Kronik

Hvorfor finder vi os i, at de rige stikker af?

Mens uligheden vokser, og aktionærerne forgyldes, stemte et flertal af lønmodtagerne en nærig overenskomst hjem. Hvorfor finder vi os i, at eliten stikker af fra alle os andre? Vi er lige så meget værd som den elite, der tjener penge på vores arbejde. Og det trænger både vi selv og toppen af fagbevægelsen til at blive mindet om
Lad det være vores 1. maj-forsæt at vende udviklingen og bekæmpe den voksende ulighed, skriver Helga Mathiassen

Lad det være vores 1. maj-forsæt at vende udviklingen og bekæmpe den voksende ulighed, skriver Helga Mathiassen

Casper Holmenlund Christensen

Debat
1. maj 2017

På denne 1. maj kunne vi have været midt i en storstrejke. Det er vi som bekendt ikke, for flertallet af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked stemte ja til den nye overenskomst. En overenskomst, som efter min opfattelse er utrolig ringe. Især set i lyset af, at virksomhederne har haft rekordstore overskud de sidste år.

Det får mig til at undres. Har flertallet af lønmodtagerne opgivet kampen for at få en rimelig andel i den værdi, de er med til at skabe? Tror vi lønmodtagere ikke længere på vores eget værd? Og måske endnu vigtigere: Har toppen af fagbevægelsen også mistet troen på, at vi skal og kan tilkæmpe os en rimelig andel?

Uligheden vokser i disse år både i Danmark og globalt. De allerrigeste stikker af. Ifølge AE-rådet har den rigeste procent af befolkningen siden 2010 oplevet en rekordhøj indkomstfremgang på 240.000 kroner om året. For alle andre har indkomstfremgangen været rekordlav. De 10 procent fattigste er endda blevet endnu fattigere. 

Man kan undre sig over, at de rigeste bare vender ryggen til fællesskabet. At de ikke bekymrer sig om et samfund, hvor folk risikerer at ryge på gaden, når de mister deres job, og hvor nogle er fattige, selv om de arbejder fuld tid. Men det undrer mig endnu mere, at vi andre lader dem stikke af med alle pengene.

Det har været sindssygt fedt at være med i en stærk og levende kampagne for et nej til overenskomsten. På tværs af mange brancher blev der diskuteret, kørt arbejdspladsbesøg, ringet til kolleger. Hovedargumenterne var »nej til 42 timer«, at der ikke er kædeansvar i overenskomsten, og at vi fik for lidt i lønningsposen. Vi vil ikke have dikteret overarbejde.

Vi kræver, at virksomhederne tager ansvar for at bekæmpe social dumping og står til ansvar for deres underentreprenører. Og vi vil ikke spises af med håndører, mens aktionærernes lommer bugner. Der er mange kræfter i fagbevægelsens rødder. Der var mange, der turde slås for en mere rimelig overenskomst. På trods af, at vores egne forbund plæderede for et ja, så stemte størstedelen af 3F’erne nej. Og det gjorde endnu flere i byggeriet, hvor 77 procent stemte nej.  

Alligevel blev det et ja på grund af sammenkædningen med HK og Metal, hvor der primært blev stemt ja. Måske er vores kolleger i HK og Metal ikke så bange for at blive dikteret overarbejde og ryge op på en 42-timers arbejdsuge. Måske er det ikke et problem i deres brancher, at vi ikke fik et kædeansvar. Men fælles for os alle sammen er, at overenskomsten indeholdt alt for små lønstigninger.

Arbejdsgiverne ville nærmest ikke give noget ved forhandlingsbordet. De ved nemlig godt, at de har haft succes med fortællingen om, at hvis vi lønmodtagere kræver for meget, så svækker vi konkurrenceevnen, og så flytter virksomhederne til udlandet. Måske er det den fortælling, der er krøbet ind under huden og får mange til at acceptere at blive kørt agterud.

Måske er det mange års tordnen fra borgerlige økonomer og politikere om, at der ikke er penge nok. At det er bedst for os ’alle sammen’, hvis vi udviser løntilbageholdenhed og sparer på den fælles velfærd. Men der er jo penge nok. Og det er jo ikke rigtigt, at danske virksomheder har trange kår for tiden. De har tværtimod rekordoverskud.

Ifølge Danske Revisorer er overskuddet i danske virksomheder steget med 82 procent fra 2010 til 2015. I 2015 var overskuddet på næsten 227 mia. efter skat. Det var nu, arbejdsgiverne skulle have givet nogle seriøse indrømmelser. Men det gjorde de ikke. Tværtimod har arbejdsgiverne svært ved at få armene ned. Direktør i Dansk Byggeri, Peter Stenholm, udtalte ligefrem om overenskomsten, at det »ikke er almindeligt, at der bliver givet generelle indrømmelser til arbejdsgiverne af den her kaliber« med henvisning til den nye mulighed for at diktere overarbejde.

Bare for at sætte det lidt i perspektiv: I industrien havde man i 2015 et overskud på 78 mia. Deler man det ud på industriens 230.000 ansatte, kunne hver især have fået en lønstigning på 176.23 kroner pr. time. De fik bare kun 2,8 kroner. Det burde da være grund nok til at slå i bordet.

Hvorfor stemmer et flertal ja til en overenskomst, der igen lader virksomhederne beholde en alt for stor del af overskuddet? Jeg tror, at en del af forklaringen er, at vi mangler selvtillid. Kontorpersonalets arbejde er ligeså vigtigt og uundværligt som direktørens. Og det skal lønnes derefter. Hvis nogen skulle kræve seriøse lønforhøjelser, er det da kassemedarbejderne, der i gennemsnit tjener omkring 100 kr. i timen.

Fair nok, at cheferne prøver at bilde os ind, at deres indsats er 100 gange vigtigere end vores, men hvis vi selv begynder at tro på det, har vi et problem. Og når toppen af vores fagforeninger også begynder at tro på det, så har vi et endnu større problem. Det er netop vores fagforeninger, der skal gå forrest og minde os om, hvor meget vi er værd, når selvtilliden svigter. Jeg synes, de gjorde det omvendte, da de anbefalede, at vi skulle stemme ja til den nye overenskomst.

Den kollektive overvurdering af direktører, aktionærer og virksomhedsejere rammer ikke kun lønmodtagernes pengepung. Den rammer også vores fælles velfærd, når det bliver politisk muligt at give skattelettelser til dem, der i forvejen har mest. Det rammer vores tryghed, det sociale sikkerhedsnet, der skulle gribe os, hvis vi røg ud af arbejdsmarkedet. Det rammer især alle dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Dagspengesystemet er voldsomt forringet, kontanthjælpen er blevet beskåret, sygedagpengene er forkortet til 22 uger.

Arbejdsløse er blevet gjort personligt ansvarlige for deres situation, lige meget om deres situation skyldes sygdom, at der ikke er nok job, eller noget tredje. Jeg kender mange, der skammer sig over at blive arbejdsløse, selv om de søger job på livet løs. Jeg gruer sommetider for en situation, hvor jeg bliver arbejdsløs eller længerevarende syg.

For jeg ville formentligt – ligesom mange andre – vende problemet indad. Det er efter min mening vores alle sammens ansvar, at der er plads til alle på arbejdsmarkedet. Og hvis der er nogen, der ikke er plads til, så er de mennesker og borgere i vores samfund, og de har lige så meget ret til et godt, værdigt liv, som alle andre.

Men der er ikke mange syge eller arbejdsløse, der står frem og kræver den ret. For også her kniber det med selvværdet.

Hvis man skal lære noget af de seneste års indkomstudvikling, så er det, at man ikke skal tro på politikere og arbejdsgivere, der siger, at »vi må udvise løntilbageholdenhed på grund af den økonomiske situation«, og at »der ikke er råd til velfærd«. Det eneste, vi har fået ud af at acceptere nedskæringer på velfærden og løntilbageholdenhed, er, at der nu er luft til skattelettelser til de rigeste og lempelser på arveafgiften.

Lad det være vores 1. maj-forsæt at genvinde troen på, at vi er lige så meget værd som de direktører, der scorer det overskud, som vi skaber. At hver eneste arbejdsløse genvinder stoltheden og troen på, at hun eller han er lige så meget værd som alle dem, der har et job. At hver eneste, der er for syg til at kunne arbejde, slipper følelsen af at ligge nogle andre til last.

Lad det være vores 1. maj-forsæt at vende udviklingen og bekæmpe den voksende ulighed.

Helga Matthiassen er tømrer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Svennevig Christensen

Du vil aldrig "vende problemet ind ad", det er du (heldigvis) alt for stærk til. Det er ikke så meget manglen på lighed der forklarer den politiske virkelighed i dag, som det er manglen på frihed.

Kurt Loftkjær

Hvad tjener os bedst?

Efter min opfattelse indeholder kronikken relevante og vigtigte synspunkter.

Man må spørge sig selv, hvorfor arbejdere eller lønmodtagere synes at handle mod det, som synes at være deres umiddelbare interesser.

Et af problemerne kan være at mange (de fleste?) danskere i dag er aktionærer. Direkte eller indirekte gennem deres evt. pensionsopsparing eller gennem deres medpart i fonde. I nær fortid var der sat lighedstegn mellem aktionærer og kapitalister.

Derfor er mange måske bundet op i et dilemma, hvor de skal tænke på den daglige løn eller deres pension. Hvad tjener dem bedst?

Fagforbundene har måske et tilsvarende dilemma. Skal man forhandle som enkeltforbund eller samlet? Hvad tjener dem bedst?

Ulempen med de samlede forhandlinger er, at de måske er nemmere at styre politisk? Og politikernes interesser falder sjældent sammen med arbejdernes/lønmodtagernes.

En anden ulempe har vist sig at være, at man kan have vidt forskellige behov afhængigt af sit fag. Det er f.eks. indlysende, at byggearbejdere ikke har sammenfaldende interesser med kontorpersonale.

Anne-Marie Krogsbøll, Mette Poulsen, Kim Houmøller, Lars Peter Simonsen, Bjarne Andersen, Anne Mette Jørgensen, Michael Friis, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal, Anne Eriksen, Charlotte Svensgaard, June Beltoft og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

"Enhver er sin egen lykkes smed" har afløst det ord, som man i dag ikke kan sige uden at blive ubehjælpeligt til grin.
Solidaritet - såmænd. Hvor er solidaritenten fra HK overfor de kolleger i byggeriet som nedslidningsmæssigt vil blive hårdest ramt af øget arbejdstid?
Hvis fagbevægelsen ikke håndterer så simple sammenhænge med solidaritet, hvorfor skulle resten af samfundet så?

Egon Stich, Arne Lund, Kim Houmøller, Lars Peter Simonsen, Torben Arendal, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, June Beltoft og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det er som en hest, der er løbet løbsk helga, og der skal mange af din slags til at standse det selvforstærkende amokløb. Og prisen for at sige fra kan være så høj, at det ikke voves. Men tåbelighederne eskalerer, og det synes umuligt at råbe de ansvarlige op. Og hvem er de ansvarlige? Gemmer de sig bag magtesløse floskler af dumhed og/eller korruption?

Forsvarsløse efter fattigdommens og efterkrigstidens traumer er befolkningerne blevet omtåget med overforbrug og frygten for at miste det, og de, som har påtaget sig/tilranet sig ledelsesansvar, er ganske enkelt ikke deres forvaltningsopgave voksen. Dermed er fællesejet forsvarsløst for plyndring og misbrug. Bibelens advarende fortælling om kundskabens træ har vist sig at være grusomt relevant, fx taler ledelseslagene stadig om vækst, som om planetens ressourcer er uendelige.

Når så udstrakt dumhed hersker overalt, hvordan så tro på at dette idiotiske kleptokratregime kan afsættes? Ikke desto mindre er det opgaven, hvis vi skal kunne overleve - som individer og som kollektiv menneskehed. Så hvis du ser dig helt nøgternt omkring kære helga, vil du se, at det er mordor, vi er oppe imod, og at (over)forbrug og frygt er gollums 'dyrebare'. Hvordan vriste os alle ud af denne livstruende illusion? Med flere som dig helga.

Liberté - Égalite - Amieté ! Vive La Revolution ! Og ingen kvindekamp uden klassekamp !

Anne-Marie Krogsbøll, Egon Stich, Lars Peter Simonsen, ingemaje lange, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Anders Barfod

VI kan blive ved med dette cirkus... Kapitalister, arbejdsbevägelsen, auktionärer etc..

Jag tror det er den finasielle struktur som skyldes dette. Centralbankerne smider stimuleringspenge ind i maskineriet men ender i spekulationsmarkeder, boligmarked etc.. De ender aldrig i samfundet i form af forbedret infrastruktur, teknologi og udvikling.
Vi har haft historisk lave renter i lang tid. Bankerne har väret med til at skape krisen i 2008. Men vi hjalp dem igennem en krise og nu sidder de og skovler penge ind. Bare tjek bankerns overskud i 2016. Det er uläkkert. Forskellen I f.eks. Sverige for den rente som bankerne låner penge til og som de igen låner ud till borgerne er ekstremt stor.
Vi kan blive ved med se skylden til denne ulighed som grådighed, kapitalister och gamle venstre klicheer. Elefanten i rummet er en syg finansiel struktur, som i princippet skader os alle i enden ved at vi "låner" resurser fra kommende generationer. De stimulerings penge som indskydes i systemet for at öge "väksten" skulle anvendes på at udvikle vores samfund så det tager et kvantespring i f.eks energi forbrug. MEn politikerne har skyklapper på.. Frank Jensen er faktisk vist att han er godt indsat i dette emne ,men mange politikere ligesom mange folk har ikke en klaphat forstand på hvordan "nye penge" skabes i vores samfund. Fractional reserve banking fungerer hvis det praktiseres hårdere med langt större krav på kapitale reserver.. Men sandheden er at globalt at mange af storbankerne er insolvente... Eller har reserver som ligger på måske 3%. Den globale gäld er ekstrem stor, Og det ser ud som vi skylder bankerne en masse penge. Men vi bör göre en global "gälds" jubilee,, Fälles avskrivning,, Starte forfra men en ny finansiel struktur som ikke er gäldsdrivet i så stor grad, ändre på pengeskabelsen, og dermed göre slut på central banker og bankernes fiktive magt, og få industrien, forskning og udvikling til at blive primärökonomien, och ikke de store fnansielle institutioner som Goldman Sachs, JP morgan chase etc.. De er bare en burde for den globale udvikling da de skaber bobler og desuden operere internationalt og står aldrig til ansvar overfor deres gerninger. Som da de bogförte de gräske finanser inden gräkenlands indträdelse i Euro samarbejdet. "Cooking the books" er det udtryk man använder i den branche. Fik den gräske ökonomi at se bedre ud end den var. Det tjente de sikkert stort på senere..

Lars Peter Simonsen, Anne Eriksen, Jens Thaarup Nyberg og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Skribenten kunne have startet med at tænke over, hvor det sludder kom fra, og dernæst over, hvordan det danske samfund er forandret de seneste tyve år.

En erkendelse kunne være, at fagbevægelsen ejes af Socialdemokratiet, hvis ledelse aldrig har været beskæftiget i den private sektor. Det har direktørerne i Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri heller ikke. For få år siden blev det afsløret i en bog, at ledere fra fagbevægelsen mødtes med erhvervsledere og politiske ledere i sociale netværk ofte i forbindelse med arragnementer i Kongehuset.

Andre erkendelser kan være, at det, der nu kaldes social dumping, er en naturlig konsekvens af en modvilje mod omkostninger, og aktionærer ikke bliver forgyldt, hvis et stort overskud fordeles på mange aktionærer.
Det kan da også konstateres, at skribenten kun interesserer sig for penge, og dermed ikke er bedre end dem, hun angriber. I hvert fald kan jeg kun læse utilfredshed med, andre har flere penge, end hun har.

Olav Bo Hessellund

En meget stor del af årsagen til danske lønmodtageres politiske analfabetisme, kan efter min vurdering tilskrives pressen og medierne i det hele taget.
Får man kun sine informationer fra de berlingske aviser, Politiken-JP, provinspressen, DR og TV2, så ved man meget lidt om, hvad der reelt foregår på arbejdsmarkedet.
Den borgerlige dominans på mediemarkedet herhjemme er tæt ved de 100%.

Jens Thaarup Nyberg, Tue Romanow, Egon Stich, Søren Roepstorff, Lars Peter Simonsen, Carsten Svendsen, Randi Christiansen, Holger Madsen, Anne Mette Jørgensen, ingemaje lange, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal, Peter Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Ebbe Overbye, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Olav Bo Hessellund, det er en fast linje: http://polaris.gseis.ucla.edu/pagre/conservatism.html

Jens Thaarup Nyberg, Lars Peter Simonsen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Hilbert Larsen

@Olav Bo Hessellund
Enig - Jeg vil sågar hævde at den politisk skævvredet presse forhindrer et ærligt demokrati.
Hvorfor den danske presse i alt overvejende grad er borgerlig, kan der findes mange grunde til, men mon ikke at det også her er penge, som langt hen ad vejen er styrende.
Men hvordan får vi medierne til bedre at udtrykke/repræsentere befolkningens holdninger?

Lars Peter Simonsen, Randi Christiansen, Anne Mette Jørgensen, Torben Bruhn Andersen, Torben Arendal, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

De eneste, som anvender ordet usolidarisk i dag er åbenbart Venstre i en new-speech bullshit fortolkning af ordet.

Egon Stich, Lars Peter Simonsen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Torben Arendal, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Randi Christiansen - en anbefaling mere - men dette idiotiske kleptokratregime er "sikret" popularitet, fordi det har lært os at se på egne fordele først. Ved inddeling, regler og vilkår.
Arbejderbevægelsens loyalitet og ligeværd er afløst af de uigennemskuelige og forskellige vilkår.

Et samfund, hvor begærlighed og sløseri med penge fra regeringernes side accepteres, hvor landtes værdier sløses væk (Dong, SST osv) - hvor nye sygehuse, ubrugelige IT-systemer og tåget snak om robotter ses som potentielle fordele for befolkningen, der alligevel hele tiden får at vide, at der skal spares på sundhedsudgifter via mærkværdige tiltag og flere og flere strategier og statistikker, fordi man tilsyneladende ikke selv kan tænke i fremtidens krav og vilkår.

Anne-Marie Krogsbøll, Arne Lund, Lars Peter Simonsen, Randi Christiansen, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Mortensen

Der ER en grund til 'vi' ikke protesterer!

Politikere med presse, som villige og passive mikrofonstativer, har jo igen og igen forklaret 'os':

Vil man ikke tage et arbejde "..for enhver pris"? ..så er man kræsen, krævende, doven og/eller uduelig! ...eller det hele på engang.

Modsiger man disse 'argumenter'? Så er man jo enten IDIOT, DUM eller UBEGAVET.

..bare spørg; Joachim B. Olsen eller ligesindede..

Randi Christiansen, Kim Houmøller, Lars Peter Simonsen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Henrik Mortensen

Denne mand (C.V. Jørgensen), så det jo og sang om det, for mange år siden:

http://www.ebbemunk.dk/cvs_tekster/cv_Det_rene_Hetleri.html

Torben Kjeldsen

Tja, mennesker lader sig nemt underkaste, åbenbart, og det selv med svimlende materiel rigdom til rådighed. Vi har aldrig været rigere, aldrig nogensinde. Hele middelklassen, mig selv inklusiv, er blevet lydige småkapital lakajer, der har underkastet os den moderne konkurrencestat, vind eller forsvind. Jo vi nåede lige at åbne et fantastisk vindue til et 'umuligt' velfærdssamfund med en sprække til økonomisk demokrati. Forud for sin tid, helt fantastisk. Det lukningen startede i 80'erne, ja middelklassen er måske den største trussel. De taler både samfundet ned, underklassen, selv deres egne, taberne i middelklassen. Alle ved, at ulighed skaber fattigdom, vold og åndeligt forfald.

Henrik Mortensen, Randi Christiansen, Lars Peter Simonsen, Anne Mette Jørgensen, Anders Barfod og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvad er det gode liv?

Er det gode liv at kunne forbruge sig rundtosset i boliger, rejser, 'fin' mad, og bruge det meste af sin vågne tilværelse på at akkumulere mere pengerigdom og passe på den formue. man allerede har samlet?
Det er jo det misundelsesmål, der stilles op for os - og jeg græmmes.

Jeg vil have frihed til at tænke, ånde i ubekymrethed og opleve det der er mig nært - og ikke slavebundethed i materielt gods. For helved hvor er det åndssvagt. Vi ødelægger vores egne livsbetingelser på den klode, vi lever af og skændes om, hvem der får lov at ædelægge mest og hurtigst uden tanke for, at der ikke ER nogen klode 2.

Er mennesker virkelig så tungnemme, at vi lader drømmen om materiel rigdom, benzinslugende adfærd og tåbelig forfængelighed slå os allesammen ihjel?
I så fald har vi fanme fortjent det!

Anders Graae, Steen Bahnsen, Tue Romanow, Michael Friis, Lars Peter Simonsen, Randi Christiansen, Anne Mette Jørgensen, Torben Kjeldsen, Torben Skov, Flemming Berger, Anne Eriksen, Heidi Larsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Christian Meyer Nielsen

Det siges at højere lønninger gør os mindre konkurrencedygtige. Jeg skal ikke kunne sige om det er rigtig eller forkert. Til gengæld ville jeg gerne vide hvor mange såkaldt almindelige danskere der er villige til at købe produkter der er lavet under ordentlige arbejdsforhold.

For ikke så forfærdelig lang tid siden kom Lars Løkke Rasmussen galt afsted fordi han kom til at sige at 2.000 kr. vel er prisen for et par sko. At bruge så mange penge på et par sko er åbenbart noget der er forbeholdt de få. Jamen hvor køber man så sko der er lavet i EU, USA eller Japan til 500 kr.

Jeg er ikke i tvivl om at den voksende ulighed er et problem. Også i Danmark. Men jeg forstår ikke hvorfor der ikke er mere tale om at købe produkter der er lavet under ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er vel ikke så underligt at lønnen presses når man vil have at et par sko skal koste 500 kr.

Frank Hansen, Randi Christiansen, Torben Kjeldsen og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Det fremgår, at forfatteren, Helga Mathiassen er meget interesseret i at tjene mange penge og er tømrer.
Der er gang i byggeriet, så Helga har mulighed for at etablere sig som mester og fylde lommerne NU og blive overlønnet direktør med en megafed flexleaset bil.
Og bidrage til fællesskabet ved at skabe arbejdspladser, kræve moms og skatter ind for Staten - ulønnet, betale statspålagt revision, bøvle med øvdage, medarbejderes tyveri af værktøj og materialer, medarbejdere der laver byggesjusk, som mester hæfter for, konkurrence, trælse kunder, tabte tilbud, retssager om det ene og andet, dummebøder fra det offentlige, urimelige iskolde fagforeninger, arbejdstilsyn med større beføjelser end politiet og stilladsfirmaer med 3F aftalte kartelpriser og 3F fysisk hærværk hvis et stilladsfirma ikke følger kartelprisen og og og
Når Helga har kørt nogle år på den måde med 80 timer i ugen og en truende kassekredit, er det ikke sikkert, at hun fortsat mener, at den tømrersvend, der dukker op kl 7 for at få vide, hvad vedkommende skal lave og går hjem kl 12 fredag og arbejder sort i weekenden i mesters bil og med mesters værktøj bidrager heeeelt så meget som Helga selv.

Troels Brøgger

Øj Niels hvor er det synd! MEN det du beskriver er altså IKKE en "rig mand!" bare en ganske almindelig mindre selvstændig, jeg synes du skyder forbi.

Kim Houmøller

@Christian Meyer Nielsen - Du kan købe fremragende sko fra Italien til 3000 kr på udsalg. De kan forsåles og med passende pleje holde rigtig længe. Hvem behøver 300 par sko?

Niels K. Nielsen

@ Troels Brøgger.
Ja, netop; for det er nok ikke så nemt bare at score en høj indtægt/formue. Det er jo frit for enhver at forsøge sig.
Det er oftest flittige og kreative mennesker, der har høje indtægter. Det kan også være nogen, der har været heldige med fast ejendom.
Det er altså ikke bare nogle "riiige svin" med "brede skuldre", der har stjålet pengene, som det pøbelagtige centrum venstre gør dem til - for at kunne legitimere Statens særlig høje udbytning af dem med topskatter, særlig høj ejendomsskat osv.

Svaret er såre simpelt. Lønmodtagerne er splittet som aldrig før. Over halvdelen stemmer på blå partier, først og fremmest Dansk Flæsk også kaldet Danmarks NæstStørste ArbejderParti. Og det parti stemmer som bekendt både for topskattelettelser, fjernelse af arveafgiften, forringelser på arbejdsmarkedet, på socialområdet osv. Så længe lønmodtagerne er så pisforvirret, så bliver det kun værre og værre.

Chris Ru Brix

@NKN. Najå, selvfølgelig - hvorfor har jeg aldrig set det på den måde før - det er jo de mindre bemidlede der udbytter de velstillede. Et 'lol' er på sin plads her!