Kronik

FedFront: Derfor er vi antikapitalistiske

Vi har i FedFront valgt at bruge vores begrænsede ressourcer på egne prioriteter, men vi vil da gerne gøre os den ulejlighed at skærpe analysen for vores kritikere. At vi kalder os antikapitalistiske, er et modspil til den kommercialiserede og afpolitiserede kropspositivitet
Vi har i FedFront valgt at bruge vores begrænsede ressourcer på egne prioriteter, men vi vil da gerne gøre os den ulejlighed at skærpe analysen for vores kritikere. At vi kalder os antikapitalistiske, er et modspil til den kommercialiserede og afpolitiserede kropspositivitet

Erik Pontoppidan / iBureauet

25. april 2017

Siden vores opstart i februar har vi afvist at deltage i flere debatter, på trods af at flere stemmer har hævdet, at det er vores demokratiske pligt at gå i debat. Vi har valgt at bruge vores begrænsede ressourcer på egne prioriteter; dét er vores demokratiske ret. Vi er ikke til for at besvare udefrakommende spørgsmål, og vores eksistensberettigelse afhænger ikke af ekstern anerkendelse.

I påsken bragte Information en artikel om FedFront skrevet af Anna Raaby Ravn, hvori bl.a. Anna Ullman efterlyser en skærpet analyse af kapitalismen fra FedFront.

Selv om vi hverken er børsmæglere eller postdocs i politisk teori, er det åbenbart brændende nødvendigt for vores fedtaktivistiske budskab, at vi specificerer vores definitioner af kapitalisme og konsumerisme.

Derfor vi vil da gerne gøre os den ulejlighed at skærpe analysen for Ullman, Raaby Ravn og co.

Udgangspunktet for at kalde FedFront antikapitalistisk var især, at initiativtagerne til projektet så en øget kommercialisering af den kropspositive bevægelse. Vi mener, at kommercialisering af feministiske og kropsaktivistiske kampe er en måde, hvorpå man distraherer fra og neddysser potentielle oprør.

Danmarks nystiftede fedmeaktivistiske bevægelse FedFront hælder givetvis til den tolkning, at tykke menneskers selvhad skyldes den skam og stigmatisering, som fedme kulturelt og socialt er forbundet med.
Læs også

Denne form for kropspositivitet bidrager til, hvad vi ser som en omsiggribende afpolitisering af det feministiske projekt, herunder fedtaktivismen. Der optegnes nye kommercielle retningslinjer for den acceptable krop, som er tyk på den ’rigtige’ måde. Samtidig ekskluderes på ny alle, som ikke passer til denne betegnelse.

Derfor følte vi det presserende at plædere for, at feminismen forbliver politisk, socialistisk og ja, antikapitalistisk. Vi kalder os altså antikapitalistiske for at tilbyde et alternativ til den kommercialiserede kropspositivitet, og for at tiltrække nogle af de tykke feminister, som har haft lignende tanker.

Sammensurium af fedthad

Vi kunne forklare, hvorfor vi mener, at sundhedsvæsenet, fødevare- og medicinalindustrien er et stort sammensurium af fedthad og systematisk dehumanisering af mennesker med tykke kroppe. Hvordan samfundets fattigste presses til at forsøge at opnå den eftertragtede menneskelige værdi ’tyndhed’, imens der stadig skal en eller anden form for gerne billig mad på bordet.

Vi kunne tale om Julie Guthmans teori om det bulimiske samfund, som beskriver, hvordan skabelsen af forbrugsbehov og ophøjelsen af nutritionelt mådehold går hånd i hånd med det resultat, at fødevarer forbruges parallelt med varer, som har til formål at neutralisere fødevarernes effekt, således at man undgår at optage den energi, som de indkøbte fødevarer indeholder.

Og endelig kunne vi tale om den voksende mængde litteratur, som beskriver, hvordan tykke kroppe ekskluderes fra arbejdsmarkedet med det resultat, at der dannes en ny klasse af arbejdsløse tykke. Der er rigeligt, vi kunne tage fat på, men vi vil i stedet forholde os konkret til den kritik, som er blevet rettet mod os.

Kapitalismen som system er baseret på skabelsen af profit. Kapital investeres i værktøjer, som kan generere denne profit – med individets ret til at eje og træffe beslutninger om disse investeringer i højsædet. Der kan argumenteres for, at systemet i sig selv ikke har nogen moralsk overbevisning, og at moral og etik dermed er op til den enkelte.

Men ser vi på efterkrigstidens velfærdssamfund og den daværende kapitalisme, finder vi hos økonomen Milton Friedman både i USA under Reagan og i England under Thatcher, at profit sættes over menneskets ve og vel.

Længere tilbage stiller Adam Smith skarpt på kapitalismen som et system bygget på oplyst egeninteresse – altså igen det personlige behov for profit sat over andre menneskers ve og vel.

Stigmatiseringen af den fede figur er en ærkedisciplin i vores samfund, men nu tages kampen op både i modebranchen og i akademia. Det er dog en svær kamp, for synet på tykke mennesker er baseret på standhaftige myter og forfejlede forestillinger om sundhed og hvem, der har ansvaret, siger forskere
Læs også

Robert LeFevre fokuserer på kapitalismen som et system, hvor essensen er, at individet investerer i og ejer de profitproducerende værktøjer. Marx definerer disse værktøjer som arbejderklassen, og det er i stigende grad også den retorik, vi ser herhjemme: Danmarks ressourcer er mennesker – og det er den (hegemonisk konstruerede) sunde krop, som producerer og deltager i konkurrencesamfundet.

Det kapitalistiske system er altså bygget på brugen af sunde kroppe, samt at disse kroppe retter ind i systemet, så det kan blive ved med at producere og tjene. Der bliver lavet en skarp opdeling af, hvem der kan betale sig, og hvem der ikke kan: hvilke kroppe der er de ’rigtige’ og værdifulde, og hvilke, der ikke er. FedFront repræsenterer en del af de kroppe, som ikke passer ind i dette system, som nægter at passe ind, og derved indtager vi en tydeligt antikapitalistisk position.

Kværulantisk

Hvorvidt man mener, at kapitalismen med tiden affødte konsumerismen (og at de to derfor hænger sammen) eller man ønsker en skarp opdeling af begrebene, er i denne sammenhæng en mere pedantisk end konstruktiv diskussion.

Men skal vi være semantiske, er det et faktum, at sprog og magt hænger sammen, og at det derfor betyder noget, om man taler om kapitalismen som selvkørende system eller om den enkelte forbruger. Det handler om, hvem man ønsker at tilskrive et ansvar.

FedFronts kritik er rettet mod det overordnede kapitalistiske system og ikke mod enkeltindivider. Derfor kalder vi os antikapitalistiske. At påpege, at vi også er antikonsumeristiske, er både sandt og kværulantisk.

Kværulantisk bliver det, når kritikerne, som efterlyser mere analyse fra FedFront, ikke selv kan holde begreberne adskilt. Malte Frøslee Ibsen, hvis kritik af FedFront danner teoretisk grundlag for Raaby Ravns artikel, skriver på Facebook: »Fed Front er altså ikke i stringent forstand et antikapitalistisk foretagende, men har snarere et ’antikonsumeristisk’ sigte (...)«

Ibsen siger altså, at FedFront er antikonsumeristisk fremfor antikapitalistisk. Men han fortsætter:

»Et bud på et egentligt kapitalismekritisk projekt, der måske kunne være relevant for FedFront, kunne altså være en kritik af, hvordan konsumerismen (...) bidrager til en passificering [sic.] af den politiske bevidsthed (...) der bidrager til (...) afdemokratiseringen af vores samfund.«

Således forklarer Ibsen, at kritik af konsumerismen er god kapitalismekritik. FedFront bør altså målrette sin energi mod at kritisere konsumerismen (hvilket samtidig er, hvad Ibsen siger, vi allerede gør). Og det ville så være antikapitalistisk (hvilket er, hvad vi mener, vi allerede er).

I løbet af samme ordstrøm får Ibsen altså både sagt, at FedFront er antikonsumeristisk fremfor antikapitalistisk, og at kritik af konsumerismen er et godt bud på et antikapitalistisk projekt. Der er tydeligvis andre end os, som kunne trænge til at skærpe analysen.

Anna Raaby Ravns artikel afslører en tydelig holdning til, hvem der har lov til at udtale sig om, hvad en bevægelse eller et projekt er og ikke er. Men FedFront mener ikke, at man behøver en universitetsuddannelse for at kunne begrunde sin stillingtagen og udøve velfunderet kritik af de etablerede systemer.

Marie Møller, Mika Christoffersen og Andrea Storgaard Brok er aktivister i FedFront

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Brøgger
  • Jens Thaarup Nyberg
  • ingemaje lange
  • Lone Sæderup
Troels Brøgger, Jens Thaarup Nyberg, ingemaje lange og Lone Sæderup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Kære fede mennesker:

Jeg er 'grim'. Eller rettere, jeg har en kombination af 'kropstegn', som gør mig 'grim';

1. Jeg har en stor og lidet figurativ næse, sådan vurderet ud fra det gennemsnitligt almindelige,
2. Jeg er 'tyndfed', i kraft af en almindelig - sikkert genetisk bestemt - disposition for manglende tilpasning til den af samfundet konstituerede forestilling om 'den perfekte krop'.
3. Allerede i 8. klasse bemærkede mine klassekammerater min vigende hårpragt, og det er gået ned af bakke siden.
4. Mine tænder bærer præg af for meget kaffe og for mange cigaretter. Hvide er de ikke.

Intet af dette er Kapitalismens problem eller skyld. Det er mine problemer:

Mennesker flest foretrækker mennesker med velproportionerede næser,
Mennesker flest foretrækker mennesker med velproportionerede kroppe.
Mennesker flest foretrækker mennesker med normal hårpragt.
Mennesker flest foretrækker mennesker med velfarvede tænder.

Mennesker flest er idioter. De har hverken tid eller overskud til at kigge ind bag den perfekte overflade, og for alvor se de ægte monstre, som ofte - men ikke altid - lever der. Guderne skal vide, at jeg ikke selv besidder en sådan tålmod. Med mindre da et ægte menneske rækker ind i min selvskabte tåge, og prikker mig let på skulderen. Først da vågner jeg fra min egen idioti, og ser>/i>.

Så held og lykke med at overbevise verden om - i kære fede mennesker - at i slet ikke er fede. Held og lykke med det, for satan da. Det skal fedt hjælpe!

Eller start - det er som oftest bedre - med at hjælpe jer selv...

Gustav Alexander, Niels Duus Nielsen, Janus Agerbo og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar

@torsten
Det var da ufatteligt meget plads du brugte på ikke at skrive en eneste relevant ting for indlægget.

PS: "så held og lykke med at overbevise verden om (...) at i slet ikke er fede" - jeg tror du skal en tur i 2.klasse igen, du kan jo ikke læse.

Lone Sæderup, Troels Brøgger og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Der er trængt under de antikapitalistiske/socialistiske faner i disse dage. Det er imidlertid ikke antikapitalister der trænges under dem! Det er intersektionelle feminister, folk med ondt i maven over flygtninge også selvfølgelig organisationer som fedfront.

"Sprog og magt hænger sammen" Siger i. Det lugter mere af Foucault end af Marx. Ham skal I selvfølgelig også være velkomne til at tage i brug men hvorfor skal det gå ud over arbejderbevægelsens gode ry og rygte at I gerne vil legitimere det socialt illegitime? Hvis det her skal være den moderne venstrefløj, så var Stalins "videnskabelig socialisme" ærlig talt at foretrække.

Jens Thaarup Nyberg

Dennis Jensen; - 19:05
""Sprog og magt hænger sammen" Siger i."
»En tids herskende ideer har altid kun været den herskende klasses ideer,« skrev Karl Marx engang.
Og så kan vi læse artiklen en gang til.

Undskyld kvinder:
Kunne I ikke skrive en artikel, som giver os nybegyndere og ikke intellektuelle omkring klassekamp om fedme og forbrug en bedre indsigt i hvor I vil hen med den kamp her.
Jeg er lykkelig gift med en lidt rund kvinde, som måske godt kunne bruge nogle lidt mere jævne ord omkring det bare at acceptere det er hendes lod at være en smule rund.

Gustav Alexander

Jens Nyberg,

Hvis du selv læser artiklen én ekstra gang eller forstår de passager, som du selv citerer, så vil du se, at Marx og Foucault har nogle ret forskellige idéer om præcis hvordan magt og sprog hænger sammen. Det er ikke svært at se, at forfatterne af ovenstående artikel tilhører Focaults anti-materialisme. Hos Marx er sproget jo formet i superstrukturen som konsekvens af produktionsforholdenes sociale relationer (altså klasse relationer). Det kan anbefales at forstå de filosoffer, som du citerer, Jens.

Fokus på fedme og overvægt er enøjet. Overvægt og fedme er i høj grad et kulturelt og samfundsskabt problem.

Profithensyn står over menneskers helbred og sundhed. Åben reklamerne og se hvad der er på tilbud - junk food - kager, sodavand,chips i stimer, På cigarettepakkerne er der i det mindste advarsler og oplysninger om hvordan rygning påvirker helbredet. Hvorfor er der ingen advarsler på sodavand og andre sukkerholdige produkter. Hvorfor er de så billige. Lad os få en sukkermærkning på produkterne som vi har for fiberindholdet og en advarsel.

Man ved at miljøforstyrrende stoffer - et eksempel er PCB - som ophober sig i fødekæderne giver ubalance i kønshormonerne hos bl.a. isbjørne. Mange af disse stoffer er hormonforstyrrende.
http://www.independent.co.uk/environment/arctic-pollution-causing-polar-...
Hvorfor tror vi at homo sapiens er fritaget for bivirkninger fra den kemiske coktail vi dagligt udsætter os selv for. Der er problemer med sædkvaliteten hos mænd, og hos kvinderne optræder der nu sygdomme som PCOS som laver rav i kønshormonerne. 60% af kvinder med konstateret PCOS er overvægtige og resten kæmper en brav kamp for ikke at ende der. Sygdommen påvirker nemlig også insulinfølsomheden, og kulhydrater i form af sukkerarter er den rene gift for disse kvinder. Man regner med at mellem 7-10% af alle kvinder i befolkningen har problemer med det - en del overvægtige går formentlig rundt og ved ikke at det kan være årsagen til hurtige vægtstigninger.

Spisning og følelser hænger sammen. Vi har ikke lov til at være os selv i. Især unge mennesker bliver ramt - alt skal være perfekt - som en reklame. Det kan man roligt mistænke for kan udmønte sig i en række spiseforstyrrelser - også kaldet trøstespisning når man ikke kan leve op til de kropumulige idealer..

Er du så blevet overvægtig skal du bare skamme dig. I denne kropsfikserede kultur skal vi i det hele taget skamme os. Frygt og skam er de overordnede følelser man styrer samfundet med. Vi skal skamme os over snart sagt alt når vi ikke kan leve op til de mere og mere forrykte og snævre normer der bliver opstillet både når det drejer sig om vores kroppe og vores arbejdsliv. Skam dig. En facistisk tankegang breder sig som gift hvor mennesker rangordnes og man giver frihed til at håne og spytte på andre grupper af mennesker. Det er snart sagt også den eneste frihed der er tilbage.

Glem ikke at drivkraften bag facisme er ulighed uanset hvad diskriminationen bygger på race, køn, krop eller andet.

Overdrivelse fremmer af og til forståelsen. Det er nødvendigt at råbe meget højt for overhovedet at blive hørt hvis man har afvigende opfattelser. Så det er helt på sin plads når en voksende minoritet tager til genmæle og retter skytset mod en tåbelige dyrlelse af et fucked up kropsideal.

Meet The Voluminous Dancers Of Havana
https://www.youtube.com/watch?v=ORgVouDGvJ4

Bjarne Bisgaard Jensen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Dennis Jensen; - 08:24
Jeg beklager, ikke at have kendskab til Focault.
Mht magt og sprog: nogen har magt over sproget og dets udbredelse, og med den, indflydelse på vor opfattelse af verden. Og det er den kamp, om opfattelsen, jeg ser repræsenteret i artiklen, idet jeg hæfter mig ved:
"Men skal vi være semantiske, er det et faktum, at sprog og magt hænger sammen, og at det derfor betyder noget, om man taler om kapitalismen som selvkørende system eller om den enkelte forbruger. Det handler om, hvem man ønsker at tilskrive et ansvar.
FedFronts kritik er rettet mod det overordnede kapitalistiske system og ikke mod enkeltindivider. Derfor kalder vi os antikapitalistiske. At påpege, at vi også er antikonsumeristiske, er både sandt og kværulantisk."

Mht. arbejderbevægelses gode ry og rygte, så fik de (endnu) et hak, her for nylig - og jeg tror ikke fagforeningerne har kræfter til at gå i brechen for de overvægtige, men arbejderbevægelsen er heller ikke begrænset til fagforeningerne.