Læserbrev

Kolonial undskyldning

Debat
20. april 2017

Danmark bør give en historisk undskyldning for sin koloniale fortid i De Vestindiske Øer, Grønland, Island, Færøerne med videre. Da vi nu lever med moralske småtskårne politikere, en fadølsstatsminister, en benægtende konge-, adels- og kapitaloverklasse, som skrupelløst blev rige af slave- og kolonitidens inhumanitet, bør vi – det danske folk – tage over og formidle undskyldningen og underbygge den med økonomisk hjælp som plaster på de historiske sår.

Er der ikke nogle digital kyndige unge, der vil Danmark som et civilisatorisk foregangsland, der kan iværksætte undskyldningsindsamlingen, indsamling af økonomiske midler, få DR til at lave indsamlingsshow med videre?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Oreskov

Jeg er ikke uenig med læserbrevet, men skal undskyldningerne være så gennemgribende, hvad så med en undskyldning til arbejderklassen og husmændene – der ikke blev udnyttede mindre end de sorte slaver!

Sören Tolsgaard

Hvis dette forslag skal tages alvorligt, må udgangspunktet nuanceres betragteligt.

Såvidt jeg ved, har Island og Færøerne ikke været genstand for nogen særskilt udnyttelse, udover, hvad småkårsfolk generelt har været udsat for i det danske rige, være sig i Norge, Skånelandene, Slesvig-Holsten, Jylland, Øerne og Bornholm.

Vel var levevilkårene barskere, jo længere man kom nordpå, og det blev langtfra udlignet fra centralt hold, men regional forskelsbehandling tror jeg ikke, der var tale om, så længe man befandt sig i de europæisk afstammede dele af riget.

Anderledes med Dansk Vestindien, og for den sags skyld de danske kolonier i Afrika og Ostindien. Slavehandel, tab af sprog og kulturel identitet, er blot nogle af de traumer, vi udsatte disse områder for, og som vi lukrerede på.

I Grønland har udnyttelsen og tabet af identitet ikke været helt så massiv, men dog haft alvorlige følger, og i rigsfællesskabet er vi i kontinuert dialog omkring vilkårene for det fremtidige forhold mellem Grønland og Danmark, om end det kunne være gavnligt, hvis denne dialog blev styrket.

De største forbrydelser har vi således udvist ift. de tidligere kolonier i troperne, og siden vi afmonterede de officielle relationer, har vi også udvist de største forsømmelser her, idet sammenhængen stort set er blevet fortrængt.

Det ville bestemt være klædeligt, hvis vi kunne råde bod på disse forhold, og der er nogle tiltag i gang, som forhåbentlig rækker udover jubilæumsåret. Der findes jo stadig kulturelle forbindelseslinjer i arkiver og museer, af betydning for begge parter, som der kan bygges videre på.