Kommentar

Elever skal da ikke give lærere karakterer

Aalborg Handelsgymnasium vil fordele løntillæggene efter, hvilke lærere der får de bedste karakterer af eleverne. Kun en ledelse, der lader sig guide af konkurrencestaten, kan få så tåbelig en ide
Aalborg Handelsgymnasium vil fordele løntillæggene efter, hvilke lærere der får de bedste karakterer af eleverne. Kun en ledelse, der lader sig guide af konkurrencestaten, kan få så tåbelig en ide

Jacob Ehrbahn

Debat
5. april 2017

Konkurrencestatens glæde ved at måle, veje og konkurrere har holdt sit indtog i det danske uddannelsessystem. Se blot Aalborg Handelsgymnasium, der har lavet en forsøgsordning, hvor elevernes evalueringer af lærernes undervisning bruges som grundlaget for, hvem af lærerne der skal have løntillæg.

Den gode lærer og den gode undervisning reduceres hermed til et pointsystem, der først og fremmest siger noget om, hvor populær læreren er blandt eleverne. Bliv ikke forundret, hvis der henover de næste par måneder i gymnasieklasserne udspiller sig en popularitetskonkurrence med indslag som: Hvilken lærer bager den bedste kage eller tager flest flødeboller med til klassen? Spøg til side.

Selvfølgelig kan eleverne fortælle lærerne noget om, hvad der virker i undervisningen, men hvorfor skal de gøre det ved at give karakterer, som ovenikøbet udløser karakterpenge til lærerne, hvis karaktererne er høje nok?

Udviklingen er pivhamrende problematisk. Hvis læreren skal bedømmes med tal, opstår der en risiko for, at der efterfølgende opstilles en standardiseret lærermodel, som er baseret på, hvordan læreren med de bedste karakterer bærer sig ad i undervisningen. Resultatet er, at undervisningen og lærerens opførsel vil kunne topstyres.

Hold på dine fif

Lærerne vil i et sådant system blive kastet ud i en indbyrdes konkurrence om at få de bedste karakterer for at opnå den bedste løn. Sådan en konkurrence vil kunne hæmme vidensdeling blandt lærerne. For hvorfor give de gode undervisningsfif videre til sine kolleger, når de kan ses som konkurrenter i kampen om de gode karakterer?

Elevernes tildeling af karakterer vil have den bivirkning, at lærerne begynder at vælge den sikre vej. Den, der ikke udfordrer eleverne. Udfordringer gør ondt, og åndelig smerte er ikke populært hos eleverne. Så er der nogen grund til at udfordre sine elever? Nej, vel! Ikke med mindre man hurtigt lader eleverne smage belønningens sødme i form af gode karakterer. Gode karakterer gør eleverne glade, og så får man også selv høje karakterer retur. Det bliver skruen uden ende.

Det forekommer paradoksalt, at ideen om, at eleverne skal give lærerne karakterer, kommer på et tidspunkt, hvor der i et stykke tid har været stærk modstand mod det overdrevne fokus på karaktergivning af eleverne.

Det er ikke længe siden, at vi har kunnet høre ledelsesrepræsentanter for gymnasierne fremføre det synspunkt, at mindre fokus på karaktererne vil kunne skabe et mere frit læringsrum, hvor eleverne ikke forsøger at please lærerne.

Vi har hørt, at man på Øregård Gymnasium har udskiftet karakterer med samtaler, og at det ifølge eleverne netop har medført, at de tør fejle mere, fordi en fejl ikke ødelægger deres karakterer. Færre karakterer fjerner noget af presset på eleverne – uden at det bliver en sovepude.

Fri bane for misbrug

Lærerens troværdighed vil lide et knæk, hvis forudsætningsløse elever overdrages den opgave, læreren selv har brugt år på at oplære sig i. Eleverne bliver bedt om at give lærerne karakter for den faglige formåen, men er vi sikre på, at eleverne vil kunne holde sig fri af personlige sym- og antipatier, når karaktererne skal falde? Er vi sikre på, at de ikke vil misbruge systemet og begå karaktermord på den lærer, de har et udestående med?

Og det er ikke kun eleverne, der vil kunne misbruge systemet. Det vil også meget let kunne misbruges af ledelsen, så den lærer, der ikke får gode karakterer af eleverne, er den, der hurtigst ryger ud, når nedskæringerne kommer.

Det er tiltag, som de her, der afskrækker mig og mine medstuderende fra at vælge en fremtid i lærererhvervet. For ikke nok med, at flere og flere lærere bukker under for arbejdspresset, dårlige arbejdsvilkår, nedslidte skoler, byrden af administrative opgaver, manglende respekt. Nu skal de så også presses af elevkarakterer og øget overvågning.

Lærererhvervet bliver tilpasset konkurrencestatens mantra om, at så længe du leverer varen, og kunderne er tilfredse, så er vi det også – hvis ikke – så er det ud! Signalet er stærkt: Du skal som lærer ikke føle dig for sikker.

I stedet for karaktersystemer bør man stole på, at gymnasielærerne kan varetage den opgave, de er uddannet til via universitet og pædagogikum. Giv dem tryghed i ansættelsen og adgang til garvede undervisere i en følordning.

Aksel Færk er studerende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Svend Erik Sokkelund

Et af undervisningssystemets største problemer er mange læreres uinspirerende og uengagerende undervisning; det skal der gøres noget ved, så det ikke kun er elever på lilleskoler og privatskoler, der oplever glæden ved at lære, ved at fordybe sig i krævende stof og svære problemstillinger.
Lige såvel som elevernes arbejde kræver en respons fra læreren, er det at tage eleverne alvorligt at give hver enkelt elev mulighed for, uden at få røven i klemmer, at give læreren en respons på hendes indsats. Så kan det måske diskuteres, om det lige skal være med karakterpenge...

charlotte keck

Tak for en god kommentar, Aksel Færk! Jeg tror også, at en del lærere, som du skriver, vil satse på fest og flødeboller for at forblive populære.
Men mon ordningen kommer til at holde i det lange løb? Der kommer jo også en eksamen, der skal vurdere om eleverne har lært noget. Eller tænker skoleledelsen også, at eleverne skal give censorerne karakterer? Og vil man så kun bruge de censorer, der er populære blandt eleverne?
Det er ofte ubehageligt at lære noget nyt. Man skal tænke, så det knager, og øve sig, slå ord op i en ordbog, prøve at lære dem, lytte til hvad sagkundskaben siger, læse (måske
endda i en bog), analysere og perspektivere. Ja, man skal perspektivere til noget andet, man har læst, set eller hørt, så man skal også lagre sin viden og huske alt muligt.
Platons hulelignelse illustrerer det så fint. Slaven vil ikke ud af sin comfort zone af uvidenhed nede i hulen, men skal tvinges ud i solens oplysning af vogterne/ lærerne, og han hader det.
Jeg mener ikke, at eleverne ikke skal evaluere undervisningen, selvfølgelig skal de det. Men det er jo først efter eksamen - efter undervisningen er færdig - det kan vurderes om lærerens arbejde har været godt eller ej.
Var du på Facebook, da I arbejdede hulelignelsen, eller var det for svært, så du affærdigede det som "mærkeligt"? Fortvivl ikke, du kan google det. Kig efter "Plato the cave allegory in clay". Så håber jeg bare ikke, din engelsklærer var dårlig, for så kan du ikke forstå det.

Karsten Aaen, Annette Dinesen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Annette Dinesen

Da man indførte lønsystemet med løntillæg, blev det lysende klart, at ledelsen mange steder slet ikke var i stand til at tage et ansvar. Jeg var med i 'gamle dage', da lærerrådet inklusiv rektor diskuterede og tog beslutninger. Og jeg var der også den eftermiddag, hvor rektor meddelte, at vi jo egentlig ikke behøvede at diskutere endeløst frem og tilbage. Han havde hørt vores input, men beslutningen var hans. Vi var nået til 90'erne, og rektor var blevet arbejdsgiver - ikke kollega. I dag har rektorer, vicerektorer og inspektorer op til flere moderne ledelsesuddannelser, for det er sin sag at være leder for vidensarbejdere.
En god ledelse skal have en vision for sine skole - og sine lærere. Den skal sørge for, at lærerne føler sig trygge, for så er eleverne trygge. Arbejdsopgaver, der udløser tillæg, skal være klart definerede, hvad enten man skal holde styr på fysiksamlingen eller lede et fagteam. Og så har jeg selv oplevet, at en pænt stor del af puljen blev fordelt ligeligt mellem lærerne med det mål, at alle tog et ansvar for det fælles arbejde i fagteams og tværfaglige teams. Altså ikke løntillæg som en belønning, men som en tillidserklæring. Og elevernes rolle? Mange gymnasieuddannelser bruger et evalueringssystem, som giver et godt billede af den generelle tilstand på skolen. Det danner så udgangspunkt for lærermøder, elevrådsmøder og MUS-samtaler.
Evaluering af den enkelte lærer: se det er noget der finder sted som en naturlig del af hendes undervisning!

Jens Erik Starup

Man vil nok hellere evaluere end evalueres.

Christian de Thurah

Det handler nok ikke så meget om ikke at ville evalueres som om en udvikling, der har været i gang i mange år: kommercialiseringen af ungdomsuddannelserne. Hver elev, der begynder på en ungdomsuddannelse medbringer en portion penge (beløbet varierer lidt fra uddannelse til uddannelse), og disse penge får skolen, så længe eleven går der. Derfor gælder det om at holde på eleverne ( og gerne kapre nogle fra andre skoler). Dette har medført, at der fra skolernes side fedtes i uhyggelig grad for eleverne. Mange lærere har oplevet, at der i en konflikt med elever ikke er nogen hjælp at hente hos skolens ledelse, da det jo er eleverne, man skal "leve af". Lærerne behøver man ikke fedte for, de skal nok blive på deres pind - og skulle de endelig vælge at gå, kan de let erstattes af yngre - og billigere - lærere.
Det er nok snarere i dette lys, den geniale ide med elevevaluering af lærerne skal ses.

Mads Kjærgård

Tja set i bagklogskabens ulidelige klare lys, så var det de lærere, der var mest upopulære i min barndom, der også var de bedste! Der hvor lærte mest, fordi, der blev stillet krav! Men de havde ikke scoret højt på en karakterskala. Så var det noget bedre, at man afleverede en skriftlig evaluering. Men "no money, no game" og så skal man finde på et eller andet stupidt, der er gratis! Det her lyder, som nogle af de forslag, der kom i den skolebestyrelse, jeg var medlem af. Men det fik jeg og andre heldigvis skudt ned. Men fjern hellere alle de HR konsulenter man har ansat og giv pengene til lærerene, så kan det være at man kommer nogen vegne!

Annette Dinesen, Jonathan Larsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Nå, Mads Kjærgård. Sådan husker jeg det nu ikke, men det er selvfølgelig ikke let at sige, hvem af os der lider af erindringsforskydning.

Mads Kjærgård

Naaa, der var også lærere, der var helt skudt i hovedet. Men der var også en del lærere, der var upopulære fordi, de insisterede på, at vi var i skole og skulle lære noget. Ikke nogen historier om "Den Sorte Hingst" osv. Jeg havde en på Anholt, der hed Wolsing eller noget i den stil og han var netop sådan en. Man brød sig ikke om ham, og dog så var han flink nok, han lod bare ikke en slippe over, der hvor gærdet er lavest! Bagefter kan man jo godt se, at man lærte noget! Men jeg ved ikke, hvordan jeg ville have "rated" ham lige sådan i det givne øjeblik!

Jens Erik Starup

Det med ratingen er formentlig til alle tider et problem. Det sker da også, at lærer og censor kan være ret uenige om præstationen. Mon ikke man kan konkludere, at der er en vis usikkerhed ved evalueringer, uanset om det er lærere eller elever der evaluerer.

Ib Christensen

Kunne man ikke bare sammenligne gennemsnits karakterene for deres elver, og så give bonus ud fra det.
En lærer med et højt gennemsnit blandt sine elever burde vel være at regne bedrer, end en underviser med høj dumpeprocent. Hvis jeg da har forstået formålet med undervisning korrekt.

Hvis eleverne skal udføre ledelsens arbejde, skal de vel også have del i lederens bonus?

Først og sidst er tiltag som det beskrevne platte, leflende og useriøse. Det er den slags, en ledelse finder på, der ikke er sin opgave voksen.