Kronik

Flygtningenævnet troede ikke på, at Ali var homoseksuel. Så forsvandt han

TV 2 konkluderer, at lidt over halvdelen af asylansøgere lyver for de danske myndigheder. Da jeg mødte homoseksuelle Ali, fik jeg et andet billede af virkeligheden. I dag er Ali forsvundet
TV 2 konkluderer, at lidt over halvdelen af asylansøgere lyver for de danske myndigheder. Da jeg mødte homoseksuelle Ali, fik jeg et andet billede af virkeligheden. I dag er Ali forsvundet

Mia Mottelson

11. april 2017

TV 2 har i de sidste uger fokuseret på mennesker uden lovligt ophold i Danmark. Ifølge Flygtningekonventionen har alle mennesker ret til at søge asyl, men i TV 2’s dokumentar Illegal i Danmark fortælles det, at folk opfordres til at søge om asyl på urigtige oplysninger og opdigtede historier.

Omfanget af disse opdigtede historier underbygges gennem Flygtningenævnets afgørelser fra 2016 (Nyhederne, 28/3). På et pie-chart visualiseres det, at nævnet vurderede 284 ud af 500 asylsager utroværdige eller konstrueret til lejligheden.

TV 2 konkluderer, at lidt over halvdelen af asylansøgere lyver over for de danske myndigheder. Det er sikkert rigtigt, at nogle opdigter en historie. Men betyder disse tal, at over halvdelen af alle asylansøgere lyver? At alle afviste ansøgere ikke burde have fået asyl efter Udlændingeloven?

Jeg er kontaktperson i LGBT Asylum, hvor vi hjælper homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede asylansøgere i Danmark, der ikke kan leve i overensstemmelse med deres seksuelle orientering eller kønsidentitet i deres oprindelseslande.

Homoseksuelle gør sig klar til en pride et hemmeligt sted i Kampala. Uganda er et af de 36 lande i Afrika, hvor homoseksualitet er ulovligt, og ifølge Human Rights Watch et af de otte lande på verdensplan, hvor tvungne analundersøgelser er praksis.
Læs også

Det var her, jeg mødte Ali. En sundhedsplejerske på et jysk asylcenter, hvor Ali boede, ringede til os. Hun fortalte, at Ali havde fundet LGBT Asylums regnbuefarvede flyer og havde bedt hende læse teksten højt. Ali ville gerne snakke med os. Hun fortalte, at Ali havde det dårligt. At han skar i sig selv.

Jeg fortalte, at jeg gerne ville hjælpe Ali med hans sag. At LGBT Asylum holder møder, hvor LGBT-asylansøgere fra hele landet samles i København. At vi til disse møder har foredrag og workshops om sex, sundhed, ensomhed, tro og en masse andet. At vi fester sammen og bliver venner. At Ali her kan møde andre homoseksuelle, som taler hans sprog og som deler hans erfaringer om udstødelse i sit hjemland og isolation i de danske asylcentre.

Homo fra Afghanistan

Weekenden efter kom Ali til København. Ali kan hverken læse eller skrive og taler kun farsi. Vi kommunikerede med billeder og emojis på vores smartphones. Jeg sendte en glad smiley og et billede af et tog, da jeg stod og ventede på ham på Hovedbanegården. Han sendte et billede af Matas. Jeg fandt Ali foran Matas. En ung tynd mand med masser af smykker og i stramme bukser. Han rystede over hele kroppen, da jeg gav ham et knus.

Vi brugte dagen i min lejlighed sammen med en tolk. Ali turde ikke sige meget, men i løbet af dagen tøede han en smule op. Jeg spurgte til Alis center. Han fortalte, at ingen ville tale med ham, og at han gemte sig på sit værelse. At han blev drillet med hans pigede bevægelser, stramme tøj og lange hår.

Sundhedsplejersken havde sagt, at Ali var 19 år. Ali sagde, han var 17 og viste mig sit afghanske id-kort. De danske myndigheder anerkender ikke afghanske dokumenter, og de havde alderstestet Alis knogler og tænder og vurderet, at han var 19. Det betød, at Ali skulle bo på et voksencenter.

Næste dag fortalte Ali, at han havde fået afslag på asyl af Udlændingestyrelsen. Jeg spurgte, om han havde fortalt Styrelsen, at han godt kunne lide andre drenge. Det havde han ikke. Han vidste ikke, at man kunne sige sådan noget til myndighedspersoner. Han vidste ikke, at man kunne få asyl i Danmark, hvis man er homo fra Afghanistan.

Han vidste, at homoseksuelle bliver slået ihjel i Afghanistan og Iran.

Han havde derimod fortalt sagsbehandleren i Udlændingestyrelsen, at han ikke var sikker i Afghanistan. At hans far var død og hans bror var soldat. At han havde levet på må og få i Teheran siden han var 12. Jeg spurgte Ali til hans mor. Han blev så ked af det, at han ikke talte mere, indtil han sagde farvel, da jeg satte ham på toget.

Næste gang jeg mødte Ali, skulle vi til fest i LGBT Asylum. Ali var bange, og jeg skulle love, at alle til festen var LGBT-personer. At de andre til festen ikke ville sige det til nogen andre.

Sidste år blev 34 transpersoner dræbt i Pakistan, hvor transkønnede og homoseksuelle generelt lever livet på trods i en stærkt religiøs, patriarkalsk og sextabuiserende kultur. Med synligheden som våben kæmper Pakistans første transkønnede model Kami Sid for social accept af alle landets LGBT-personer
Læs også

Han sad i hjørnet og gemte sig med jakken trukket op over ørene. Jeg lod ham sidde alene og mærke stemningen, før jeg introducerede ham for de andre farsitalende drenge i gruppen. De talte farsi sammen, og jeg gik væk for at tale med nogle andre.

Senere på aftenen begyndte de unge at danse. Ali stod lidt bag ved de andre unge mænd og imiterede deres moves. Det mindede mig om min venindes fem-årige søn, der efterligner de store drenges lege. Jeg tænkte på, om det er sådan, man lærer at være homo. Lærer koder, dans og slang. Lærer at give begæret en form, så man selv kan forstå det. Finder sig selv ved at finde andre.

Næste dag talte Ali hele dagen. Han fortalte om en dreng, han kendte i Teheran. At de måske havde været kærester. Eller noget, der lignede. At han måske havde elsket ham. Sundhedsplejersken fortalte mig senere, at Ali var holdt op med at skære i sig selv. At han havde fået det bedre. De havde talt om, at han nok var homoseksuel.

Ali blev indkaldt til Flygtningenævnet, og hans beskikkede advokat fortalte, at Alis sag var svær. At Nævnet ville forholde sig skeptisk til, at Ali ændrede sit motiv. At Alis to interview med Udlændingestyrelsen allerede indeholdt uoverensstemmelser, når han talte om sin barndom i Afghanistan og sin døde far.

Vi snakkede om, at Flygtningenævnet nok ville forstå, at der ikke var noget mystisk i, at man først springer ud som 17- eller 19-årig. At Ali jo ikke kunne finde støtte eller informationer på nettet, når han hverken kan læse eller skrive. Advokaten fortalte, at det at være homoseksuel fra Afghanistan burde give asyl, men at det afhang af, om Flygtningenævnet troede på Alis historie.

Det gjorde det ikke.

Grædende emojis

De skrev, at Alis historie var konstrueret til lejligheden. At det var mærkeligt, at Ali ikke var sprunget ud, da han kom til Danmark. Han havde jo haft en kæreste i Teheran, så han måtte jo vide, at han var homoseksuel, da han kom. At der var uoverensstemmelser i Alis fortælling.

Fra centeret i Jylland sendte Ali grædende emojis. Advokaten ville klage over afgørelsen, men det ændrede ikke på, at Ali skulle rejse ud inden for syv dage.

17 år, homo og helt alene til Kabul.

Ali skulle til udrejsekontrol i Center Sjælsmark, hvor asylansøgere, der ikke samarbejder om deres udrejse, kan frihedsberøves. Ali havde hørt, at det er hårdt at være fængslet der. 

Jeg vidste, at det ville smadre Ali, hvis de spærrede ham inde på Sjælsmark. Jeg vidste også, at han var bange for at blive sendt til Afghanistan. Så jeg bad sundhedsplejersken sige til Ali, at jeg ville tage med til udrejsekontrol. Og at vi skulle mødes foran Matas.

Jeg kontaktede alle, jeg kender, som ved noget om asylret. Der må være noget at gøre!

Det var der ikke.

Jeg kontaktede alle, jeg kender, som havde den mindste relation til Afghanistan. Kender du nogen, som kan hjælpe Ali, når han kommer? Give ham husly og beskyttelse. Måske endda en homo?

Men alle fortalte, at der ikke er nogen venner tilbage i Kabul. Og da slet ikke nogen homoer. En ven skrev, at alle er rejst eller døde.

Jeg gik ned på Hovedbanegården og ventede foran Matas, men Ali kom ikke. Jeg sendte billeder af tog og spørgsmålstegn. Af mig selv foran Matas. Jeg ringede, men hans telefon var slukket. Efter to timer gik jeg hjem.

Næste morgen ringede politiet. Ali var ikke dukket op til udrejsekontrol. Om jeg vidste, hvor han var? Centret i Jylland havde heller ikke set ham.

Jeg har ikke hørt fra Ali siden.

Ali er en af sagerne i TV 2’s pie-chart. En af de asylansøgere, der lyver om sit asylmotiv. Han er måske også en af de såkaldte illegale indvandrere, som lever i baglokalerne. Jeg ved det ikke.

Men jeg ved, at jeg håbede på, at Ali kunne have fået beskyttelse i Danmark. Og jeg havde håbet, at TV 2 havde sat spørgsmålstegn ved, om troværdighed måles. At de havde afdækket de forhold, der gør, at folk uden myndighedsbeskyttelse i deres hjemland og med velbegrundet frygt for eget liv, tvinges til at leve under jorden.

Michael Nebeling Petersen er kontaktperson i LGBT Asylum og adjunkt ved SDU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Lars Bo Jensen
  • Pia Qu
  • Torsten Jacobsen
  • June Beltoft
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
  • Hanne Pedersen
ingemaje lange, Lars Bo Jensen, Pia Qu, Torsten Jacobsen, June Beltoft, Steffen Gliese, David Zennaro og Hanne Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Selvfølgelig kan man ikke bebrejde flygtninge at de lyver - en rigtig ubegavet TV2 vinkel. Samtidig må flygtningene så acceptere, at der generelt bliver gået til stålet for at checke de oplysninger de giver myndighederne.

Steffen Gliese

Det største problem er, at samfundet ikke forholder sig neutralt til at modtage flygtninge: der er en afvejning til fordel for afslag. Det er totalt uanstændigt.

Ole Frank, Martin E. Haastrup, Christel Gruner-Olesen, Marie Jensen, michael kristensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

Problemet ligger i, at han først søger asyl på ét grundlag, får afslag, og så søger på et helt andet grundlag. Måske han skulle have været bedre instrueret af sin sagsbehandler/vejleder fra starten af, således at alle oplysninger kom med fra begyndelsen.

Magen til mangel på forståelse for et ungt menneskes situation.

At forvente at en ung teenager bare er SÅ afklaret om sin seksualitet - og det i et land hvor den slags afvigelser er tabu og dødsensfarligt.

Ja, han starter med at fortælle en anden historie - FORDI han ikke har lært andet end, at man skal holde kæft med afvigende seksualitet over for myndighedspersoner. Hvorfor skulle han tro at det skulle være anderledes i Danmark end der hvor han kommer fra?

