Kommentar

Dette er en hyldest til den alternative tankegang

Hvis ikke vi kan håndtere at diskutere radikale, nytænkende forslag på saglig vis, hvem kan så? Der er ikke meget, der er så godt, at det ikke kan effektiviseres og justeres
Debat
25. april 2017

Den danske sang er en ung blond pige, og det danske samfund er et stolt videnssamfund bygget på innovativ tænkning og demokratisk samtale.

Sådan lyder to klassiske paroler, som har det til fælles, at de er modnet med alderen. Den unge piges hårfarve afspejler i dag multikulturens farvepalet, og det danske samfund er blandt de førende vestlige nationer, når det gælder globaliseringens krav og muligheder.

Derfor undrer det mig, at vi lægger armene over kors, når kreative hjerner stiller ambitiøse forslag, der ikke er set eller hørt før. Et godt eksempel er det forslag, Alternativet fremlagde under overskriften ’Sæt folkeskolen fri’.

Her argumenterer partiet for at nytænke den stagnerende struktur, der har hersket de 200 år, vi har haft obligatorisk undervisning i Danmark. Partiet foreslog bl.a. en lille håndfuld nyopfundne samfundsrelevante fag, der passende kunne erstatte nuværende fag, som det finder forældede. Få øjeblikke gik der, før hån og spot blev sendt af sted som bureaukratiske missiler, der sendte partiet ud af debatten og til politisk eftersidning.

Hør lige her. Den danske folkeskole er i krise. Den mister elever, på samme måde som folkekirken – som der heller ikke må pilles ved – mister medlemmer. Vi spytter elever ud, der er blevet undervist i det samme, på samme grundlag og på samme måde som dig, din fætter og dine forældre.

Det er, hvad nationalkonservative tunger kalder historisk kulturarv. Jeg kalder det forældet overlevering, når man bevarer for at ... ja, bevare. Måske er det på tide at sætte sig ned i den berygtede langhårede, pædagogiske rundkreds og overveje, om det kunne gøres bedre?

Vi skal huske på, at et forslag som det fra Alternativet netop er et alternativ i ordets mest radikale betydning. Det skal ikke forstås og da slet ikke implementeres i størrelsesforhold 1:1.

Tag et andet parti som Liberal Alliance. I dansk perspektiv var Anders Samuelsens, vores udenrigsministers, ideologiske tanker uhørt radikale. Hvad den mand, Simon Emil Ammitzbøll og co. ikke har været igennem af hån og latterliggørelse. Deres reformivrige, innovative politik ville i sin helhed, ifølge mange, kappe landets socialdemokratiske dna midt over.

Stålsatte øjne eller ej, Samuelsen ville aldrig kunne indføre halvdelen af sin liberale politik – men han har formået at samle sympatisører og samtidig minde os andre om, hvilken retning vi ikke ønsker for vores land. Det er sundt at blive udfordret og tænke sig om en gang imellem. Særligt hvis vi vil undgå den tiltagende populisme, vi er vidner til i disse år.

Det alternative i det etablerede

Problemet er, at vi i fremtiden vil se os nødsaget til at skele til de førende landes svar, hvis vi fortsat griner af de idéer som parnasset finder fjollet. Og hvorfor gør vi det? Det behøver ikke altid at være os, der følger i hælene på eksempelvis amerikanerne.

Da jeg var barn var regel nummer ét, at jeg aldrig måtte sætte mig ind i en bil med en fremmed. Det er under ti år siden. Dengang ville idéen om Uber være mindst lige så fjollet som et hvilket som helst forslag fra Elbæk og co. I dag betragter det offentlige denne tjeneste som alt andet end en vittighed.

Værdien ligger ikke i ’det nye’ i sig selv, men i evnen til at modernisere og tænke det alternative ind i det etablerede.

Som det ser ud nu, er den danske folkeskole den hårdtprøvede storebror, som sov i timen og lod sig overhale indenom af lillebror privatskole, som Mor & Far Danmark ikke vil indrømme, at de har højeste tanker om. Det er også et alternativ, og hvem foretrækker dét? Måske et fag som det foreslåede medborgerskab kan skubbe til kløften mellem land og by, elite og folk, akademisk og ufaglært, som fylder så meget. Når alt kommer til alt, står netop dét vel øverst på folkeskolens eget skema.

Jeg er uenig med Alternativet i langt det meste, men ustyrligt glad for deres plads i debatten. Der er ikke meget, der er så godt, at det ikke kan effektiveres og justeres. Derfor er det godt, at vi har nogle fremadskuende politikere, som stadig tør række hånden op og stille umiddelbare spørgsmål, selvom de sidder på bagerste række og udmærket ved, at de bliver hængt ud for det.

Kanye West har endnu til gode at rappe om den unge, blonde danske pige, men på sin nyeste plade har han en linje, der lyder: »Name one genius that ain’t crazy«. Det gælder ham selv. Det gjaldt van Gogh. Det gjaldt Mozart. Jeg vil ikke udelukke, at det også gælder Uffe Elbæk. Det er den slags mennesker, der ikke bare lader stå til. De minder os om, at verden ikke holder frikvarter, bare fordi vi gør. Og det bør de anerkendes for.

Jeppe Bentzen er retorikstuderende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Du skulle hellere være enig med Alternativet om nogle af deres progressive forslag. Den danske skoletradition var indtil den nuværende skandaløse reform i høj grad bygget på frihedstraditionene i højskolen, og dem burde vi aldrig have forladt, der ligger Danmarks styrke i videnssamfundet.

Det er helt andre forslag hos Å, der skal fremmes: borgerløn eller i det mindste social tryghed for alle i samfundet, bæredygtighed, økologi, gode muligheder for at skabe egen virksomhed, det er tanker, der er værd at bakke op om.

Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen og jørgen djørup anbefalede denne kommentar

jeg forstår ikke meget af indlægget, men min fornemmelse siger mig, at vi er mere over i Liberal Alliance end andre steder.