Læsetid 4 min.

Putin ryster næppe i bukserne, hvis Anders Samuelsen råber op om Tjetjeniens forfølgelse af LGBT-personer

En bølge af overgreb mod homo- og biseksuelle mænd i Tjetjenien har vakt international fordømmelse. Rusland er dog notorisk immun over for international kritik, og den politiske vilje andre steder til reelt at hjælpe overleverne kan ligge på et lille sted. Alligevel er det muligt at handle – tavshed og passivitet bør ikke være en mulighed over for den forfølgelse, der foregår i øjeblikket
Demonstration foran den russiske ambassade i London. 

Demonstration foran den russiske ambassade i London. 

Thomas Hornall/PA via AP
16. april 2017
Delt 82 gange

Den seneste uge har historien om grove overgreb, interneringer af omkring 100 personer og endda drab begået af myndighederne i Tjetjenien mod homo- og biseksuelle mænd skabt overskrifter og fordømmelse. Den brutale myndighedskampagne blev først omtalt i en artikel i den russiske avis Novoja Gazeta d. 1. april og er de efterfølgende to uger rullet ud internationalt via medier, menneskerettighedsorganisationer, underskriftindsamlinger og ikke mindst på de sociale medier. Der berettes om tortur, drab, bortførelser og internering i hvad der er blevet omtalt som koncentrationslejre. Menneskerettighedseksperter under FN har kaldt det forfølgelse og vold i en skala uden fortilfælde i regionen, og Human Rights Watch har opfordret til international handling.

Tjetjenien er en del af Rusland og styres med hård hånd af en Putin-tro marionet, præsident Ramzan Kadyrov, som det seneste årti – oven på to altødelæggende uafhængighedskrige i 90’erne og omkring årtusindskiftet – har holdt republikken i et jerngreb. Det er langt fra et ukendt fænomen i postsovjetisk politik, at den homoseksuelle har en status som centralt fjendebillede inden for de nationalkonservative eller traditionalistiske strømninger, der står stærkt i disse år, herunder i regeringskontorerne i Kreml såvel som Grozny.

Det er ikke før set med så voldsomt et udtryk, som det nu ses i Tjetjenien, men myndighedernes repressionskampagne kan ses som et udtryk for, at der umiddelbart ikke er nogen politisk stopklods mod undertrykkelse og forfølgelse i den Russiske Føderation. Mangel på respekt for menneskerettigheder samt den strategiske blåstempling af homofobi også fra den føderale regering er med til gøde jorden og skabe frit spil for brutale magtopportunister som præsident Kadyrov.

Brutale forhold

Forholdene for LGBT-personer i Tjetjenien er brutale. Og man må nok se i øjnene, at de vil være det et godt stykke tid endnu. Det er svært at se vejen ud for dem, der aktuelt rammes af regimets repression. En repression, der ledsages af den fare, folk møder i det LGBT-fjendtlige og traditionalistiske samfund i øvrigt.

Overgrebene i Tjetjenien har fået begrænset opmærksomhed fra danske politikere og medier, men flere internationale reaktioner er undervejs. Europa-Parlamentet, Europarådet, OSCE og FN – samt enkelte vesteuropæiske regeringer – har fordømt overgrebene og krævet handling fra de russiske myndigheder. Og i Danmark og i andre lande opfordrer LGBT- og menneskerettighedsaktivister kraftigt til, at deres politiske repræsentanter og regering tager afstand og lægger pres på Rusland. Rusland er dog notorisk ligeglad med international kritik, ikke mindst på menneskerettighedsområdet. Effekten af kritik og pres er altså tvivlsom, og Putin ryster reelt næppe i bukserne, hvis udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) hæver stemmen.

En anden måde at handle er at tilvejebringe konkret støtte til dem, der lige nu er i fare – det vil sige asyl. Her er spørgsmålet ikke så meget, om LGBT-personer ramt af den aktuelle overgrebskampagne har ret til beskyttelse, for det vil de i henhold til gældende asylret efter al sandsynlighed have – også i Danmark. Det vil mere være et spørgsmål om hvordan, altså om det kan ske via eksempelvis genbosætning eller hurtig udstedelse af humanitære visa. Én ting er nemlig i princippet at have ret til international beskyttelse, noget ganske andet er at få (geografisk) adgang til at benytte sig af den ret. Det er her, den virkelige udfordring ligger, og som den politiske virkelighed ser ud, kommer det nok ikke til at ske. LGBT-personer fra Tjetjenien kommer ikke til at få sikret adgang til international beskyttelse i eksempelvis Danmark. Ikke desto mindre kan det at rejse forhold vedrørende berettigelse og adgang til international beskyttelse – udover konkret støtte for overlevere – være en platform for kritik og pres i relation til de russiske myndigheder.

Ord og handling

Så LGBT-personer i Tjetjenien er doomed. De russiske myndigheder vil reelt ikke forhindre overgreb, og vestlige regeringer vil være tilbageholdne med at handle og tilbyde beskyttelse. Det kan man lige så godt erkende. Denne tragedie fletter sig således ind i en række af humanitære kriser, der udstiller diskrepansen mellem floromvundne ord om værdier på den ene side og handling på den anden. 

Men virkelighedens gru behøver ikke efterlade os i forfærdet handlingslammelse. For forpligtelsen til at gøre noget må om ikke andet rette sig mod dem, der befinder sig og handler lokalt i Rusland og i Tjetjenien. Og derfra lyder opfordringen på fortsat international solidaritet og forøget fordømmelse og protest, på opbakning fra internationale institutioner og nationale regeringer og på, at andre stater tilbyder beskyttelse til dem, der måtte flygte for at komme i sikkerhed. Samme opfordringer lyder fra ILGA-Europe – den europæiske LGBT-paraplyorganisation. For tavshed er ikke en løsning. Uden pres kan man være sikker på, at intet sker. Og man skal ikke undervurdere den betydning, international solidaritet, opbakning og anerkendelse kan have for dem, der oplever og overlever overgreb, som vi aktuelt er vidne til.

Men man skal ikke stikke sig selv blår i øjnene og tro, at progressive skåltaler gør det i sig selv – hvad enten det er på de sociale medier eller på ministerielle Twitter-konti. I hvert fald ikke, hvis målet på kort sigt er at forbedre vilkårene for LGBT-personer i Rusland eller hjælpe overleverne i eller fra Tjetjenien. Der bør sættes ind fra græsrodsniveau til højt oppe i de diplomatiske og politiske systemer.

Men vil man være sikker på, at støtten gør en konkret forskel, vil det mest oplagte måske i virkeligheden være at støtte en LGBT-organisation som Russian LGBT Network, der driver et aktuelt krise- og evakueringsberedskab for LGBT-personer i Tjetjenien. Og i øvrigt løbende at orientere sig efter konkrete råd om støtte hos ILGA-Europe, der også har en let tilgængelig donationsknap på sin hjemmeside. Når staters interventioner – eller mangel på samme – ikke holder hånden under de udsatte, må civilsamfund og NGOer gøre det.

Mads Ted Drud-Jensen, sociolog, konsulent og frivillig i LGBT Asylum

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
Pia Qu og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Sus johnsen

Morede mig med at ændre perspektivet. Det kan afdække det absude i tonen.

En bølge af politiovergreb mod sorte amerikanere og indfødte indianere i USA har vakt international fordømmelse. USA er dog notorisk immun over for international kritik, og den politiske vilje andre steder til reelt at hjælpe overleverne kan ligge på et lille sted. Alligevel er det muligt at handle – tavshed og passivitet bør ikke være en mulighed over for den forfølgelse, der foregår i øjeblikket

Hvor er den internationale fordømmelse?

Ture Nilsson, Niels Nielsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peer Aagaard

Sus Johnsen: I bedste fald er din kommentar irrelevant i denne sammenhæng. I værste fald er den en bevidst afsporing af en nødvendig debat. Du "morede dig". Jeg mærkede tårerne vælde frem ved tanken om den gru, mennesker som mig udsættes for ikke så langt væk fra Danmark og ikke mindst ved tanken om, at folk som du går frit rundt omkring; folk som hellere lukker øjnene for tortur og forfølgelse af LGBT'ere end de tager afstand.

Brugerbillede for Sus johnsen

Du tager helt fejl og tillægger(som det ofte gøres i svar) mig meninger som jeg ikke har givet udtryk for.
Man kan sige at min bemærkning blot er en stille kritik, og at alle minioriteter, forfulgte, undertrykte eller blot urigmelig behandlet i samfundet, skal behandles ordenligt.
Journalister bruger minioriterter og andre undertrykkedes kamp og stræben efter ligestilling i samfundet på alle niveauer, til at politisere og fremme deres egen agenda. Det mener jeg er hyklerisk.
Jeg tror gerne at Tjetjenien er et dødssygt, homofobisk diktatur.

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

Sus Johnsens indledende indlæg kan vist i denne sammenhæng defineres som et eksempel på "whataboutism"

Brugerbillede for Sus johnsen

Søren Tolsgaard
Ja, det kunne man godt. Men mulighederne for kommentere på det som der ikke skrives om er få.
Redaktionelt er linien den samme i hele vesten. Mener vi burde have større chancer for at gøre noget ved de ting som er i vores egen interessesfærer, i stedet for blot som børn at pege på de andre når noget er gået galt, og sige de andre er skyldige og dumme og umulige.
Retfærdighed skaber fred - uretfærdighed skaber konflikter og ofre.

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

Sus Johnsen -

Det lykkedes dig i hvert fald at afspore debatten om den russisk støttede forfølgelse af sexuelle mindretal i det overvejende muslimske Tjetjenien. En stat, hvor det formentlig er langt værre ift. myndighederne og den generelle stemning at være sexuel afviger, end det er at være indfødt eller sort amerikaner i USA. Om end det naturligvis også er et relevant emne, der så vidt jeg ved bliver debateret ret frit i forskellige sammenhænge, både her i landet og i USA, mens det modsatte næppe er tilfældet i Tjetjenien.

Brugerbillede for Sus johnsen

Tjetjenien er også hvorfra de muslimske ekstremister som bomber og truer Rusland kommer fra. Hvis jeg var Rusland ville jeg helst ikke involveres.
En debat kan føre vidt omkring, hvilket ikke er det samme som at afspore.
Hvad er den rigtige måde at kommentere en artikel? Er det blot enig eller uenig til en eller flere punkter? Personligt mener jeg at valget af emnet, samt hvordan man vinkler den, allerede er en del af en argumentation.
Men vi må naturligvis gerne være være uenige.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

"Whataboutism"

Nu må dette begreb altså aflives som det bullshit, det er:

Når man ønsker at undersøge en problemstilling, er det en anerkendt fremgangsmåde, at man analyserer dette problem. Verden er kompleks, så vi analyserer - opdeler kunstigt - denne kompleksitet i et antal underrubrikker, som vi så igen analyserer - altså opdeler og undersøger - hver for sig. Når vi er færdige med analyserne, skal den indvundne viden indarbejdes og integreres i en fuldere forståelse af det pågældende fænomen - også kaldet en "syntese".

Avisartikler handler generelt om verden i bred forstand, og nærværende artikel har allerede afgrænset verden mere snævert - foretaget en analyse - til et specifikt delfænomen, her LGBT-forfølgelser i Tjetjenien. Efter endt analyse skal denne afgrænsning så atter inkorporeres - syntetiseres - i den samlede viden om verden.

Hvad Sus johnsen gør sig skyldig i, er derfor ikke "whataboutism", men derimod "syntese". Hun viser, at undertrykkelse af minoriteter er en del af verden, ikke kun i Rusland, men også i USA - som jo også er en del af verden. Og at denne undertrykkelse bør modarbejdes af alle rettænkende mennesker, uanset om det sker her eller der. At artiklen allerede har foretaget en analytisk sondring bør ikke forhindre at analysens resultater indarbejdes i det samlede billede af det undersøgte fænomen - her "verden".

Og det "morsomme" i Sus johnsens omskrivning er jo netop, at vi faktisk burde kritisere vore "venner", amerikanerne, i stedet for at kritisere vore "fjender", russerne. For hvis undertrykkelsen af homoseksuelle er en grund til, at vi betragter russerne som fjender, så burde vi jo også betragte nedskydningen af sorte som en grund til at betragte amerikanerne som vore fjender.

