Kommentar

Tak for anmeldelsen, men nutiden har ingen horisont

Information har anmeldt en samtidskunstudstilling, som fejrer Luthers teser fra 1517. Jeg er en af kunstnerne, og jeg synes ikke, at den er ’ulden’
18. april 2017

Fejringen af Luthers teser fra 1517 har ført til talrige initiativer. Herunder en kunstudstilling med 25 udstillere. Jeg er også med. Udstillingen er anmeldt i Information af Rune Gade. Det fortjener den.

Han kalder udstillingen »ulden«. Jeg synes den er konfliktfyldt på en relevant måde og med god grund.

I en meget smuk interviewbog, Teser, forholder de fleste kunstnere i udstillingen sig til Luthers handlinger, som var de sket i dag. Luthers syn på kvinder, på hekse, trolddom, bondeoprør og jødehad ophidser mange. Men Luthers tid var en anden.

Tænk på, at den sidste kvinde i Danmark blev halshugget i 1869, og at den alt for progressive Struensee kom på hjul og stejle i 1772. Træhesten blev først forbudt i 1787.

Selv den meget lærde filosof Frederik Stjernfelt har i årevis ikke kunnet få øjnene væk fra Luthers jødehad. Alle reagerer som om, Luthers problemer var dagens problemer, og derfor bliver mange rasende. Sophia Kalkau tror, hun var blevet brændt på bålet, hvis hun havde levet på Luthers tid. Det var hun nok ikke, hun var snarere blevet gift med Luther.

Småt med treenigheden

Hvorfor er det ikke oversættelsen af biblen fra latin til tysk, der er interessant? Luther giver herved almindelige mennesker koden til at se den tids magt. Hvorfor er det ikke fremhævelsen af den enkelte som »præst, biskop og pave«, der er enestående? At den enkelte som kristen erobrer magtens stillinger. Marx blev ingen Luther. Kapitalen leder og fordeler stadig arbejdet mere end nogensinde. Og treenigheden og dialektikken er det småt med.

For at forstå historiske begivenheder må ens viden om fortiden være så stor som mulig, men fortiden kan ikke gengives i dens eget sprog. Fortiden siger intet uden at vi også kender nutiden. Og fortiden kan kun udtrykkes i nutidigt sprog – og vigtigere – kun i nutidens handlinger.

Ofte ved de lærde meget om fortiden og lever ikke særligt i nutiden, eller også er man nutidig og ved lidt om fortiden. Den hermeneutiske cirkel går ofte i stå. Det er nutidens problem. Derfor er en samtidskunstudstilling om fortiden vigtig, men problematisk og måske umulig?

Hvorfor mener Informations anmelder, at »pointen er snarere, at kunstværkerne er dårlige illustrationer af den tematik, udstillingen så højlydt hævder at belyse.« Rune Gade viser Erik A. Frandsen som eksempel. Frandsens to billeder Paradis og Helvede viser i deres skarpe materialitet en fortolkning af nutiden, som Luther end ikke kunne ane. En ny himmel og et nyt helvede.

Blankheden er den samme i de to billeder. Størrelsen er den samme, strukturen lige opsplittet og intens. De er ikke noget billede af noget. De illustrerer intet. De er rene materielle operationer. Er den røde mere helvede end den grønne? Tiden er den samme. Rummet det samme. Ingen oppe eller nede. Det er her og nu.

Der er ingen »uldenhed« her. Ingen »åndelighed« der.

Nutidens sprog

Jeg synes udstillingen ved sin konflikt mellem nutid og fortid mellem tekst og værker er enestående. Jeg ser ikke »formummede og halvhjertede forsøg udi at gengive en uklar åndelighed«. Jeg ved ikke, hvilken åndelighed Gade tænker på. Reformationen er ikke åndelig. Kristendommen er ikke åndelig.

Reformationen er en sekulariseringsbevægelse: Læs selv i din tyske bibel. Du er præst biskop og pave. Den enkelte er magten givet.

Teser er netop interessant, fordi kunstnerne stort set laver de værker, de plejer. De skaber nutidens sprog. Deres tekster er interessante, fordi de læser Luther, som om han levede i dag. Konflikten mellem viden og gøren er vel virkelig reformatorisk.

»Jeg i mit kald og stand min Gud og fader kan tilbørlig dyrke«, digter Kingo. Historikere har et stort problem her. De gør ingenting. Og kapitalen presser universiteterne mere og mere ud i horisontløsheden.

Jeg er den eneste, der i kataloget rejser nutidens problem, at nutiden ingen horisont har idet de sociale medier er sprog uden horisont. Det rammer også aviserne Information og Politiken, som er pressede. Hvis de lukker er det en katastrofe.

Den demokratiske samtale ville forsvinde og demokratiet ophøre. Overhovedet at anmelde en kunstudstilling er snart en begivenhed. Så tak til Information.

Uden horisont har Trump let spil og psykologen Svend Brinkman leder med rette efter »ståsteder«. Ståstederne udgør desværre ikke en fælles horisont.

Der findes fælles horisonter i dag, men de er reaktionære. Trump er sin egen horisont, udover ham er der nationalisme og islam. Islam har endnu en middelalderhorisont, da der ikke findes en eneste nok så moderat muslim, som tager afstand fra et eneste vers i koranen.

Naser Khader, Özlem Cekic, Sherin Khankan er alle tekstfundamentalister. Hvert et ord i koranen er sandt. Bibelkritik har kristne haft i 500 år, men ingen steder i verden findes der korankritik i året 2017.

Luther og bibelkritikken er begyndelsen til subjektivismen og horisontløsheden. De sociale medier har ført den igennem. Dette gør udstillingen Teser umådelig væsentlig.

Den sammenholder nutidens sprog mod en gammel horisont.

Nu må vi se, hvor mange der kan se det.

Hein Heinsen er dansk billedhugger og cand.theol.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torsten Jacobsen
  • Jens Thaarup Nyberg
Torsten Jacobsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu