Joachim B. Olsen
Liberal Alliances kuglestøder har ifølge eb.dk larmet så meget, når han vægttræner i Borgens fitnessrum, at S-formand Mette Frederiksen, der har kontor nedenunder, har klaget to gange. Fitnesschikane er det nye i dansk politik.
Englehopper
Borgens fitnessdrama breder sig. Joachim B. Olsen mener, socialdemokraterne er ligeså gode om larmen. Han har flere gange set Dan Jørgensen lave englehop i rummet: »Og det gungrer en del, skal jeg love for. Han er jo ikke nogen sylfide.«
Dolph Jørgensen
Dan Jørgensen understreger, at han kun vejer 90 kilo og afviser, at han larmer over S-formandens kontor. »Jeg er fuldstændig lydløs, som en jægersoldat, der sniger sig gennem skoven,« siger Dan Ninja Dolph Jørgensen til eb.dk.
Fitnesspolitiker
Dramaet har ført til, at de store vægte er blevet fjernet. Liberal Fittness Alliance anerkender nederlaget og vil ikke stille krav om at få vægtene tilbage. Så det arbejdende folk har stadig lidt at skulle have sagt på Borgen.