Kommentar

Vi skal samarbejde mere i psykiatrien

Politikerne bør prioritere det psykiatriske område højere, men kommuner og regioner bliver også nødt til at fordele ansvaret imellem sig og anerkende, at begge instanser er lige vigtige og lige væsentlige, hvis patienterne skal have det bedre
Debat
28. april 2017

Flere og flere danskere har ondt i sindet – og flere og flere får brug for hjælp i psykiatrien. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen har omkring 15 procent af alle danske børn været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år, og mentale helbredsproblemer udgør den største sygdomsbyrde blandt børn og unge under 25 år.

Alt i alt lider mere end en halv million danskere af psykisk sygdom, og det vurderes, at hver anden familie i Danmark har psykisk sygdom tæt inde på livet.

Hospitalspsykiatrien har da heller aldrig behandlet flere, end de gør nu. Men de kan ikke blive ved med at følge med. Nærmest dagligt kan medierne berette om forhold på de psykiatriske afdelinger og i socialpsykiatrien, som er under al kritik.

Børn og unge, som aldrig får hjælp, patienter, som udsættes for tvang, fordi der ikke er personale nok, og patienter, som udskrives, før lægen vurderer, at det er det bedste – simpelthen, fordi der ikke er plads. Det er ikke godt nok.

Alt for ofte bliver de psykiatriske patienter kastebold mellem systemerne. Mellem kommunerne og regionerne, som hver især mener, at den anden skal tage ansvaret. Kommunerne mener, at sygehusene sender de ubehandlede patienter hjem. Og regionerne mener, at kommunerne undlader at tage over, når det er deres ansvar.

Jeg tror, at patienten – mennesket – er fuldstændig ligeglad med, hvem der hjælper dem. Når stemmerne inde i hovedet råber så højt, at man ikke længere kan holde ud at høre på dem, og de fortæller, at man skal gøre ting, man ikke vil. Eller når maden bliver så farlig, at den bliver umulig at indtage – selv om vægten er så lav, at det er dødsens farligt. Så er det ikke afgørende, om man får en seng i regionen eller en specialiseret indsats fra kommunen – så skal man have den behandling og den hjælp, som er nødvendig.

Da Socialdemokraterne sidst var i regering, skete der et kvalitetsløft i psykiatrien. Vi gennemførte med bred politisk opbakning den første psykiatriplan i 2013. Et første og meget vigtigt skridt på vejen til et ligestillet syn på psykisk og fysisk lidelse i sundhedsvæsenet. Med psykiatriplanen afsatte vi 2,2 mia. kr. til at rette op på det økonomiske efterslæb, der var i psykiatrien. Vi øgede eksempelvis kapaciteten i psykiatrien og indførte en udrednings- og behandlingsret for patienter med psykisk sygdom på linje med de patientrettigheder, som somatiske patienter havde.

Et glemt område

Siden er det som om området igen er blevet glemt. Personale, patienter og deres pårørende forsøger igen og igen at råbe op – men lige lidt hjælper det. Regeringen har lukket helt ned for drøftelser på sundhedsområdet om psykiatrien. Psykiatri er ikke nævnt med et eneste ord i det nye regeringsgrundlag.

Der er stadig en kæmpe udfordring i psykiatrien, og uligheden for psykiatriske patienter er alt for stor.

Regionerne har netop holdt deres årlige generalforsamling. Sundhed var på programmet. Forhåbentligt kommer psykiatrien til at fylde noget mere herefter, for det er strengt nødvendigt. Særligt børn og unge, som rammes af psykiske sygdomme, har brug for et løft.

Hvis vi skal sikre, at vi også i fremtiden har muligheden for at hjælpe dem, som har brug for behandling, skal vi stoppe fødekæden til psykiatrisk behandling. Vi skal sørge for, at de, som er blevet behandlet og er på vej til at blive raske, fortsætter ad den vej og ikke bliver syge igen og på ny skal indlægges, fordi der ikke er hjælp at hente, når de har forladt hospitalet.

Herfra skal der lyde en klar opfordring til at vi bliver meget bedre til at samarbejde. En opfordring til at stoppe skyttegravskrige og droppe fortærskede ideer om, hvordan systemer er adskilt og opbygget. At turde tænke nyt og bryde med traditionelle strukturer og rammer, som hæmmer samarbejde, overgange og relationer.

Det vil være til gavn for de mennesker, det hele handler om. De mennesker, som bliver ramt af psykisk sygdom, de pårørende, som har brug for, at deres mor, far, søster, ven eller kæreste får hjælp, og det personale, som giver alt de har i sig for at yde den bedste indsats.

Det er afgørende, at vi her fra Christiansborg skaber nogle rammer for psykiatrien, der giver de bedste betingelser. Men det er ligeså afgørende, at de aktører, som konkret skal udføre indsatsen, gør det samme. Kommunerne og regionerne bliver nødt til at dele ansvaret imellem sig og anerkende, at begge er lige vigtige og lige væsentlige, når mennesker skal have det bedre.

Psykiatrien har alt for længe lidt under manglende prioritering og manglende samarbejde. Der er behov for at vi tænker nyt, hvis vi skal følge med behovet – og give patienterne en ordentlig hjælp.

Yildiz Akdogan er psykiatriordfører for Socialdemokratiet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her