Den danske folkekirke står og falder med Luther og hans udlægning af evangeliet – eller Guds ord.
Overalt i landet forberedes eller fejres de 500 år, der er gået, siden den tyske munk påbegyndte sit opgør med den katolske kirke. Som det kan læses på en reformationsmedalje fra 1717, betød Reformationen, at troen blev fri fra pavens tyranni, dvs. fra bl.a. afladshandel, helgendyrkelse og munkevæsen.
Hundrede år senere, fejredes Luther for at have »genoprettet evangeliets sandhed«. Det var under Frederik VI.
På Luthers tid troede man på mirakler, på djævle og hekse, og – i lighed med paven – mente reformationens mænd, at jorden var det midtpunkt i verden, hvorom solen drejede.
Disse og andre former for overtro har kirken i takt med videnskabens fremgang diskret valgt at skrive i den store glemmebog.
Hvad med Jesus?
Men tilbage står store spørgsmål, som mig bekendt slet ikke tages op til diskussion i forbindelse med nogle af de mere end 400 arrangementer, der finder eller har fundet sted i 2017.
Hvad med Jesus selv? Er han et produkt af samme uvidenhed, der frembragte hekse og djævle og anden overtro?
Luther mente, at Jesus eller Kristus var at finde i selve Bibelen, men moderne teologisk forskning mener nu, at Det Nye Testamente er en slags genskrivning af ældre bibelske skrifter og derfor ikke giver pålidelig viden om hovedpersonen bag det hele.
Og på samme måde kan den moderne religionsvidenskab påvise, at næsten alt, hvad der siges om eller gøres af »Guds søn«, allerede blev sagt om og gjort af de mange andre gudesønner, der fandtes i den gamle verden. Hvem skal man så tro mest på?
Alt dette havde Luther af gode grunde ingen anelse om. For ham var det nok, at man blot troede på de ord, man læste i tysk eller dansk oversættelse.
En veluddannet moderne teolog ved udmærket godt, at Det Nye Testamente er en samling fortællinger og myter, akkurat som de gamle græske, romerske og indiske gudefortællinger.
Mig bekendt har man aldrig på noget dansk universitet rejst det helt afgørende spørgsmål: Har Jesus overhovedet eksisteret? Er alle disse fortællinger blot fortællinger?
Videnskabeligt holdepunkt
Er svaret, at der ikke er videnskabeligt holdepunkt for troen på en historisk Jesus, ja, så er den logiske konsekvens heraf indlysende: Så hører de teologiske fakulteter slet ikke hjemme på et moderne universitet. Man kan dog ikke dyrke videnskab om noget, der slet ikke eksisterer.
Hvad afladshandelen indbragte paven, blev bl.a. anvendt til at opføre Peterskirken i Rom. Den står der stadig til glæde for alle med interesse for kunst og arkitektur. Jeg kender ikke regnskabet i detaljer, men gætter på, at det har været småbeløb set i forhold til, hvad lønninger til reformerte præster med tiden har ophobet sig til.
Og netop nu i 2017 ser det ud til, at Luther er blevet forvandlet til en moderne helgen, i hvis hellige navn folkestyret gerne åbner for pengekisten.
Siden 1536, da Reformationen blev gennemført under Christian III, for hvem Luthers ord nærmest var Guds ord, har først kongekirken og dernæst, fra 1849, folkekirken forstået at slå mønt af, hvad der muligvis blot er en gammel myte. For uden en historisk Jesus eller Kristus er hele reformationsjubilæet jo ikke meget andet end fejringen af et kæmpemæssigt bedrag, der stiller de pavelige afladsbreve helt i skyggen.
Hvis man ellers kan forlade sig på traditionen, så skal Luthers modpart, pave Leo X (1475-1521) have udtalt: »Hvilket udbytte vi og vore har haft af den fabel om Kristus, er vel erkendt af alle slægtled.«
Leo X var et kvikt hoved og veluddannet, og selvom citatet måske ikke er ægte, udtrykker det en opfattelse, han ikke var alene om dengang og endnu mindre i dag, 500 år senere. Mange kvikke hoveder deler Leos åbenhjertige mening.
Den danske folkekirke er gået hen og blevet en rigtig god forretning. Ikke blot for mere end 2.000 præster, teologer med flere, men så god, at det ikke kan forventes, at det kan komme til en offentlig kvalificeret debat om det altoverskyggende spørgsmål: Er Jesus overhovedet en historisk person?
Luther skal have lagt vægt på frihed og frimodighed, hører man, men hvor er den præst, der er frimodig nok til at rejse spørgsmålet, om Kristus blot er en gammel fabel, og ærlig nok til at indrømme, at tiden er løbet fra Luther?
Christian Lindtner er dr. Phil.
"Man kan dog ikke dyrke videnskab om noget, der slet ikke eksisterer." Enig, men da vi ikke ved med sikkerhed, om der findes guder eller ej, er det vel i orden at der forskes i spørgsmålet.
At have et selvstændigt teologisk fakultet er så måske overkill, men kunne man ikke bare sammenlægge det med Litteraturvidenskab, eller hvad det hedder i vore dage? Det er jo så (post)moderne at sammenlægge institutter. hvorfor ikke sammenlægge et par fakulteter?
Jesus er nævnt af ihvertfald to samtidige ikke-kristne kilder, en jødisk historiker der hed Josefus og en romersk historiker der hed Tacitus, der også referer til korsfæstelsen og Pontius Pilatus. Så der er tegn på, at han er en historisk person. Spørgsmålet er vel også hvorfor nogen ud af det blå skulle opfinde en figur som Jesus. Det er som om der er nogle, ret ahistorisk, tror at det er de kristne, der har opfundet religion og at de til det formål var nødt til at opfinde en figur som Jesus, de så kunne tilbede. Men kristendommen i sig selv udspringer af jødisk religion. judaisme. der er en af de første monoteisitiske religoner. Jesus bliver beskrevet som en var født ind i den religion og var ligesom, senere Luther, åbenbart utilfreds med den måde den judaistiske religion blev praktiseret på, med alle kræmmerne i templet o.s.v. Så rent historisk var han vel en slags judaistisk reformator, der kom op at toppes med de jødiske præster, specielt efter at han erklærede at han var frelseren , Messias, der også er et begreb, der stammer fra judaisme. Man kan selvfølgelig argumentere for, at der var en gruppe religiøse israelere, der var utilfredse med den måde judaisme blev fortolket og praktiseret på og at de til det formål opfandt en figur som Jesus, men hvor sandsynligt er det?
Peter Salling: "Vi ved med sikkerhed at der ikke findes guder ... Vi har et bjerg af indicier der uden undtagelse peger samme vej".
Indicier er ikke nok til udgøre et bevis. I Europa fandtes et utal af hvide svaner, hvorfor man mente at have bevist, at svaner er hvide, men så fandt man en sort svane i Australien.
I praksis derimod er dit bjerg af indicier selvfølgelig tilstrækkeligt til at man ikke behøver at tænke religion ind i hverdagens gøremål. Men skal jeg være pernittengrynet er den rationelle position altså at være agnostiker.
PRÆSTER SKAL JVF. PRÆSTELØFTET(1870) forkynde Guds ord, som er skrevet i bibelen og bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse (jomfru-fødsel, død mand blir´levende)
Hvis præster overtræder disse regler bliver de fyret. Præster har som de eneste danskere ikke ytringsfrihed i 2017.
Præster påstår Jesus har levet; men mest elsker præsten sit eget lukrative job, så der kommer ingen direkte kritik af løgnene i bibelen; men indirekte kritiserer præsterne i prædikener bibelens løgne hver søndag, ved snedige formuleringer, som: Det skal forstås symbolsk, det vil jeg ikke tale om i dag og teksten skal læses, så den hæver sig over bogstaverne.
https://folkedrab.dk/artikler/christian-lindtner
- måske skal det manden skriver tages med et gran salt?
Niels Nielsen; 15. april, 2017 - 10:08
"Man kan dog ikke dyrke videnskab om noget, der slet ikke eksisterer."
" Er Jesus overhovedet en historisk person?" Jo da, i nogle af vore hoveder. Og, for en materialist er gud en projektion af os selv, hvad så pave Leo X skulle have anerkendt.
Endelig, man taler om Jesus, og er så et samtaleemne, altså et objekt for religionssociologi, og -historie.
Niels Nielsen; 15. april, 2017 - 10:08
"Man kan dog ikke dyrke videnskab om noget, der slet ikke eksisterer."
" Er Jesus overhovedet en historisk person?" Jo da, i nogle af vore hoveder. Og, for en materialist er gud en projektion af os selv, hvad så pave Leo X skulle have anerkendt.
Endelig, man taler om Jesus, og er så et samtaleemne, altså et objekt for religionssociologi, og -historie.
Nu er det relativt let at skaffe sig tilstrækkelig viden om doktor Lindtners hovedankes temmelig svage grundlag. En ting er at der findes en righoldig videnskabelig litteratur som følge af jagten på den såkaldt historiske Jesus - det kan enhver amatør vel google sig til. En anden ting er selve den antagelse, at den danske præstestand lever i blot og bar fornægtelse af de problemer, der i vor egen tid opstår i mødet med det bibelske vidnesbyrd. Det er som om folk har haft lukkede ører i 200 år eller mere. Hverken teologien eller den danske præstestand lever ikke i et lukket rum, men lever med sin tid og hvordan den nu engang tænker. Det skal konstant tolkes og tænkes forfra - det har været et grundvilkår i mere end 2000 år. Som skribenten selv så udmærket demonstrerer, så lever vi desværre nu i en paradoksalt nok ret indskrænket tidsalder, hvad angår åndelige materier, hvorfor mange begår samme naturalistiske fejlslutning som han selv (vor tids barnetro). Man dømmer feks bibelen alene ud fra en "naturvidenskabelig" målestok, hvorefter man vitterlig tror at kunne rive hele fundamentet bort, hvis man blot skulle kunne bevise, at Jesus ikke er en historisk person. Jøsses. Lidt lissom man vel mener, at religiøse mennesker må pakke sammen, hvis der engang skulle findes liv på en anden planet et sted derude. Skyldes det alene modvilje, ugidelighed, åndeligt hovmod eller dovenskab?
Der er intet lukrativt ved præstearbejdet. Præstestanden har en af de to længste akademiske uddannelser (og hvad indeholder den, folkens?) - men den laveste løn af alle akademikere, også selvom præster arbejder på alle tider af døgnet, bortset fra en enkelt ugentlig fridag.
Endelig: bibelen er ikke en naturvidenskabelig facitliste, men et helt bibliotek af vidnesbyrd og i sagens natur forkyndelse fra ende til anden. Det ved de allerfleste teologer, selvom der findes uenighed om det, som der gør om stort set alt andet. Jeg tvivler på, at der findes nogen mere divergerende branche/videnskab end teologi. PS den gamle traver med at teologi ikke hører til på universitetet, burde vel snart komme på sævefabrikken. Universitetet som institution begyndte med hvilket fag? Når den gode doktor mener at teologi må falde som fakultet i og med Jesu eventuelle manglende historiske eksistens, mener han så også at kirken, dens historiske og nuværende liv, teologien, filosofien, etikken, eksegesen etc etc etc, må pakke sig? Engang hed det sig, at når man blev teologisk kandidat, så vidste blot én ting: at man ikke ved noget. Den samme ydmyge indsigt i sig selv kontra stoffet kunne man ønske andre.
Tiden er løbet fra Holocaustbenægtere. Engang var Christian Lindtner kendt som en af Danmarks få Holocaustbenægtere. De synspunkter har han vist delvis forladt. Hans skriverier om buddhismen er blevet omtalt som "del af en større nazistisk inspireret revision af den almene opfattelse af verdens kulturhistorie". Men derfor kan Information vel nok give ham spalteplads til vigtige og væsentlige meninger om Luther. Men han har bare ikke noget vigtigt og væsentligt at sige, så hvorfor give sådan en som ham spalteplads? Sover redaktionen?
Er der slet ikke nogen nedre grænse for hvor ringe kan en artikel kan være og så alligevel få spalteplads? Sjældent har jeg læst noget så dumt. En holocaustbenægter samt en der med al tydelighed intet ved om ordentlig forskning. Hvilket usselt niveau.
Peter, der er så meget af det, du skriver, der trænger til videre studier. På med vanten! Held og lykke.
Jeg kan godt forstå, at du læser det sådan. Fair nok. Måske skulle du genlæse Lindtners indlæg med samme følsomhed? Som su selv bemærker, så kan de fleste godt se den både nedladende og videnskabeligt set betænkelige tendens i det indlæg. Jeg har nu læst den såkaldte doktors (han er øjensynlig ikke mere end phd) ideer om kristendom - og det er efter min mening blot endnu en af de tusindvis af fikse ideer, mødet ned kristendom har kastet af sig. Såkaldt gokkelikyk-videnskab. Siden du efterlyser eksempler, så blot dette grundlæggende: Lindtner kalder Jesus Kristus for blot endnu en af talrige gudesønner. Samtidig er hans grundpåstand, at evangelierne en bloc er piratkopier af buddhistiske tekster. Nuvel, er de det, hvorfor taler alle evangelier så om Jesus som den i den grad helt særlige Guds søn? Der er netop tale om den helt igennem undtagelse - hvilket er omtrent pointen. Lindtner ved åbenbart intet om nytestamentlig teksthistorie - hvorfor han ikke behøver at bekymre sig om den fuldstændige mangel på bevidnelse af hans tese. Dernæst: Lindtner medgiver at der er gammeltestamentlige citater i NT - i sin iver efter buddhisme som grundlag ignorerer han storsindet den jødiske baggrund for alt, hvad Messias overhovedet er. Det blir lidt komisk. Derfor må han da også kaste sig ud i at kalde solide teologer øgenavne, qua de naturligvis ser igennem hans pseudovidenskabelige fantasterier. Kirkehistorien kender hans type kun alt for godt. Spørg dig selv dette: hvorfor mon manden helt grundlæggende har brug for at nedgøre alle, troende som teologer og præster, inden for det fagområde, han selv optræder indenfor som ren amatør?