Kommentar

Ny bog er opskriften på at køre et samfund i sænk

Tidligere forsker fra SFI tegner et skræmmebillede af et opdelt Danmark, hvor kun middelklassen har glæde af velfærdsstaten, mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll
7. april 2017

Lørdag d. 1. april kunne jeg til min store overraskelse læse interviewet »Velfærdsstaten er for middelklassen – de svageste har vi glemt« i Information. Det er desværre ikke, som jeg først troede, en aprilsnar, når tidligere forsker i SFI Erik Jørgen Hansen med udgangspunkt i sin nye bog taler for – efter min mening – at afmontere det danske velfærdssamfund.

I interviewet maler han et skræmmebillede af det danske samfund. Et opdelt Danmark domineret af ghettoer for både rig og fattig, hvor lige muligheder og social mobilitet kun er til glæde for personer i middelklassen: »Velfærdsstaten er blevet et tag selv-bord for middelklassen med SU, kultur og gratis sundhed. Men de fede ordninger hjælper ikke samfundets svageste – bunden er hægtet af.«

Dét er et Danmark, som jeg ikke kan genkende. I en international sammenhæng er Danmark kendetegnet ved at være et rigt land uden de store skel med en meget lille lavindkomstgruppe og et fintmasket socialt sikkerhedsnet. En af forklaringerne er, at der i høj grad er lige muligheder i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Nuvel, vi er ikke gode nok til at hjælpe de mest udsatte og sårbare i det danske samfund, men der bliver gjort en omfattende og ihærdig indsats.

Opskrift på et fattigere Danmark

I interviewet disker Erik Jørgen Hansen op med en lang række uhensigtsmæssige politiske anbefalinger, der har til formål at mindske uligheden i samfundet til glæde for de svageste, men som samlet set er opskriften på et fattigere Danmark. Et dårligere Danmark for alle – rig som fattig – med undtagelse af de ganske få, der ikke ønsker at bidrage til samfundet.

Han mener blandt andet, at »kontanthjælp og andre lave overførsler må forhøjes kraftigt«. Man må forstå, at højere overførsler på magisk vis vil gøre socialt udsatte forældre i stand til at give deres børn en bedre start på livet med øget chance for at gennemføre en uddannelse. Kraftigt forhøjede sociale ydelser vil imidlertid medføre, at gevinsten ved at være i beskæftigelse reduceres markant, og det vil bidrage til at fastlåse personer i overførselssystemet.

Resultatet er, at færre vil være i arbejde og have mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Samtidig vil det reducere velstanden og velfærden i samfundet og gøre os alle fattigere. Jeg tror heller ikke på, at højere ydelser får psykiske lidelser, stofmisbrug, hjemløshed og andre sociale problemer til at forsvinde.

Højere overførsler vil øge de offentlige udgifter, og det skal efter Erik Jørgen Hansens mening finansieres gennem højere skatter på snart sagt hvad som helst. Der er bred enighed i den økonomiske faglitteratur om, at højere skatter vil bidrage til at reducere beskæftigelsen og sænke produktiviteten, hvilket ligeledes vil sænke velstanden og gøre samfundet fattigere.

Ti mål for social mobilitet

Det er med dyb undren, jeg læser, at Erik Jørgen Hansen anser social mobilitet for at være en »ulv i fåreklæder«, der efterlader underklassen forarmet. Social mobilitet indgår ellers i forskningsprogrammet for Erik Jørgen Hansens tidligere arbejdsplads, SFI.

De går nemlig efter at sikre alle børn og unge mulighed for at uddanne sig og udvikle sig i overensstemmelse med deres potentiale. Konkret forsker SFI blandt andet i, hvad familiers sociale, økonomiske og kulturelle ressourcer betyder for børn og unges trivsel, udvikling og sociale mobilitet, og hvilken effekt forskellige indsatser har.

I regeringen forfølger vi ti mål for social mobilitet. Det handler blandt andet om at få flere handicappede og psykisk sårbare ud på arbejdsmarkedet, og at udsatte børn og unge skal have hjælp til at klare sig godt i folkeskolen og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Men Erik Jørgen Hansen ønsker efter eget udsagn ikke lige muligheder for alle, men derimod lige resultater. Det er efter min mening opskriften på at køre et samfund i sænk. For vi mennesker vil ikke det samme med vores liv, og vi er heller ikke alle sammen lige gode til alt. Hvis vi følger den opskrift bliver vi alle lige fattige, og – er jeg bange for – ulykkelige.

Regeringen ønsker modsat et rigere samfund. Og vejen til vækst i Danmark går ikke via øget lighed. Vejen til vækst går via reformer.

Min ambition er et samfund, hvor vi har råd til at tage ordentlig hånd om de socialt udsatte og sårbare, og hvor vi kan give alle mulighed for at uddanne sig til et godt job. Med Erik Jørgen Hansens opskrift får vi et fattigere og uhyggeligt samfund, hvor alle har lidt.

Simon Emil Ammitzbøll er økonomi- og indenrigsminister for Liberal Alliance.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thaarup Nyberg

Det er forståeligt, Simon Emil Ammitzbøll nødigt lægger sig ud med middelklassen.

Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Wassmann og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er ikke samfundets opgave at afveje sine ydelser i forhold til løn på det private arbejdsmarked, men derimod at sikre folk udenfor arbejdsmarkedet et tilstrækkeligt livsgrundlag. Så må arbejdsgiverne tage bestik af det i deres lønforhandlinger.

Lars Steffensen, Vibeke Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, curt jensen, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Hvor er det trist, at det er en intellektuel middelmådighed og forstenet liberal ideolog, der er minister; vi havde som samfund været bedre hjulpet med ministre af Erik Jørgen Hansens kaliber.

Vibeke Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Flemming Berger, curt jensen, Carsten Svendsen, Jørgen Wassmann, Flemming S. Andersen, Ivan Breinholt Leth, Niels Duus Nielsen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Man kan være helt sikker på, at Simon Emil Ammitzbølls tanker ikke omfatter andre end Simon Emil Ammitzbøll.

curt jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Jørgen Wassmann, Ole Christiansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Velfærdssamfundets opgave er at sikre folk muligheden for en anstændig tilværelse, uanset hvor på samfundspyramiden de befinder sig.
Derfor er det ikke en fejl, hvis der ikke er betydelig social mobilitet, tværtimod er det udtryk for, at almindelige mennesker kan tjene til en ordentlig tilværelse i job på alle nivauer i samfundet - hvilket er afgørende, når man er et lille land og har brug for at tiltrække arbejdskraft til alle funktioner.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Hvor ville jeg ønske at nogen ville afmontere den bombe, denne Simon Emil, udgør i ethvert civiliseret samfund, helt permanent.
Jeg kan virkelig ikke se nytten for velfærdssamfundet i at yde en sådan type vederlag i nogen form, og da slet ikke i den helt overflodsbetaling denne snylter modtager.

Kan et flertal ikke kræve ham udvist eller noget??

Ole Christiansen, Karsten Aaen, curt jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Jørgen Wassmann og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Højere overførsler vil øge de offentlige udgifter, og det skal efter Erik Jørgen Hansens mening finansieres gennem højere skatter på snart sagt hvad som helst. Der er bred enighed i den økonomiske faglitteratur om, at højere skatter vil bidrage til at reducere beskæftigelsen og sænke produktiviteten, hvilket ligeledes vil sænke velstanden og gøre samfundet fattigere."
Men der er ikke "bred enighed i den økonomiske faglitteratur" om, at staten er nødt til at hæve skatterne for at hæve sit forbrug (udgifter). En suveræn stat, som råder over sin egen valuta, skaber elektroniske penge for at dække sine omkostninger. En sådan stat dækker ikke sine udgifter gennem opkrævning af skatter. Det er en fatal misforståelse, at borgernes skatter dækker statens udgifter. Det gør de ikke. Faktisk er der slet ingen forbindselse mellem Skat og finansministeriet, men Simon Emil Ammitzbøll er ikke den eneste uvidende politiker, som tror at skatteydernes penge bliver sat ind på finansministeriets konto. En sådan transaktion eksisterer ikke, og det er særdeles pinligt, at den ene ansvarlige politiker efter den anden offentligt og fuldstændig skamløst udstiller sin uvidenhed om, hvordan en suveræn stat med sin egen flydende valuta faktisk fungerer. At Danmark så ikke har en reel flydende valuta, fordi en tidligere tåbelig regering har valgt at binde kronen til euroen er en anden sag. Det er et politisk valg, som kan omgøres. Og det er så det, som bør diskuteres i stedet for pseudo-diskussionen om, om staten har råd til dit eller dat, eller om vi er nødt til at hæve skatterne. Simon Emil Ammitzbøll er et sludrechatol.

Pia Nielsen, Karsten Aaen, Martin E. Haastrup, Flemming Berger, curt jensen, Flemming S. Andersen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
morten rosendahl larsen

Vi tager lige Simon Emils CV igen..........hvordan kan han sidde hvor han er med et så pauvert erhvervs og samfunds erfarings CV ???? Det må være alt for nemt at komme til tops i politik.....og det er nøgleproblemet som jeg oplever det, kig på de folkevalgt, det er et generelt problem...
http://www.ft.dk/Folketinget/findMedlem/LASIEA.aspx :
Uddannelse og erhverv
Bachelor i socialvidenskab, Roskilde Universitetscenter, fra 2000 til 2003.
Højskoleophold, Krogerup Højskole, 1999.
Student, Marie Kruses Skole, fra 1993 til 1996.
Grundskole, Marie Kruses Skole, fra 1983 til 1993.

Redaktør af »Radikal Politik«, fra 2004 til 2005

Ole Christiansen, Karsten Aaen, Anette Ahrens Jensen, curt jensen, Carsten Svendsen, Flemming S. Andersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

.. Hvad har SEA så gjort sig af praktiskee erfaringer om samfundet og mennesker i Danmark siden 2005? Hvis han havde været kontanthjælpsmodtager, havde han været i jobpraktik, nyttejob, på jobansøgningskurser i stride strømme - og i hård lære med at styre og budgettere en privatøkonomi.

At han har siddet og talt i nogle ordføreposter og den slags har helt åbenlyst ikke bragt ham nogen praktiske oplevelser.

Hvad med et nyttejob, Simon Emil Ammitsbøll? Ud og møde nogle mennesker med skrammer på knæene fremfor på rundsave på albuerne. Det skal jo kunne betale sig at.. ehmn.. hvadvardetnu?

Ole Christiansen, Søren Haastrup, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, curt jensen, Carsten Svendsen, Torben Arendal, morten rosendahl larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Simon Emil Ammitzbøl læser "den økonomiske faglitteratur" som fanden læser bibelen. Thomas Pikkety er nok brændt på bålet. .

Søren Kristensen

"Vejen til vækst i Danmark går ikke via øget lighed. Vejen til vækst går via reformer". Siden hvornår?

Nogle gange tænker jeg at ordet "restriktioner" på et eller andet tidspunkt er blevet forvekslet med "reformer", uden at nogen har opdaget det.

Da jeg var barn i tresserne var reformer udtryk for når noget blev bedre, nemmere, mere humant og mange gange også mere ligeligt fordelt. Mens vækst var en naturlig konsekvens af en verden i udvikling og jeg skal love for den udviklede sig, med månelanding, farve-tv, p-piller og computerens fødsel. Et Danmark uden vækst var nærmest utænkeligt og væksten var båret af indsatsen fra en stærk arbejderklasse med stærke fagforeninger og væksten buldrede bare derudaf. Det gjorde reformerne sådan set også, men de var, som sagt, udtryk for noget positivt, overskudsagtigt og solidarisk. Det kunne fx. være afskaffelse af uretfærdigheder (fx. tæsk i skolen) eller indførelse af goder, som der ikke tidligere havde været råd til, som fx SU, hvorefter det pludselig blev muligt (i hvert fald i teorien) for unge fra alle samfundslag, at få en uddannelse. Osv. Der var i bund og grund tale om omfordeling på alle hylder og alle betalte skat med glæde fordi enhver, på nær nogle få skatteundragere, kunne se fordelene ved at alle fik en chance, mens fattigdom forsvandt. Så kom fremmedarbejderne, oliekrisen, Ugens Rapport, Fremskridtspariet og resten er historie. Så tillad mig at møblere lidt om på Simon Emil Ammitzbøls udsagn, ud fra egen emperi:

"Vejen til vækst i Danmark går ikke gennem reformer, forstået som restriktioner. Vejen til vækst går gennem øget lighed, som meget vel kan have lige muligheder, som målsætning. Årsag: Lighed er et princip. Lige muligheder er dybest set og til alle tider noget sludder.

Steffen Gliese, Søren Haastrup, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

At den mand kan blive gjort til minister siger alt om hvad vores politiske ledere mener om os - stemmekvæget.
Det siger også alt om lidt hvor seriøse de tager deres forpligtelse og ansvar for at arbejde i befolkningens interesse.

Hele banden burde tjæres og fjedres og jages ud af byporten.

Eva Schwanenflügel, Ole Christiansen, Torben Arendal, Flemming Berger, Flemming S. Andersen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Jeg er træt af at læse om sociopater som vil afmontere det danske velfærdssamfund. Jeg gider ikke at se endnu en lobbyorganisations opskrift på et fattigere Danmark. Jeg brækker mig over bankers og realkreditinstitutioners højtbetalte borgerlig-liberale politikere med sociale skyklapper på, som lever i en hel anden virkelighed end det store flertal, og som ikke aner noget om betingelserne for underklassen.

Jeg kan ikke bære at handicappede, psykisk sårbare og udsatte børn og unge skal udsættes for flere nedskæringer, 20 års besparelser har efterlader underklassen uden for arbejdsmarkedet forarmet. Det er efter min mening opskriften på at køre et samfund i sænk, selve fundamentet for Danmark ér allerede skredet. Vi trænger til et kraftigt folkeligt oprør, start revolutionen nu!

"Underklassen udgør ikke mindre end hver femte af de 18-59-årige fraregnet studerende, og den bare vokser og vokser".

"Halvdelen af de voksne danskere er arbejdere, faglærte og ufaglærte lønmodtagere med almindelige job. Mennesker uden videregående uddannelse er stadig det store flertal. Danmark er et klassesamfund med store forskelle i levevilkår, magt og muligheder og klasseskellene vokser" https://klassesamfund.dk/

Ole Christiansen, Torben Arendal, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen og Martin E. Haastrup anbefalede denne kommentar
Martin E. Haastrup

"Kraftigt forhøjede sociale ydelser vil imidlertid medføre, at gevinsten ved at være i beskæftigelse reduceres markant, og det vil bidrage til at fastlåse personer i overførselssystemet."

Det er reformerne af de sociale ydelser, den kraftige sænkning af sociale ydelser, som bidrager til at fastlåse personer i overførselssystemet.

Og i øvrigt løndumpingen, som gør, at det ikke længere kan betale sig at arbejde. - Og som dermed også på sigt bidrager til at fastlåse folk i overførsels-systemet. Folk kan ikke leve af deres løn længere.

Drejebogen hedder stadig "Fra Socialstat til Minimalstat" ver. x.y. - Bibelen, eller lægbogen om man vil, for de neoliberale samfunds-og social-stats-cancer-agenter.

En slags sort magis destruktiv økonomisk erkendelses-teoretiske manifest om, hvordan man systematisk fra højeste politiske top indfører en økonomisk-filosofisk vira/vaccine i samfundslegemet, Det Offentlige, som bliver ved med at reproducere sig selv, indtil værten - Social-Staten/Det Offentlige - med alle dens velfærds-ydelser - afgår af sig selv ved døden.

Men bemærk især også, at det gælder alle andre slags - offentlige - opgaver, som post, energi-og sikkert snart også-vandforsyning. - Selvfølgelig kolporteret som vaccine/helbredelse af det oprindelige påståede ineffektive bureaukrati, men som i virkeligheden selv er et endnu værre og endnu mere destruktivt bureaukrati!

De ansatte beretter løbende fortvivlet fra mange af disse offentlige service-organers side rundt omkring i pressen siden VOK, at de ikke har tid til at udføre deres egentlige praktiske arbejds-opgaver, fordi de ovenfra, fra politikeres side, påbydes at servilt underkaste sig den strenge neoliberale kur, om effektivitets-selv-monitorering :

De bruger således, populært sagt, mere tid på at dokumentere, hvad de bruger deres tid på, end de bruger tid på at udføre deres egentlige arbejde.

Hvorefter spiralen mod patientens endeligt begynder : Kuren som skulle effektivisere, viser sig at gøre det stikmodsatte.

Og/eller herefter kan alt, skive for skive, organ for organ, opgave for opgave, liberaliseres, privatiseres og udliciteres - sælges for en billig slik til dem, for hvem det stadig kan betale sig at arbejde. - Multinationale giganter og andre spekulanter står i kø i kulisssen. De tidligere chefer og politikerne belønnes med gyldne håndtryk for øjnene af en måbende medvirkende befolkning, som blot er reduceret til mere eller mindre magtesløse marionetter i et spil, som bestandig undergraver deres egne interesser, uanset de gør sund modstand :

Det sker helt af sig selv : En sund protest nemlig, over det bestandigt, til det skingert forskruede, reproducerende neoliberale bureaukrati, i de forskellige offentlige organer, ender med at få den modsatte virkning : Som service-niveauet systematisk forringes overalt, som følge af indførelsen af den øk vira/vaccine (NPM etc. - effektivitets-selv-monitoreringen...) opstår befolkningens selvfølgelig vrede mod de enkelte offentlige organer, som igen, som ved et påfaldende (sort-) magisk trylleslag fremkalder politikernes vilje til privatiseringen af det pågældende samfunds-område.

Det begyndte allerede forlængst med KTAS/Tele Danmark/You See og Henning Dyremose - Så DONG-skandalen - Nu Post Danmark... - fortsæt selv listen... - Men det er kun overfladen! - Vi taler også om, at der systematisk sælges ud, af andre vitale danske demokratiske institutioner : Offentlige retlige opgaver, gratis advokat-hjælp til borgere, osv - altsammen undergraves systematisk af den neolibereale cancer-vaccine (Det skal kunne betale sig...) -

Som ikke helbreder ineffektiviteten, men som tværtimod reproducerer den, ineffektiviteten, endnu mere effektivt! - For tilsidst at måtte bukke under, så opgaven kan udliciteres til mere effektive og konkurrencedygtige private aktører der, udover at skulle varetage funktionen, også skal sikre et overskud til aktionærerne. Voks eller dø! Væksmantraet.

Tænker man dybere over konsekvenserne for SKAT og de verserende milliard-skandaler, er det vanskeligt ikke igen at komme til at lide af mere eller mindre tvangsparanoide konspirations-forestillinger om et snedigt tilrettelagt globalt neoliberalt kup...

De grundlæggende diskussioner om, at demokrati i en vis udstrækning pr defintion indebærer et relativt langsomt, men kun på kort sigt, tilsyneladende in-effektivt system, på visse områder - Og den demokratiske samtale om, hvad det egentlig er, som motiverer ansatte i offentlige service-funktioner til at yde borgere en højt tilfredsstillende imødekommenhed fortløbende, uden at drukne i bureaukratiet - Pisk eller gulerod oa - Ligesom andre vigtige spørgsmål - Er druknet i den populistiske indholdsløse støj.

Og druknet i meningsløse mantraer, påstanden ovenfor, som endda, en på højeste politiske top ansvarlig økonomiminister, lirer af sig i pressen, som var det endegyldige sandheder, uden at skulle behøve at dokumentere det med nogen som helst anden saglig visning, udover en slags fræk fanden-i-voldsk forstokket stoiskhed :

Hvis man bare gentager sin overbevisning og stålsætter sin vilje rigidt nok, en grimasse der kan passe, når man fremfører den tilstrækkelig mange gange i pressen, ender det med at blive til sandhed, tror man.

Så kan og vil jeg personligt med lige så stor ret påstå og konkludere følgende : Økonoministerens holdning i artiklen ovenfor bygger stort set alene på økonomisk overtro og primitive pladder-populær-politiske postulater.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Ole Christiansen, Pia Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Flemming S. Andersen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar

Ammitzbøll siger "Jeg tror heller ikke på, at højere ydelser får psykiske lidelser, stofmisbrug, hjemløshed og andre sociale problemer til at forsvinde"

Nej Ammnitsbøl udstiller her sin totale uvidenhed i forhold til de mekanismer der indtræder når man udsætter mennesker for social udstødning og marginalisering netop ved at sætte dem på ydelser der umuligør en deltagelse i samfundet på lige fod med andre borgere. Nej de lavere ydelser vil nok snarerre føre til flere med psykiske lidelser, stofmisbrug og uden et ordenligt hjem.

Ammitzbøll siger:"Højere overførsler vil øge de offentlige udgifter, og det skal efter Erik Jørgen Hansens mening finansieres gennem højere skatter på snart sagt hvad som helst." Det bryder Ammitzbøll sig ikke om, han foretrækker i stedet at give skattelettelser til de allerrigeste i Danmark.

https://www.ae.dk/analyser/overset-skattelettelse-i-2025-plan-er-maalret...

Ammitzbøl elsker nemlig ulighed som han mener er en vigtig drivkraft i samfundet - ligesom under feudalsystemet. Og Danmark er kommet helt i front når det drejer sig om at skabe ulighed. Det skal siges at den forrige regering allerede havde gødet jorden for den siddende regering.
I dette link er en tabel (nr 2) og her ser vi Danmark placeret som nr 2 i ulighed lige efter USA. Det er selvfølgelig vigtigt at lægge mærke til at der endnun er et stort spring op til den ulighed der eksisterer i USA. Men jeg har ingen grund til at tro andet end at Ammitzbøl gerne så Danmark tættere på USA. Og det er desværre ingen aprilsnar.

http://www.middleclasspoliticaleconomist.com/2017/03/us-has-worst-wealth...

Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Reformer" er blevet et orwellsk ord som politikerne elsker at bruge. Oprindeligt betød reformer fornyelse og fremskridt, Begrebet er blevet pervateret og dækker nu over det modsatte, nemlig nedskæringer og tilbageskridt. Politikerne elsker at bruge ordet sat sammen med andre positivt klingende ord som "sammenhængsreform" eller "fremdriftsreform". Kort og godt Bullshit.

Lise Lotte Rahbek, Martin E. Haastrup, Eva Schwanenflügel, Ole Christiansen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Flemming S. Andersen, Søren Haastrup og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

En af myterne er at enhver privatisering vil øge konkurrenceevnen og servicen incl. de opgaver som indlysende bedst varetages af fællesskabet.

Vi har allerede herhjemme oplevet hvordan privatiseringen af telekommunikationen har ført til serviceforringelser Områder med dårlig dækninhg hvor regningen alligevel ender hos skatteyderne. Og her i vinters gik flere firmaer indenfor ældreplejen konkurs og efterlod de ældre borgere uden den hjælp og omsorg de har krav på. Det gik heldigvis ikke så galt som i England hvor det ramte det offentlige hospitalsvæsen som pludselig måtte indlægge de ældre på sygehusene og der kom til at mangle sengepladser til alvorligt syge mennesker. Det medførte store demonstrationer derovre som vi formodentlig ikke har hørt et kvæk om i DRs nyheder -

http://therealnews.com/t2/index.php?option=com_content&task=view&id=767&...

Endvidere siger det sig selv at privatiseringer alt andet lige fører til større udgifter. Større udgifter til telekommunikation,transport (tog og vejenet), elektricitet, sundhed osv. øger ikke Danmarks konkurrenceevne, tvært imod. Det er udbygningen af en effektiv infrastruktur med alt hvad det indebærer der har fører til bedre konkurrenceevne.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Det SKAL kunne betale sig at arbejde.
Hvis ikke, pisser man på det arbejdende folk, der i 37 timer yder en indsats for den aftalte mindsteløn i et forpligtende ansættelsesforhold.
Den sociale trykhedssikring skal derfor være lavere end mindstelønnen.

Til gengæld skal denne ydelse gives uden at hagle den ledige gennem magtelitens nugældende bureaukratiske betingelser.
Borgerløn - UBI- Basisindkomst - individuel og betingelsesløs.

Ivan Breinholt Leth

Leo Nygaard
Det kan ikke betale sig hverken at arbejde eller at investere i arbejdspladser. Pengene tjenes i dag der hvor der spekuleres - ikke kun i Danmark.

Et indlæg forsvandt. Jeg skrev - Leth, når du adresserer til mig, så forhold dig til indholdet : Basisindkomst contra mindsteløn (efter skat naturligvis)