Kære borgerlige: Skriv nu for helvede noget nyt om 1. maj

Jeg deltog første gang i et 1. maj-arrangement for over 20 år siden. Jeg havde læst om børnenes ven Peter Sabroe, og beskrivelsen af hans begravelse med alle de røde faner gjorde et stort indtryk på mig, så jeg tog bussen ind til Holstebro og gik med i optoget.

Jeg kan huske, at det regnede, og jeg fik våde sokker i mine gummisko. Vejret har varieret, men resten; de røde faner, sangene og fadøllene, er der ikke ændret på.

Et andet minde, jeg har fra dengang, jeg begyndte at læse aviser, er de borgerlige klummeskribenter og avisledere, der gjorde sig lystige over, hvor fjollet og utidssvarende hele ideen om en kampdag var. Man ville i dag kunne genoptrykke ledere og klummer fra midthalvfemserne og sandsynligvis også nogle fra Anker Jørgensens tid. De ville ikke være forskellige fra dem, vi kommer til at læse i Berlingske og Jyllands-Posten på mandag.

For at få hele klichépladen fuld skal en god borgerlig 1. maj-klumme indledes med salig LO-formand Thomas Nielsens: »Vi har sejret ad helvede til«. Så skal der være noget med fadøl og sultens efterhånden velnærede slavehær, plus ironisk brug af ordet »kammerater«.

Klummen skal også lige påpege, at der er mange arbejdere, der stemmer borgerligt, og at der efterlades meget skrald i Fælledparken, og hvordan hænger det sammen med venstrefløjens påståede miljøbevidsthed?

Endelig kommer den politiske pointe, og det er noget med, at NU handler det kun om materialisme og mig først (det gjorde det også tidligere), om alle de fulde mennesker (der var meget mere druk i gamle dage), og om dem, der kun kommer for festen (Fælledparken har altid være den upolitiske del). Sidst og ikke mindst om socialdemokraterne, der har solgt ud og fjernet sig fra deres deres rødder (det har de gjort lige siden Den Russiske Revolution for 100 år siden). Nå ja, og så noget om, at det er synd for Uber.

Det er fint at være kritisk over for 1.maj, selv om det kan undre, at der er behov for at skrive så mange ord om noget, der åbenbart er så irrelevant og forældet. Jeg kan ikke lade være med at tænke: Så skriv dog for fanden noget nyt.

Argumenterne og leveringen af dem er forudsigelig og gentaget mange gange. De borgerlige skribenter anser arbejderbevægelsen for at være et forstokket mosefund, men deres kritik er mere uopfindsom, end når ti tykke fagforeningsmænd skal vælge mellem frikadellerne og salatskålen på LO-skolens buffetbord.

Hvorfor ikke stikke til fagbevægelsens manglende evne til at gøre sig relevant for løsarbejdere? Hvorfor ikke kritisere den for at være så ringe til at bruge sin vægt i den offentlige debat?

Samlet bruger fagbevægelsen vel mere end 100 mio. kr. årligt på kommunikation og reklamer. Det er flere penge, end det koster at drive Radio24syv. Alligevel er almindelige arbejderstemmer sjældne fugle i den offentlige debat.

Ifølge fagbevægelsens eget ugebrev, A4, så skriver akademikere hvert andet af de kortere debatindlæg i aviserne, og hele 64 procent af det længere debatstof. Håndværkere, sosu’er og andre med erhvervsuddannelser står kun for fem procent af debatstoffet. Det har den effekt, at samfundsudviklingen konsekvent analyseres og anskues fra toppen af samfundet.

Danmark er modsat f.eks. Sverige et land uden en egentlig borgerlig kultur og tilhørende højtider. De kristne helligdage er vi fælles om at bruge på familie, god mad og alkohol. Ja, bevares, der er Grundlovsdag, men efter Enhedslisten har opgivet revolutionen, er den også fælles eje.

Derfor har højrefløjens meningsdannere og skribenter ikke rigtigt noget, de selv kan hylde. De må nøjes med at kritisere det, vi andre laver. Den 1. maj er det socialisterne, og 8. marts er det rødstrømperne, der står for tur.

Ryst nu posen, kære borgerlige skribenter. I kan godt komme på noget nyt at skrive om 1. maj, og hvis ikke, så er det ok at vente til næste år.

Niels Jespersen er cand.mag. og tidligere tillidsmand i SiD. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning