Læsetid 5 min.

Lektor: Hvorfra ved Støjberg, at dansk læres bedst på arbejdspladsen?

Ligesom dansklæreren ikke bliver ekspert i at vejlede folk i at få arbejde, fordi hun selv har et job, bliver erhvervsvejlederen ikke ekspert i at undervise i dansk andetsprog, blot fordi hun selv kan dansk. Derfor er forslaget om at ændre kvalifikationerne for undervisere af voksne udlændinge, der i dag skal førstebehandles i Folketinget, bekymrende
Studieskolen i København –ikke nødvendigvis det bedste sted at lære dansk, i hvert fald ikke ifølge integrationsminister Inger Støjberg (V), der mener, at man lærer bedst dansk på arbejdspladsen. Men det mangler hun belæg for at sige, mener kronikøren.

Studieskolen i København –ikke nødvendigvis det bedste sted at lære dansk, i hvert fald ikke ifølge integrationsminister Inger Støjberg (V), der mener, at man lærer bedst dansk på arbejdspladsen. Men det mangler hun belæg for at sige, mener kronikøren.

Kåre Viemose
Ritzau Foto
27. april 2017

For nylig var jeg ved at kløjes i morgenkaffen, da jeg læste i Information, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) under et besøg hos JuraRådgivningen havde sagt: »Der er også en vis enighed om, at flygtninge skal ud og arbejde med det samme, og at de bedst lærer dansk på arbejdspladsen«.

Der er nemlig noget, der ikke harmonerer her.

Det er svært at være uenig i målsætningen om selvforsørgelse. Det er ikke dét, der gør det svært at komme helskindet gennem morgenmaden. Det er derimod den sidste del af udsagnet.

For hvad bygger Inger Støjberg sin holdning om, at dansk læres bedst på arbejdspladsen, på? Det er ikke noget, hun ved fra folk, som beskæftiger sig med viden om sprogtilegnelse, for dem har hun ikke talt med.

I 2015, hvor flygtningepresset på de danske grænser var størst, var det omkring 10 pct. af asylmodtagere med to års ophold i Danmark, der var i beskæftigelse. I løbet af 2016 er andelen steget til omkring 25 pct.
Læs også

Det er snarere en holdning baseret på en cocktail af et optimistisk erhvervsliv kombineret med et par solstrålehistorier om flygtninge, som er ’majet glad vær’ arbejde’, og en bestilt konsulentrapport, som ud af det blå drager konklusioner om sammenhængen mellem danskresultater og lærerkvalifikationer.

Dermed har Støjberg alle de fristende, men uunderbyggede argumenter for at indføre radikale ændringer af danskuddannelsen. Og ikke nok med det, i samme omgang fjerner ministeriet grundlaget for den læreruddannelse, som igennem de sidste 20 år har garanteret, at udlændinge fik en danskundervisning, som kunne leve op til de krav, vi stiller til undervisning.

Fokus på beskæftigelse

Et af de centrale punkter i lovforslaget om en ændret danskuddannelse for voksne udlændinge er, at al danskuddannelse fremover skal have et særligt arbejdsmarkedsrettet fokus. Forslaget skal i dag førstebehandles i Folketinget, og det er politikernes forventning, at man ved at styrke fokus på beskæftigelse allerede fra dag ét på danskuddannelsen kan få flere flygtninge til at forsørge sig selv.

Som sagt, det er ikke selvforsørgelsen, som får mig til at hoste ustyrligt ned i kaffekoppen. Det er forestillingen om, at man kan stille nye, anderledes og højere krav til danskuddannelsen samtidig med, at man forringer lærernes kvalifikationer.

Hidtil har denne særlige art danskundervisere skulle have en étårig videreuddannelse. Det har givet en sikkerhed for, at underviserne dels vidste noget om sprog generelt, dels fik en specialistvinkling i dansk som andetsprog. En specialistvinkling som betyder, at de ved noget om, hvordan voksne lærer et nyt sprog, hvordan de finder sig til rette i et nyt sprog og en ny kultur, og – ikke mindst – hvordan man som underviser kan tilrettelægge en førsteklasses danskundervisning på en pædagogisk gennemtænkt og effektiv måde.

Selv om de seneste statistikker viser, at 2.300 asylansøgere er omfattet af retten til at arbejde, var kun 22 asylansøgere i arbejde i efteråret 2015. Mohammed Anowar her på billedet er en af de ganske få asylansøgere, der har fået et lønnet job.
Læs også

I bemærkningerne til lovforslaget giver regeringen sit bud på, hvordan fremtidens dansklæreres kvalifikationer skal se ud. Den tanke fødtes allerede sidste år, hvor regeringen, DA og LO indgik en trepartsaftale, som bl.a. skulle styrke integrationen af flygtninge (som i øvrigt kun udgør ca. 10 procent af alle nyankomne i DK).

Det skulle ske gennem arbejde, tænkte de, for enhver ved, at ledighed er roden til alt ondt. Og hvem er gode til at skaffe folk i arbejde? Det er arbejdsgivere og erhvervsvejledere. Så kunne man ikke slå flere fluer med ét smæk? Kunne man ikke sætte f.eks. erhvervsvejledere til at undervise i dansk som andetsprog, når de nu alligevel skal have fat i gruppen af flygtninge? Hvorfor bruge særlige sproglærere til den slags undervisning? De underviser jo kun i sprog.

Da det så ovenikøbet blev bekræftet af en konsulentrapport, så planen om at tage en genvej til integration gennem arbejde pludselig skudsikker ud i ministeriets optik. Når man tager en genvej er det netop for at komme hurtigere frem til målet, og hvis man i samme hug kan spare penge og besvær, synes planen endnu mere genial. Det er pokkers besværligt, at ny arbejdskraft først skal gå på lange kurser for at lære sproget. Det sprog, flygtninge skal lære for at kunne passe et arbejde, kan de vel lære på arbejdspladsen.

Afmonteret faglighed

Ministeriet mener tydeligvis, at en étårig, specialiseret videreuddannelse på masterniveau i at blive danskunderviser for voksne er luksus og kan erstattes med et halvt års pædagogikum samtidig med at man kan indløse gevinsten ved den nye idé om at »arbejde gør integreret«. Og ministeriet mener endda, at der er penge at spare ved at afskaffe det gældende kvalifikationskrav.

Præcis hvad der spares er tvivlsomt, for hidtil har danskundervisere typisk selv skullet bekoste den lovpligtige videreuddannelse.

Der er grund til bekymring, når ministeriet afmonterer en faglighed inden for kvalificeringen af danskundervisere, som er resultatet af 35 års systematisk opbygning af et nødvendigt og samfundsgavnligt fagområde, som giver udlændinge de bedste forudsætninger for at kunne indgå i det danske samfund, både i arbejds- og privatliv.

Der er grund til bekymring, når ministeriet foreslår en model til integration af flygtninge, som de facto er en tilbagevenden til de dårlige, gamle dage i 1960’erne og 1970’erne, hvor gæstearbejdere arbejdede i dansk industri uden at lære andet dansk end det, de skulle bruge for at passe deres arbejde. Der er grund til bekymring, når ministeriet ikke kan lære af historien om integrationen, der blev væk i 1970’erne, men tværtimod insisterer på at arbejde alene er lig med integration.

Det kan sådan set være meget godt med f.eks. en erhvervsvejleder i danskundervisningen, men det går ikke uden en dansklærer ved hendes side. For ligesom dansklæreren ikke bliver ekspert i at vejlede folk om at få arbejde, fordi hun selv har job, så bliver erhvervsvejlederen ikke ekspert i at undervise i dansk andetsprog, blot fordi hun selv kan dansk.

Dansklærere for voksne udlændinge har typisk en sproguddannelse som basis for deres étårige specialisering i dansk som andetsprog. De er med andre ord godt klædt på til at undervise i sprog. Erhvervsvejledere har i reglen en étårig diplomuddannelse i bagagen. De har ingen særlige kompetencer i sprog, de har ingen særlig viden om, hvordan voksne lærer sprog eller forudsætninger for at planlægge et undervisningsforløb i sprog. Til gengæld ved de noget om kompetencevurdering og rådgivning.

Der er altså al mulig grund til, at dansklærere og for eksempel erhvervsvejledere kan arbejde sammen om at få flygtninge bedre rustet til at forsørge sig selv. Det er bare ikke det, ministeriet lægger op til. Ministeriet lægger op til, at erhvervsvejlederen kan klare det hele med et kursus i pædagogik. Uden at vide noget om, hvordan man lærer sprog og uden den særlige voksenpædagogiske indsigt, som sproglæreren har.

Der er al mulig grund til at fastholde et højt kompetencekrav til dem, der skal undervise voksne udlændinge i dansk. Forestil dig, at danske skolebørns ringe resultater i en PISA-undersøgelse betød, at Undervisningsministeriet besluttede at skære læreruddannelsen ned til det halve. Nej, vel? Det er med andre ord en tudetosset idé, Udlændinge- og Integrationsministeriet har undfanget, når man mener, at nye udfordringer kræver færre kompetencer og ikke bedre.

Juni Søderberg Arnfast er lektor i dansk som andetsprog ved Institut for Nordiske Studier og Fremmedsprog på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Christel Gruner-Olesen
    Christel Gruner-Olesen
  • Brugerbillede for Elisabeth Andersen
    Elisabeth Andersen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Per Klüver
    Per Klüver
  • Brugerbillede for Lone  Sæderup
    Lone Sæderup
  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Christel Gruner-Olesen, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Per Klüver, Lone Sæderup, Pia Qu og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Birgit Kraft

Det er første gang, jeg er enig med Inger Støjberg - og det bliver sikkert også sidste gang. Jeg har selv oplevet gennem egen og samlevers erfaring, at man lærer hurtigt og forholdsvis let et sprog på en arbejdsplads pga NØDVENDIGHEDEN af at kunne forstå og kommunikere. Man hører det danske sprog hele dagen og får både sprogtonen og grammatikken ind gennem øret. Men selvfølgelig skal man samtidig have sprogkursus før og imens, man er i praktik.

uffe hellum, Henning Krog, Bjarne Frederiksen, Torben Pedersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Kommer det ikke an på hvilket arbejde en udlænding henvises til osv. Fx hvis det er rengøring på et hotel ol. hvor mange når vedkommende at tale med på sin arbejdsdag?????

Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Per Jongberg, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Per Klüver, Anders Reinholdt, Ken Sass, Karsten Aaen, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Elise Berg, Gabor Budai, Kim Houmøller, Henriette Bøhne, Henrik Leffers og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Nu arbejder vi jo ikke allesammen på kontor, hvor der er tid til at tale sammen.

Jeg arbejdede for mange, mange år siden på et jernstøberi som kantsliber, hvor jeg otte timer hver dag var iført høreværn og beskyttelsesmaske. Flere af mine kolleger var fremmedarbejdere, men vi talte ikke sammen, larmen var simpelthen for høj.

Jeg kunne heldigvis dansk i forvejen, men jeg tvivler på, at mine udenlandske kolleger lærte ret meget dansk på arbejdspladsen.

Søren Roepstorff, Christel Gruner-Olesen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, Henriette Bøhne, Per Klüver, Carsten Mortensen, Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Elise Berg, Gabor Budai og Jonas Karlsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Denne rigide enten eller diskussion er fantasiløs. Hvorfor ikke kigge på den enkeltes muligheder og ressourcer og så tilrettelægge forløb, som i størst muligt omfang tilbyder både og

Viggo Okholm, Per Klüver, Anne Eriksen og Pia Qu anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Man lærer ikke sprog ved at arbejde alene. Man lærer sprog ved at lytte, læse og tale og evt. skrive. Når jeg tænker på at af en hel årgang på 150 studenter der havde fået gennembanket fransk i gymnasiet var der allerhøjest 10 der kunne bestille et hotelværelse på fransk, så er min tro på at man lærer sproget ved at gå på kursus minimal. De der bor i DK har imidlertid alle muligheder for at lytte til og læse dansk, hvis man altså vil. Men tv-et, vennerne og familien snakker det vante sprog og så.... Det ville være rart at få en kommentar fra nogle som faktisk har fået noget ud af undervisningen og ikke dem som lever af det. Selvfølgelig giver undervisningen noget men sjældent det vigtigste. Hvad hjælper det at man kan sige: Havde jeg ikke glemt min paraply i Frankfurt ville jeg ikke være våd idag på tysk, med konjunktiv og hele svineriet når jeg ellers ikke forstår hvad de siger på tysk tv eller på gaden. Ved at se tysk tv lærte jeg masser af tysk, men de første måneder var det slemt.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Generaliseringer og undtagelser...
Det kan være nemmere at lære sprog udenfor klasseværelset - det er mere naturligt og - i nogle tilfælde - det føles ikke som et pres. Du har den personlighed, du har og fokus er på andre ting.

Ved ophold i udlandet af kortere eller længere varighed kommer man til at lære lidt hver dag og det sidder fast - mærkeligt nok - selvom det ofte er i små bidder. Det er personligt oplevet og relevant.

Brugerbillede for Lone  Sæderup
Lone Sæderup

Kommentarerne til denne artikel viser tydeligt, hvorfor der er brug for faguddannede lærere til at undervise i dansk som andetsprog. Der findes faktisk meget stor og præcis viden om, hvordan voksne mennesker lærer et fremmedsprog, og den har ikke meget at gøre med de anekdoter, som bliver fremsat i de diverse kommentarer her.

Henrik Krogh, Niels Nielsen, Anette Ahrens Jensen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Haj Møller, Henriette Bøhne, Karsten Aaen, Jan Damskier, Eva Schwanenflügel, Elise Berg, Glenn Lynge Andersen, Gabor Budai, Ole Frank, Marie Jensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ole rasmussen
ole rasmussen

Jeg læste lige overskriften. Dansk læres bedst på ens arbejdsplads fordi man lærer det ikke i skolen. Hvormange som går ud af gymnasiet med 3 års undervisning i fransk kan tale og forstå fransk! Stort set kun de som har det med hjemmefra.

Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

Jeg synes faktisk at Inger Støjberg, også her, tager grueligt fejl eller bare vil chikanere indvandere.

Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Fremfor at kalde noget anekdoter, så kan man måske bedre respektere erfaringer - personelige. At tale fransk falder de fleste vanskeligt, skal man derimod købe ind og færdes rundt i et tidsrum f. eks 1/2 år, så er det det, der sidder fast.
Læreruddannede mener naturligvis at det eneste, der dur, er deres undervisning, også i fransk...

Brugerbillede for Ole Christiansen
Ole Christiansen

Måske skulle politikerne hurtigst muligt sendes ud i arbejde, så de kunne lære at forstå dansk - erne ?

Niels Nielsen, Egon Stich, Elisabeth Andersen, Per Jongberg, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Det forekommer mig at jeg netop pointerede at fx fransk var/er det mange som slås med men aldrig er kommet til at beherske. Jeg tror simpelthen at når man nu er i et dansktalende land så har man de bedste muligheder for at lære dansk, med eller uden andetsprogslærere. Det er fint at gå til undervisning også, men hvis man nu har muligheden for hver dag året rundt at tilegne sig dansk så tror jeg også at man lærer det relativt hurtigt. Jeg savner stadig nogle der har lært dansk på sprogskole udtale sig.

Brugerbillede for Gabor Budai

@ jens peter hansen m.fl.: jeg startede med at lære dansk på sprogskole, og dernæst ved at følge et almindeligt voksenuddannelsesforløb (VUC & HF). Umiddelbart kan jeg ikke forestille mig, hvilket arbejdsområde man skulle kunne beklæde uden sprogkundskaber, som samtidig ville give mulighed for at udvikle disse kundskaber bare på et nogenlunde tilfredsstillende niveau, for ikke at tale om dét der kræves til at kunne søge om statsborgerskab... medmindre man da har et usædvanligt højtudviklet 'sprogøre'.

Niels Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Søren Lystlund, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Jamen det lyder da fint Gabor Budal og jeg har heller ikke sagt at undervisning ikke er fint og godt, men det at bo i et land hvor det sprog man skal lære tales, høres og skrives og læses over alt i tv, radio, aviser, på gaden i forretninger etc. er en enestående mulighed som man ikke har når man sidder i sit fædreland.. Det er klart at skriftligt bliver man nødt til at få en langt mere organiseret undervisning. Hvis man i sit arbejde ikke har brug for at tale eller tale meget lidt ja så kan det være ligemeget. Au pair piger og drenge lærer det almindeligvis på den hårde måde og går jo også i skole. Det de husker er nu ikke konjunktiv men en hel masse dagligdags udtryk som er enormt nyttige. Hvis du skal skrive en afhandling på dansk ja så skal du jo kunne beherske sproget på et helt andet niveau. De læger der for nogle år siden blev ansat rundt i Danmark gik på ultrakorte kurser i dansk og lærte det fornødne. Mens andre læs dette:
Mere end fire ud af ti flygtninge og familiesammenførte består aldrig dansk.

Alle udlændinge bliver tilbudt mindst 15 timer om ugen i dansk på en sprogskole.
Men ‘43 procent af de nyankomne flygtninge og familiesammenførte havde ikke bestået en prøve i dansk inden for de tre år, som danskuddannelsen var berammet til,’ ifølge Rigsrevisionen.

- Hold da op, det er ringe. Det er jo grundlæggende for at kunne være borger i Danmark, skriver SF’s integrationsordfører, Karina Lorentzen.
Siden har man udvidet undervisningen til fem år.

Der kan være mange grunde til at man ikke kan lære sproget, men noget tyder da på at undervisning IKKE alene giver ret meget pote.

Brugerbillede for Kim Houmøller
Kim Houmøller

@jens peter hansen - "Siden har man udvidet undervisningen til fem år". Hvorfor ikke udvide til 10-15 år i stedet, medens vi venter på Godot!

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Undervisning er en basal nødvendighed for at kunne begå sig i et samfund som det danske, hvor vi - bevidst eller ubevidst - bedømmer andre strengt på deres sprog, formuleringsevne og skriftlige fremstilling. Vil vi have en underklasse af analfabeter til at gøre rent, lave pizzaer og stable varer i supermarkedet, eller vil vi have stolte, motiverede mennesker, der selv kan vælge deres videre vej til mere uddannelse?
Selvfølgelig kan man lære sprog ved at interagere på en arbejdsplads, ved at se TV eller læse. Men igen, hvor inkluderende er vi danskere egentlig? Og hvor inspirerende er det lige at se DR når man ikke forstår mere end hvert tiende ord?
Dansk er en svær sprog, det du ved!

Anne Eriksen, Niels Nielsen, Søren Lystlund, Viggo Okholm, Elisabeth Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

Min onkel var selvforsørgende, skattebetalende bager i Canada i 40 år og kunne da han døde som 80årig stadig ikke meget engelsk.
Færdigheder i sprog har også noget med talent at gøre - og ikke mindst undervisning, som man altså ikke får på jobbet!

Elisabeth Andersen, Kristen Carsten Munk og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

@ Jens Peter Hansen og andre her på information.dk

Som alle nok efterhånden ved, har jeg mere end 16 års erfaring i at undervise indvandrere - og ja - og så flygtninge i dansk sprog og kultur her i DK. Og det på forskellige sprogskoler rundt om i dette land, i dette Danmark.

Og jeg kan bevidne det her: En hel del polakker hører kun dansk, når de går i skole, fordi de enten arbejder sammen med andre polakker, arbejder alene (som at de gør rent alene på en fabrik f.eks) eller arbejder som klargøringsmand ved et bilfirma (En klargøringsmand er en person, der klargør biler, inden de skal sælges mm, red). Og det lærer de altså ikke meget dansk af - en af mine tidligere kolleger underviste primært polakker, der arbejde for et frugtfirma, hvor de, polakkerne, pakkede frugter. De kunne ikke et ord dansk; det betød, at den danske ledelse ikke kunne kommunikere med dem overhovedet. Og lige præcis her er det, at dansk-undervisning kan hjælpe, både mht. den (sparsomme) kommunikation på arbejdspladsen, men også med de mere generelle forhold ift. det danske samfund, som jo er væsensforskelligt fra et italiensk, et amerikansk, et irakisk, et afghansk eller et syrisk samfund. Undervisningen på sprogskolerne er nemlig bare ikke i dansk sprog, men også i dansk kultur f.eks. i arbejdspladskultur på en arbejdsplads, ligesom det er et krav på slutmodulerne på alle dansk uddannelser, at vi skal undervise i ligestilling mm. i DK.

I den lille rapport fra Dansk Flygtningehjælp kan man bl.a. læse dette citat fra en arbejdsgiver:
"”Danskkundskaberne er ikke gode nok, når flygtninge kommer i arbejde […]
Udfordringen i dansk produktion er, at det meste af produktionen er flyttet til udlandet.
Den produktion, vi har i Danmark, er meget lille og med meget komplicerede produkter,
hvilket gør, at kommunikationen er meget vigtig, og det kræver, at danskkundskaberne
er meget høje.”"
kilde:
https://flygtning.dk/media/3245271/dfh-integration-undersoegelse-af-spro...

I et tillæg til JP i dag (desværre ikke online) fortælles der om byggeri og om ny teknologi; her bruges der både avancerede 3D-modeller samt droner samt CAD_CAN-systemer. Skal flygtninge arbejde indenfor dette område, er det altså vigtigt, at de forstår en mundtlig instruktion, kan læse en instruktion, tale dansk, og sige fra, når der noget, de ikke forstår. Og de her krav bliver altså ikke mindre i fremtiden, vel....

På det sted, hvor jeg nu arbejder er en af mine elever i praktik i Netto, mener jeg det er. Han kører truck og henter varer; der nu tale om, at skal i løntilskud der. Og måske får han også et job der. Men hvad sker der med denne af mine elever, når teknologien om 2-3 år, måske 4-5 år, er blevet så god, at selvkørende robotter kan hente varerne. Højst sandsynligt vil denne min elev så blive opsagt fra sit arbejde; han kommer til at gå arbejdsløs i resten af sit liv, gør han. Hvorfor?

Fordi han kun har lært det dansk - på arbejde - han skal bruge til at finde varer, plukke varer, mm. som han skal bruge til netop det arbejde, han har nu, eller får. I Netto, Aldi eller Føtex. Han har kun lært et rudimentært dansk - f.eks. at sige goddag og farvel mm. Måske har han også lært at sige 'på beløber' til kasse-assistenten i Bilka, Fakta eller Netto; kort sagt et yderst selvlært rudimentært dansk, som han ikke kan bruge til ret meget andet end lige at så sin dagligdag til at fungere.

I DK er det desuden også sådan, at stort set alle offentlige skrivelser (breve) kommer i e-boks -
på dansk. Flygtningene mm. og mv. har ikke en chance for at vide, hvad der står, hvis de ikke har lært dansk nok til at læse og forstå, hvad der står - på en sprogskole.

Selv i et lagerjob i DK skal man i dag, her i 2017, kunne forstå, læse, skrive og tale dansk, da lagerstyring i dag foregår ved hjælp af computere; man skal kunne tale med de chauffører, der kommer for at hente varerne mm. og mv. Så jo, i stort set alle job i DK skal man kunne skrive - og læse - dansk. Og det at læse en tekst og forstå en tekst lærer man altså (bedst) på en sprogskole - evt. kombineret med virksomhedspraktik mm. og mv.

Men selv her kan der opstå tvivl, se her:
"Respondenterne giver udtryk for, at det at kunne forstå dansk (eksempelvis en
mundtlig instruktion) er det vigtigste for, om en flygtninge fungerer godt på
arbejdspladsen. Her svarer 76 %, at det har stor eller meget stor betydning. 57
% svarer, at det at være god til at tale dansk (udtale, ordforråd, ordvalg) har stor
eller meget stor betydning.
Svarene viser endvidere, at det at have sproget til at kunne indgå i det sociale
fællesskab med kollegaer, at kunne smalltalke og være med på humor og slang
er vigtigt – 56 % tillægger dette stor eller meget stor betydning.
Omvendt er det få, der finder det vigtigt, at flygtninge kender branchenært
fagsprog (danske ord for maskiner, hjælpemidler, materialer, varer o.lign.) fra
starten. Blot 11 % giver udtryk for, at det har stor eller meget stor betydning. 62
% mener, det har lille eller ingen betydning."
kilde: som ovenfor

Mht. de læger der blev ansat for nogle siden, og på 4-6 uger, lærte det nødvendige faglige indhold er det da sikkert helt korrekt, at det kan man sagtens lære på 4-6 uger; hvad man ikke kan lære, er den kulturelle tilgang til tingene: altså hvordan læger i DK normalt snakker med patienterne, se f.eks. hvad en arbejdsgiver siger her:

"”For os har det frem for alt været vigtigst at de kan begå sig på engelsk. Og det
har de kandidater, vi har haft i praktik, kunnet i en acceptabel grad. Det har været
vores oplevelse, at sprogskolen frem for alt giver de flygtninge, vi har været i
kontakt med, en større indsigt i den danske kultur, i hvordan man omgås, humor,
mm. Derfor er tilknytningen til sprogskolen vigtig, således at man kan udveksle
hinandens erfaringer og sparre med hinanden omkring forskellige situationer, man
har været del af. Og at man kan søge afklaring omkring eventuelle kulturelle
misforståelser hos sin dansklærer. Det har en meget større prioritet, end at lære
sproget som sådan.”"
kilde: som ovenfor

Ang. den der med at 43% af indvandrere ikke lærer dansk, så ved jeg, at det handler om at en del f.eks. går på barsel mm., en del er sygemeldt, en del får arbejde mm. i et år, efter de har gået på sprogskole i et ord. Og så bliver de meldt ud. Men deres taxameter ift. deres danskuddannelsesret tæller stadigvæk! Når de stopper er de måske på danskuddannelse 1 modul 3 eller danskuddannelse 2 modul 3 og så tror de, at de stadig har tre års uddannelsesret i alt! Wrong!

De tre års uddannelsesret starter den dag, de får brevet fra kommunen, holder de pause på et år, f.eks. for at arbejde, tæller dette år stadig med i deres 3 års uddannelsesret mm. og mv. Undtagelsen er, hvis de f.eks. er sygemeldte eller er på barsel mm. og mv. Og dansk-uddannelses-retten er kun udvidet til 5 år for (visse grupper af) flygtninge, ikke dem alle.

ps: det er desuden en tilsnigelse at påstå, at de aldrig består dansk. Det som de ikke består er en prøve i dansk 1, eller en prøve i dansk 2. Indtil 2 har de bestået diverse modultest f.eks. Dansk
Uddannelse 1 modul 4, Dansk Uddannelse 2 modul 3 eller 5 mm.

Anne Eriksen, Peter Jensen, Niels Nielsen, Jørgen Rink, Søren Lystlund, Anette Ahrens Jensen, Lone Sæderup, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Gabor Budai og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Nu er det ikke mig der siger det, men en rapport fra 2015. Jeg mener også at undervisning i sprog er fint, og det er da logik for dværghøns at hvis alle der planter juletræer er polakker så er det en skidt arbejdsplads at lære dansk på. Ikke desto mindre er hovedsproget i DK stadig dansk og derfor har alle en mulighed for at lære det. At tv ikke i højere grad inddrages er mig en gåde. Alligevel er det vel en noget tvivlsom succes dersom mange efter 15 ugentlige timer i tre år ikke er stand til at klare sig på dansk og masser af mennesker har altså lært dansk uden nogen form for formel undervisning.

Brugerbillede for Juni  Arnfast

kære alle jer, som tager jer tid til at gå ind og kommentere og dele jeres synspunkter. Mange tak for de mange og interessante pointer. Min egen væsentligste pointe er, at der mangler en proportionalitet i at man vil gøre flygtninge arbejdsmarkedsparate (altså 10% af alle nytilkomne indvandrere set på årsbasis) ved at forringe den solide uddannelse, deres sproglærere for øjeblikket skal igennem. Der er mange måder at lære dansk på, og en kombination af arbejde og sprogkursus er sikkert en vældig god idé for nogle af de 10%, man gerne vil gøre selvforsørgende hurtigere. Jeg kan bare ikke se logikken i at dét mål skulle nås bedre ved at gøre underviserne dårligere. Der er tale om en ny måde at arbejde med sprogkurser på, og det kræver snarere bedre og evt også mere uddannelse af underviserne. I hvert fald ikke ringere. Man kan jo spørge sig selv om det er rimeligt at ændre på uddannelsesniveauet, når nu 90% af nytilkomne ikke er en del af regeringens målgruppe med dette forslag. Det mener jeg ikke det er.

charlotte keck, Christel Gruner-Olesen, Søren Lystlund, Lone Sæderup, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, Haj Møller og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Colin Bradley
Colin Bradley

Som udlænding kan jeg konstatere det underbygger bestemt hvis man er heldig til at få et job hvor sproget skal bruges. Men det ville nok være ti gange sværere at lære hvis læringen ikke bygger på kvalificeret undervisning
Damen taler som vanligt ude af sin hat. Der er snart ikke det der ikke er blevet sagt om hende for at påpege hvor skræmmende uegnet hun er til sit job,så jeg vil ikke engang prøve at finde på noget nyt. Bare håber vi kommer af med hende snarest muligt. Det er hverken Danmark eller Danmarks gæster der får glæde af så himmelråbende inkompetence i regeringen. Kun DF.

Niels Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Søren Lystlund, Lone Sæderup, Viggo Okholm og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

R skriver ikke SL
En udlænding lærer dansk bedst, ved at gå til sprogundervisning, se tv på dansk, ved at tage en uddannelse, være på en arbejdsplads, have danske venner, læse dansk litteratur, aviser og være nød til at formulere sig på dansk.

Det bedste sted, at lære sig dansk, er dog dansk fjernsyn. Her lærer man udtale, begreber og det sprog vi bruger i dagligdagen, selv om journalisterne ikke altid taler korrekt. En af grundene til, at mange indvandrere ikke taler dansk er, at de ser tv fra deres eget land og ikke dansk tv!!! Derfor lærer de heller aldrig noget om Danmark. En gang for mange år siden havde DR undervisning i dansk. Det kunne hjælpe mange i dag. Problemet et dog, at vældig mange ikke gider lære dansk, det er desværre rigtigt og sagt uden rascisme.

Indvandrere, bør sende deres børn i vuggestue. Problemet med mange indvandrere, er at de ikke ønsker at se deres børn blive danske.

Ingen venstreorienteret tør sige dette, men jeg kender segment så godt, at jeg kan tillade mig at sige dette og jeg nærer ikke had til disse mennesker, mange forstår bare ikke, at deres børn kommer i mental og social klemme senere i livet.

Hvorfor skulle man flytte til et andet land og egentlig ikke ville dette land, eller sproget?

Forfejlet politik vedrørende placering af alt for mange indvandrere samme sted, hindrer integration. Alt for mange danskere, der bor disse steder har ikke overskud til at omgås indvandrere, derfor er det vigtigt, at indvandrere får et arbejde og at de sender deres børn i vuggestuer, børnehaver og dansktalende skoler. Det er her indvandrerbørn får venner og forældrene lærer danskerne at kende

Jeg har boet i Danmark i mange år. Jeg har selv valgt, at nedtone mit sprog overfor mine børn. Det danske samfund har så til gengæld givet mine børn mulighed for en modersmålsundervisning i 3,5 timer om ugen, om lørdagen, 1. klasse-9. klasse.

Mange udlændinge klumper sig gerne sammen og lærer derved ikke sproget. Jeg var så heldig, ikke at kende nogen på min uddannelsesinstitution. Jeg fik hurtigt gode danske venner og blev nød til at lære at skrive dansk.

Jeg kender mange ulændinge og interessant nok, er mange amerikanere og englændere meget dårlige til dansk. De er vandt til, at alle taler engelsk. Mennesker af de to nationaliteter har svært ved at stige ned fra verdenssprogets alter og ulejlige sig til det danske.

I øjeblikket arbejder jeg sammen med en ung kvinde, som er studerende. Hun skal snart til at færdiggøre sin bacheloropgave. Hun har boet i Danmark siden hun var barn. Hun er barn af ikke vestlig afstammning. Hun har gået i en dansk folkeskole og på et dansk gymnasium. Hun kan hverken tale korrekt, bøje de mest almindelige verber, hun kender ikke de rigtige køn på navneorde, eller i det hele taget stave. Hun er et meget flittigt menneske, derfor undrer det mig, at vejen igennem skolesystemet, ikke har givet hende bedre sproglig ballast, end tilfældet.

Jeg skriver heller ikke perfekt, det gør mange danskere iøvrigt heller ikke, også veluddannede danskere.

Professor Rane Willerslev, nu direktør for Nationalmuseet mener, at det ikke spiller nogen rolle, det med sproget. Nu er han selv dyslektisk, det er en anden historie. Det er denne unge omtalte kvinde ikke.

En 38 årig person, som også er på denne arbejdsplads, staver og taler faktisk akkurat ligeså dårligt, som den unge førnævnte kvinde. Nogle af de bøjninger af verber, som hun tilvejebringer, har jeg aldrig hørt før. Denne kvinde kan knapt nok tale dansk, selv om hun er dansk og, at hun er bachelor fra en produktionshøjskole. Man må desværre konkludere, at danskere og indvandrere generelt ikke tillægger det danske sprog en særlig vigtig rolle. Jeg finder det lidt sørgeligt.

Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

R skriver ikke SL
Jeg vil lige tilføje. Det er kolossalt svært for et voksent menneske, at skulle ned på et sprogniveau, som et barns. Derfor er det, at mange ikke kan få sig selv ned på dette niveau. Danskerne er også vældig flinke til at grine ad en, hvis man ikke kan sproget. Som voksent menneske bliver man heller ikke hørt, hvis man taler babysprog og det kan man ikke undgå i en periode.

Så en opfordring til danskere. Vær tolmådige og giv jer tid til at lytte til indvandrere og korriger bare, det lærer man af.

Niels Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Viggo Okholm, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lone  Sæderup
Lone Sæderup

At lære et fremmedsprog er ikke det samme som at lære et andetsprog. Det første foregår som regel i klasselokaler langt fra det område, hvor sproget bliver brugt, mens et andetsprog læres i det område, hvor sproget bruges. Derfor kan det at lære fransk i gymnasiet på ingen måde sammenlignes med det at lære dansk i Danmark.
Der er også stor forskel på at lære et sprog som tilhører samme sprogfamilie som ens eget sprog og så lære et sprog, der er fuldstændigt anderledes både lydligt, grammmatisk og i skriftform. Bl.a. er det velkendt, at hjernen simpelthen ikke kan høre bestemte lyde, hvis man ikke har lært at udtale dem som barn. Et klassisk eksempel er det bløde danske d. Langt de fleste der skal lære dansk, starter med at udtale det som et l, fordi de hører det som en l-lyd, der findes i de fleste sprog. Selv når man viser dem, hvad de skal gøre med tungen og læberne, vil det for mange tage lang tid at lære at udtale det, fordi deres muskulatur automatisk vender tilbage til en l-udtale. For at lære at udtale lyden, så skal man dels have en lærer, der ved, hvordan dansk udtale fungerer - og det gør langt de færreste almindelige danskere - dels er i stand til at forklare, hvad man skal gøre for at udtale lyden rigtigt. Uden denne form for bevidstgørelse om sproget er det for de fleste voksne meget svært at lære et nyt sprog, men med den rette undervisning er det heldigvis ikke umuligt. Det tager bare tid, noget som de fleste, både dem som skal lære et sprog og folk omkring dem - har meget svært ved at acceptere.

Og lad vær med at sige at f.eks. korrekt udtale ikke betyder så meget. Jeg kan garantere for, at alle der har dansk som andetsprog kan fortælle om oplevelser, hvor de ikke bliver forstået, selv når deres udtale har meget få fejl. Vi danskere har en meget snæver opfattelse af, hvad korrekt udtale er, og selv små afvigelser kan få os til ikke at forstå, hvad der bliver sagt.

Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, Gabor Budai, Anette Ahrens Jensen, Henrik Plaschke, Søren Lystlund og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ole rasmussen
ole rasmussen

Sludder Lone Sæderup. Du burde tage et kursus ved Alliance Français i Frankrig mens du er au-pair pige. Nå, det er nok forpasset for dit vedkommende, men indlæring er afhængig af det du ønsker at få ud af den. Længere er den ikke. Det fælder alle livets forhold også sprog. Du hænger dig i den procent som er undtagelserne fra hovedreglen.

Brugerbillede for curt jensen

Hvor hun ved det fra?

Hvorfor skal hun vide det? Hun er jo politiker og minister, en eksponent af den kaste der aldrig behøver at tage ansvar for noget de gør i deres embedes medfør og derfor heller ikke har brug for at vide noget om det de taler om.

Brugerbillede for Henrik Plaschke
Henrik Plaschke

Ja Ole Rasmussen, vi ved jo alle sammen en hel masse om sprog, eftersom vi alle har lært at tale og bruger sproget tit og ofte. Så vi er vel alle små sprogeksperter, der kan udtale os med stor vægt om sprogenes mysterier, og hvorledes vi lærer at beherske disse. Folk med en faglig baggrund og viden kan bare holde deres kæft. Trump længe leve – her er vi alle eksperter!

Jeg bemærker i øvrigt, at du ikke kan finde ud af at skrive Alliance Française korrekt. Så det er måske snarere dig, der har brug for et kursus som au pair-pige (m/k)?

Eva Schwanenflügel, Lone Sæderup og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Da jeg læste matematik og fysik på første del ved Københavns Universitet fik jeg et fransk statsstipendium og mulighed for at læse et år på Sorbonne (eller rettere Paris VI som det skiftede navn til). Mit franske var ikke specielt godt efter tre års studier i gymnasiet, selvom jeg da kunne gøre mig så nogenlunde forståelig. Jeg tog derfor på sprogskole af to omgange af en måneds varighed i Aix-en-Provence, hvor jeg havde en nydelig parisienne som sproglærer. Hun fortalte at det bedste sted at lære et nyt sprog er i sengen. Det er naturligvis noget vrøvl. Det kræver så meget mere at kunne begå sig i et fransk akademisk miljø. Det som for mig knækkede koden var dagligt at tvinge mig selv til at læse Le Monde fra ende til anden. I begyndelsen fattede jeg nara, men efter et års forløb kunne jeg læse de fleste artikler uden ordbogsopslag. Det hjalp naturligvis også, at jeg skulle aflevere opgaver på fransk på universitetet. Nu er jeg meget visuelt anlagt, så det som virker for mig kan sagtens være ubrugeligt for andre.

Brugerbillede for ole rasmussen
ole rasmussen

Kære Henrik Plaschke

Jeg beklager jeg ofte ikke læser korrektur når jeg skriver mine indlæg. Det gør jeg begår fejl. Der skal selvfølgelig stå, at det gælder i alle livets forhold.

Hvad angår au-pair piger, så har jeg fulgt en hel del på gennemrejse i Paris i 15 år, og tro mig, det er langtfra alle som interesserer sig for sproget.

Men det er lang diskussion med mange niveauer, for hvem har brug et litterært fransk, hvis man er beskæftiget med IT osv.

Det at beherske et sprog, det er en ganske anden sag, og hvormange behersker egenlig det danske sprog?

Jeg medgiver det kan give misforståelser, hvis man beder om un baquet og ikke une baquette

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Det er mange måder at lære dansk eller andre sprog, men at læse aviser i pauser er også nyttig. Det er i undervisning som alt andet, har landet oplevet to perioder som er meget forskellige: halvfjersne og firsene har været bedre at tale med danskere i sprogskole eller på arbejde. efter den tid begyndte at lukke boutiquen. At tale med nogen er blevet næsten umulig. Men skal selv finder på apropos, sex vil det gerne høre. Når man er intelligent og kan styre, komme man at sige noget og sætte en diskussion i gang. Sådan jeg har altid provokeret til en snak. problemet er at de andre ved ikke hvorfor jeg vil tale. Men få ikke venner på den måde, når man taler alene hele tiden. Jeg synes ikke danskere finder på apropos om noget. Men de taler meget sammen.

Brugerbillede for uffe hellum

Og hvorfor er det egentlig, de partout skal kunne dansk? Der er ingen, der plager svenskere, for at de skal lære dansk. Herovre vestpå i USA, er der ingen, INGEN, der kræver, at jeg taler engelsk!

Hvis jeg kan arbejde, er det fint, hvis jeg bare betaler skat. Hvis jeg har familie, må vi helt selv bestemme, om vi taler dansk eller engelsk. (Ungerne begyndte at græde, dengang moren for sjov talte dansk, og jeg talte engelsk).

Naturligvis er det almindelig dannelse, at forstå de lokale nyheder, og min kone taler efterhånden ganske udmærket dansk, men hvor er det dog PROVINSIELT at ville tvinge gæster til at tale vores lokale dialekt af tysk. Til sammenligning, kræver statsborgerskabstesten i USA, at man kan læse "Ole har en hest" eller noget lignende...

Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

@Uffe Hellum
De fromme ønsker om "de" skal lære dansk ville nok også være mindre hvis det var almindeligt "de" kunne arbejde og betale skat som dig.
Men prøv at se TV2´s program "Er det sådan man bliver dansk", jeg tror det vil vise ret tydeligt HVORFOR mange grumme danskere mener det er godt "de" lærer lidt af det danske spro

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Karen Blixen sagde til Thorkild Bjørnvig: Il faut coucher avec son dictionnaire, hvad han forstod bogstaveligt og derfor sov med ordbogen. Han lærte i øvrigt tysk, som han var meget dårlig til efter gymnasiet ( med højt uddannede lærere, sic!), i Sydtyskland hvor han var chauffør for en bibdegal dansk kaptajn. Den der bor i DK har alle muligheder for at lære dansk, men man kan selvfølgelig også lade være, som de gamle danskere på solkysten, der ikke orker det spanske.

Brugerbillede for Charlotte Svensgaard
Charlotte Svensgaard

Flygtninge skal jo ikke bare lære sprog og kultur - nogen skal måske starte helt forfra med at læse og skrive oven i hatten, så selvfølgelig er det svært. Men med det sagt må der også være noget der misses i forbindelse med sprog undervisningen generelt.
Pinse bevægelsen sender jævnligt Amerikanske unge til DK for at de skal missionære her i landet. Og deres sprogkursus er på ca. 1½ måned har jeg fået fortalt - herefter mestrer de i bogstaveligste forstand sproget og nærmest accentfrit. Noget af en bedrift!
Deres sprogundervisning må bære på nogle fundementalt anderledes principper og måske var det en ide at undersøge hvad vi kan lære af dem i den henseende ?

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Søren Lystlund. 19:02
Du er en professor i dansk som aldrig har set elever. Jeg har aldrig set en manipulater. Det er tusende og atter tusender. af indvandrere, som er ved eller allerede har taget en højre universitet uddannelse. Ved du hvor meget af invandrere, som er apoteker, tandlæger og forskere. Jeg kender en apotek hvor der er mindst tre indvandre, og når jeg kommer der taler vi arabisk og det generer ikke nogen. Du er anti arabisk. det er det dit problem. Det må være politisk bestemt hos dig. Når jeg går til en cafe eller restaurant taler danskere til mig English.Hvorfor gør det det. I virkeligheden
du er aldrig tilfreds. Tag mig for ex, Dansk gift i 30 år med to børn, jeg så dansk fjernsyn hver aften jeg som interesseret i politik jeg har aldrig gået glip for TV avisen. jeg har set "huset på kristians havn, uddannet og med arbejde i Økonomisk regnskab, jeg har set Hamlet flere gange i Helsigniør. Har du set Hamlet? og alligevel ... du er ikke normal. Hvorfor alle de usandhader fra dig.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Det med at tillægge eller ikke en særlig rolle til dansk sprog, det afhænge at tiden. Da min børn vare små foreslår min dansk kone at sætte børnene i international skole, hvor de kan lære fransk. Det er helt normalt. Du kan ikke få arbejde hvis du ikke kan English. Dette er en realitet. Jeg lære dansk og det har jeg gjort, men fordi jeg kan andre sprog, særlig arabisk og fransk. De to sprog kan jeg kommunikerer med i den region jeg kommer fra. Eller med kun dansk virker som en analfabet. Det gælder for danskere som for indvandrere.Alt andet er ikke ærligt.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Man kan gøre for de resterende del af invandrerer som har måske problemer,
at tage erfaring fra de mange som har gennemført en uddannelse og har lært dansk. Det er ikke nødvendigt at starte forfra. Men det med at ikke se for ex, arabisk fjernsyn der er absurd, Dagen er meget lang, Mange går til fodbald eller til fitness fordi de har tid. Det kan man bruge til arabisk fjernsyn. det er lovligt. Og de generer overhovedet ikke. Jeg er for at se alle fjernsyn hvis man kan sproget, og det sker jeg svensk eller tysk fjernsyn, og fransk, amerikansk, italiensk, osv. Det udvider horisonten og godt for intelligensen, med mindre nogen er extremistisk nationalist. Men som sagt er løgn. Alle taler fremmed sprog i dag.

Brugerbillede for Lone  Sæderup
Lone Sæderup

Ole Rasmussen, nu har jeg både været au pair i USA, boet i Italien i en længere periode i forbindelse med sprogstudier, en cand.mag. i italiensk samt adskillige års erfaring som underviser i dansk som andetsprog, så jeg ved en hel del om sprogindlæring både som personlig erfaring samt videnskabeligt. Du ved ikke, hvad du taler om, og er et glimrende eksempel på, hvordan personlige meninger om et emne, gør folk ude af stand til at acceptere videnskabelige fakta.

Brugerbillede for Henrik Krogh

Man behøver ikke at kunne dansk for at købe ind. Jeg har haft kursister, der ikke anede hvad: "vil du ha' bonnen?" betød.
Jeg har kursister, der sætter hegn op på et gods. De hører dansk hver morgen. Nemlig når chefen peger på, hvor de skal gå hen..
De lærer i hvert fald ikke dansk på arbejdspladsen!

Brugerbillede for charlotte keck
charlotte keck

Der er et kommunikationssammenbrud her.
Juni A.' s budskab er, at det er meget uklogt at forringe uddannelsen af de kommende undervisere i dansk som andetsprog.
Hun går ud fra, at læserne har forstået, at dansk ikke kun kan læres ude på arbejdspladsen, men også kræver undervisning fra veluddannede lærere.
Men det har læserne ikke forstået, Juni! For de har allesammen en lille Hassan med skæve ben, som har lært helt fantastisk dansk af at arbejde på en kabelfabrik. Eller også har de ikke, og så vil de fortælle om det.
For at forstå Junis argumentation om, at der er behov for veluddannede lærere, skal man være med på præmissen om, at det overhovedet kræver lærere at lære dansk. Og det forstår debattørerne herinde ikke. De tror, at man kan lære dansk af sin kollega, der sidder på kontoret ved siden af og forsker i stamceller, eller som vasker gulv i klasseværelset på den anden side af gangen.
Eller også kan de indse, at det måske kræver deltagelse i formaliseret undervisning, men at den skal være af høj kvalitet, ser jeg ingen kommentarer om. Desværre.
Når danskerne uden videre accepterer forringelser i deres børns uddannelse på folkeskole-, gymnasie- og universitetsniveau, så tror jeg desværre, at de er fuldstændigt ligeglade med uddannelsen af folk med anden etnisk baggrund for slet ikke at tale om uddannelsen af de mennesker, der skal undervise dem.

Gabor Budai, Eva Schwanenflügel og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

En rå sandhed, som i krig, er vesten generelt ikke vil uddannelsen til tredieverden og slet ikke for arabere,( 100 år fransk kolonialism har skabt 100% analfabetism.(Ikke mere nu) Da Frankrig kom der i nord Afrika -1830, 50% af børn gik i skole mod kun 12 % i Frankrig). Men fanget af egn love er nød til accepterer( ikke diskrimination) i deres lande. Det er ren kynisme at give indvandre skyld bagefter. Det nytter ikke at gøre som ingenting, alle ved det. Og verden har forandret sig uden tilbagevenden.