Hvad er et venskab så værd, hvis ikke det kan tåle lidt kritik? Hvad er en forståelse af verden værd, hvis vi ignorerer de sider, vi ikke bryder os om?

Brugerbillede for Stig Bøg

Hvad er op og ned I denne sag?

Reports on alleged abductions of gays in Chechnya not confirmed - human rights chief

MOSCOW, April 18. /TASS/. Reports on the alleged abductions of gays and holding them in secret prisons in the North Caucasus republic of Chechnya have not been confirmed, Russia's human rights commissioner Tatyana Moskalkova told reporters on Tuesday.

"I have received all the answers to my requests from the Prosecutor-General's Office, the Russian Investigative Committee, the Interior Ministry and the republic's prosecutors. They said that there had not been any cases when people went missing or petitions on this matter sent to them," Moskalkova stated.

The commissioner also asked human rights activists in Chechnya to launch an investigation into the reports about "secret prisons" mentioned in the publication by the Russian daily, Novaya Gazeta. "No secret prisons were found there. There is a temporary detention facility there [the address is mentioned in the publication] and they examined every nook and cranny there and did not find any verification of the issue as described by Novaya Gazeta," she said.

Moskalkova said the investigation was complicated as she did not know any particular names or certain facts regarding violence against them. "I asked a reporter from Novaya Gazeta to give me this information if possible. So far, nothing has been provided," she said.

The human rights commissioner stressed that Russia's legislation stipulates a range of measures to protect witnesses to a crime, even changing their appearance and names. "I call on people not to be afraid and to turn to law enforcement agencies if any grave crime or violence is committed," she emphasized.

On April 1, Novaya Gazeta published an article on its website entitled "Honor Killing" which referred to abductions and possible killings of Chechen residents over their non-traditional sexual orientation or on suspicion of being gay. The paper cited anonymous sources in law enforcement agencies and also victims, without revealing their names.
The Civil Society and Human Rights Council under Chechnya's leader said it had scrutinized the article and found no confirmations at all, even indirect ones, that the alleged incidents took place in reality. A corresponding statement by the regional council was published on the website of the Russian Presidential Council for Civil Society and Human Rights on April 4.

Last week, Novaya Gazeta said on its website that the editors had been threatened. Some of these threats, it said, were contained in a resolution adopted at a meeting between Chechnya's clergy and public figures at Grozny's central mosque on April 3. The resolution was devoted to Novaya Gazeta's article about the alleged persecution of Chechnya's residents for their non-traditional sexual orientation. One of the resolution's items, the daily said, contained "open and outright calls for violence." The same item called for "retribution against instigators."

Religious Affairs Adviser to Chechnya's leader, Adam Shakhidov, said the journalists had misinterpreted the Chechen clergy's resolution regarding retribution against Novaya Gazeta. He told TASS that the daily would be sued in court for slander shortly.

Brugerbillede for Sus johnsen

Tak. Jeg mener mit oprindelige indlæg var nedtonet.
Kunne have skrevet Obama i stedet for USA, ligesom vesten altid skriver Putin i stedet for Rusland. Men så var der nok faldet mere brænde.
Personligt hader jeg ikke nogen lande, mennesker eller folkeslag. Men nogle gange gør medierne sig skyldige i at skabe fjendebilleder som ellers ikke eksistere i folks hverdag.
Forfølgelse af grupper er horribelt, men løser opbygning af fjendebilleder det problem?

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

Aha, ved at ændre "whataboutism" til det finere klingende "syntese", får vi en begrundelse for at affærdige "analysen" (som artiklen kunstigt har afgrænset), så debatten i stedet kan tage afsæt i en fuldere forståelse af meget større sammenhænge!

Genialt, og når et TASS-telegram efterfølgende kan afvise ethvert kendskab til angreb på sexuelle afvigere i Tjetjenien, kan ethvert fornuftigt menneske naturligvis se, at kritikken er grundløs, hvorimod det er meget vigtigere at fordømme de politiovergreb i USA, som det nærmest er umuligt at få lov til at debattere her i landet.

Tak for kvalificeret debat, nu føler jeg mig meget bedre informeret om, at alt er i orden i Tjetjenien, og beriget af en overordnet erkendelse af, at der foregår uretfærdigheder mange andre steder i verden, som er langt vanskeligere og vigtigere at forholde sig til.

Appendiks/analyse

Sus Johnsen: "Tjetjenien er også hvorfra de muslimske ekstremister som bomber og truer Rusland kommer fra. Hvis jeg var Rusland ville jeg helst ikke involveres."

Tjetjenien er en såkaldt autonom republik i Rusland, en rest af imperiet, som ikke fik selvstændighed, da de større centralasiatiske republikker forlod Sovjetunionen, om end de kæmpede indædt for at frigøre sig. De fleste russere, som inden borgerkrigen levede i Tjetjenien, er vendt tilbage til Rusland, mens Ramzan Kadyrov med russsisk støtte holder ethvert tilløb til modstand i skak.

Kadyrovs retorik er interessant: Fra de lokale myndigheders side afvises beskyldningerne med henvisning til, at der slet ikke findes homoseksuelle i Tjetjenien, og at der derfor er tale om ”løgne og misinformation”. - Du kan ikke tilbageholde og retsforfølge mennesker, som ganske enkelt ikke eksisterer i republikken, har talsmand for republikkens leder, Ramzan Kadyrov, forklaret til det russiske nyhedsbureau Interfax.

http://www.dr.dk/nyheder/udland/tjetjenien-benaegter-homo-jagt-de-eksist...

“If there were such people in Chechnya, the law-enforcement organs wouldn’t need to have anything to do with them because their relatives would send them somewhere from which there is no returning.”

https://www.theguardian.com/world/2017/apr/02/chechen-police-rounded-up-...

Det er nærliggende, at Kadyrovs regime med sådanne udtalelser forsøger at vinde sympati blandt islamistiske tjetjenere. Men okay, det hele er sikkert opspind, og vi burde i stedet beskæftige os mere med politivold i USA.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Jeg troede du var videnskabsmand, Sören Tolsgaard, og derfor kendte lidt til de almindelige regler for videnskabelig analyse. Men jeg tog åbenbart fejl.

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

whataboutyourself, Niels Nielsen?

Hvad er mon din opfattelse af situationen? Var det i virkeligheden CIA, som henrettede Anna Politkovskaya, måske for at miskreditere Ramzan Kadyrov? Er Hilary Swank en nyttig idiot, idet hun har undskyldt sit samkvem med Kadyrov, i modsætning til den kære Gerhard Depardieu, som omfavner sine bon-kammerater i sit tiltrængte skattely? Og det er vel også rimeligt, at islamisterne truer Novaya Gazetta, som har svinet dem til ved overhovedet at antyde, at der findes homosexuelle borgere i Tjetjenien, for det skal ingen overhovedet blande sig i, det skal de da nok sørge for.

Dette er ikke eksakt videnskab, men research, og jeg har ingen patentløsninger, synes blot det er lovlig nemt at kringle udenom.

https://www.theguardian.com/world/2017/apr/14/journalists-fear-reprisals...

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Sören Tolsgaard, jeg deler din bekymring for menneskerettighederne i Rusland, og ønsker ikke at afspore diskussionen. Men når jeg ser "whataboutery" brugt som knock-down argument spænder jeg hanen på min pistol.

Jeg ønsker ikke at forklejne de aktuelle overgreb, du kan tage mit argument som en metakommentar, der retter sig mod mediernes meget tendentiøse interesse for overgreb i verden. En sådan kommentar hører muligvis ikke til i en tråd om et allerede afgrænset problem, men som Sus johnsen skriver, er det svært at kommentere på noget, der ikke skrives artikler om, hvorfor man må gribe de anledninger, der byder sig.

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

Niels Nielsen -

Jeg kan ellers sagtens google mig frem til en mængde kritiske (og absolut berettigede) artikler om politivold i USA; såvel i danske som i amerikanske mainstream medier, mens systemkritik synes at foregå med livet som indsats i den russiske presse, jvf. truslerne mod Novaya Gazeta.