Læserbrev

Forskning med folket – ikke for folket

27. april 2017

I Informations tillæg om Videnskapløb (den 21. april 2017) kritiserer David Rehling (DR) under overskriften »Når vanvid griber universitetet« nogle universitetsstuderende i 1970’erne, som han kalder »nymarxister«. De skulle angiveligt være udemokratiske og »have sympati for regimer, der sagde, at de var marxistiske [altså Sovjet og dets vasalstater] – uanset hvad de var«.

Jeg var filosofistuderende på KU i begyndelsen af 1970’erne og blev ansat på RUC i 1972. Jeg opfattede mig som nymarxist. Jeg har en anden version; blandt andet ud fra den guldmedaljeafhandling om emnet, som jeg skrev til Institut for idéhistorie på Aarhus Universitet, i 1969 til 1970.

Nymarxisme beroede på, at den unge Marx’ hovedværk – De økonomisk-filosofiske manuskripter, skrevet i 1844 – først blev udgivet i 1932, blandt andet i Moskva. Her hed sig, at de kun var af interesse for fagfolk. Udgivelsen blev søgt holdt skjult, formodentlig fordi de stalinistiske udgivere i Moskva kunne se, at manuskripterne kunne bruges til at vise, at den såkaldt virkeliggjorte socialisme – den stalinistiske Sovjetunion – ikke havde noget med socialisme eller kommunisme i Marx’ forstand at gøre. Manuskripterne fremstillede nemlig kommunisme som humanisme.

Marcuse skrev en artikel om manuskripterne, og det gav anledning til en ny marxisme – en antiautoritær tredje vej – der i lige grad kunne forholde sig kritisk til USA og Sovjet. Manuskripterne indgik som et grundlag i kritisk teori i Frankfurterskolen, og de indgik i de østeuropæiske dissidenters kritik af den såkaldt realiserede socialisme, blandt andet i den jugoslaviske Praxis-kreds. I begge tilfælde var kritikken af fremmedgørelsen i Vest og i Øst fremherskende. Sovjet blev opfattet som alt andet end socialistisk eller marxistisk. I stedet blev det betragtet som en statsmonopolistisk version af kapitalismen eller som et partidiktatur.

I 1979 udgav Morten Thing og jeg en bog om Danmarks kommunistiske parti, 1918-1941. Den viste, hvordan den danske partiafdeling loyalt havde fulgt de skiftende direktiver fra Sovjet, som intet havde med danske forhold at gøre. Det fik straks partiets chefideolog, Ib Nørlund, til at afvise den som »elendig« i partiavisen.

En af parolerne fra studenteroprøret, som DR tilskriver nymarxisterne, er ’Forskning for folket – ikke for profitten’. Jeg ved ikke, om den var specielt nymarxistisk. Jeg gik ind for den dengang. Jeg opfattede det som en naturlig forpligtigelse med det privilegium, jeg havde som studerende og senere universitetsansat at lave forskning, der kunne komme andre til gavn.

I dag synes jeg, at der skulle have stået ’Forskning med – og ikke for – folket’. Den oprindelige parole er autoritær og fremstiller os studerende som bedrevidende i forhold til folket. Det var måske en af vores grundlæggende fejltagelser, at vi troede, at vi var antiautoritære, blot fordi vi var antistalinister.

Idéhistorisk bryder jeg mig derfor ikke om, at DR ikke skelner mellem nymarxister og de stalinister, der kaldte sig marxister. Jeg ville heller ikke synes, det var passende at skære alle konservative i 1930’erne over én kam som nazister, blot fordi nogle af dem, der kaldte sig konservative, var nazister.

Jørgen Bloch-Poulsen, lektor og ph.d.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Klüver
  • Ejvind Larsen
Per Klüver og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer