN i deres meget frelste og intolerante ageren overfor bl.a. landbruget. Fokus på at bevare så meget af vores fauna og dyreliv er bestemt prisværdigt, men det kunne nok gøres bedre i en dialog uden for mange grøfter.

Michael Stoltze skriver sidst i artiklen "samarbejde og forståelse" - efter han har angrebet DN i hele artiklen. Jeg tror ikke et angreb letter muligheden for samarbejde og forståelse.

Frank Wille, Reka Nielsen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar

At påstå at DN er blevet en smal miljøorganisation er direkte useriøst. DN arbejder for bæredygtighed, biodiversitet, drikkevand, dyr, energi, fredning, fri natur, kyster, landbrug, vand, skov.
http://www.dn.dk/vi-arbejder-for/

At DN ikke går på kompromis med det konventionelle landbrug skal foreningen have cadeau for. Historisk set – når det gælder naturbevaring - har landbruget endnu ikke bevist, at det er en del af løsningen, men tværtom fortsat en del af problemet.

Frank Wille, Mette Eskelund, Anne Eriksen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Morten Pedersen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ok. Viggo, jeg forstår - jeg har bare den modsatte opfattelse, at DN i mange år har været for slap eftergivende, ingen måtte føle modstand fra foreningen, alle skulle være tilpas og i fred, kun små skovstykker med sjældne orkideer kunne foreningen tage sig af, ting som alle kunne velsigne.

Nu er foreningen blevet skarpere og mere krævende, det kan jeg godt lide. Nu siger den tingene lige. ud som de er. Mere politisk, men ikke partipolitisk. Nu siger den, at industrilandbruget skader naturen, og at EU´s landbrugstilskud bidrager dertil.
Og den går ind i sager om placering af havvindmøllecentre, på en højt kvalificeret faglig måde, men også der går det ud over agerjord uden natur.

Jeg forstår slet ikke kronikkørens holden hånden over industrilandbruget, da det i biologkredse er velkendt, at det skader naturen.

Frank Wille, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Et indlæg, der taber i troværdighed ved sin ensidighed. Mest af alt er det skingert ikke at anerkende det konventionelle landbrugs pris hvad naturens sundhed og diversitet angår. Stoltze får det til at blive DNs taktik, der skader vandløbene, ikke det konventionelle landbrug. Jeg er medlem af DN og vil gerne diskutere kursen, men ikke ud fra indlæg som dette, der tydeligvis er fra en person med sårede følelser. Når røgen har lagt sig kan det være, at der skal ændres på DNs politiske strategi og måske Stoltze og meningsfæller kan indrømme, at økologisk landbrugs manglende giftspredning er en utvetydig gevinst for naturen.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Jepsen

@Thomas Christensen
Økologisk landbrug kræver mere areal da udbyttet er lavere, der sker en større udsivning af kvælstof fra økologiske marker da staldgødning ikke kan nå at nedbrydes til noget planterne kan optage i tide til når planterne har brug for det.
Problemet i dag er at alt for få mennesker ved hvordan moderne landbrug fungere men stadig tror at det er ala Morten Korch.Landbrug er industri i dag og bør behandles som sådan økologisk som konventionelt.
Og vil man se hvor meget økologi betyder for folk så bare se på hvor stort et folkelig krav der har været for at få økohøns ud af staldene længe efter både Sverige og Tyskland ophævede kravet efter fugleinfluenza. Der var INTET folkelig krav selv om du ikke kan købe frilandsæg eller øko æg produceret i DK i dag da de ikk emå spære fuglene inde i 6 måneder så så meget for folk der vil have økologi.. moral er godt dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Ofte fremstår DN som en flok hysteriske miljø flippere der tror mere på Disney's verden end på virkeligheden. En forening som gerne sætter grundloven ud af kraft i jagten på at få deres igennem. (hint den private ejendomsret) SÅ DN har kørt sig selv ud på et sidespor hvor folk ikke kan tage dem mere seriøst end en humør svingende teenager.

Kurt Loftkjær

Intet nyt fra Bornholm

Michel Stoltze bibringer ikke noget nyt til DN's vedvarende overvejelser om, hvor DN skal lægge sine kræfter. Landbruget er en fortsat væsentlig problematik for naturen, som ikke er til for mennesket. Mennesket er jo blot pynten på lagkagen. Det er lagene under pynten, som er i farezonen med efterfølgende risiko for mennesket. Jeg mener, at Michael Stoltze fortsætter af det vildspor, som biblen og kristendommen i fjern fortid lagde ud for at gøre os til naturens herskere.

Når Michael Stolttze fortsat forsvarer den menneskelige ret til at herske, så overser han den seneste udfordring for vores i forvejen fattige natur, som det hele tiden ekspanderende friluftsliv udgør.

Til efteråret skal der vælges en ny præsident. Mon Michaet Stoltze er kandidat på ny? Kronikken kunne meget vel ses som et valgoplæg.

Personligt ser jeg ikke Stoltze som en acceptabel og egnet kandidat Det synes som om, at han med sin filosofi overser alt for mange af de faktorer, som hindrier en rigere natur i Danmark.

Formand i DN Gladsaxe
Kurt Loftkjæt

Frank Wille, Reka Nielsen, Anne Eriksen, Morten Pedersen, Karsten Aaen og Dina Hald anbefalede denne kommentar

Det er ikke alene på ude i landskabet, der hvor vores medskabninger lever, at der udkæmpes kampe i denne tid. Kampen om retten til at føre arten videre, være den stærkeste og dygtigste er gennemgående, dog nødvendigvis ikke særlig hensigtmæssigt. Jeg er enig på den uenige måde, for DN har gjort meget godt, men når man en gang har mødt DN tromlen og stået tilbage som taberen sammen med naturen, så er et medlemskab lysår væk. Ensidighed og bedreviden som f.eks. den Esben LL udviser er ved gud ikke køn, og det er den ikke, uanset fløjen der råbes fra.

Økologi er ikke en faktaboks, økologi er er forståelse, en indsigt og en stor udfordring, bl.a. fordi der er mange flere spørgsmål end svar. Svaret i det ikke økologiske er jo enkelt, mere fra posen, mere fra sprøjten krydret med GMO, svineri i verdensklasse og frem med kanylen.

Nej, der er ifølge optællinger ikke meget mere biodiversitet i en økomark end i en ikke økomark, hvor der stort set intet er. Det sagt så er den negative effekt ved ikke økologisk landbrug, i forhold til biodiversitet, i sagens natur meget større, da bier ikke dør af brændældevand, frøer ikke ætses af kompost mv. Vedr udvaskning / binding af kvælstof er det også i sagens natur økologerne der har det største incitament til at jorden ikke er en gold ørken, da de jo ikke blot kan tilkøbe i poseform. At der stadig er meget viden om sædskifte, blandsæd mv.,som ad åre vil gøre økologien mere bæredygtig, det hersker der vel ingen tvivl om. For 35 år siden diskuterede vi reglerne for økologisk landbrug, og jeg håber ikke økologien i dens grundtanke, taber til de økonomiske kalkyler. Noget kunne tyde på det, for det er ved gud svært at se det økologiske i en Avokado der er fløjet hertil.

Areal argumentet er noget vås i min optik, for selv om ikke økologisk landbrug har forfinet deres metoder, så er økologisk landbrug jo stadig, set i forskningsmæssig forstand stadig et blebarn. Endvidere tager det udgangspunkt i at jorden skal levere samme mængde kød, hvilken jo ikke har gang på jord, set ud fra et økologisk perspektiv.

Jeg vælger at læse Michael Stoltzes indspark, som en velment partsindlæg fra en person, der både har indsigt og holdning, ikke i økolandbrug tyder det på, og det efterlader den tanke, at MS ikke alene er tvær på DN, men også på økologerne, og det giver ingen mening at tale økologien ned, såvel som det heller ikke giver mening at være blind for dens udfordringer.

Til de der taler for at økologi er for dyrt. Nej det er det ikke, hvis ikke de økologiske landmænd får en bedre pris end ikke økologerne, så er de ilde stedt, så ender økologien med ikke at kunne tage de ønskede hensyn til naturen og dyrene. Så ender de lige der hvor ikke økologerne er i dag, og det er ikke et drømmesyn, uanset der måtte stå økologi foran.

Dina Hald skriver at DN bl.a. arbejder for fri natur. Er der ikke en venlig sjæl der vil forklare mig hvad det er for en størrelse. Fri for mennesker eller ? I min verden er der kulturlandskab og naturlandskab, så hvis DN tog ud i kulturlandskabet og tog fat i at få stoppet maskinernes, eller er det bankernes eller landmændenes hærgen i det der engang var vådområder og enge og som i den grad forsvinder, fordi de ikke passer ind i det effektive landbrug.

Nu klarer det op vestfra, vadehavet kalder på økologen, naturelskeren, naturfotografen, mm., så han triller den vej. Måske nogle af DNs medlemmer vil bruge deres tid på at befri naturen, så vi kan få noget mere fri natur, og andre kan så vælge at sole sig i Nyhavn, alt imens de nyder en Smoothie med banan, guave og mango, økologisk naturligvis.

Natur og moral er godt og mindre kunstige tilsætningsstoffer til jorden er sikkert også godt. Men alle I tilhængere af mere natur og færre bønder, vil I arbejde i et landbrug som på sin vis skal lidt tilbage til rødderne? Vil og kan I betale det det koster? I øvrigt hvad med de såkaldte U-lande hvor det er svært at dyrke jorden på grund af klima m.v. Er det ok at de ikke kan få nok at spise fordi vore lande skal have mere natur og mindre udbytte og hermed mindre eksport? Er det hele så enkelt: forbyd bønderne at sprøjte og udnytte jorden? Jeg er nok af den mening at udviklingen mod mere økologi og færre "fabriksdyr" er et gode, men der skal være mennesker til at passe og arbejde, vil I det?

Vil Landmænd tjene mindre - vil vi ikke kunne prale af vores eksport som vanligt? - tænk 30 millioner levende dyr (så intelligente som hunde - og så smager de godt?) + naturligvis ødelæggelse og forgiftning af vand - grundvand og vandløb - og masser af økonomiske fordele og tilskud!

Man kan blive nødt til at ville arbejde mod forurening (af kloden) af naturen i dette lille land, hvis ikke sygdom skal florere endnu mere end nu.
Man er nødt til at stoppe!
Man kan ikke forlange at DN skal tage hele slæbet, borgerne skal se og få fyret op under regeringen og stille krav og udskifte den ved bedste lejlighed til én, der vil hele - Danmark.

Viggo Okholm, når du ytrer at landbruget på sin vis skal lidt tilbage til rødderne, siger det mig at din indsigt er begrænset til din fantasi. Økologisk landbrug er bestemt ikke en venden tilbage til Morten Korch. Det er en udvikling af landbruget på en måde hvor samspillet med naturens mekanismer, hensyn til dyrenes naturlige behov vægtes højere end ydelse. Hvor sædskifte og udvikling af jordbearbejdningen afløser monokultur, ploven, posen og sprøjten. Hvor dyrene skal have adgang til det fri, skal have mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. Naturligvis skal vi stoppe med at sprøjte med stoffer der som en tikkende bombe spredes, og naturligvis skal vi udvikle og bruge stoffer der er biologisk nedbrydelige. Kald det grønne sprøjtemidler. Naturligvis skal vi dyrke og udnytte jorden, hente udbytte ved bæredygtig drift. God agerjord, sol og vand kan levere varen.

Nej til søer der skal levere +40 grise pr år, høns der skal stå i bure og levere +320 æg pr år og mere af samme rabiate produktionsskuffe.

Vedr arbejdskraft. Rolig... der vil altid være mennesker der vil arbejde i landbruget, der vil producere fødevarer, og jeg er sikker på at der er mange flere der gerne vil i et landbrug hvor den faglige udfordring mere er at forstå naturens rigdom og synergi, mere er at give dyrene anstændige levevilkår, end at optimere i en dødsspiral.

Jeg har været der, jeg har arbejdet der og set de golde forpinte marker uden skygge af liv. Marker som alene ydede fordi al næring blev tilført i poseform og alle følgesygdomme blev klaret med sprøjten. Jeg har set de tomme blikke i dyrenes øjne i en produktionsform hvor optimering vægtes højere end dyrevelfærd, og heldigvis har jeg også set de frodige marker hvor humusindhold og mikroliv var i højsædet, hvor dyr levede et værdigt liv inden de indgik i fødekæden. Bon appetit.

Sören Tolsgaard

Sven Dall -

Din lange udredning til trods, så handler økologisk jordbrug vel i mange henseender om at vende tilbage til rødderne og til driftsformer, som blev praktiseret længe før, de i øjeblikket såkaldte traditionelle/konventionelle driftsformer blev udviklet?

Det industrielle landbrug kalder sig "traditionelt", om end dets metoder kun har nogle få årtier på bagen. Sædskifte, manuel bearbejdning, organisk kompostering og dyrehold på friland har derimod været på programmet i årtusinder. Pga. vor tids svigtende historiske sans har den kemisk-industrielle strategi skræmmende let kunnet overtage titlen som bærer af jordbrugets traditioner.

Dette ikke nævnt for at romantisere. Jordbruget skal naturligvis udvikle sig og nye metoder vinde indpas, men det økologiske perspektiv indbærer, at det i højere grad skal foregå i samklang med naturens grundlæggende balancer, dvs. planters og dyrs naturlige behov, samt hele økosfærens samlede diversitet.

Et holistisk perspektiv er uundgåeligt. Kødglade borgere fremhæver gerne, at økologisk produktion mindsker udbyttet pr. arealenhed. Dette er til en vis grad sandt, men regningen omfatter alle omkostninger, og her trækker energiforbruget i den industrielle produktion ofte så langt i modsat retning, at det marginale merudbytte er dyrt betalt i form af øget udledning af giftstoffer og drivhusgasser.

Det kan næppe gentages ofte nok, at økologi i holistisk perspektiv ikke kun handler om, at mit personlige fødeindtag er giftfrit, men om, hvor stort økologisk fodaftryk min samlede livsstil medfører. Animalske fødevarer er ressourcetunge, det samme er lang transport af fødevarer, og lange rejser, især med fly, uanset om flyselskaberne har rig mulighed for at dumpe priserne.

Markedsprisen afspejler langtfra det økologiske fodaftryk. Store producenter, som udnytter billig arbejdskraft og en monopollignende stilling, kan ofte levere billige varer, som den økologisk bevidste borger bør fravælge. Den økologiske bevidsthed skal virke i alle led af kæden, hvis vi skal øjne et håb om en bæredygtig fremtid.

Sören Tolsgaard,

Vi er enige langt hen af vejen, og kært barn har mange navne. Jeg er optimist og gider ikke ende som en sur gammel mand, så jeg lever fint med både Perma, biodynamisk etc., og hellere en lokal usprøjtet ikke øko kartoffel som dermed er dyrere, end en øko fra Egypten. Økologiens største udfordring er at holde fanen højt, og at producenterne vælger driftsform efter holdning. Ikke efter økonomi alene.

Sven Dall:
Bare lige til orientering, så var min opvækst i på et husmandssted i Vestjylland og i et regulært landbrugsområde. Jeg var landbrugsmedhjælper i 4 år. så jeg har også været der. Men jeg tror så ud fra dine erfaringer at jeg er en del ældre end dig. Lad det nu ligge, det det drejer sig om er i hvilken grad diverse "kamp-og interesse foreninger arbejder for snævre interesser eller for helheden. Jeg erkender blankt at landbruget skal sadle om og industrilandbruget er gået for langt.
Men jeg savner en mere realistisk og rimelig tilgang til forandringer og dernæst så vil jeg påstå at byboerne og andre aktive i dette land ingen nød lider på grund af et landbrug som i jagten på effektivitet samt jordprisers himmelflugt er i knibe både i eget brug samt i offentligheden. Men der er altså også mennesker uden for vores lille andedam. Vil det gavne dem at vi slækker på effektivitet og hermed producerer mindre? Jeg tror ikke det er så enkelt som nogen mener her og DN bør reflektere mere over egen rolle synes lille jeg.

Stoltzes ringe dømmekraft og hadefulde, følelses-styrede retorik gør ham uegnet til en lederstilling.

Hvis man har en drøm om, at blive høvding med magt, så er det ikke en god ide, at stille sig udenfor teltet og mopset pisse ind gang på gang. Fugl skider nemlig ikke i egen rede. Men Stoltze har åbenlyst valgt en helt modsat strategi og det vil hverken gavne DN, naturen eller ham selv. Til gengæld ser det ud til , at BL segmentet fryder sig og vil bruge det i deres naturafvilkingsstunts. Hvis DN bliver omklamret af landbruget vil det først rigtig gå gruelig galt for kampen for bedre natur. Der er givet plads til udvikling og forbedringer og tilpasninger også for DN, men det går ikke via magtkamp på magtkamp og smækken med døren. Det går via dialog...

Michael Stoltze

Der er nu to gode kandidater Maria Reumert Gjerding og Rune Kjærgaard Lange. Jeg tror Rune Kjærgaard Lange har en fordel af ikke at være i partipolitik. Så det bliver nok ham. Han er fremragende.

Michael Stoltze

Til Frank Wille, Reka Nielsen og Kjeld Hansen: Noter, at jeg ikke kritiserer DN, men alene DNs præsident, som har været katastrofal for naturen i Danmark. Jeg er meget tilfreds med, at hun nu går af, og at der kommer en konstruktiv præsident til. Det bliver godt for både foreningen og naturen.

Michael Stoltze

Thomas Christiansen:
Der er ingen sure rønnebær, men en vigtig forening med en elendig præsident, der har siddet alt for længe og blokeret. Nu træder hun heldigvis tilbage. Der kommer nye og konstruktive kræftet til. Det er supergodt for DN og Danmarks natur.