Forleden forklarede Henrik Sass Larsen igen og denne gang under en vis efterfølgende opsigt at under hans og Mette Frederiksens ledelse af Socialdemokratiet er humanismen endegyldigt afskaffet.
Sass Larsen betegner således Socialdemokratiets gamle bekendelse til oplysningen og det moderne gennembrud, til den sociale stat og retssamfundet for utopisk humanisme. Folk, der sympatiserer, er utopiske humanister. Ifølge Larsen.
Man kan i denne optik – og Mette Frederiksens må man gå ud fra – næppe forestille sig noget værre end vælgere, der måske hidtil har stemt socialdemokratisk og i total misforståelse opfattet partiets historiske vision og livssyn netop som humanismens respekt for menneskets ret til udvikling i frihed og under moralsk ansvar for medmenneskene.
Den slags utopisk fis praktiseres i den bedste af alle verdener i uafhængighed af ydre autoriteter såsom kapitalister, kvotekonger, generaler og præster og respekterer individets frihed fra fordomme, tvang, undertrykkelse, misbrug af de svage og udsatte – samt politisk demagogi. Kort sagt drømmen om samfundet med iboende humanisme.
Men menneskets ret til at være netop dét, samt kampen for at realisere drømmen, er i det Larsen/Fredriksenske socialdemokrati utopisk. Utopi betyder, såfremt Sass er uvidende om den ting (også), stedet der ikke er, men burde og kunne være – et håbefuldt mål.
Dette bliver i neosocialdemokratisk udlægning til landet for storbyakademikere og sværmere, som Søren Krarup, Larsens nye åndsfælle betegner reformpolitikere. Humanismen har i samme regnebog ikke gang på jorden; stedet eksisterer jo ikke og kommer ikke til det, da alt i drømmen om det bedre end æg, mel, gryn og konkurrencementalitet befriet for indvandring og globale fantasier er utopi, og utopia er det modsatte af eksistens. Humanismen findes derfor ikke, de utopiske humanister heller ikke eller er irrelevante. I den logik.
Socialdemokratiet skal fremover udelukkende kæmpe for velfærden, vel at mærke uden humanisme, hvilket får én og anden til at tænke: det var satans!
Ikke plads i herberget
Velfærdstanken er jo altså humanistisk. Hvad ellers? Forestillingen om et samfund, hvor få har for meget og færre om end flere og flere for lidt, udspringer i virkeligheden – hvis en utopisk humanist kan bruge så stærkt et ord over for manden fra konkrete Køge – bl.a. af de engelske utopiske socialister.
Netop disse syrehoveder udviklede fundamentet under den velfærdsstat, det velfærdssamfund, som de gamle socialdemokratiske ledere til og med Nyrup hyldede. Men står det til Sass Larsen, er der ikke længere plads i herberget.
En nedslående besked for vælgere, der ofte eller altid har stemt på Socialdemokratiet, faste i kød og drøm og den store plan om det socialdemokratiske samfund forankret i menneskelighedens og menneskerettighedernes tradition: stedse at søge konsolidering for disse konkrete mål og måske ligefrem tilfredsstille menneskets ellers svært opnåelige samfundsbetingede behov for alt det ovennævnte og i respekt for menneskets ret til udvikling i frihed og under moralsk ansvar for medmenneskene, osv.
Ifølge sagens natur ligger utopiens fuldbyrdelse i det nær ideale samfund, hvor løven græsser ved lammets side, Martin Henriksen smiler ømt til kvinder med tørklæde, Messerschmidt erkender sin brøde og kaster grænsebommene på Sankt Hans-bålet, og Inger Støjberg indser at livet ikke er lagkage.
Utopisk, men ikke værd at slås for. Det mener Henrik Sass Larsen ikke, ej heller at der er forskel på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, kun om detaljer i graden i danskheden og juletræer, kirkegang og fedt flæsk.
Hidtil har man delvis kunnet forklare Socialdemokratiets brandudsalg af partiets mærkevarer i den snedige plan om at tækkes folk, der er gået over til DF. S har som bekendt sendt buler af vælgere den vej. Dem vil Frederiksen/Larsen have tilbage. Ikke uklogt i politik at tænke strategisk, og man har et standpunkt, til man tager et nyt.
Men som udtrykt af Sass Larsen er forandringen ikke et pragmatisk standpunkt, men selve det nye grundlag for partiet, og dermed vilkår for de af dets vælgere, der på baggrund af humanismens grundværdier i social og demokratisk og politisk dimension har ment noget med trofastheden eller ligefrem været medlemmer.
Nye vælgere
Larsen/Frederiksen ønsker udskiftning af vælgerkorpset, udlusning af utopister til fordel de virkelighedsnære, der afskyr indvandrere og blødagtige standpunkter og ser velfærden, de gang på gang selv har svigtet, som hensigten der helliger midlet. Humanismefri velfærd for rigtige danskere med utopier omsat til konkurrencestaten.
Sass Larsen lægger i sine håndfaste udtalelser så heftig afstand til traditionen og til efterkrigstidens historie og videreudviklede værdier, at han pudsigt nok selv bliver eksponent for en endnu fjernere fortid i den forstening, som de yngre og moderne reagerede imod og derfor skabte det bredt favnende moderne socialdemokrati af lønmodtagere, arbejdere, funktionærer, akademikere – fortrinsvis økonomer – og en overskuelig håndfuld kunstnere. Her trivedes beherskede drømme om det varigt bedre.
Noget andet er, at de gamle pampere i seler og cerut som regel mente, hvad de sagde Her er pointen: Med Sass Larsens udtalelser, hvor det ikke drejer sig om føromtalte strategi – den er for resten også meningsløs, da S ikke får ikke nævneværdigt flere vælgere af de gumpetunge antihumanistiske udfald – så mener den magtfulde gruppeformand utvivlsomt som de gamle, hvad han siger: Uden slinger i valsen: dette er Socialdemokratiets politik – uden utopier, hvad vel går an i dagens kævl på Borgen – og den humanistiske forankring kastet los, hvad overhovedet ikke går an.
Hvorfor bare drømme om at stemme S?
Fra nu af den rene utopi.
Intermetzo
Den ugentlige klumme af Georg Metz
Seneste artikler
Georg Metz: Papes nedtur er pinagtig for alle, der har lidt omløb i følelsesapparatet
15. september 2023Partiledere, der ikke bevæger sig med selvfølge i egne store sko, er en pine for partiet. Tilmed for personen selv, hvilket Søren Papes optræden forleden i tv ikke skjulteGeorg Metz: Hvad er det, man ikke kan genkende, når man ikke kan genkende sig selv?
8. september 2023Hvordan skulle nogen kunne genkende sig selv og andre, når ingen mere kan genkende nogen?Georg Metz: Hykleri er, når begejstring over krigsmaskiner overdøver sorgen over, at de er nødvendige
1. september 2023Humanistisk betinget medfølelse med russiske soldater er ikke det samme som sympati for fjendens handlinger, men en almenmenneskelig følelse
Stem på Enhedslisten, som - pudsigt nok, når man tænker på dens baggrund - er det eneste parti, som stadig har de gamle socialdemokratiske værdier som deres DNA.
Den i ytring og fremtoning altid selvovervurderende Henrik Sass Larsen og den famlende Mette Frederiksen holder udsalg af socialdemokratiske mærkevarer, som så bliver erstattet af billige kopivarer. Forsøget på at bevare levebrødet ved at tækkes de nedadsparkende giver forhåbentlig bagslag, for hvem vil have dårlige kopier, når man kan få den ægte vare til samme pris? Spørgsmålet er, om der er en vej tilbage, for viser forsøget ikke netop, at de aldrig har besiddet den anstændighed, der har altid har været en del af partiets eksistensberettigelse?
I tilfældet HSL er det ikke bare humanismen, men også anstændighed, respekt, pli osv. som åbenbart skal bankes helt fladt inden det skylles ud.
Man kan gøre det grove arbejde i politik mere eller mindre elegant. HSL sprænger skalaen i en grad, så man formoder en karakterbrist.
Nogle betragter sig selv som praktiserende humanister, men kan ikke fordrage mennesker.
Hvem vil ikke helst være en stor betingelsesløs humanist og dyreelsker, men problemet er desværre, at nogle dyr kaldes rovdyr og af forklarlige årsager hellere vil æde dig end at klappe den hånd, som fordrer dem med hvad som helst uønsket og for dem uforståeligt præk …
Det minder lidt om dengang de allerførste kristelige missionærer rejste ud til urfolkene med bibel i hånd og sværdet parat, men pludselig stod uden hoved, blev puttet i den sorte gryde og spist, når prælaten var mør nok – det mættede nemlig mere end en omgang betinget humanisme …
Tag på en dannelsesrejse i f.eks. Mellemøsten og opdag, at du dér befinder dig hinsides en utopisk humanismes anvendelighed - anvendt blåøjet humanisme er ikke universel, men i dag er blevet vendt til den rene selvmordskommando for en forsvindende lille population på 5 millioner contra 5 milliarder, hvor en praktisk humanisme, som Sass opererer med, men klummenisten behændigt undlader at nævne, nok er mere fremkommelig og levedygtig, i hvert fald til indvortes brug på hjemmebane …
De fleste erkendelser siden Oplysningen her i vores del af verden er i fuld gang med at blive gjort til skamme og nulstillet – alt fra Kant til selv Grundtvig fortæller et flertal, vi bare kan stoppe skråt op, og inden da bliver vendt mod os selv af modsatrettede især religiøse kræfter, historiens ironi – men det har utopisterne endnu ikke opdaget – i stedet slås disse postmoderne dogmatikere til sidste åndedræt …
"Sass Larsen lægger i sine håndfaste udtalelser så heftig afstand til traditionen og til efterkrigstidens historie og videreudviklede værdier, at han pudsigt nok selv bliver eksponent for en endnu fjernere fortid" s forstening!
Georg Metz henviser lidt upræcist til "de gamle pampere i seler og cerutter" som pendant til Sass Larsens "humanismefri velfærd.. med utopier omsat til konkurrecestaten."
Metz overser, at det er værre end som så og egentlig uretfærdigt mod de gamle pampere.
Det Sass og opportunister som Dan Jørgensen og Mette Frederiksen genopliver fra de døde er meget tættere på og bedre beskrevet som ny-stalinisme!
Det er jo fint at være humanist - bare ikke for andre folks penge.
rettelse : for fattige folks penge.
Som de radikale har for vane.
R skriver ikke SL
En kendt islandsk lyrikerer skriver om nutidens mennesker. Hurtigt oversat. " Jeg river mit hjerte ud og hænger det uden på mit bryst, som en orden", eller se, alle hvor god jeg er. Der er noget om snakken. Spørgsmålet er, om ikke den største humanist er den, der giver flest mulige adgang til et godt, frit og sikkert liv. Når det er sagt, så er det ærgerligt, hvor få socialdemokrater udviser socialdemokratisk sindelag. S har brug for flere intelligente politikere, d.v.s. større talentmasse. Vi kan også konstatere, at de Radikale er blevet helt mørkeblå.
Vrøvl, Torben K. Jensen, det er velfærdssamfundets opgave at løfte de fattige kulturelt, så de kan deltage i samfundslivet uanset deres vaklende økonomi.
Netop, Jørgen Garp: den evige kamp for arbejdets lutrende virkning på menneskesjælen.
Socialdemokratiet er såmænd forhåbentligt bare gået fra blind humanisme uden konsekvensberegning, til oplyst intelligent humanisme.
Jeg spår, at mange hedengangne socialdemokrater vil genopstå og stemme på dem ved næste valg, men det kræver selvfølgelig også en overbevisning om, at man også tænker på forbedringer for de svageste danskere, de arbejdsløse, de syge, de ældre og den almindelige lønmodtager, og ikke igen ridder med på den liberalistiske økonomiske nedskærings reformbølge, som kun rammer dem der har mindst, og hvor dem der har mest igen og igen ikke bliver ramt, skånet eller hvor vilkårene direkte bliver forbedret, så de kan bliver endnu rigere, og bidrage endnu mindre til almenvældet.
Det er utopisk tilgang der er blevet kritiseret af Sass Larsen, ikke humanistisk - men de utopiske tilgange, der er relevante i socialdemokratisk sammenhæng at forholde sig til, er gennemgående 'humanistiske' .... klart.
Faldt over denne sætning her til morgen : '(den utopiske humanist) er den første livsform der forsøger at overleve helt uden mønstergenkendelse' .... tjae :D
Humanisterne er de gode, og resten er de ikke gode, de menneskelige og de umenneskelige. Hvor svært kan det være ? Intet lutrer som at møde sit velvalgte spejlbillede som noget af det allerførste hver morgen.
Gliese
Du har uendelig ret - og Danmark bør gå foran som et godt eksempel for alle de andre samfund-med danskerne uden det går ud over fællesskabet og sammenhængskraften.
Før hen har socialdemokratiet haft det problem at folk til venstre for midten ikke har gidet socialdemokratiet på grund af manglende nye visioner og floskler om gamle dage og nu har vi så helt nye tider, hvor folk ikke engang gider at forholde sig til socialdemokratiet.... socialdemokratiet har adopteret venstres og DF's livsyn og det er helt ligegyldig klasse egoisme, der ingen visioner har ud over deres egen lille parcel.... det er ikke Mimi Jackobsen der har meldt sig ind i socialdemokratiet, det er socialdemokratiet der nu har meldt sig ind i centrumsdemokraternes visionsfri univers, hvor klasse egosime er gud.
Manual observatoriet har i tirsdags målt 410.28 ppm CO2, ingen overraskelse med omfanget af 'alternative fakta' eller løgn i bl.a. dansk politik, ikke mindst fra S.
Fakta er at S er en fiasko, der er intet vundet med S, der er ingen fremskridt gjort med S, det går stadigvæk den forkerte vej, kun omfanget af S løgnene og svigtet, er stadig uoverskueligt for de fleste, men regnskabets time kommer og alt kommer frem i lyset.
S har bragt Manua ppm op over firehundrede og ti i tirsdags, men de kan bare vente sig med centrumdemokraterne tilbage på banen. Det her er klasse.
Det er svært, ikke at få øje på Georgs pegefinger. Den, af de fem, der ikke peger på Georg.