Klumme

Overblikket forsvinder i de sociale mediers nyheder

Hvis man overhovedet kan tillade sig at tillægge et brutalt mord nogen positiv betydning, så har Facebook-mordet i Ohio blæst nyt liv i debatten om ’traditionel’ journalistik kontra de sociale mediers uredigerede, nærmest hensynsløse udbredelse af alting
19. april 2017

Påskedag begik Steve Stephens et mord i Cleveland, Ohio. I betragtning af, at der i gennemsnit myrdes mere end to mennesker om ugen i Cleveland (136 i alt i 2016), ville mordet under normale omstændigheder næppe have vakt nævneværdig opsigt.

Men den koldblodige henrettelse af en pensionist blev videofilmet af morderen, der få minutter efter postede videoen på Facebook.

Det var, helt kynisk betragtet, en kulmination af den voldsomme medie-tsunami, der mere og mere har flyttet informationsstrømmen over i noget, der ligner anarki. Jo, Facebook fjernede ret hurtigt mord-videoen og begyndte at samarbejde med politiet, men enhver ved, at man ikke kan slette spor på nettet. Den kan dukke op igen – som den gjorde på Facebook, uden forudgående advarsel. Nettet er jo frit, som det hedder.

I skrivende stund er Stephens stadig på fri fod. Og hvis man overhovedet kan tillade sig at tillægge et brutalt mord nogen positiv betydning, så har Facebook-mordet i Ohio, blæst nyt liv i debatten om ’traditionel’ journalistik kontra de sociale mediers uredigerede, nærmest hensynsløse udbredelse af alting.   

Mange hylder ideen om, at ethvert menneske med adgang til et socialt netmedie stort set ucensureret har mulighed for at udtrykke sig i offentligheden. Det er godt for demokratiet og det udvider ytringsfriheden, siges det. Senest i en artikel i Politiken i søndags, hvor studielektor i journalistik Mads Eberholst fra RUC siger, at »alle kan skrive og udgive, og det er samlet set sundt for demokratiet«.

Og det er jo sikkert rigtigt, når det drejer sig om journalistisk bearbejdet stof. Men det er kun en mindre del af de sociale mediers indhold. Aldrig har så mange sagt, skrevet og videofilmet så meget og den endeløse strøm af ord, lyd og billeder er nu af et sådant omfang, at enhver form for overblik, for slet ikke at tale om redigering, er en fysisk umulighed.

Det er nok min alder, der gør, at jeg for at skaffe mig en illusion om at få overblik tyer til traditionelle medier som dagblade, radio og tv. Her udøves der dog en form for redaktionel kontrolproces, før nyheder offentliggøres, og hvis det er direkte tv, vil der stort set altid være en form for journalistisk hjælp, afbalancering eller advarselssignaler i den underliggende speakertekst.

I modsætning til de teknologibårne platforme, hvor alt indhold i sit udgangspunkt er uredigeret, og når der ikke finder en redaktionel proces sted, kan den i sagens natur kun iværksættes efter offentliggørelsen.

Derfor kan en morder prale af sin gerning og sende drabets modbydelige detaljer ud til millioner af mennesker uden problemer. Det var lavpunktet i en udvikling, der har stået på i længere tid, ikke mindst efter at Facebook introducerede Facebook Live sidste år.

Den nye såkaldte tjeneste gjorde det muligt for at enhver med en smartphone og adgang til nettet at udsende direkte levende billeder til et millionpublikum. Uredigerede, ukommenterede og uhæmmede. Muligheden for at gå direkte på var måske bare det næste, naturlige skridt, efter at det i lang tid havde været muligt at uploade hvad som helst, sekunder eller minutter efter, at det var blevet optaget.

Det centrale er, som Charlie Beckett skrev i Columbia Journalism Review i september sidste år, at de sociale medier i stigende grad »skaber arkitekturen for, hvordan nyheder udbredes på nettet«. Hvad enten det var et blodigt islamistisk knivdrab på gaden i London i 2013, Islamisk Stat-videoer af henrettelser, Facebook live-billeder af kampene i Mosul eller blodige detaljer umiddelbart efter terrorangreb i München, Nice eller senest Stockholm.

Og jo, Facebook og Google arbejder med sagen, som det hedder. Men når der hvert eneste minut uploades 40 timers nye videoer, når der hver eneste sekund tilføjes millioner af opslag, tweets, billeder og lydstumper, er omfanget så stort, at det vil kræve enorme ressourcer både af teknisk og menneskelig art at etablere en form for etisk kontrol. Det er næppe realistisk. Og udviklingen væk fra overblikket, sammenhængen og måske fornuften, vil fortsætte.

Lasse Jensen er mediejournalist. Klummen er et udtryk for skribentens egne holdninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Loftkjær
Kurt Loftkjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Er traditionel journalistik bedre end de sociale medier?

Ja! Og Lasse Jensen repræsenterer ofte det bedste af den "traditionelle" journalistik. Men der synes desværre at være mest utraditionel journalistik, som har vide grænser over for vold og unuanceret tilgang til endnu ikke faktssikrede begivenheder, som måske ikke burde nå journalismens udstillinger i papir- og digitale medier.

Hvis man konfrontere disse medier med deres arbejdsmetoder, så henviser medierne til, at man vel ikke skal skjule virkeligheden for os medieforbrugere. Mediernes sikkerhedsventil mhp. at offentliggøre hvad som helst.

Heldigvis har vi generelt været sparet for urimeligheder i denne avis.

Personligt har jeg i Information tilkendegivet mit stærke forbehold over de sociale medier i relation til demokratiet.

Se evt. https://www.information.dk/debat/2017/02/sociale-medier-skader-demokratiet