For tiden er antidepressiva igen i vælten for deres manglende effekt, belastende bivirkninger og det unødigt høje forbrug af dem. Der er også fokus på antipsykotisk medicin, som også anvendes alt for meget, i alt for høje doser og i alt for lang tid.
Fra 1997 til 2011 steg forbruget af psykofarmaka med næsten 50 procent, målt som dagsdoser pr. patient. Siden er det faldet, men forbruget er fortsat højt, når man tager tvivlsomme effekter og alvorlige skadevirkninger i betragtning.
Det er på tide, at Sundhedsstyrelsen kommer med tiltag, der kan nedsætte forbruget markant. Her kunne man passende lære af tidligere succesfulde indsatser mod overforbrug af sove-nervemedicin, som blev gennemført år tilbage. Faktisk er konceptet lige til at kopiere. Og det virker.
Fremmøde ved receptfornyelse
I Medicinenheden i det tidligere Ringkøbing Amt og Region Midtjylland iværksatte den ene af os (af kronikkens to forfattere, red.) fra 2005 en kraftig indsats mod overforbrug af sove-nerve-medicin over for de praktiserende læger. Erkendelsen var, at henstillinger og vejledninger ikke virkede, og derfor blev indsatsen rettet mod lægens holdning og fornyelse af recepter.
I løbet af perioden 2004-2008 faldt forbruget med 27 procent. Modellen blev gjort landsdækkende i 2008, og efter et par år var forbruget over hele landet faldet betragteligt. De fleste, der blev trappet ud, fik ikke anden medicin i stedet.
Det, der virkede, var lægens engagement og holdningsskift; ny viden hos læger og sekretærer og samarbejde blandt de praktiserende læger og internt i klinikkerne. Desuden var det helt centralt, at patienterne skulle møde personligt i klinikken, hvis recepten skulle fornys, og at lægerne blev holdt til ilden af kvalitetskonsulenter i regionen.
De praktiserende læger udskriver omkring 90 procent af al psykofarmaka. Langt de fleste recepter fornys ved telefonhenvendelse til sekretæren eller over internettet. Sekretæren har beføjelse til at forberede en receptfornyelse, som lægen så skal godkende ved et tryk på en knap på computeren.
Praksis i de enkelte klinikker er meget forskellig, men den automatiske fornyelse af recepter er en af årsagerne til, at behandlingerne fortsætter alt for længe. Lægens opmærksomhed er ikke stor nok, når patienten ikke møder op i klinikken. Jo længere en behandling varer, des sværere bliver det at holde op igen.
Erfaringerne med sove-nerve-medicinen viser, at vi også burde stille krav om personligt fremmøde for andre psykofarmaka, og der må skabes holdningsændringer, så udtrapning bliver mindst lige så vigtigt som at påbegynde behandling med psykofarmaka, ikke mindst for at reducere risikoen for, at patienterne bliver unødigt medicineret og i værste fald udvikler kroniske hjerneskader.
Fra modstand til velvilje
I Ringkøbing Amt blev læger og sekretærer undervist, der blev udarbejdet pjecer til læger, sekretærer og patienter, og den lokale ugepresse informerede borgerne om, at de kunne forvente at skulle møde op hos lægen, næste gang de ringede til klinikken for at få en recept.
Undervisningen gik på sove-nerve-medicinens bivirkninger, ikke mindst de abstinenssymptomer, som er grunden til, at det er så svært at stoppe med medicinen. Sundhedsstyrelsens vejledning om god ordinationspraksis blev genopfrisket, og lægerne blev opfordret til at begynde med de nemmeste patienter først og derved få gode erfaringer med, at det kan lade sig gøre at udtrappe medicinen.
Mange læger var skeptiske. De havde imidlertid ikke prøvet den langsomme nedtrapning, som vi introducerede, men havde trappet ud over få dage eller bare givet patienterne en kold tyrker. Gør man det, opstår abstinenser, der beskrives af patienterne som at være trådt ind i helvedes forgård.
Man ryster, er urolig og svimmel, føler, at man får elektriske stød gennem hovedet, har influenzalignende symptomer, kvalme og opkastninger mm. Hvis udtrapning skal lykkes, må den foregå over meget lang tid for at undgå eller mindske abstinenser og for at genoprette de skader, som medicinen har bevirket.
Trods modviljen endte mange læger med at undskylde over for deres patienter, at de havde medvirket til, at patienterne var havnet i et uhensigtsmæssigt forbrug. Forbrugsstatistikkerne blev i begyndelsen oplevet som en trussel, men når de enkelte patienters ordinationer blev gennemgået, var det en øjenåbner. Til sidst efterspurgte lægerne selv tallene, for at se om deres indsats havde virket.
Ukritisk forbrug
Succesen var kortvarig. Desværre slog de nyere antidepressive midler igennem under den uheldige betegnelse ’lykkepiller’. De blev solgt som ufarlige og ikkevanedannende, selv om begge dele er forkert. Det har medført, at man nu bruger antidepressiva til de samme problemer, man før brugte sove-nerve-medicin til, inklusive angst. Øgningen af forbruget skyldes ikke nogen reel stigning i behovet for behandling, men hovedsageligt firmaernes markedsføring og kliniske afprøvninger, som er meget misvisende.
Antidepressiva ordineres ukritisk til alt muligt, som de ikke virker på og ikke er godkendt til, og selv ved depression er det tvivlsomt, om de har nogen reel effekt. Der er nogenlunde lige så mange patienter, der bliver afhængige af dem, som af sove-nerve-medicinen, og abstinenssymptomerne kan være så voldsomme, at en udtrapning må opgives.
Der er ingen tvivl om, at hvis vi nedsatte forbruget af psykofarmaka drastisk, ville vi få en raskere befolkning, som ville leve længere.
Blandingsoverforbrug
Alt for mange får flere psykofarmaka samtidig. Det skyldes flere ting: Præparaterne virker ret dårligt, hvis de overhovedet virker, og derfor får patienterne ofte flere stoffer efter hinanden eller dosis øges, hvilket sjældent hjælper, men altid øger risikoen for alvorlige bivirkninger. Desuden ligner bivirkningerne ofte de symptomer, patienterne opsøger lægen med.
Derfor mistolkes bivirkninger som tegn på forværring af lidelsen eller på en ny psykiatrisk lidelse. Man giver så patienten flere diagnoser og flere præparater og gør ondt værre i stedet for at trappe patienten ud af den første behandling.
For at en udtrapning skal lykkes, skal patienten selv ville det. Det kan være smertefuldt at stå igennem. Man skal ikke være alene med alle de nye og ukendte abstinenssymptomer, som kan være endnu værre end de symptomer, der førte til behandlingen. Man skal hjælpes af pårørende og gode venner, og helst også af en god terapeut.
Adskillige psykologer og andre tilbyder hjælp til udtrapning. Der burde også være mulighed for indlæggelse på hospital, men holdningen i Sundhedsstyrelsen er, at et overforbrug eller misbrug, der er begyndt i almen praksis, også skal håndteres dér.
Så pilen peger altså ikke overraskende på almen praksis, hvor hovedparten af ordinationerne sker. Det kræver en holdningsændring ligesom dengang vi gik til kamp mod overforbruget af sove-nerve-medicinen.
Vi skal indse, at man i almindelighed ikke skal behandles med kemikalier, men med medfølelse og empatiske samtaler med lægen. Eller med psykoterapeuten, psykologen og andre, naboer eller familie, der har en medmenneskelig indstilling.
