Klumme

Når Messi scorer, er skærmen magisk

Da Messi afgjorde kampen få sekunder før tid, blev jeg bekræftet i, at midt i denne skærmenes totale ændring af vores daglige tilværelse er der en gammel sandhed: Live-fodbold på tv mister aldrig sin monumentale tiltrækningskraft
Da Messi afgjorde kampen få sekunder før tid, blev jeg bekræftet i, at midt i denne skærmenes totale ændring af vores daglige tilværelse er der en gammel sandhed: Live-fodbold på tv mister aldrig sin monumentale tiltrækningskraft

Alberto Estevez

26. april 2017

Der er gode øjeblikke foran skærmen. Kedelige øjeblikke. Frustrerende og frugtbare øjeblikke. Og så timers hårdt arbejde og rutine. Skærmen er blevet vores tredje, uundværlige arm. Hvis man kan kalde en skærm for et medie, har dette medie formået at overtage store dele af vores liv. Og søndag aften erobrede den mig betingelsesløst i nogle få, betagende minutter. Og der skal efterhånden noget til i et liv, der som millioner af andres er domineret af skærme, morgen, middag, aften og dele af natten.

Forleden foretog jeg et foruroligende regnestykke. Jeg var vågen i omkring 17 timer, og størstedelen af dem tilbragte jeg foran en skærm. Jeg købte ting fra skærmen, jeg skrev en masse ord på en skærm, jeg kommunikerede med andre mennesker på e-mail og sociale medier. Jeg lavede regnskaber, foretog betalinger og researchede besværlige detaljer i skattelovgivningen via skærmen.

Når jeg samtalede eller diskuterede med andre mennesker, havde jeg en skærm ved hånden og googlede efter den information, som man før kunne bruge lang tid på at diskutere sig frem til. Nogen gange går der ligefrem sport i det: »Hvem finder først ud af, hvornår det er Lionel Messis fødselsdag?« (24. juni 1987). »Hvor meget tjener han?« (godt 80 millioner dollar om året).

Skærmen er blevet en central, næsten livsnødvendig del af tilværelsen. Fordybet i tastatur og skærm på den store computer bliver jeg afbrudt af en alarm, fordi der er en sms, der råber til mig fra smartphonens lille skærm. Jeg begyndte dagen med at læse aviserne som e-aviser på iPad-skærmen og afsluttede den med nogle aftentimer i sofaen foran den store fladskærm. Et kort øjeblik mindedes jeg en amerikaner, der i 70’erne afviste tv-mediet med ordene: »Hvis Vorherre havde haft til hensigt, at mennesker skulle se tv, ville han have givet os firkantede øjne.«

Jeg var knap 11 år, da jeg så fjernsyn for første gang i mit liv. På en lillebitte, rund sort-hvid skærm i KFUM’s klubhus på Randalsvej i Fredericia så jeg den helt unge Pélé trylle med bolden under fodbold-VM i Sverige.

Anden gang var to år efter hos naboen, der havde købt et tv-apparat for at se olympisk fodbold under legene i Rom. Og jeg så AGF-målmanden Henry From sætte sit tyggegummi på stolpen for at forvirre den ungarske straffesparkskytte. Det lykkedes, vi kom i finalen og vandt sølv. Jeg har glemt mange tusinde timers tv-indhold, men vil altid huske de store, samlende fodboldøjeblikke.  

Det var dengang, en skærm nærmest var en sensation, og dengang et par millioner danske hjem blev totalt ommøbleret. Sofaen og lænestolene blev anbragt, så hele familien kunne se fjernsyn.  

Der er, for at sige det mildt, sket en del siden. Tiden er ikke inde til nostalgiske tilbageblikke. Så fantastisk var det altså heller ikke, dengang vi kun havde én skærm. Dengang var det noget, man bare kiggede på. Envejskommunikation, som, kritikerne mente, ville efterlade generation efter generation som umælende sofadyr proppet til randen med ligegyldigheder.

Ingen havde forestillet sig, hvordan skærmene radikalt ville ændre vores tilværelse. På kryds og tværs. På arbejde og i fritiden.  Alt det fór gennem hovedet på mig, da jeg så Lionel Messi med blødende næse via en genial dribletur score Barcelonas udlignende mål mod Real Madrid i »verdens bedste fodboldkamp«, El Clásico, søndag aften.

Og da han scorede sit andet mål og afgjorde kampen få sekunder før tid, blev jeg bekræftet i, at der midt i denne skærmenes totale ændring af vores daglige tilværelse er en gammel sandhed: At live-fodbold på tv aldrig mister sin monumentale tiltrækningskraft.

Direkte sport kan aldrig sendes forskudt eller binges på Netflix. Det er her og nu, det er mere spændende, mere uforudsigeligt og mere dramatisk end selv den ypperste tv-serie eller den allerbedste film. De allestedsnærværende skærme er blevet trivielle værktøjer i vores liv. Men når Messi scorer, er skærmen magisk.     

Lasse Jensen er mediejournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Holger Madsen
  • ulrik mortensen
  • Benjamin Bach
  • Niels Ole Nielsen
  • Ejvind Larsen
Holger Madsen, ulrik mortensen, Benjamin Bach, Niels Ole Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Benjamin Bach

Jeg er godt nok træt af livsstilsindlæg, first world problem, tendentiøse klummekommentarer, metafis og Skam-analyser på Information.

Som Peder Kruse skrev:

Jeg gider ikke mere vrøvl fra luksuskritikere af kapitalismen, harcelerende over det system, der fodrer dem.

Men alle artikler med billeder af Messi eller en hvilkensomhelst form for perspektivering af livet, universet og alt det dér ift. Messis storhed: Er totalt okay!

Både hans første og andet mål i den kamp, var monumentale - og monumentet opstod og eksisterede kun i live-transmissionen; og nu famler vi efter at genopleve det i erindringen og fortællingen. Intet har forandret sig ved nutidens måde at opleve sporten på - men desværre skal den pakkes ind i dyre abonnementer, signal-kodninger og sponsorfinansieret indhold. Det fratager dog ikke Kong Leo sin trone i historien.