Når han så finder modet til at fortælle dén sandhed, så burde de danske myndigheder udvise forståelse for hans afvigende forklaring. Han har jo ikke været ude på at snyde nogen - han er jo pissebange!!

Kan vi ikke snart få nogle sagsbehandlere med noget menneskelig indsigt. I stedet for mekaniske regelryttere og skrankepaver. Jeg græmmes!

Ole Frank, Karin Hansen, David Zennaro, Christian Mondrup, Martin E. Haastrup, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, michael kristensen, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Dorte Schmidt-Nielsen, Ida Partoft, Lars Bo Jensen, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

June, jeg er helt enig med dig. Bortset fra at lægge skylden - og med det løsningen - over på sagsbehandlerens, i forvejen overfyldte, bord.

Problemet er strukturelt og løses kun ved at ændre på de strukturer og systemer, sagsbehandleren handler i og på vegne af.

Martin E. Haastrup, ingemaje lange og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Vi bør kræve af Afghanistan at de skaber en og anden form for safe zone for afganere der er LGBT eller som måske er så forvirrede at de ingen rigtig anelse om, hvor de er i ders liv. Afghanistan må som alle andre lande have en politik for mennesker der ikke er præcis som alle andre...
- Det er klart som det er nu kan man ikke uden videre sende en ung forvirret mand eller kvinde tilbage, der må arbejdes på mere varige løsninger og det må den afghanske regering også kunne indse.

Poul Sørensen

Hvis mellem 6-10 procent af verdens befolkning er LGBT, så kommer vi til at stå med et kæmpe flygtninge problem. Vi reagere nu med sanktioner og ligende imod de lande der ikke behandler deres LGBT community ordentligt.
Nogen vil måske påstå at al verdens homoseksuelle ikke kan finde på at tage et fly til Europa og bede om asyl ... !!!!

Steffen Gliese

Jeg er uenig i, at spørgsmålet ikke er personligt: Danmark er fyldt med helt sikkert velmenende, men meget konventionelt og firkantet tænkende offentlighedspersoner, hvis normalitetsbegreb er meget langt fra de rammer, som de fleste lever under som alt andet end strømlinede.
Desværre er det også mere og mere en sådan påført retlinethed, der lovgives efter - til skade for bl.a. social mobilitet.

Jeg er overbevist om, at der sidder masser af velmenende og velvidende offentlighedspersoner i det meste af systemet. Men hvad hjælper det, når de strukturer, de arbejder for og i, (mere eller mindre) tvinger dem til at handle imod både deres velmenenhed og velvid? På samme måde, som man kan få velvidende personer til at handle mod deres velvidenhed, kan et system, der er struktureret til at varetage ikke-strømlinede menneskers interesser, få mindre velvidende personer til at handle mod deres uvidenhed. Begge dele sker dagligt for de fleste af os.

Som det kom frem i en anden glimrende artikel i Information for nogle dage siden (den hvor Inger Støjberg besøgte Asrin Mesbah og hendes rådgivning i København), så er det altså sådan, at det alt alt for ofte er studerende, nogle gange studerende fra Jura, nogle gange studerende,fra kommunikations-uddannelser på RUC, der sidder og skriver juridiske afgørelser til folk. Og det betyder for mig at se to ting:

1) Meget udskiftning er der. Ingen er ansat i Udlændingestyrelsen i mere end 3-4 år (måske 5-6 år).
2) Usikkert er det, om det juridiske grundlag for at afvise folk er i orden....

Mht. den unge mands skæbne i DK, og i Afghanistan, er jeg ganske sikker på, at en meget stor del af den danske befolkning vil protestere over, hvis en ung mand, der er homoseksuel, får at vide (af andre), hvad han præcist skal sige for at få asyl i DK...

Ole Frank, David Zennaro og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar

@June.

Jeg er lige kommet hjem efter at have været USA i et år. Long story short. Jeg overskred min opholdstilladelse (uden at være bevidst om det) hvorefter de de sendte mig i detention i 2 måneder for så til sidst at smide mig ud. I min sag, blev jeg tilbudt at søge asyl hvis jeg frygtede for mit liv eller tortur pga min religiøse overbevisning/seksualitet. Nu har jeg ingen førstehånds erfaring med det danske system, men det ville komme meget bag på mig, hvis han ikke havde fået sine rettighedder at læst højt (med tolk). Ydermere før drengen skal skrive under på noget, har han ret til at snakke med sin advokat. Han har også ret til ikke at udtale sig.

Og når nu myndighedderne fortæller dig, at hvis du frygter for dit liv eller tortur pga din religiøse overbevisning/seksualitet kan du få lov til at blive, så tror jeg næppe at det er vores myndighedder han frygter.

Min pointe er bare, at hvad der er foregået oppe i hovedet på ham, er der ikke nogen her der kan udtale sig om. Folk vil sige hvad som helst for at få lov til at blive. Når han vælger at lyve til myndighedderne er han selv ude om det. Der er så mange mennesker der vil ind, og der er så få der rent faktisk for lov. For mig er det klart at se hvorfor vi ikke skal have en ung mand ind der lyver fra dag 1. Han har simpelthen ødelagt det for sig selv. Når halvdelen af flygtningene fortæller løgne historier er myndighedderne op med paraderne. Det er i min optik en god ting.

Steffen Gliese

Sikke da noget ufatteligt vås, Jeppe B. Det er utrolig malplaceret at tro, at man kan sjakre med folks virkelige risici i virkeligheden, som om man var en forsmået legekammerat.

Ole Frank, Karsten Aaen, Martin E. Haastrup, Carsten Wienholtz, Poul Sørensen og Haj Møller anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

artikel afspejler ret godt, hvilke hverdags dilemmaer der tumles med her DK - hvis systemet skal være fair, skal alle enten ind eller alle skal blive ude.. intet af dette er selvfølgelig muligt - dermed står vi i den berømte situation, at så snart det er synd for noget, så bløder vi op - og når nogen snyder spender vi gerne tommelskruerne. // rigtig og forkert aner jeg heller ikke -

Michael Svennevig

Umiddelbart er det så nemt for os at overskue og forstå, men bag det gemmer virkeligheden på meget mere, end hvad der fremgår af statistikken. Ali er et eksempel på hvad der sker, når vi foregiver at ville hjælpe, men jo i praksis gør det absolutte modsatte. Tænk, at det er den virkelighed, der gemmer sig bag de hurtige statistikker. Det er hjerteskærende og udtryk for menneskelig foragt!

Ole Frank, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Martin E. Haastrup anbefalede denne kommentar

Steffen det handler om national sikkerhed. Du skal være taknemlig for at der er en instans der sørger for at ikke hvem som helst kan komme ind i landet. Jeg har en god tillid til systemet, selvfølgelig sker der altid fejl, men jeg tror på at myndighedderne gør deres bedste. Det kan godt være at det bliver for mekaniseret, men der er altså mange sager der skal behandles. Der er valgt kvantitet og kvalitet og det betyder i sidste ende, at flere ansøgere kommer igennem.

Steffen Gliese

Problemet, Jeppe B., er, at velfærdssamfundet er blevet vendt på hovedet, i det hele taget, men flygtningenævnet er et godt eksempel: staten er ikke længere neutral i sin sagsbehandling, det er bedre ikke at tilkende en førtidspension end at bevilge en, det er bedre at sende folk i jobtræning fremfor at tilbyde revalidering, det er bedre at afslå asyl end at give det. Det giver ikke en uvildig sagsbehandling, og det ses overalt i samfundet, hvor kommuner ikke længere tænker på borgerens bedste, men kommunens pengekasse, når de giver et uretmæssigt afslag, "fordi det jo bare kan påklages til Ankestyrelsen", og hvor ministeren fjerner det medlem fra Flygtningenævnet, der kan tale asylansøgerens sag.

Ole Frank, Kristen Carsten Munk, David Zennaro, Kim Strøh, Karsten Aaen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar