Læsetid 4 min.

Lige vilkår – ikke EU – er et værn mod højrenationalismen

Liberalisterne trækker på skulderen ad problemer med social dumping, som følger af EU’s regler, og det yderste højre bruger dem som endnu en grund til at se skævt til udlændinge. Der er i allerhøjeste grad brug for en venstrefløj, som kæmper helhjertet for at løse problemerne og tage opgøret med EU
Den sociale dumping, som EU skaber, undergraver vores arbejdsmarked, skattebetalingen til vores velfærd og skaber skel mellem danskere og udlændinge. Det skriver Pernille Skipper (Ø) i dagens kommentar.

Den sociale dumping, som EU skaber, undergraver vores arbejdsmarked, skattebetalingen til vores velfærd og skaber skel mellem danskere og udlændinge. Det skriver Pernille Skipper (Ø) i dagens kommentar.

Jens Dresling
1. maj 2017

Enten er man en naiv caffe latte-drikkende kosmopolitisk jubeleuropæer med høj uddannelse, godhedskompleks og et lukket øje for problemer vest for Valby Bakke.

Eller også er man en bekymret lavtlønsarbejder, der vil have lukkede grænser og fremmedhad til leverpostejmaden. Det er tilsyneladende de eneste to muligheder, når vi taler EU.

Og selv om min beskrivelse er noget karikeret, så gennemsyres debatten fuldstændig af modsætningen mellem de økonomisk liberale og humanistiske EU-tilhængere på den ene side og de tilsyneladende ’folkelige’ og bekymrede EU-skeptiske højrenationalister på den anden. Ikke bare om EU, men også om globalisering, Brexit og Trump – og om den højrenationalisme, der i disse år næres i den vestlige verden.

Det er synd og skam, at debatten om Danmarks plads i verden er endt som en karikatur. For der findes andre positioner end jubeloptimisme og fremmedfrygt.

Flygtningespørgsmålet er et glimrende eksempel på, at Enhedslistens Europa-politik ikke er nationalt selvtilstrækkelig, skriver Pernille Skipper og Søren Søndergaard.
Læs også

Den sociale dumping, som EU skaber, er ikke bare et problem for de østeuropæere, som går til en elendig løn eller arbejder under slavelignende forhold i dagens Danmark. Den er ikke kun et anliggende for de lønmodtagere eller firmaer, som bliver direkte udsat for unfair konkurrence.

Det undergraver vores arbejdsmarked, skattebetalingen til vores velfærd og skaber skel mellem danskere og udlændinge. Utrygheden afgør valg, som vi har set i snart mange lande og også herhjemme.

Det er i den grad et problem for os allesammen, når debatten reduceres til to karikerede positioner, der ikke tilbyder nogen løsninger.

Yndlingsaversioner

Når man ser på De Radikale og Dansk Folkeparti, virker partierne til at være ret komfortable med at være hinandens yndlingsaversioner. Men ingen af dem taler om, at der faktisk er nogle, som har en meget stor særinteresse i at bevare EU-reglerne, som de er.

Når EU’s regler gør det muligt at sætte nogle til at arbejde i et land som Danmark, men modtage løn og betale skat som i et østeuropæisk land, så er der nogle, der scorer kassen. Og disse ’nogle’ er ikke lettiske chaufføre eller polske tømrere.

Ingen siger det åbenlyse: At der bag enhver østarbejder står en arbejdsgiver, der tjener på underbetalingen. At disse arbejdsgivere naturligt nok ikke ønsker, at det ændrer sig. At virksomhedsejerne har ret meget magt i EU. Og at de naturligvis klapper i deres grådige hænder, når lønmodtagere i de forskellige lande går i flæsket på hinanden. For så går de jo selv fri.

Det er på tide, at nogen caller bullshittet, som det hedder på nudansk.

Det er i allerhøjeste grad en opgave for venstrefløjen. Vi skal kunne tale åbent om de problemer, som EU medfører for folk, der arbejder i brancher, hvor underbetaling og social dumping gør hverdagen usikker. Mennesker, der ser deres job gå til andre folk, er villige eller nødt til at arbejde på langt dårligere vilkår end dem, vi sammen gennem fagforeningerne har kæmpet for i mere end hundrede år.

Da der var krise, skulle vi udvise løntilbageholdenhed. Nu hvor der er gang i økonomien, skal vi tilpasse os virksomhedernes behov for overarbejde. Hvornår er det virksomhedernes tur til at vise samfundssind?
Læs også

Venstrefløjen skal kæmpe mod de EU-regler, der gør det muligt for firmaer og arbejdskraft fra andre lande at underbyde og udkonkurrere danske firmaer og arbejdskraft, fordi de ikke konkurrerer på samme vilkår.

Og vi skal placere ansvaret dér, hvor det hører hjemme: Med hensyn til arbejdsgiverne og aktionærerne – og hos de politikere, der har fejlet i at holde dem i ørerne. For det er jo ikke breaking news, at arbejdsgivere gerne vil underbetale deres ansatte for selv at tjene flere penge. Det nye er, at det med EU som redskab er blevet skammeligt let for dem.

Venstrefløjen kan høre den protest, der lyder fra lønmodtagere. Den protest, som EU-tilhængerne arrogant trækker på skulderen af, og som højrenationalisterne dygtigt bruger til at skabe had mellem mennesker uden at have andre løsninger end fremmedfrygt.

EU-krav

Fagbevægelsen kæmper en brav kamp for at organisere udenlandske arbejdere, men den har umulige vilkår, som EU-reglerne er nu, hvor arbejdsgiverne har frit spil til at hyre underleverandører eller vikarbureauer, der stort set uhindret kan påføre andre danske virksomheder og danske lønarbejdere en helt igennem unfair konkurrence.

Vi skal stille de samme krav til EU-virksomheder som til danske, når det kommer til registrering, skat, moms, sociale bidrag og øvrig lovgivning. Reglerne skal være lige for alle, og de skal overholdes fra dag ét. Det bør kræve en tilladelse for EU-borgere at arbejde i Danmark, som det gør for alle andre udlændinge, og forudsætningen for at få den tilladelse skal være, at arbejdet foregår på de løn- og arbejdsvilkår, der er normale her i landet.

Hvis EU’s traktater forhindrer det, så må vi genforhandle dem eller bryde med dem. Og det skal gå tjept, vi kan ikke blive ved at vente i årtier på reformer af EU, der aldrig kommer, mens vores samfundsform i mellemtiden bliver undergravet.

Så længe EU tjener som arbejdsgivernes redskab til at underminere faglige rettigheder, mindsteløn, arbejdsmiljø og vores fælles velfærd, er EU ikke et bolværk mod højrenationalisme – men en årsag til den. Heldigvis har vi allerede et bolværk mod nationalegoismen. Det hedder solidaritet, fællesskab og lige vilkår og rettigheder – for alle.

Pernille Skipper er politisk ordfører for Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for ulla enevoldsen
    ulla enevoldsen
  • Brugerbillede for Anders Jensen
    Anders Jensen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Annemette Due
    Annemette Due
  • Brugerbillede for Søren Rehhoff
    Søren Rehhoff
  • Brugerbillede for Jes Enevoldsen
    Jes Enevoldsen
  • Brugerbillede for Hans Ditlev Nissen
    Hans Ditlev Nissen
  • Brugerbillede for Svend Elming
    Svend Elming
  • Brugerbillede for Torben Skov
    Torben Skov
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for Steen Sohn
    Steen Sohn
  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
Bjarne Bisgaard Jensen, ulla enevoldsen, Anders Jensen, Anne Eriksen, Annemette Due, Søren Rehhoff, Jes Enevoldsen, Hans Ditlev Nissen, Svend Elming, Torben Skov, Holger Madsen, Steen Sohn, Mihail Larsen, Niels Nielsen, Jan Weis og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Ja, og derfor skal vi slås for, at EU bliver udbygget med en social dimension. At isolere os i en nationalstat, der skal kæmpe og konkurrerer mod andre nationalstater i en frihandelszone og på verdensmarkedet, vil med garanti ramme samfundets svageste hårdest.

Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Torben Siersbæk, Nike Forsander Lorentsen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

Mihail Larsen

- Tror du ikke det er det, hun mener, når hun skriver:

"Så længe EU tjener som arbejdsgivernes redskab til at underminere faglige rettigheder, mindsteløn, arbejdsmiljø og vores fælles velfærd, er EU ikke et bolværk mod højrenationalisme – men en årsag til den."

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Jow-da

Det skal der ændres på. Men det gør man så ikke ved at solidarisere sig med det land, der mere end noget andet har siddet på bremsen, når det drejer sig om at give EU en social dimension. Briterne er på vej ud af EU, fordi de ønsker en mere liberalistisk politik. De vil gerne have alle handelsfordelene, men ikke betale til fællesskabet - og slet ikke til sociale fonde.

Det er det land, hendes partifælle Søren Søndergaard i dag (d. 1. maj af alle!) mener, vi skal solidarisere os med - imod fællesskabet i EU.

Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Torben Siersbæk, Henriette Bøhne og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Teori og praksis

Der er mange folkelige ordsprog, der handler om forholdet mellem teori og praksis. Men de fleste betoner, at praksis uden teori er hovedløs, og at teori uden praksis er virkningsløs. De hænger altså sammen - teori og praksis.

Ofte vil man være fokuseret på, om praksis virker. Eller om teori virker i praksis. På den ene eller den anden måde er der indbygget en form for målrationel snusfornuft.

I et håndværk eller en videnskab vil succeskriteriet være overladt til de erfarne kendere; i politik må man nøjes med vælgerne. Virker det, eller virker det ikke?

Når det kommer til EU, så er der delte meninger. Men et overvældende flertal af europæiske borgere foretrækker at bo i EU. Et mindretal er imod - og det består af en myriade af nej-sigere, der ud fra vidt forskellige synspunkter (fra anarkister over utopiske socialister og minimalstatsliberalister til fascister) vil hver deres egen, anden samfundsorden.

Hvad kan de blive enige om - andet end at nedbryde EU? <>Ingentingg. Og mindst af alt vil de bidrage til at reformere EU, så unionen kan skabe sit sociale bolværk mod den markedsliberale økonomi – og dermed opnå en hårdt tiltrængt legitimitet. De lever hver for sig af miserable forhold. Det er deres eksistensberettigelse.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Ole Falstoft anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Keldorff
Søren Keldorff

Pernille Skipper glemmer, at der er mange danske lønmodtagere og virksomheder, der har god gavn af EU- reglerne, når de i kortere eller længere tid skal arbejde i andre lande.
Det er også op til forbrugere, virksomheder, organisationer og myndigheder at sørge for at løn- og arbejdsforhold er i orden og stille krav om dette når de skal have udført arbejde.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

Nu talte fru Pernille Skipper vist ikke meget om Storbritannien i i sin 1. maj-tale, men hun nævnte da:

- Men når mennesker arbejder i Danmark, mens de får løn og betaler skat som i et østeuropæisk land, så er der nogen, der scorer kassen. Og tro mig. Det er ikke den lettiske lastbilchauffør. Det er ikke den polske tømrer. Bag enhver østarbejder står en arbejdsgiver.

Egon Stich, Torben Skov og Anders Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Der er et eller andet ved denne kvindes strålende udseende, der får en til at føle sig som en nyforelsket konfirmand, og som gør det svært at tænke på hærdebrede jord- og betonarbejdere eller forbigåede, løn-dumpede transport chauffører i sværvægtsklassen - så kunne vi ikke få taget billedet af plakaten hurtigst muligt.

Brugerbillede for Simon-Matti Hørlyck Campbell
Simon-Matti Hørlyck Campbell

"At disse arbejdsgivere naturligt nok ikke ønsker, at det ændrer sig."

Netop og det er derfor at status quo tilhængerne i virkeligheden er de farligste for Europas fremtid.
En holdning der glimrende eksemplificeres af når man hører frasen 'ikke mere EU' som især de borgerlige herhjemme står for, hvilket med al tydelighed viser at Venstres modstand mod social dumping, ligesom klimapolitikken er ren spin.
Det vi mangler er en egentlig debat om hvad vi rent faktisk ønsker af EU og ikke en eller anden fordummende tilfredshedsundersøgelse. Jeg er dog glad for at høre at tegn på at Enhedslisten måske er på vej mod en mere løsningsorienteret forhold til EU, det er i hvert fald det indtryk jeg får ved at læse artiklen, men måske er det bare ønsketænkning.

