Som socialrådgiver på børneområdet kom det ikke som nogen overraskelse, at Rockwool Fonden i artiklen »Ny rapport: Kontanthjælpsloftet øger risikoen for, at børn bliver anbragt« (11. april 2017) kunne dokumentere en øget risiko for anbringelser af børn på 25 procent efter kontanthjælpsloftets indførelse.
Kontanthjælpsloftet har stor betydning for vores indsats på børneområdet. Som myndighed kan vi være nødsaget til at anbringe børn, fordi forældrene bukker under for stress og pres og ikke formår at imødekomme børnenes helt basale behov.
Hvordan skal Sørens mor kunne indgå i et længerevarende familiebehandlingsforløb, når hovedet er fyldt af ubetalte regninger og skam over, at Søren ikke kommer til fodbold eller børnefødselsdag? Hvordan skal Søren og hans mor sociale relation styrkes, når mor ikke kan bage kage til klassekomsammen og derfor ikke vil møde op? Jeg kan frygte, at vi kommer til at møde forældre, der som konsekvens af kontanthjælpsloftet giver op på deres børn.
Det provokerer mig voldsomt, at beskæftigelsesordfører Laura Lindahl (LA) kan udtale, at »vi jo ikke anbringer børn, fordi de et år ikke kommer på charterferie«, og at der må være andre grunde til anbringelser end fattigdom medført af kontanthjælpsloftet.
Det lader til, at visse politikere – med deres mantra om, at det skal kunne betale sig at arbejde – ikke bekymrer sig om, at fattige danske familier ikke kan opfylde deres børns fysiske og sociale behov for mad, tøj, tryghed og kærlighed.