Birgit Toft er farmaceut, ph.d., tidligere medicinkonsulent i Region Midtjylland. Peter C. Gøtzsche er professor, dr.med.
lægerne ude på landet kan ikke hente folk ind til samtale for at få sovemedicin, det har de ikke tid til. Man skal huske på at en stor del af de læger, som vi uddanner går ind i medicinalindstrien og hjælper aktierejerne med af få mere profit og blandt andet fordi aktieejernes pengetanke skal tilses, så har vi mangel på læger.
Penge før patienter er sikkert logikken i en stor del af sygevæsnet, bare tænk på hvordan læger foretager mange unødvendige operationer bare for at opfylde en kvote...
Forskellen er, at sovemedicin reelt hjælper! Det gør det andet ikke. Men når forfatteren har bedt lægerne om at reducere sovemedicinen, så udskriver de blot noget andet i stedet, som i parents bemærket ikke virker, men som ikke er underlagt nogle restriktioner. Så forfatteren har vel kun sig selv at takke og virker ikke som en person, der har forståelse for folk, der har det skidt i hovedet.
Han har sikkert for travlt med at spille golf og passe sin yacht og fatter ikke at folk der kun lige det mest nødvendige og som er kommet skidt igennem livet har behov for en smule fred i hovedet!
"Lykkepillen" blev i starten af 90'erne udnævnt som mirakel pillen mod depressive tilstande til stor jubel for medicinal industrien og deres aktionære. Ingen dyre udgifter til psykologen længere. Bare slug en pille til et par kroner. Alle var elle ville og kommunerne kunne tage sygedagpenge og kontant hjælp fra uarbejdsdygtige depressive borgere, som ikke ville sluge den. Ingen nævnte bivirkninger som angst, impotens, forandring af personlighed, samt ikke mindst, at pillen ingen positiv effekt har for de fleste brugere. Medicinal industrien, kommunekassen, samt autoritære borgerlige læger jubler stadig. Tilbage står de ramte mennesker, som jo selv er skyld i de er syge, hvis de ikke vil sluge pillen.
Måske ville det hjælpe med at nuancere forfatternes holdning, hvis de selv prøvede svær depression, mani, psykose eller anden svær psykisk lidelse. Er selv en gang blevet indlagt med psykose. Det er hidtil det værste, jeg har oplevet. Hjernen går nærmest i stykker. Ve mig, hvis der ikke havde været mulighed for antipsykotika. Hvor er psykiaterne i artiklen? Det er trods alt dem, der er eksperter. Men det er de muligvis ikke i følge forfatterne.
At lægen bør tale med patienten før forlængelse af ordinationen lyder glimrende men er ren og skær utopi.
Praktiserende læger er uddannet til at føre empatiske samtaler med deres patienter, og mange af dem er ganske sikkert heller ikke interesserede i at gøre det. I "mit" lægehus er en konsultation beregnet til max MAX 15min, som er den tidsramme sygesikringen dækker har jeg fået forklaret.
Min kommentar, der skal stå: Praktiserende læger er ikke.........
De største medicinalvare-giganter har en omsætning der overstiger mange landes BNP.
Artiklens overskrift er ..."epidemien KAN bekæmpes"
-men der er så store formuer på spil, at det reelt handler om at FORHINDRE, at den bekæmpes..
Hvor meget lidelse de syge påføres, har aldrig bekymret magthaverne: Hverken jakkesættene på Slotsholmen eller de hvide kitler
Hver 4. danske læge er på medicinalindustriens lønningsliste? -det er organiseret korruption, med politikernes fulde samtykke.
I en sådan samfundsorden er det livsfarligt at blive syg. !!!!!
Som en der har prøvet at være på "begge sider" af medicinen - dvs. lægesekretær i praksis der fornyede recepter og senere som patient der tog medicinen - så kan jeg sige, at tingene ændrede sig uhyggeligt meget og hurtigt i de år jeg gik fra den ene rolle til den anden. De praktiserende læger fik mindre tid til deres patienter, de fik flere opgaver, de fik flere sygdomme de skulle monitorere, og de fik flere patienter. Det er ikke blevet bedre siden. Tværtimod.
Der ER ikke tid i praksis til at være terapeut for patienterne, der er knapt nok tid til at tale om bivirkninger på de 10 minutter man har - hvis man er så heldig at have så meget. Tro mig, jeg gik selv til såkaldt kontrol for kroniske smerter og skulle en overgang komme hver gang jeg skulle have fornyet recept på Tramadol (et morfin-lignende præparat), der var knapt tid til noget, andet end lægen skulle sikre sig, jeg ikke overskred dosis. Der var ikke tid til at tale smerter eller bivirkninger. Det havde været akkurat det samme, hvis det var min antidepressive medicin, som jeg endte med at være på on/off i 10 år.
Det handler ikke kun om at er et voldsomt overforbrug af lykkepiller, det er et symtom på det det reelt handler om. Nej, det handler om, at det psykiske område har været så forbandet dårligt prioriteret i så ufatteligt mange år, at det er blevet det nemmeste at udskrive lykkepiller. Se bare hvordan jobcentrene i årevis har presset folk til at komme på antidepressiv medicin, prøv lige at undersøg hvor mange der er blevet frataget deres overførselsindkomst, fordi de har nægtet at tage lykkepiller. Det er at modsætte sig behandling, siger kommunerne og så kan vi tage dit eksistensgrundlag fra dig.
Det er samfundet selv der har presset forbruget af lykkepiller op, de syge er desperate, for de ved godt hvad kravene er i samfundet og på kommunen, de ved godt, at der er lang ventetid på at komme til en psykiater, psykoterapeut eller psykolog. Psykologhjælp koster en bondegård, selvom man måske er så heldig at få 12 behandlinger til nedsat pris via sygesikringen. Men 12 behandlinger rækker som skrædder i helvede, når man er angst, har depression og hele lortet er væltet og du bliver presset alle vegne fra. Familie og venner? Tro mig, de gider ikke blive ved med at lege terapeut og det skal de heller ikke. Den syge har også brug for frirum fra sin sygdom og ikke være "hende den syge" hele tiden. Folk kommer til at hade en efterhånden.
Det lyder alt sammen så smukt, det de to forfattere til artiklen skriver, men tro mig, virkeligheden ser anderledes ud. Det nytter ikke noget at tage behandlingen fra patienten uden at tilbyde noget andet, og det gør man ikke så længe terapi koster så meget som det gør og ventetiderne er så lange som de er. Det vil blive lige så meget ingenmandsland for patienterne som det er nu med at være meningsløst forvist på lykkepiller i årevis.
Jeg tror, at det er meget individuelt hvor afhængig man bliver. Nej, jeg har aldrig taget dem. Fil tilbuddet for en del år siden, men min indstilling var, at så skulle man til at bearbejde "problemet" igen.
I dag ved vi mere om produktet, glansen er gået af "vidunderet". Den tid er ovre, hvor en tung periode bliver lettet med en recept. Mange ældre har jeg set på biblioteket, hvor de forsøgte at finde noget om "produktet" i en bog. Dvs. de havde lige været ved lægen, som nok ikke skulle udskrive dem, men det er alligevel også en refleks, hvis patienten måske ikke selv rigtig kan tage stilling, selv ved en psykiater.
Nu er medierne ved at svømme over med liberale kvindelige politikere og deres forargelse over mæslinge vaccinen, hvor man bl.a manipulerer med tallene fra myndighederne. http://vaccineinfo.dk/artikler/2016/hvor-farlige-er-maeslinger-egentlig....
Når man ofte "forsøger" sig med andre formål end den oprindelige, f.eks. sovemedicin og "lykkepiller", epilepsimedicin til folk med piskesmæld, så mener jeg ikke at man ukritisk kan modtage og indtage "hjælp" uden skepsis, hvor upopulær man end bliver...
OK, det bliver man nok...
Artiklens forfattere synes ikke at have meget til overs for dem der tager medicinen, de skal bare holde op med det ved at lægerne bliver strengere med kriterierne for at få en recept. Suk, det er frygtelig nemt for disse to mennesker at ordne det hele med et snuptag.
Jeg er enig i at der burde tages mindre medicin, men det skulle komme som et produkt af at der var andre tilbud der blev præsenteret uden at man skulle tage et banklån for at kunne benytte dem.
Psykologers honorarer er giver ikke mindrebemidlede nogen chancer for at erstatte medicin med terapi så længe man selv skal betale, og kropsterapeutiske tilbud er ikke-eksisterende i det offentlliges regi.
Der er ikke så mange problemer på denne front fordi mennesker er blevet dårligere til at leve, men fordi samfundet er indrettet som det er. Psykiske problemer i den målestok vi ser nu er et produkt af vore manglende evne til at skabe et menneskeværdigt samfund.
" Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger."
Mindst lige så vigtig er journalisterne, de har også behov for et holdnings-og-videns-check.
Af uransagelige grunde er AL kildekritik forsvundet som dug for solen, når journalisterne beskæftiger sig med pharmadrengenes produkter.
Eller måske er det ikke så uransageligt alligevel. Hvis pharmafirmaernes lobby-budgetter blev sammenlignet med prisen på Mærsk's 'gaver' til det danske folk, ville Operaen ligne en fedtet Pinoccio-kugle uddelt i en skolegård.
Ved hjælp af dette eksorbitante budget - og dygtige medarbejdere - er det lykkedes at lave den storytelling, at produkterne er MÅDEN at behandle sygdom på. Hvad journalisterne ikke forholder sig til - ligesom lægerne - er: " De skal indse, at medicinens bivirkninger ofte er værre end den lidelse, de skal behandle, ligesom de skal undervises i, hvordan man hjælper patienterne fri af medicinen."
Og vil jeg tilføje, at pharma-drengenes produkter stort set altid er rettet mod symptomerne og ikke årsagerne, ligesom det ikke kun gælder psykofarmaka.
Heller ikke politikerne er uimodtagelige for dygtigt retorisk håndværk. I Danmark er hele det offentlige sundhedssystem, læs sundhedsindustrien, bygget op som et stort erhvervs-støtte-cirkus til pharma-medico drengene og deres aktionærer.
De retoriske argumenter er så blevet udviklet. Og det i en retning, der har medført at nogle praktiserende læger har valgt at danne 'Læger uden Sponsor'. En af artiklens forfattere, Peter C. Gøtzsche, har tidligere sammenlignet branchens metoder med mafiaens. Pt. bruges WHO's opfordringer på vaccinationsområdet som alibi for den diskussion pharmaindustrien ønsker skal munde ud i tvangsvacciner. Hvorfor glemmer journalisterne at også WHO er modtagelige for korruption?
Borgere der er uenige med pharma-medico firmaernes mål og midler - og dermed de mange læger der ikke har meldt sig ind i 'Læger uden sponsor' - bliver af journalister kaldt uansvarlige, klid- eller spelt-mødre, eller får andre mistænkelige prædikater koblet på deres udtalelser. Virkelig trist med en så ureflekteret og uvidende journalist-stand
https://www.information.dk/udland/2009/11/mystisk-aendring-whos-definiti...
http://www.huffingtonpost.com/niko-kyriakou/swine-flu-didnt-fly_b_438783...
https://www.forbes.com/2009/10/16/swine-flu-world-health-organization-pa...
Sup Aya Laya, hvor har du ret...
Det er også denne vrede over udviklingen, der synes at løbe grassat i øjeblikket. SSI bliver solgt til underpris ovenikøbet på grund af sin billige produktion af vacciner, det er medicinalindustrien nemlig utilfreds med (har nok været længe) som jeg ikke kan undgå at blive påvirket af.
Det er jo ikke fordi jeg ikke forstår og er ked af det misbrug, der finder sted. Det er så ulykkeligt, når man møder et menneske, der får masser af medicin - og mere til at tage bivirkningerne. Når man nærmest truer folk til at blive vaccineret, også ved hjælp af løgne, der ikke er dækning for.
I morgen kommer Sophie Løhde med en en "reform" af velfærdsopgaverne, der nu skal "privatiseres" ved hjælp af Fonde og private pensionsselskaber m.m.. TrygFonden har længe hærget og er med alle vegne, selv Sundhedsstyrelsen og Regionerne, Psykiatrien og Sundhed.dk går ikke ram forbi.
I virkeligheden kan man ikke få NPM fra 1983 til at nå sammen mere, så nu handles der i porten. Hvem betaler, det gør borgerne - med deres helbred - og pengepung.
Ja, WHO kan man heller ikke stole på. der var svineinfluenzaen, som forøvrigt også blev produceret som vaccine ved SSi. Nu laver man vaccine for Zika-virus (andre steder), som efter min mening er uskyldig og aldrig bevist som årsag til de ulykkelige børn. Det er vist Monsanto, man skal være efter i stedet...
Mit gæt er at næste træk fra sundhedsmyndighederne, i forbindelse med implementeringen at 'personalized medicine', er at borgerne ikke længere skal have fuld 'råderet' over deres kroppe.
Argumentationen har længe beskæftiget sig med, om mennesker på overførselsindkomster har lov til at fravælge medicin.
Pt udbasunere pharmadrengenes vaccine-trolls, at de 5% uvaccinerede børn er en, om ikke samfundsomvæltende risiko, så den årsag der kan være skyld i at alle svagelige børn her i landet dør. Dermed er disse uvaccinerede børn nærmest dømt som mordere - altså uden rettergang. Og der stilles spørgsmålstegn ved, om samfundet ( i første omgang børneinstitutionerne) kan acceptere disse børn.
Pharmadrengene kan på nuværende tidspunkt hurtigt fortælle os hvad vi fejler, og hvilke produkter vi skal købe for at se solen stå op igen. Hver gang vi får taget en blod-, spyt og sædprøve eller andre prøver hvor der tages biologisk materiale fra os, sendes noget til de forskellige Biobanker.
Med dette materiale, samt alle nyfødtes PKU-prøver, ligger Biobankerne inde med vores genomer og kan lave/har allerede vores DNA-profiler. Dette er ikke lovligt så længe vi ikke har været sigtet eller dømt i en straffesag. Disse registre skal lovliggøres, så myndighederne med tung evidensbaseret vægt kan fortælle os hvilken medicin vi skal tage.
Imens dette foregår klasker journalisterne sig på lårene, skriver om konspirationsteoretikere og tager et par Kodymagnyl mere ...
Som Rudolf Steiner udtalte for ca. 100 år siden: Inden længe vil den materialistiske videnskab opfinde en pille, som skal drive sjælen ud af menneskelivet..
Mængden af psykiatriske diagnoser vokser konstant.
En af de nyere er "Manglende lyst til at tage medicin"
Så hvis du siger nej til branchens skadelige medicin, har du en psykiatrisk lidelse...........
-som de heldigvis har medicin imod.
Den store ulykke er, at midler som Stesolid og Valium, som reelt virker, skaffer folk af med deres angst, og giver dem overskud til at komme videre i livet med lidt ro i sindet, stort set er blevet forbudt. De er erstattet af nogle produkter, som for det første giver dig angst og for det andet giver dig depression, og hvorom man ikke ved, hvad bivirkningerne er. Jeg har set unge mennesker på 14-15 år få så stærk medicin, at de sad og savlede, og man kunne ikke komme i kontakt med dem. Men det hjalp dem ikke. Havde man stukket dem et par stesolider eller sovepiller, så kunne de måske komme ud, og træne og komme lidt i gang. Jeg fatter ikke dette skift i psykiatrien, men det skyldes vel folk, som forfatteren. Der bare synes folk skal lade være med at tage noget, og ikke har fattet at der faktisk findes psykisk syge og meget angste mennesker derude. Jeg har en niece, der er psykisk syg og giver man hende, "de gamle" midler, så fungerer hun fint. Men det må man ikke, så i stedet giver man hende midler, der gør hende angst og voldelig. Min pointe med alt dette her er, at måske skulle folk, der har det godt, blande sig langt uden om, hvad lægerne gør! Og hvad folk gør.
Livet er bedst uden piller, javist, men nogle gange, så er de nødvendige. Mht. at tvinge folk til at tage medicin, så er det jo så en neonazistisk ting, at det er forunderligt, at det er muligt! Forfatternes tese om at man kan tale angst væk ved at tale med naboen er jo til grin. Der er tale om overklasseløg, hvis eneste bekymring er, hvor de skal tage hen på skiferie!
@ Mads Kjærgård
Måske din niece vil få noget ud af at se denne video, der omhandler methylering:
https://www.facebook.com/ninkasdetox/videos/10154162440582142/
Forfatterne fatter ikke "at der faktisk findes psykisk syge og meget angste mennesker derude" (Mads Kjærgård). Det er det store problem med artiklen, og sikkert også grunden til, at ansatte i psykiatrien ikke kommenterer den (dog har de kommenteret lignende artikler af samme forfatter, men hvem orker at blive ved?). Hvis forfatterne ikke anerkender psykisk sygdom (som andet end noget, der kan kureres med en snak med naboen) er der jo ikke noget grundlag at diskutere på. Jeg bliver selv ret vred over den elitære holdning til psykiske lidelser og deres behandling, som de giver udtryk for. Nutidens antipsykiatri er en bevægelse, der kommer "fra oven" uden forbindelse til den virkelighed, rigtig mange mennesker befinder sig i. Så mit opråb til forfatterne er: Stop med at stigmatisere psykisk syge mennesker. Ingen spiser piller, som det ikke har været en nødvendighed at få ordineret.
Artiklen er jo faktisk ikke ude på at "tvinge medicin" fra patienterne (nu har jeg læst den igen). Det er kun, når man (lægerne) bevidstløst fortsætter, undgår at informere ordentligt og forhøre om virkningen.
Både i Psykiatrien og hos alm. læger er det nødvendigt at tage tid og ulejlighed for at kunne hjælpe patienterne. Det sker bare ikke og "Systemet" interesserer sig heller ikke for det. Man ynder hellere at lave statistikker, undersøgelser og kontrollere...
@ Mads Kjærgård & Anni Jensen
Mange - hvis ikke alle - sygdomme er multi-faktuelle, dvs at det oftest ikke er nok at sætte ind eet sted. Et menneskes fysiske og psykiske tilstand er blandt andet påvirket af:
- hvilke fødevare, og dermed vitaminer og mineraler m.m., vedkommende får.
- sociale omstændigheder - økonomi, arbejdsforhold, relationer, bolig.
- følelsesmæssige tilstand - er der ubearbejdede traumer eller andre problematikker.
- tankemønstre - er de præget af f.eks. opgivelse, kontrol eller uhensigtsmæssige tankerækker.
tro - indhold i livet som tro på fællesskaber, politiske ideologier, spiritualitet.
Artiklens forfattere skriver:
"Vi skal indse, at man i almindelighed ikke skal behandles med kemikalier, men med medfølelse og empatiske samtaler med lægen. Eller med psykoterapeuten, psykologen og andre, naboer eller familie, der har en medmenneskelig indstilling."
Den her nævnte hjælp - medfølelse og empatiske samtaler - kan forhåbentlig hjælpe de fleste på vej. Enten fordi de nævnte støttepersoner kan visitere videre, og/eller fordi de kan hjælpe den berørte til at få mod og lyst til selv at handle.
Det danske sundheds- og politiske system negligere de mange faktorer, og give en pille. Vel af mærke en pille med begrænset effekt på problemet, men med bivirkninger. Det er vel det uhensigtsmæssige i dét, artiklens forfattere gør opmærksom på.
Man kan ikke beskylde asfaltarbejderne i Danmark for at være skyld i trafikproblemer på vejene, ligeså lidt som man kan beskylde de praktiserende læger for at antallet af diagnoser og indikationer for behandling med psykofarmaka stiger.
Praktiserende læger er i den grad uddannet til "empatisk samtale" men vi har dårligere og dårligere tid til det fordi færre og færre skal løse flere og flere opgaver i sundhedsvæsenet - OG samtale er langt fra tilstrækkeligt i mange tilfælde, når depressions-, OCD og angstsymptomer lammer endnu en medborger, med alt hvad der følger med. Vi tilbyder ikke at skrive medicin ud med mindre kriterierne herfor er opfyldt, ligesom asfaltarbejderne asfalterer der hvor de er blevet bedt om det og ikke selv bestemmer hvor vejene skal gå hen.
Der bør være lettere adgang til andre tilbud end medicin, også på psykiatriområdet. Men Peter Gøetzsche er en skriftklog læge uden patienter, hvilket gennemsyrer hans utallige unuancerede angreb på os, der passer på borgerne og deres lidelser, og hans kritik bør han rette mod dem, der har ansvaret for samfundet og dets indretning.
Ææhhh......er vi så alligevel ikke verdens næstlykkeligste folk ????? Eller er vi bare verdensmestre i selvbedrag.....vi har jo heller ingen korruption....:-)
Med hensyn til fratagelse at danske borgeres råderet over egen krop, er vi tæt på:
L 185 Forslag til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. (Tvangsbehandlingsloven)
http://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L185/som_fremsat.htm#dok
Hvis der er nogen der har lyst til at protestere:
https://www.skrivunder.net/sig_nej_til_tvangsbehandling_i_sundhedsvasenet
Skriv til Sundheds- og Ældreudvalgets politikere, deres mail adresser pr. 7.4.2017 er
Dansk Folkeparti:
liselott.blixt@ft.dk
dfkarn@ft.dk
karina.adsbol@ft.dk
susanne.eilersen@ft.dk
jeppe.jakobsen@ft.dk
jan.messmann@ft.dk
Venstre:
jane.heitmann@ft.dk
hans.schmidt@ft.dk
jakob.engel-schmidt@ft.dk
thomas.danielsen@ft.dk
jacob.jensen@ft.dk
Liberal Alliance:
laura.lindahl@ft.dk
may-britt.kattrup@ft.dk
Kristeligt Folkeparti:
brigitte.jerkel@ft.dk
Socialdemokraterne:
astrid.krag@ft.dk
flemming.m.mortensen@ft.dk
christian.rabjerg.madsen@ft.dk
julie.skovsby@ft.dk
karin.gaardsted@ft.dk
lea.wermelin@ft.dk
yildiz.akdogan@ft.dk
Enhedslisten:
stine.brix@ft.dk
finn.s@ft.dk
Alternativet:
pernille.schnoor@ft.dk
torsten.gejl@ft.dk
Radikale Venstre:
lotte.rod@ft.dk
Socialistisk Folkeparti:
kirsten.normann.andersen@ft.dk
trine.torp@ft.dk
11/apr/2017
Vejen til et bedre liv
Min faglige erfaring som gestaltterapeut er, at
når et menneske oplever en traumatisk hændelse,
enten i relation til sig selv eller som tilskuer, dra-
ger det, bevidst eller ubevidst, i situationen en
konklusion og tager efterfølgende en selvbe-
grænsende beslutning, gældende for fremtiden.
Beslutningen fortrænges, men vil nu med gestalt-
terapeutiske processer, jeg har udviklet, kunne
genfindes og håndteres, ændres eller ophæves.
Claus@44651211.dk * Mobil /SMS 2025 1211