Kronik

Lokalt fællesskab og forbundethed er den bedste medicin

Hvad nu hvis vi skabte tilbud, hvor der ikke stod værested, kulturhus, bibliotek eller mødelokale over døren, men steder som kunne rumme alle disse funktioner og flere endnu? Dermed kunne vi tiltrække en større mangfoldighed af mennesker, så folk med psykiatriske diagnoser f.eks. kunne møde andre mennesker fra lokalområdet. Vi kan nå langt, hvis vi bruger fællesskabet mere
Hvad nu hvis vi skabte tilbud, hvor der ikke stod værested, kulturhus, bibliotek eller mødelokale over døren, men steder som kunne rumme alle disse funktioner og flere endnu? Dermed kunne vi tiltrække en større mangfoldighed af mennesker, så folk med psykiatriske diagnoser f.eks. kunne møde andre mennesker fra lokalområdet. Vi kan nå langt, hvis vi bruger fællesskabet mere

Erik Pontoppidan

22. april 2017

Flere danskere end nogensinde før diagnosticeres med en psykisk lidelse. I kommunerne oplever socialområdet en kraftig og bekymrende stigning i antallet af unge og voksne med psykiske lidelser, som har behov for hjælp og støtte til at få det bedre og komme videre i deres liv. Der er tale om unge og voksne med diagnoser som ADHD, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, skizofreni og autisme.

Kommunernes Landsforening har netop udgivet et notat, der viser, at stigningen alene i ADHD-diagnoser er femdoblet i perioden 2009 – 2015. Samtidig er antallet af unge og voksne, som modtager socialpædagogisk støtte steget med 72 procent.

De tørre tal viser, at psykiske lidelser tegner sig for 25 procent af den samlede sygdomsbyrde, efterfulgt af cancer og hjerte-karsygdomme på hhv. 17 og 15,2 procent. Når unge under 30 år tildeles førtidspension skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser.

At få en psykiatrisk diagnose kan være en forklaring til at forstå de udfordringer, man møder. Men en diagnose kan med tiden opleves som et stempel, en lænke, der underminerer selvværdet og håbet om, at det er muligt at få det bedre, selv om vi ved, at netop håbet er en afgørende faktor, for at mennesker rent faktisk kommer sig. Diagnosen har tendens til at overskygge alt det, et menneske også er: en ven, kæreste, bror, kollega, far eller fodboldspiller.

Intet menneske er sin diagnose. Men en diagnose er billetten, der giver adgang til sociale ydelser og indsatser, og der er ingen tvivl om, at de unge og voksne, der søger hjælp har et fuldstændigt reelt og konkret behov for støtte. Der er dog heller ingen tvivl om, at de som oftest ikke har et ønske om at være afhængig af kommunal hjælp. Alligevel ser vi, at antallet af unge og voksne, der kommer ind i det kommunale system er større end antallet, der kommer ud og får det så godt, at de kan komme videre i deres liv.

Isoleret fra det almindelige liv

Jeg (Charlotte Aagaard) er som menneske og chef bekymret for, om det på den lange bane er hjælpsomt for et barn eller et ungt menneske at få en diagnose. Det er endnu ikke påvist videnskabeligt, at metoder i socialt arbejde som retter sig mod diagnosen er bedre til at hjælpe den unge videre i livet end andre metoder. Og trods øget specialisering ser det ikke ud til, at vi taber færre på gulvet.

Vi siger ikke, at det nu er på tide at smide fagligheden i f.eks. socialpsykiatrien ud med badevandet. Der er bestemt metoder i det sociale arbejde, som er til hjælp, og hvor effekten kan dokumenteres. Men spørgsmålet er, om metoder, som tager udgangspunkt i en specialisering omkring diagnosen, og som er isoleret fra det almindelige liv, er virksomt for den unge? Er det specialiserede socialområde til hjælp, når vi metodisk isolerer de unge sammen med de fagprofessionelle? For mange medfører den psykiske lidelse jo netop ensomhedsfølelse, fornemmelse af at være sat på hold i sit eget liv og af tabet af nære relationer.

Med et snævert fokus på specialisering er der noget, vi går glip af. Vi er blevet så dygtige til at skabe veje ind i specialtilbud, men vi har forsømt de steder, der kan skabe veje ud i de brede, almene fællesskaber.

Ved siden af specialiseringen har vi brug for steder, der kan samle og skabe forbindelser. Steder, der kan lette overgange, og som kan engagere hele lokalsamfundet. Her tror vi, at nye samarbejdsformer mellem kommuner og aktører i lokalsamfundet kan være en vej frem.

Vi ved, at lokalsamfundet rummer både virkelyst og innovative kræfter. At der i boligområderne, foreningslivet og på kulturområdet ligger en verden, hvor det er muligt at skabe medmenneskelig forbundethed, mening og håb. Vi ser i øjeblikket flere og flere eksempler på steder og organisationer, der begynder at tage dagsordenen og tænker deltagelse, mangfoldighed og lokalsamfund på nye måder. Fællesskaber, der flytter fokus fra den lille minoritet, der er udenfor til den store majoritet, der er indenfor.

For hvad nu hvis det at bringe mennesker sammen på nye måder rent faktisk kunne adressere nogle af vores samfundsmæssige udfordringer på en mere effektfuld måde? Hvis vi kunne forebygge noget af udenforskabet ved at aktivere indenforskabet? Hvad nu hvis vi byggede huse og skabte tilbud, hvor der ikke stod værested, kulturhus, iværksætterhub, spillested, café eller mødelokale over døren, men som kunne rumme alle disse funktioner og flere endnu? Og som dermed tiltrak en større mangfoldighed af mennesker.

Fra to af kronikørernes arbejde i civilsamfundsorganisationen INSP! i Roskilde, er det vores erfaring, at lokalsamfund kan bidrage til at (op)løse en del af samfundets udfordringer netop ved at skabe ikke-specialiserede og ikke-målrettede steder.

Steder, der i højere grad er mulighedsorienterede end formålsorienterede, og som tiltrækker en mangfoldighed af mennesker og aktører med kultur som det bærende element. Steder, der skaber det uformelle møde mellem den nyligt udskrevne unge, den studerende, den ledige, tømreren, iværksætteren, konsulenten, taxachaufføren, forskeren og kunstneren.

Steder, hvor man ikke inddeles i hjælpsøgende og hjælper, men hvor alle er med – med de forskellige begrundelser og forudsætninger, man måtte have. Steder, hvor det tilfældige møde kan opstå, og hvor man fleksibelt kan bevæge sig mellem forskellige måder at deltage på. Steder, der ikke alene kan være værdifulde for den unge med psykisk lidelse, men som er attraktive for en mangfoldighed af mennesker og aktører.

Fællesskabet

Kronikørerne har fundet hinanden på INSP!, og Helsingør Kommune er en af de mere end 30 kommuner, der har besøgt INSP! i Roskilde i løbet af de sidste fem år. Det har fået os til at tænke, om vi i virkeligheden sidder på en infrastruktur af steder og huse, der kunne have et meget større fællesskabende potentiale?

Kunne frivilligcentre, foreningshuse, medborgerhuse, kulturhuse, biblioteker, lokale mødesteder og fællesskaber måske med ganske få twists møde nogle helt andre behov og forløse nogle af de ressourcer og potentialer, der ligger latent i lokalsamfundene? Og kunne vi skabe nogle bedre løsninger, hvis vi turde at tænke socialområdets faglighed ind i fællesskabet, som en naturlig og integreret del? Hvis vi begyndte at tænke fællesskabet som metode?

Når vi ser os omkring, kan vi se kimen til nye måder at aktivere civilsamfundet og lokale fællesskaber. Vi ser også en stigende interesse fra kommuner, der faktisk er klar til at tænke nyt, både i forhold til at indgå partnerskaber med civilsamfund. Gad vide hvor langt vi ved fælles hjælp på tværs af kommuner og civilsamfund kunne komme med en klar vision for kulturens, folkeoplysningens og civilsamfundets fællesskaber og steder at mødes?

Mon ikke det ville kunne aflæses som mere end øget livskvalitet, social sammenhængskraft og virkelyst, men måske også på udgifterne til sociale tilbud, sundheds- og beskæftigelsesindsats? Så ville der samtidig være råd til, at gode specialtilbud i kommuner og frivillige organisationer kunne gøres endnu bedre og nå dem, der har allermest behov.

Charlotte Aagaard er centerchef i Center for Særlig Social Indsats, Helsingør Kommune. Anni Ehlers er direktør i INSP!. Silla Marie Mørch Sievers er ph.d. og udviklingsmedarbejder i INSP!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu