Klumme

’S-Town’ og ’Tønder-sagen’ er med til at grave kløfter mellem land og by

Automatreaktioner om alt det, som ikke er storbyen, er noget af det mest dræbende for den gensidige forståelse mellem land og by. Med navne som Tønder-sagen, Amager-manden, Brønderslev-sagen og ’S-Town’ definerer man stederne som noget radikalt anderledes end det centrum, hvorfra ’vi’ kigger på ’dem’
Automatreaktioner om alt det, som ikke er storbyen, er noget af det mest dræbende for den gensidige forståelse mellem land og by. Med navne som Tønder-sagen, Amager-manden, Brønderslev-sagen og ’S-Town’ definerer man stederne som noget radikalt anderledes end det centrum, hvorfra ’vi’ kigger på ’dem’

Miriam Dalsgaard

10. april 2017

Der går ikke lang tid, fra jeg har sat mig ved siden af hende den søde pige til festen, til der kommer en anden gut og blander sig i vores samtale.

Han virker også interesseret i hende, men han adresserer sine spørgsmål til mig, sikkert for at skyde direkte på konkurrenten.

Og da min accent efter få sætninger afslører, at jeg for nylig er flyttet til København, er han hurtig til at spørge, hvor jeg kommer fra.

Da jeg har svaret ham, spørger han prompte, om jeg var involveret i Tønder-sagen.

Det er næsten ti år siden nu, men jeg husker tydeligt, hvor meget den kommentar dræbte mit festhumør og slog midlertidige skår i min glæde over at være flyttet til København.

Flash forward til nutiden. Jeg bor på Vesterbro i København og går rundt i forårssolen og ligner de andre københavnertyper, mens jeg har den spritnye sæson af verdens mest populære podcast, Serial, i ørerne. Pligtstof for kulturarbejdere.

Denne nye podcast hedder S-Town (altså Shit-Town), og den tager udgangspunkt i en henvendelse om et mord, som ureksperten John B. McLemore fra den lille by Woodstock i den sydøstlige amerikanske stat Alabama, sender til folkene, der producerer Serial.

Podcasten ender dog efter en række plot-tvist med at centrere sig om Brian Reeds ganske grundige og empatiske forsøg på at forstå den dybt farverige John B., som han bliver kaldt igennem det meste af podcasten.

Holdet bag ’Serial’ er på sporet af en excentrisk urmager fra Alabamas livslede i en ny enestående og rørende podcast
Læs også

John B. er, finder vi hurtigt ud af, en kompleks person, der konstant balancerer på den hårfine grænse imellem det gale og det geniale. Hans position i samfundet er derfor også kompleks, og han er på samme tid respekteret og en lille smule marginaliseret.

Jeg er for så vidt enig med størstedelen af anmelderkorpset i, at det er en ret fremragende podcast. Men der er en meget grundlæggende ting, der generer mig.

For da jeg hørte de første to sæsoner af Serial, var jeg ikke i tvivl om, hvorfor det var vigtigt at fortælle de historier. I begge tilfælde drejede de sig om at undersøge centrale systemer i det amerikanske samfund, henholdsvis retsvæsnet i første sæson og militæret i anden sæson.

Men S-Town er anderledes på det punkt. Her handler det først og fremmest om at forstå personen John B., mens undersøgelsen af et system primært sniger sig ind på os ad bagvejen.

For igennem titlen S(hit)-Town og setup’et, hvor New York-journalisten Brian Reed besøger den lille by i Alabama, bliver det meget svært at undgå, at vi har den lille ’lortebys’ interne dynamikker ret centralt i vores undersøgelse.

Men mere end egentlig at få en rigtig forståelse af den lille by, lægger udkantstematikken sig primært over historien som en forståelsesramme for, hvorfor den på mange måder progressive og oplyste John B. har haft så forfærdeligt hårdt et liv.

Når vi snakker om, hvilke effekter der er mest ’effektive’ i forhold til at skabe kløfter imellem by og land, så tror jeg, at vi her står med en af de største skurke.

Jeg tror, at den forståelsesramme, som man automatisk trækker ned over alt det, der ikke er storbyen, er noget af det mest dræbende for moralen og den gensidige forståelse.

Med navne som Tønder-sagen, Amager-manden, Brønderslev-sagen og S-Town kendetegner man stederne som noget radikalt anderledes end det centrum, hvorfra ’vi’ kigger på ’dem’.

S-Town kunne sagtens have heddet John B. eller noget helt tredje. Tønder-sagen kunne sagtens have heddet noget, som ikke samtidig havde den effekt at stigmatisere en del af landet.

Okay, ham gutten til festen havde sikkert stadig været en klovn, scoremarkedet kan være tough. Men jeg tror virkelig, at de her ting betyder noget, hvis vi vil prøve at møde hinanden. I USA såvel som i lillebitte Danmark.

Emil Eggert Scherrebeck er freelance kulturskribent og musikanmelder ved Information. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Roed
Niels Roed anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Petersen

Kære Emil: Du skriver en kommentar, som nærmest forudsætter, at jeg har hørt en podcast om "lorte-byen". Dermed ender du med at bekræfte lige præcis den fordom du i kommentaren gerne vil gøre op med.

At betegnelsen "Tøndersagen" skulle stigmatisere en landsdel? Det må du - om jeg så må sige - længere ud på landet med..

Ikke underligt om du ikke scorede hende den søde..

Jeg forbinder Tønder med Tønder Festival, hygge, nærvær, imødekommenhed, solæg, integreret to-sprogethed (mon ikke sønderjyderne kan mere tysk end københavnerne?) og ikke mindst Sønderjysk Kaffebord.
Til gengæld forbinder jeg (øst)københavn med indspist storbyprovientielisme, hykleri og fordomme.

Men det er måske bare mig, der er en dum, ung, naiv arbejder fra Pestegnen, som jer kulturradikale akademikere ynder at referere min hjemstavn til... :/

Børge Rahbech Jensen

Til dels. Skribenten til denne artikel glemmer så lige, at storbyen København er bedst kendt for autonome urostiftere og utilfredshed med støj. Senest kunne det undre, at nogle beboere i København tilsyneladende krævede ro som den, vi, der bor i provinsen, bedst kender fra fx. Rold Skov el. huse langt fra nærmeste nabo. Det er underligt nok at læse kommentarer el. artikler fra skribenter i København med utilfredshed over larmen fra turisters trolleyer. Det er vist endda mest på Vesterbro i København, beboere er utilfredse med, at de ikke kan få børnene til at sove, fordi der er for meget larm fra storbyen, de selv har valgt at bo i.

Det er trods alt bedre at have sager som de nævnte end blive opfattet som øde områder uden indbyggere eller primitive samfund uden moderne bekvemmeligheder.

En klumme det er værd at tænke over
Rivalens spørgsmål "om jeg var involveret i Tønder-sagen." hører vel under kategorien hjernedød
Det får mig til at mindes 70erne, hvor vi overfaldt sagesløse unge amerikanere og gjorde dem ansvarlig for Vietnam-krigen
Hvem har forbudt os at tænke os om?