Brugerbillede for Anders Jensen
Anders Jensen

Pernille er en af de eneste jeg respektere inde på borgen!
Tror dog ikke på Ø mere..... desværre.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Pernilles enten/eller giver mig næsten kun én valgmulighed:
"Enten er man en naiv caffe latte-drikkende kosmopolitisk jubeleuropæer med høj uddannelse, godhedskompleks og et lukket øje for problemer vest for Valby Bakke."

Naiv, kaffe, EU, IQ, troskyld, enøjet - det var de ting, der flimrende, da jeg læste indledningen.

Det er ikke en god beskrivelse af ca. 2/3 af danskere - så hvem repræsenterer Pernille egentlig her?

Tja, dengang hendes parti hed VS, da fik de i bedste fald 3% af vælgernes stemmer, nu har de så tredoblet dem, uden at jeg kan se, hvad de har fået ud af det.

Jeg kan godt lide Pernille, fra da hun dukkede op i en DR-debatudsendelse og helt uskyldigt stillede spørgsmål til dagens politikere, som fik dem til at famle med svarene.

I dag kender jeg hende ikke igen, hun er blevet enøjet og/eller partisk og helt ude af stand til at indgå i kompromissets kunst. F.eks. at forholde sig til EU ved at tilbyde et reelt alternativ - i stedet for de sjuskede sammenstillinger, hun kommer med i sin artikel.

Det lyder så hult ...

Brugerbillede for Egon Stich

Jeg bliver så trist, når jeg læser en tråd, der i den grad er præget af personer, der kører med den borgerlig-neoliberale autopilot slået til.
Pernille: Et godt indlæg. Du ramte faktisk en god del af hundene i flokken, lyder det som. De hyler ihvertfald.

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Egon Stich

Er det alt, hvad du kan mene om denne sag? Gider du ulejlige dig med at fremsætte nogle substantielle synspunkter og argumentere for dem?

Hvis du bliver trist, er det naturligvis trist for dig - men kun relevant for andre, hvis du begrunder hvorfor.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Anders Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Stich

Mihail Larsen:

Ærlig talt: Nej. Mod fanatisk, nærmest religiøs, opfattelse af en politisk ideologi, kæmper selv guderne forgæves.
Er samme ideologis tilhængere, udover radikaliseringen, desuden drevet af personlig frygt for at miste mere eller mindre indbildte fordele, bliver det jo helt håbløst at trænge igennem.
Sagens kærne er jo,desværre, netop borgerskabets tiltagende frygt for at miste privilegier. Hvilket får dem til, mere end villigt, at underkaste sig betingelsesløst: Acceptere åbenlys korruption, mørklægningslove, indskrænkning af befolkningens frihedsrettigheder, hemmeligskræmmeri hvad angår offentliggørelse af lønninger mm.
Som sagt af en person, for mange år siden, i Nürnberg: (frit efter hukommelsen:)
"Vi gjorde det nødvendige, men bevarede dog vor anstændighed som mennesker---"
Men hængt blev han sgu.

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Egon Stich [2]

Hvis du ikke vil argumentere for dine meninger - hvorfor skriver du såi Information? Der må da være andre steder, du kan bruge din egen autopilot og holde enetaler for dig selv.

Du kunne i stedet forklare:

1)
hvad det er for en "fanatisk, nærmest religiøs, opfattelse af en politisk ideologi", du tænker på - og hvorfor det er berettiget at karakterisere den på denne måde,

2)
hvad det er for en "personlig frygt for at miste mere eller mindre indbildte fordele", du tænker på - og give nogle konkrete eksempler på en sådan,

3)
hvad er det for et 'borgerskab', der lider af en "tiltagende frygt for at miste privilegier" - kan du ikke blive lidt mere præcis?,

4)
hvem det mere tydeligt og bestemt er, der "accepterer åbenlys korruption, mørklægningslove, indskrænkning af befolkningens frihedsrettigheder" - og "hemmeligskræmmeri hvad angår offentliggørelse af lønninger m.m.", - og

5)
med hvilken ret du sammenligner en gruppe skribenter i Information (eller 'borgerskabet' i almindelighed) med nazisten Eichmann?

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Erratum:

Det var naturligvis ikke Eichmann, da han i første omgang undgik retsforfølgelse og undslap til Sydamerika. Men det er ham, der er blevet mest kendt for det citerede synspunkt.