Læserbrev

Støt dem, der lever på kanten af livet

24. april 2017

Jeg har i et stykke tid leget med at præsentere mig på forskellige måder. Den ene som uddannet pædagog, den anden som psykisk syg førtidspensionist.

Når jeg præsenterer mig som pædagog, går snakken let – indtil der bliver spurgt, hvor jeg arbejder. Da jeg ikke vil lyve, fortæller jeg, at jeg ikke er i arbejde på grund af psykisk sygdom. Derefter dør samtalen hurtigt ud. Hvis jeg til gengæld præsenterer mig som psykisk syg, begynder samtalen aldrig for alvor.

Da jeg for nylig for første gang i tyve år gik til frisøren for at blive klippet, gik der ikke mange sekunder, før spørgsmålet kom: »Hvad laver du så?«. Jeg svarede, at jeg var førtidspensionist. Til det svarede hun »Øhh«. Jeg blev klippet færdig i stilhed, betalte og gik efter den traditionelle udveksling af ønsket om en god dag.

Det tager tid at finde sig selv efter en psykisk sygdom. Forestil dig at vågne efter ti-femten års halvsøvn. Livet omkring dig er gået videre. Du har kun kunnet koncentrere dig om det helt nære – dig selv og en lille håndfuld personer, som af en eller anden årsag har holdt fast i dig, på trods af din døsighed og dit svingende humør. Det er lidt som at have siddet i isolationsfængsel uden aviser eller anden information om, hvordan der er ude i virkeligheden. Fængslet er bare dig selv, din psyke og din afhængighed.

Når vi inddeler mennesker i psykisk syge og psykisk raske, er vi med til at stigmatisere og tabuisere. Og værst af alt: Opdelingen giver ikke mening i forhold til at beskrive den lidendes tilstand
Læs også

Når du igen er kommet tæt nok på til, at du vil ud i verdenen, så skal du ikke føle dig sikker på, at verden er klar til dig. For verden er blevet mindre på næsten alle mulige måder. Nogle er gode, andre direkte dårlige.

Det kan gøre mig vred, at vi danskere isolerer og fremmedgør grupper af mennesker, fordi de modtager en offentlig ydelse, er psykisk syge, alkoholikere eller har andre problemer. Ingen burde vende ryggen til eller pege fingre ad dem, der lever på kanten af livet.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Heidi Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu